Universiteterne kan fra næste semester oprette elitehold, så de dygtigste studerende på hver uddannelse kan tage særlige kurser på et højere fagligt niveau, hvilket i sidste ende vil fremgå af deres kandidatbevis.
- Samfundet har behov for, at universiteterne uddanner flere, men faren er, at et øget optag sænker det faglige niveau. Derfor skal vi udvide brugen af elitehold for at sortere de studerende, siger formanden for Danske Universiteter, Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet.
Han henviser til, at man i Storbritannien har et lignende system, hvor man bliver kandidat "with honors" - med ære - hvis man tager særlige kurser.
fredag den 31. juli 2009
Farvel til enhedsuniversitetet
Så er vi en enhedsskole mindre, men folkeskolen venter stadig på at blive genopdelt:
torsdag den 30. juli 2009
Apropos det med ære
Æren er jo meget vigtig
- Fra EB:
Så mangler vi alle artiklerne, demostrationerne i omverden, om at vi ikke tager æresvold alvorligt nok. Her var dog ikke tale om en enkeltperson som i tilfældet med et drab, begået af en russer i Tyskland, men en "besynderlig" enighed mellem flere personer.
Jeg grues ved dette lands fremtid.
- Fra EB:
En 35-årig mand har i aften været i regulær livsfare efter en voldsom afstraffelse på Kokkedal Station i Nordsjælland.
- Manden var kommet til Kokkedal med toget. Vidner så på toget, at manden talte med en udenlandsk, måske muslimsk, kvinde, og at kvinden efter samtalen talte i telefon på et sprog, som vidnerne ikke forstod, oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Ole Hestbæk til ekstrabladet.dk.
- Da toget kom til Kokkedal, steg både den 35-årige mand og kvinden ud - og vidnerne så kvinden nikke hen imod manden til en gruppe mænd, som ventede på hende på perronen.
Sparket og tævet
Mændene kastede sig derefter over den 35-årige, som er af dansk herkomst. han blev så hårdt medtaget af slag og spark, at han blev ført til Rigshospitalet, hvor han umiddelbart blev vurderet til at være i livsfare.
_ Han er dog nu stabiliseret, sagde Ole Hestbæk et par timer efter den voldsomme afstraffelse. - Men han bliver scannet på Riget.
Så mangler vi alle artiklerne, demostrationerne i omverden, om at vi ikke tager æresvold alvorligt nok. Her var dog ikke tale om en enkeltperson som i tilfældet med et drab, begået af en russer i Tyskland, men en "besynderlig" enighed mellem flere personer.
Jeg grues ved dette lands fremtid.
Æresdrab - et kollektivt islamisk problem
I Islam har man helt andet syn på kærlighed. Man kan sige at selve fænomenet kærlighed og forelskelse eksisterer ikke, omend mange familier de facto accepterer begrebet.
Men for islamiske konservative, er dyden vigtigere end kærligheden. Lydigheden over for forældrene skal være total. Det gælder både mænd og kvinder, begge bliver udsat for arrangerede ægteskaber.
Men dyden er mest central for kvinden, og familiens ære er tæt knyttet til evnen til at holde styr på kvinden, så hendes jomfruhinde og deres ære ikke trues.
Derfor går æresdrab mest udover kvinder. I følge Wikis artikel om æresdrab, vurderer FN at 5000 kvinder årligt må lade livet.
Personligt tror jeg at det tal er alt for lavt sat, alene hvad der bliver dræbt alene i Pakistan årligt fylder en pæn andel af disse. Ja faktisk giver en bog, et bud på 10.000 årligt alt inklusive - altså mænd, mødre også. ("Honour Killings' and the Law in Pakistan" by Sohail Warraich. Chapter 4 of "Honour, Crimes, paradigms, and violence against women" By Sara Hossain, and Lynn Welchman,Zed Books (November 10, 2005))
Æresdrab er et fænomen som findes overalt, hvor muslimer er, selv i mere moderate lande som Bosnien, og traditionen tages med til vesten, omend det er mere hyppigt at kvinder forsvinder sporløst. Men det er vigtigt at forstå, at drabet kun er den ultimative konsekvens. Kvinder der bliver udstødt, udsat for vold, eller lever med trusler hængende over hovedet fra deres eget blod udgør en langt større andel.
Selv i kemaliserede Tyrkiet, kæmper man med æresdrab:
Også i de eller moderniserede storbyer sker disse æresdrab.
Æren er ekstremt vigtig, og i Danmark får mange unge muslimske kvinder genskabt deres jomfruhinde. At vi er noget lidt bevidst om denne problematik og hvilke konsekvenser den kan få, viser dette eksempel:
Det samme gør vores i teorien er tvangsægteskaber forbudt, men i realiteten er de ikke, holdning.
Når jomfruhinden ryger, skelner kulturkonservative muslimer ikke mellem forelskelse eller voldtægt, æren er røget under alle omstændigheder. Et tragisk eksempel er fra Irak:
Kvinder lokkes ikke kun til at dø som martyrer, de bliver ofte også presset til at begå æresselvmord, så deres familie ikke risikerer at blive straffet. Der hvor der altså reelt er straf for æresmord - i mange lande er det meget lidt sandsynligt at et æresmord resulterer i straf.
Det er dog småting som kan føre til æresdrab:
Æresdrabene er en kontrol mekanisme i den henseende, såvel som klanbaseret patriarkalisme, en muslimsk kvinde må ikke gifte sig med en ikke muslimsk mand:
Æresdrab foregår også omfattende i Indien og dele af Syd Amerika, hvor i Brasilien en mand har ret til at dræbe en utro kone. Det er dog i alle tilfælde religiøst motiveret, hvor ægteskabet er ukrænkeligt og mand og kvinde tilhører hinanden i både livet og døden, omend selv kulturen stammer fra præmoderne stammekulturer. Dens indtog ind i religionen har dog givet den en karakter af universal sandhed. Bidraget til udbredelsen og gjort fænomenet endnu sværere at slippe af med.
Men for islamiske konservative, er dyden vigtigere end kærligheden. Lydigheden over for forældrene skal være total. Det gælder både mænd og kvinder, begge bliver udsat for arrangerede ægteskaber.
Men dyden er mest central for kvinden, og familiens ære er tæt knyttet til evnen til at holde styr på kvinden, så hendes jomfruhinde og deres ære ikke trues.
Derfor går æresdrab mest udover kvinder. I følge Wikis artikel om æresdrab, vurderer FN at 5000 kvinder årligt må lade livet.
Personligt tror jeg at det tal er alt for lavt sat, alene hvad der bliver dræbt alene i Pakistan årligt fylder en pæn andel af disse. Ja faktisk giver en bog, et bud på 10.000 årligt alt inklusive - altså mænd, mødre også. ("Honour Killings' and the Law in Pakistan" by Sohail Warraich. Chapter 4 of "Honour, Crimes, paradigms, and violence against women" By Sara Hossain, and Lynn Welchman,Zed Books (November 10, 2005))
Æresdrab er et fænomen som findes overalt, hvor muslimer er, selv i mere moderate lande som Bosnien, og traditionen tages med til vesten, omend det er mere hyppigt at kvinder forsvinder sporløst. Men det er vigtigt at forstå, at drabet kun er den ultimative konsekvens. Kvinder der bliver udstødt, udsat for vold, eller lever med trusler hængende over hovedet fra deres eget blod udgør en langt større andel.
Selv i kemaliserede Tyrkiet, kæmper man med æresdrab:
Også i de eller moderniserede storbyer sker disse æresdrab.
Æren er ekstremt vigtig, og i Danmark får mange unge muslimske kvinder genskabt deres jomfruhinde. At vi er noget lidt bevidst om denne problematik og hvilke konsekvenser den kan få, viser dette eksempel:
De er troende muslimer og kontrollerer alt, hvad Abida Hafeez laver efter skoletid. De har gjort det klart for hende, at sex ikke er acceptabelt uden for ægteskabet. Hun frygter således, at hendes forældre vil blive meget skuffede og vrede, hvis de finder ud af, at hun er gravid. Derfor var hun en af de unge muslimske piger, der sidste år søgte abortsamrådene om at få en abort uden forældrenes kendskab til det. Men samrådet sagde nej, og Abortankenævnet bakkede senere denne beslutning op. For der skal være helt bestemte grunde til at tro, at forældrene vil udsætte pigen for alvorlig fysisk eller psykisk vold, understreger såvel samrådene som Abortankenævnet.
Det samme gør vores i teorien er tvangsægteskaber forbudt, men i realiteten er de ikke, holdning.
Når jomfruhinden ryger, skelner kulturkonservative muslimer ikke mellem forelskelse eller voldtægt, æren er røget under alle omstændigheder. Et tragisk eksempel er fra Irak:
The arrest of a woman suspected of grooming rape victims to become female suicide bombers in Iraq has dealt a blow to the network of extremists that orchestrates such attacks, a senior Iraqi official said yesterday.
Samira Ahmed Jassim, 51, is accused of recruiting more than 80 women to become human bombs, including 28 who actually carried out attacks.
Kvinder lokkes ikke kun til at dø som martyrer, de bliver ofte også presset til at begå æresselvmord, så deres familie ikke risikerer at blive straffet. Der hvor der altså reelt er straf for æresmord - i mange lande er det meget lidt sandsynligt at et æresmord resulterer i straf.
Det er dog småting som kan føre til æresdrab:
In April 2008 it came to light that some months prior, a Saudi woman was killed by her father for chatting on Facebook to a man. The murder only came to light when a Saudi cleric referred to the case in an attempt to demonstrate the 'strife' that the website 'causes'.[27]
For at illustrere at 5000 på verdensplan slet ikke kan gøre det:
A June 2008 Report by the Turkish Prime Ministry's Human Rights Directorate, says that in Istanbul alone, there is one honour killing every week; and reports over 1,000 during the last 5 years. It adds that metropolitan cities are the location of many of these.[28]Æresdrab er også bundet til fertiliteten, Muhammad gav jo i følge en hadith en mand ret til at skille fra en kvinde som ikke er frugtbar, Muhammad var et ondt geni der allerede for 1400 år siden havde den vision, at hans efterkommere skulle blive overtal, fra et muslimsk site om deres syn på fertilitet og fødselskontrol:
It is not allowed for a wife to use birth control pills out of dislike for having many children or out of fear of having to support the children. It is permissible to use them to prevent pregnancy due to some illness that may harm the woman if she becomes pregnant or if she cannot give birth in the natural fashion but is in need of a medical operation to give birth. This and other cases are permissible due to necessity. In those types of cases, she may use birth control pills unless she learns from specialized doctors that those pills may be harmful to her in some other fashion.Dette er hvad vi er oppe i mod, og bevidstheden omkring det er omfattende. Så hvor ufatteligt og konspiratorisk det end lyder, så er det et faktum:
Ruling Concerning Birth Control
This is a contemporary issue and many people ask about it. In a session of the Conference of the Leading Scholars (of Saudi Arabia), there was a study of this issue. They issued a verdict according to their opinion on this issue. In sum, they concluded that it is not allowed to take birth control pills. Allah (SWT) has sanctioned the means that lead to procreation and a larger Muslim nation. The Prophet (SAW) said,
"Marry the child-bearing, loving woman for I shall outnumber the people by you on the Day of Resurrection.(min understregning)" (Recorded by Abu Dawud, al-Nasi, ibn Hibban, Ahmad, al-Tabarani and others and it is authentic)
Another narration states at the end, "[outnumber] the prophets on the Day of Resurrection." The Muslim Nation is in need of being increased in numbers so that it may worship Allah (SWT), strive in His way, and defend the Muslims, by the will of Allah (SWT), from the plots of their enemies. It is a must to avoid such things (as birth control)
Æresdrabene er en kontrol mekanisme i den henseende, såvel som klanbaseret patriarkalisme, en muslimsk kvinde må ikke gifte sig med en ikke muslimsk mand:
Sharif Kanaana, professor of anthropology at Birzeit University states that honor killing is:
A complicated issue that cuts deep into the history of Arab society. .. What the men of the family, clan, or tribe seek control of in a patrilineal society is reproductive power. Women for the tribe were considered a factory for making men. The honour killing is not a means to control sexual power or behavior. What's behind it is the issue of fertility, or reproductive power.[56]
Æresdrab foregår også omfattende i Indien og dele af Syd Amerika, hvor i Brasilien en mand har ret til at dræbe en utro kone. Det er dog i alle tilfælde religiøst motiveret, hvor ægteskabet er ukrænkeligt og mand og kvinde tilhører hinanden i både livet og døden, omend selv kulturen stammer fra præmoderne stammekulturer. Dens indtog ind i religionen har dog givet den en karakter af universal sandhed. Bidraget til udbredelsen og gjort fænomenet endnu sværere at slippe af med.
Afstemningen på bloggen
Der er så flertal for det nye design, omend jeg er glad for, at der er nogle som kunne lide det gamle :)
Jeg beholder det nuværende design, men overvejer eventuelt at lave "Det Logiske Snit classic" blog.
Jeg beholder det nuværende design, men overvejer eventuelt at lave "Det Logiske Snit classic" blog.
Demokratiet droppet i Afghanistan
Når man leder efter en exit strategi, må man hugge en tå og klippe en hæl. Jeg er nu ikke enig i denne strategi, ikke alt i livet kommer let, slet ikke demokrati.
Det er de samme mennesker som ikke er bekymret over islams demokrati resistens blandt indvandrerne her, faste værdier er stærkere end flydende, i Christopher Caldwells ord:
De samme politikere som nu erklærer demokrati for en umulighed i Afghanistan:
Jeg tror både vi og Afghanerne på sigt kommer til at betale med langt mere blod, for den beslutning. For at slet ikke tale om, at Taleban udgør et problem i Pakistan også. Dette kommer til at styrke dem.
Peter Kurrild Klitgaard taler om vi har genfundet "peace in our time" mantraet, bøj og buk og stik hovedet i busken, så skal ondskaben nok forsvinde af sig selv, og da slet ikke føle sig som sejrherre, intet kan stoppe.
Husk at Osama Bin Laden faktisk fandt modet til at angribe USA, da USA trak sig ud af Somalia. Der fandt han ud af, at USA var en papirtiger, som ikke kunne klare at miste nogle soldater.
Det er de samme mennesker som ikke er bekymret over islams demokrati resistens blandt indvandrerne her, faste værdier er stærkere end flydende, i Christopher Caldwells ord:
“When an insecure, malleable, relativistic culture” (Europe’s) “meets a culture that is anchored, confident, and strengthened by common doctrines” (Islam’s), “it is generally the former that changes to suit the latter.”
De samme politikere som nu erklærer demokrati for en umulighed i Afghanistan:
. Ifølge regeringspartiet Venstres forsvarsordfører, Karsten Nonbo, bliver vi nødt til at »gradbøje« demokratiet, når vi eksempelvis forhandler om fred med Taleban. Og da præsident Barack Obama præsenterede sin nye fælles strategi for Afghanistan og Pakistan, nævnte han kun ordet 'demokrati' tre gange - og det var i forbindelse med Pakistan. USA er nemlig vendt tilbage til det helt oprindelige mål med at invadere Afghanistan: at besejre al-Qaeda.
»Vi er ikke i Afghanistan for at kontrollere landet og diktere dets fremtid. Vi er i Afghanistan for at konfrontere en fælles fjende, der truer USA, vores venner og vores allierede, samt Afghanistan og Pakistans folk, som har lidt mest under de voldelige ekstremister. Jeg vil have det amerikanske folk til at forstå, at vi har ét klart og fokuseret mål: at afskære, eliminere og besejre al-Qaeda i Pakistan og Afghanistan og forhindre, at de vender tilbage,« sagde Barack Obama på et pressemøde 27. marts.
Jeg tror både vi og Afghanerne på sigt kommer til at betale med langt mere blod, for den beslutning. For at slet ikke tale om, at Taleban udgør et problem i Pakistan også. Dette kommer til at styrke dem.
Peter Kurrild Klitgaard taler om vi har genfundet "peace in our time" mantraet, bøj og buk og stik hovedet i busken, så skal ondskaben nok forsvinde af sig selv, og da slet ikke føle sig som sejrherre, intet kan stoppe.
Husk at Osama Bin Laden faktisk fandt modet til at angribe USA, da USA trak sig ud af Somalia. Der fandt han ud af, at USA var en papirtiger, som ikke kunne klare at miste nogle soldater.
onsdag den 29. juli 2009
Om respekt
Fra Islam In Europe:
Muslimerne er dog sublime i offerrollen, selv når den er noget så ufortjent.
Her er blot lidt af muslimers respekt for kirker fra i år alene:
Og det var så kun muslimers respekt for kirker og kirkegængere fra de sidste ikke engang to måneder.
Og lidt mere tolerance og respekt:
I Irak er det kristne mindretal skrumpet fra over en million til under 400.000 siden 2003.
Islam dræbte over hele verden alene med diverse terrorangreb, militsangreb 37.736 mennesker i 2007 ifølge de registrerede angreb på Thereligionofpeace.com.
Alligevel mener de at enkelt mord i Tyskland skal føre til den helt store selvransagelse - Jeg spørger blot, hvem har størst behov for selvransagelse?
THREE arrests were made at Palma’s main mosque in Calle Joan Mestre after police followed a North African suspect into the building. He was arrested together with the president of the Moslem Defence League and the mosque caretaker, both of whom had reportedly tried to prevent the police from entering the premises, saying that the sanctuary of a mosque should be respected in the same way as that of Christian churches and Jewish synagogues.
The Moslems claimed that the police had become violent and had used force in making the arrests. However, the police have a very different story to relate. They state they were following a man who had failed to stop when being flagged down on his motorcycle for a roadside check, and that he had taken refuge in the mosque.
On hearing of the incident, some 150 angry local Moslems protested outside the police station, saying that relations between the Islamic community and the security force
Muslimerne er dog sublime i offerrollen, selv når den er noget så ufortjent.
Her er blot lidt af muslimers respekt for kirker fra i år alene:
| 20-07-09 | Turkey | Istanbul | 1 | 0 | A Christian is stabbed shortly after leaving a church by a Muslim who said he just 'wanted to kill a Christian.' |
| 12-07-09 | Iraq | Baghdad | 4 | 33 | Four people are killed when Islamists place bombs at four Christian churches. |
| 07-07-09 | Philippines | Jolo | 2 | 27 | Abu Sayyaf militants detonate a bomb outside a second Christian church, killing two innocents. |
| 05-07-09 | Philippines | Cotabato | 6 | 44 | A Religion of Peace nail bomb outside a Christian church leaves at least six innocents dead. |
| 03-07-09 | Ethiopia | Dessie | 2 | 0 | Two Christians are shot to death by Muslim gunmen while working on a church. |
| 21-06-09 | Egypt | El-Fashn | 0 | 22 | A Muslim mob assaults a Christian church, smashing and slashing until at least twenty-two worshippers lay injured. |
| 08-06-09 | Pakistan | Tiasar | 1 | 0 | An 11-year-old boy is shot in the head when the Taliban attack his church. |
Og det var så kun muslimers respekt for kirker og kirkegængere fra de sidste ikke engang to måneder.
Og lidt mere tolerance og respekt:
Et tu Brute, eller også i Malaysia? Ja, alle steder hvor Islam har en kritisk masse. Tolerance har nu aldrig været islams stærke side, med få undtagelser, ikke i tolerante individer, men i lande hvor anderledes troende kan leve i fred.
KUALA LUMPUR (AP) — Malaysian police have arrested nine Christians accused of trying to convert Muslim university students — a serious crime punishable by prison in this Muslim-majority country, a lawyer said Wednesday.
I Irak er det kristne mindretal skrumpet fra over en million til under 400.000 siden 2003.
Islam dræbte over hele verden alene med diverse terrorangreb, militsangreb 37.736 mennesker i 2007 ifølge de registrerede angreb på Thereligionofpeace.com.
Alligevel mener de at enkelt mord i Tyskland skal føre til den helt store selvransagelse - Jeg spørger blot, hvem har størst behov for selvransagelse?
200 børn hjernevasket til at slå selv deres forældre ihjel
Fra Pakistan, sikkert formelt en madrassa - koranskole:
Peshawar: Two-hundred boys, who were being trained at a secret location to carry out suicide attacks, were rescued by the security forces in northwest Pakistan, a media report said on Monday.
The boys, aged from six to 13 years, were rescued in Mardan in North West Frontier Province (NWFP), Geo TV said.
Meanwhile, the children were shifted to a rehabilitation centre where they will receive psychiatric treatment.
"These children have been brainwashed in a way that now they even want to kill their own parents," Bashir Bilour, a minister in the provincial government said, adding that the children were not administered any drugs during training.
Goldfrapp
Jeg blev forelsket i Goldfrapp allerede for mange år siden, da hun figurerede på Trickys Maxinquaye album. Jeg må tilstå at jeg har glemt at følge hende siden, jeg købte hendes debut album, Utopia, et fantastisk album.
Der er der noget jeg er gået glip af. Som musiker prøver hun forskellige genrer og er ikke helt beregnelig, hvilket i sig selv er et charmerende træk.
Først lad os gå tilbage til kærlighed ved første lyt, Ponderosa fra maxinquaye, åh gud hvor jeg elsker hendes stemme og i det her tilfælde accent:
Så en lille live version af Utopia, hvor operaen vist ikke lige er hende, men resten er godt nok, omend jeg ikke er enig i den politiske dimension af teksten:
Men siden har hun jo udgivet nye spændende sager, denne her muntre lille pop/glam sag, det er svært at lade være med at både nyde og trække lidt på smilebåndet over:
Denne her skal absolut med og videoen er simpelthen fantastisk. Frihed er det bedste guld, utrolig smuk og anderledes video:
Der er der noget jeg er gået glip af. Som musiker prøver hun forskellige genrer og er ikke helt beregnelig, hvilket i sig selv er et charmerende træk.
Først lad os gå tilbage til kærlighed ved første lyt, Ponderosa fra maxinquaye, åh gud hvor jeg elsker hendes stemme og i det her tilfælde accent:
Så en lille live version af Utopia, hvor operaen vist ikke lige er hende, men resten er godt nok, omend jeg ikke er enig i den politiske dimension af teksten:
Men siden har hun jo udgivet nye spændende sager, denne her muntre lille pop/glam sag, det er svært at lade være med at både nyde og trække lidt på smilebåndet over:
Denne her skal absolut med og videoen er simpelthen fantastisk. Frihed er det bedste guld, utrolig smuk og anderledes video:
Den Post Demokratiske tidsalder 2
Dette er en opfølgning på en tidligere post om den post demokratiske tidsalder, baseret på hvad handels kommissær, Peter Mandelson, angiveligt har sagt:
Allerede i mine unge SF dage, var jeg skeptisk over for EU. Det lugtede langt væk af afskaffelsen af demokrati, hvor meget subsidiaritetsprincip de end snakkede.
Peter Mandelson citatet er måske fake? Men at vi lever i en post demokratisk tidsalder er ikke og dette citat er mig bekendt ikke fake, men betegnende for EUs aktivitet, fra en artikel af Fjordman:
Så det er vigtigt, to kick up a fuss, sparke lidt til støvet i blandt, omend man højst kan forvente i recirkulering af præcis samme idé, sneget uden om demokratiske beslutningsprocesser som Lissabon traktaten:
Og som denne herre fra The Economist, columnist Charlemagne [Gideon Rachman] har beskrevet:
Er det noget man kan genkende? Well hold selv øjnene åbne, som en lille interaktiv oplevelse, prøv som eksempel at slå "gummiparagraffen" op på google, er det noget du har hørt om før?
Hvilket bringer mig til denne her tekst, jeg lige fundet, som jeg ikke er enig med alt i, men smid endelig ikke barnet ud med badevandet:
Informeret debat er en komplet nødvendighed i udfoldelsen af demokratiet. Denne debat forsøger EU så vidt muligt at forbi passere, uden selv at sparke støv op, på listefødder.
Manglen på informeret debat, informerede beslutninger, hemmelige beslutninger, eller åbenlyse hvis konsekvenser og detaljer bestemmes absolut af en domstol. Alt er skadeligt for demokratiet, og det er hvad EU i høj grad har betjent sig af. Dermed bliver det også hvad EU faktisk primært står for.
Til medierne:
Personligt tror jeg der er to musts, for at genskabe demokratiet, om nødvendigt kun i Danmark med ryggen til EU, hvis de ikke selv kan finde ud af sætte grænser for deres magt.
1. Vi skal have retten til at udskrive og afholde bindende folkeafsteminger som folk, efter Schweizisk eksempel, som DF ønsker det.
2. Vi skal som supplement til DR have et offentligt støttet, så der er råd til at researche grundigt, debat magasin eller avis, med absolut pligt! til at gå så kritisk til værks i forhold til alle emner i Politik og samfundet. naturligvis saglig kritik, men pligt til hård kritik, til at skabe debat og til at have en omfattende debat sektion, altså blive et kerneforum for politisk debat i Danmark. Nyhederne kan man så overlade til de almindelige aviser.
At demokratiet bliver udvandet, og aviserne efterhånden fungerer som nutidens "brød og skue", er et tegn på at ikke bare har vi en post demokratisk tidsalder, med kontraktpolitiske smuler til befolkningen og symbolpolitik. Den har stadig lettere vilkår.
"The age of democracy is over. We are now in the post-democratic age".
Allerede i mine unge SF dage, var jeg skeptisk over for EU. Det lugtede langt væk af afskaffelsen af demokrati, hvor meget subsidiaritetsprincip de end snakkede.
Peter Mandelson citatet er måske fake? Men at vi lever i en post demokratisk tidsalder er ikke og dette citat er mig bekendt ikke fake, men betegnende for EUs aktivitet, fra en artikel af Fjordman:
Jean-Claude Juncker, Luxemburg’s prime minister, once described the EU’s “system” in this way: “We decide on something, leave it lying around and wait and see what happens,” he explained. “If no one kicks up a fuss, because most people don’t understand what has been decided, we continue step by step until there is no turning back.”
Så det er vigtigt, to kick up a fuss, sparke lidt til støvet i blandt, omend man højst kan forvente i recirkulering af præcis samme idé, sneget uden om demokratiske beslutningsprocesser som Lissabon traktaten:
Og som denne herre fra The Economist, columnist Charlemagne [Gideon Rachman] har beskrevet:
“What Mr Juncker and those who think like him are trying to do is, in essence, to drown opposition to European federation in a mass of technical detail, to bore people into submission. As a strategy, it has gone a long way.
Er det noget man kan genkende? Well hold selv øjnene åbne, som en lille interaktiv oplevelse, prøv som eksempel at slå "gummiparagraffen" op på google, er det noget du har hørt om før?
Hvilket bringer mig til denne her tekst, jeg lige fundet, som jeg ikke er enig med alt i, men smid endelig ikke barnet ud med badevandet:
“The X-Files is about one of the most important philosophical problems of our everyday political lives—publicity. The secrecy of contemporary governments is destroying democracy by undermining one of the pre-conditions without which democracy is not possible. Democracy requires that citizens make informed decisions about public policy; that cannot be done without publicity. If political leaders are making decisions in secret, those decisions are outside the scope of public discussion and argument. They are undemocratic. ”
Informeret debat er en komplet nødvendighed i udfoldelsen af demokratiet. Denne debat forsøger EU så vidt muligt at forbi passere, uden selv at sparke støv op, på listefødder.
Manglen på informeret debat, informerede beslutninger, hemmelige beslutninger, eller åbenlyse hvis konsekvenser og detaljer bestemmes absolut af en domstol. Alt er skadeligt for demokratiet, og det er hvad EU i høj grad har betjent sig af. Dermed bliver det også hvad EU faktisk primært står for.
Til medierne:
There is a free press in the USA, but it is caught up with being respectable and conventional. It trusts conventional sources and conventional evidence.
The writers of 200 plus years ago such as Immanuel Kant and Jeremy Bentham and Thomas Jefferson and even John Stuart Mill assumed that a constitutionally free press guaranteed that the truth would come out. In our own time we have discovered that a comfortable, establishment mass media monopolizing most of the normal ways people get their information can have problems truth-telling and truth-seeking.
One of the greatest philosophers of the twentieth century said, “The safest general characterization of the European philosophical tradition is that it consists of a series of footnotes to Plato.” That’s an exaggeration, of course, but only a slight one, and only slightly less of one than saying that politics is also a series of footnotes to Plato. In the interest of social stability and absolute loyalty Plato thought it was not just permissible but necessary for the rulers to lie to their subjects. These lies are Noble because instead of trying to advance their personal wealth or status, the rulers are trying to advance the interests of the citizens. In our recent political history Watergate is the most widely discussed example of the Noble Lie. President Nixon, and the other members of his administration, was engaging in deception on several levels, but while he was drowning, Nixon claimed that no one intended to profit from the deceptions; they had the interests of the citizens in mind.
Beyond this ethical reason for democracy there are some good practical reasons for it. Democracy generates consent: People make the rules and they have ways to change the rules using their political institutions. You don’t have to have a bloodbath to get rid of a bad ruler like Claudius in Hamlet. Leak it to the newspapers, haul him into court, have an election. There’s less drama, but there’s much more order because people can go about their business. They are “represented” by the whole design of democracy. (Sure, plenty of people are overrepresented and underrepresented in the real democracies we all know including the USA, but the solution isn’t less democracy, but more.)8
In Spheres of Justice, Michael Walzer characterizes democracy this way: “The citizens must govern themselves. ‘Democracy’ is the name of this government, but the word doesn’t describe anything like a simple system; nor is democracy the same thing as simple equality. Indeed, government can never be simply egalitarian, for at any given moment, someone or some group must decide this or that issue and then enforce the decision, and someone else or some other group must accept the decision and endure the enforcement. Democracy is a way of allocating power and legitimating its use…. What counts is argument among the citizens.” Argument among the citizens is essential to democracy and that argument cannot be legitimate unless it is informed. By its nature argument is rational, and the citizens cannot be informed without publicity, enabling public scrutiny. Leaders must make public the information that citizens need to make rational policy decisions.
Since those in power are conspiring to deceive, there is ample room for conspiracy theories
Personligt tror jeg der er to musts, for at genskabe demokratiet, om nødvendigt kun i Danmark med ryggen til EU, hvis de ikke selv kan finde ud af sætte grænser for deres magt.
1. Vi skal have retten til at udskrive og afholde bindende folkeafsteminger som folk, efter Schweizisk eksempel, som DF ønsker det.
2. Vi skal som supplement til DR have et offentligt støttet, så der er råd til at researche grundigt, debat magasin eller avis, med absolut pligt! til at gå så kritisk til værks i forhold til alle emner i Politik og samfundet. naturligvis saglig kritik, men pligt til hård kritik, til at skabe debat og til at have en omfattende debat sektion, altså blive et kerneforum for politisk debat i Danmark. Nyhederne kan man så overlade til de almindelige aviser.
At demokratiet bliver udvandet, og aviserne efterhånden fungerer som nutidens "brød og skue", er et tegn på at ikke bare har vi en post demokratisk tidsalder, med kontraktpolitiske smuler til befolkningen og symbolpolitik. Den har stadig lettere vilkår.
tirsdag den 28. juli 2009
Så så - Ro på Madonna
Måske er det lidt med dårlig samvittighed over det meget lidt, jeg selv får trænet for tiden.
Men alligevel, alting med måde eller hvad?
Men alligevel, alting med måde eller hvad?
Sådan håndterer man sjakaler
Herren her mangler bare at slå lidt hårdere og hurtigere, så han får ordentligt ram på dem:
Lalleglade Europa
Følgende stammer fra en undersøgelse fra PEW:
I Sverige virker manglen på information naturligvis. Og jeg kan kun mistænke manglen på Information for at indtage en hovedrolle i at om lande tager gladeligt imod immigranter eller ej.
Det er en anerkendelse af et informeret samfund, selvfølgelig tager stilling til den information, der foreligger. Ønsker man ikke at mennesker gør det, skal man blot undlade at informere dem, eller misinformere dem.
Hvordan folket så vil tage det, når det en dag er klart for alle, at de er blevet taget grundigt ved snuden.
Det er så en anden sag.
Der er i stor forskel på forskellige landes holdning til indvandring.
Jeg tror at når både Tyskland og vi er mere skeptiske, skyldes det vores tendens til at ikke fraholde politisk ukorrekte nyheder og meninger fra medierne, men lade dem fylde godt.
Tyske tidskrifter og aviser har så vidt jeg ved skrevet ofte og åbent omkring problemer med kriminalitet, arbejdsløshed, og integration.
Men tyskerne er så lige så kritiske over for indvandring fra østlandene. Det kunne jo også bare skyldes, at man i en tid med arbejdsløshed og hvor den tyske økonomi har haft det svært længe, efter genforeningen. Faktisk synes at indvandring er en dårlig idé, fordi det gør det sværere for en selv og omgangskreds, at finde et arbejde. Fordi man ved at mennesker ikke er gratis.
I det øvrige Europa, er holdningen overvejende positiv. Altså man har gjort et godt arbejde med spinne positive frem og undlade uheldige følgevirkninger såsom kriminalitet, og manglen på arbejdspladser, for at slet ikke tale om det lange demografiske perspektiv.
Det er for så vidt godt gået, for en politik der findes så få rationelle argumenter for, om overhovedet nogle! Hvis de findes, vil jeg gerne høre om dem.
Men giver man ikke mennesker muligheden for at forholde sig til begge sider af sagen, så har de selvfølgelig ikke grundlaget for at kunne træffe en velovervejet beslutning. Det som man forsøger her i Danmark, og omend forgæves, så dog i høj grad lykkedes med for 15-25 år siden.
På Snaphanen savner man oprør i Danmark, som man ser det i andre lande i Europa. Men her har vi ikke fået oprør, her har vi fået debat, trukket nogle streger i sandet. Så hvorfor skulle vi have et oprør?
---
Men Europa er dog ikke helt så lalleglad, at de ikke kan se Islam udgør et problem. Måske er det forestillingen at Islam kan udgøre et stort problem det kniber med, fra BBC:
Er jeg den eneste der ser kampen mellem en offermentalitet og eget ansvar?
Mellem kollektivisme og individualitet.
Vesntrefløjen er begejstret for muslimer med god grund, jeg anbefaler dem at flytte til mellemøsten, langt flere stemmer at hente dernede på rendyrket offer og bøddel politik, kritik af individualismen og troen på kollektivismen.
Faktisk er det ekstremt svært at høre forskel på en stærkt venstreorienteret og en muslim, når talen falder på dyder og synder i politisk forstand.
Var det araberere som udførte 9/11?
I Sverige virker manglen på information naturligvis. Og jeg kan kun mistænke manglen på Information for at indtage en hovedrolle i at om lande tager gladeligt imod immigranter eller ej.
Det er en anerkendelse af et informeret samfund, selvfølgelig tager stilling til den information, der foreligger. Ønsker man ikke at mennesker gør det, skal man blot undlade at informere dem, eller misinformere dem.
Hvordan folket så vil tage det, når det en dag er klart for alle, at de er blevet taget grundigt ved snuden.
Det er så en anden sag.
Der er i stor forskel på forskellige landes holdning til indvandring.
Jeg tror at når både Tyskland og vi er mere skeptiske, skyldes det vores tendens til at ikke fraholde politisk ukorrekte nyheder og meninger fra medierne, men lade dem fylde godt.
Tyske tidskrifter og aviser har så vidt jeg ved skrevet ofte og åbent omkring problemer med kriminalitet, arbejdsløshed, og integration.
Men tyskerne er så lige så kritiske over for indvandring fra østlandene. Det kunne jo også bare skyldes, at man i en tid med arbejdsløshed og hvor den tyske økonomi har haft det svært længe, efter genforeningen. Faktisk synes at indvandring er en dårlig idé, fordi det gør det sværere for en selv og omgangskreds, at finde et arbejde. Fordi man ved at mennesker ikke er gratis.
I det øvrige Europa, er holdningen overvejende positiv. Altså man har gjort et godt arbejde med spinne positive frem og undlade uheldige følgevirkninger såsom kriminalitet, og manglen på arbejdspladser, for at slet ikke tale om det lange demografiske perspektiv.
Det er for så vidt godt gået, for en politik der findes så få rationelle argumenter for, om overhovedet nogle! Hvis de findes, vil jeg gerne høre om dem.
Men giver man ikke mennesker muligheden for at forholde sig til begge sider af sagen, så har de selvfølgelig ikke grundlaget for at kunne træffe en velovervejet beslutning. Det som man forsøger her i Danmark, og omend forgæves, så dog i høj grad lykkedes med for 15-25 år siden.
På Snaphanen savner man oprør i Danmark, som man ser det i andre lande i Europa. Men her har vi ikke fået oprør, her har vi fået debat, trukket nogle streger i sandet. Så hvorfor skulle vi have et oprør?
---
Men Europa er dog ikke helt så lalleglad, at de ikke kan se Islam udgør et problem. Måske er det forestillingen at Islam kan udgøre et stort problem det kniber med, fra BBC:
Many Westerners see Muslims as fanatical, violent and intolerant, according to the study by the Pew Research Center in Washington.
Muslims, for their part, tend to view the West as selfish, immoral, and greedy - as well as fanatical and violent - the survey says.
It says that Muslims and Westerners blame each other for deteriorating relations.
Muslim people "have an aggrieved view of the West" and are "much more likely than Americans or Western Europeans to blame Western policies for their own lack of prosperity", the authors contend.
By contrast Western publics say Muslims are held back by "government corruption, lack of education and Islamic fundamentalism", they add.
Er jeg den eneste der ser kampen mellem en offermentalitet og eget ansvar?
Mellem kollektivisme og individualitet.
Vesntrefløjen er begejstret for muslimer med god grund, jeg anbefaler dem at flytte til mellemøsten, langt flere stemmer at hente dernede på rendyrket offer og bøddel politik, kritik af individualismen og troen på kollektivismen.
Faktisk er det ekstremt svært at høre forskel på en stærkt venstreorienteret og en muslim, når talen falder på dyder og synder i politisk forstand.
Var det araberere som udførte 9/11?
British Muslims: 56% No
French Muslims: 46% No
Indonesia: 65% No
Egypt: 59% No
Turkey: 59% No
Jordan: 53% No
For lidt debat = for gode vilkår for sølvpapirshatte. Omend det ærligt skal tilståes, at man ikke kan sige at 9/11 ikke har været debatteret rigeligt.
Så en debat må altså skære ind til benet, og problemet er nok, at tro spiller en større rolle i den daglige debat, end logik og efterprøvelse gør det.
De lande som undertrykker en debat, vil opleve en skarp reaktion, når troen viser sig at være uden grundlag, i den almindelige barske virkelighed.
PEW rapporten som BBC bruger kan findes her:
Lidt udpluk fra Rapporten:
Det jeg bider mærke i at, er forskellen mellem muslimer i Europa og i de muslimske lande.
Bid mærke i at Pakistan scorer lavest, Pakistan som nok har det mest forfærdelige kvindesyn, næst efter Taliban, som også er en del af deres lokale problem.
Læg også mærke til britiske muslimer, deres holdning er typisk mere rabiat. De kommer netop typisk fra Pakistan og Bangladesh, Indien.
Her har vi klassikeren. Man kan se på det positive. De fleste muslimer synes ikke det nogensinde er retfærdiggjort at dræbe civile med selvmordsangreb.
Selv Taleban lover i et etisk manifest at skrue lidt ned for den slags angreb, for at vinde hjerter og sjæle.
Men man kan også se på det negative. En pæn andel har ingen skrupler med hensyn til at gøre civile til et direkte mål i krigsførelse. Her er der i øvrigt ikke forskel på Britiske og Franske muslimer, hvor i mod de mange tyrkiske tyske muslimer er mindre opbakkende.
Mange tyrkere er i øvrigt alevier, mon de kommer med i sådanne undersøgelser som muslimer? Hvilket de i princippet ikke er. De har en unik tro, omend den baserer sig løst på Islam.
Denne er også uhyre interessant. Hvorfor synes jeg det? Jo fordi faktisk de to lande som har haft demokrati, mere eller mindre, Tyrkiet og Pakistan, er de lande hvor man mindst tror på at demokrati og Islam kan forenes. Erfaring er nogle stærkere end tro, men ikke altid.
Demokrati er jo ikke et system i en lukket kasse, hvor hvis du kan stemme på dine ledere, så har du demokrati. Det er noget med en demokratisk indstilling hos individer gennem hele samfundet. Hvis retten til at stemme er nok, så har du demokrati i Afghanistan. Det vil jeg nok mene, man endnu ikke har noget som er i nærheden af demokrati.
Rapporten indeholder mange flere interessante oplysninger og i øvrigt en række citater som afspejler forskellige holdninger på begge sider af sagen.
Men som en sidste detalje. Der skal ikke være tvivl om at de fleste muslimer har et moderat syn på Islam. Men min erfaring er at markante andele af befolkningen støtter fundamentalister.
Det skal huskes at disse fundamentalister ikke er demokrater. De bruger gerne vold for at få magten. Det skal huskes at de angiveligt også føder flere børn end de moderate - fremtiden tilhører for så vidt dem.
Specielt i lande som Pakistan og Indonesien, to af de mest folkerige og stærke islamiske lande er der en radikalisering i gang.
Undersøgelsen har også et spørgsmål som undersøger om de mest støtter modernisering eller fundamentalisme:
For lidt debat = for gode vilkår for sølvpapirshatte. Omend det ærligt skal tilståes, at man ikke kan sige at 9/11 ikke har været debatteret rigeligt.
Så en debat må altså skære ind til benet, og problemet er nok, at tro spiller en større rolle i den daglige debat, end logik og efterprøvelse gør det.
De lande som undertrykker en debat, vil opleve en skarp reaktion, når troen viser sig at være uden grundlag, i den almindelige barske virkelighed.
PEW rapporten som BBC bruger kan findes her:
Lidt udpluk fra Rapporten:
Det jeg bider mærke i at, er forskellen mellem muslimer i Europa og i de muslimske lande.
Bid mærke i at Pakistan scorer lavest, Pakistan som nok har det mest forfærdelige kvindesyn, næst efter Taliban, som også er en del af deres lokale problem.
Læg også mærke til britiske muslimer, deres holdning er typisk mere rabiat. De kommer netop typisk fra Pakistan og Bangladesh, Indien.
Her har vi klassikeren. Man kan se på det positive. De fleste muslimer synes ikke det nogensinde er retfærdiggjort at dræbe civile med selvmordsangreb.
Selv Taleban lover i et etisk manifest at skrue lidt ned for den slags angreb, for at vinde hjerter og sjæle.
Men man kan også se på det negative. En pæn andel har ingen skrupler med hensyn til at gøre civile til et direkte mål i krigsførelse. Her er der i øvrigt ikke forskel på Britiske og Franske muslimer, hvor i mod de mange tyrkiske tyske muslimer er mindre opbakkende.
Mange tyrkere er i øvrigt alevier, mon de kommer med i sådanne undersøgelser som muslimer? Hvilket de i princippet ikke er. De har en unik tro, omend den baserer sig løst på Islam.
Denne er også uhyre interessant. Hvorfor synes jeg det? Jo fordi faktisk de to lande som har haft demokrati, mere eller mindre, Tyrkiet og Pakistan, er de lande hvor man mindst tror på at demokrati og Islam kan forenes. Erfaring er nogle stærkere end tro, men ikke altid.
Demokrati er jo ikke et system i en lukket kasse, hvor hvis du kan stemme på dine ledere, så har du demokrati. Det er noget med en demokratisk indstilling hos individer gennem hele samfundet. Hvis retten til at stemme er nok, så har du demokrati i Afghanistan. Det vil jeg nok mene, man endnu ikke har noget som er i nærheden af demokrati.
Rapporten indeholder mange flere interessante oplysninger og i øvrigt en række citater som afspejler forskellige holdninger på begge sider af sagen.
Men som en sidste detalje. Der skal ikke være tvivl om at de fleste muslimer har et moderat syn på Islam. Men min erfaring er at markante andele af befolkningen støtter fundamentalister.
Det skal huskes at disse fundamentalister ikke er demokrater. De bruger gerne vold for at få magten. Det skal huskes at de angiveligt også føder flere børn end de moderate - fremtiden tilhører for så vidt dem.
Specielt i lande som Pakistan og Indonesien, to af de mest folkerige og stærke islamiske lande er der en radikalisering i gang.
Undersøgelsen har også et spørgsmål som undersøger om de mest støtter modernisering eller fundamentalisme:
Algeriet prøver sufisme som modmiddel
De Arabiske regimer bruger som regel mere dramatiske metoder til at bekæmpe radikal Islam. Men det er jo fuldstændigt umuligt, når store andele af muslimerne går i radikale moskeer.
Så kan man kun reagere, når de bliver direkte terrorister og begynder at bekæmpe regimet, mens de må være glade, når hadet vendes mod kvinder og Israel, som en lynafleder.
Men for regimerne er radikal islam jo en trussel, Saudi-Arabien forsøger sig med at støtte den, mens den slår hårdt ned på dem som bekæmper regimet.
I Algeriet har man haft et noget blodigt problem med radikal Islam. Der forsøger man nu på en ny måde at komme den til livs, nemlig ved at støtte Sufiretninger som går mere op i indre åndelig aktivitet end i ydre:
Men det kommer ikke til at udrydde salafismen, som har et noget mere simpelt budskab, der kun kræver af en, at man er undskyld udtrykket, et dumt svin der gerne vil føle sig som en åndelig krøsus.
Men en del af løsningen kunne det være. Mange muslimer kan vitterligt lettere identificere sig med sufismen end salafismen, og da det er for meget at forvente at de skal opgive islam, er sufismen rar.
Man må dog få med, at sufismen ikke har klaret sig så godt i naturlig konkurrence med salafismen, Algeriets befolkning har hele tiden haft den mulighed at blive Sufi i stedet for at gå i En Salafi moske.
Så kan man kun reagere, når de bliver direkte terrorister og begynder at bekæmpe regimet, mens de må være glade, når hadet vendes mod kvinder og Israel, som en lynafleder.
Men for regimerne er radikal islam jo en trussel, Saudi-Arabien forsøger sig med at støtte den, mens den slår hårdt ned på dem som bekæmper regimet.
I Algeriet har man haft et noget blodigt problem med radikal Islam. Der forsøger man nu på en ny måde at komme den til livs, nemlig ved at støtte Sufiretninger som går mere op i indre åndelig aktivitet end i ydre:
Jeg ved godt at sufisme ikke vil løse alle problemer, men de ville løse en del og forhindre andre i at opstå.Algeria’s promotion of Sufism could also have implications for countries such as Iraq and Afghanistan, which also have Sufi traditions and where Western governments are struggling to counter the influence of Islamist radicals.
“A Sufi should connect with Allah through invocation and prayer. For example, on Fridays we spend several hours … chanting and reciting the Koran. We repeat 1,200 times the name of Allah, and 1,200 times the name of his Prophet Mohammad,” Hadj Lakhdar Ghania said.
The Salafists are a more visible presence in Algeria because while the Sufis do not wear any distinguishing dress, most Salafists have beards and in the street wear the kamiss, a long white robe, and white skullcaps.
For some militants, the Salafi Puritanism leads to a strict interpretation of religion that justifies violence against non-Salafis.
Many leading Salafis reject violence, and others have renounced it since the September 11, 2001, attacks in the US. But some militant groups still claim Salafism as their ideology.
Hard-line Islamists say that Sufi practices such as visiting the tombs of Sufi saints to seek benediction amount to idolatry.
“Sufism is negative. It doesn’t seek change. It promotes charlatanism,” said Sheikh Abdel-Fatah, an influential Salafist imam based in Algiers.
“Salafism is good and combats harmful ideas. We encourage our youth to follow the rules of Islam and get away from the western way of life,” said imam.
The predecessor organization to Al-Qaeda’s North African wing was influenced by the movement, calling itself the Salafist Group for Preaching and Combat.
Men det kommer ikke til at udrydde salafismen, som har et noget mere simpelt budskab, der kun kræver af en, at man er undskyld udtrykket, et dumt svin der gerne vil føle sig som en åndelig krøsus.
Men en del af løsningen kunne det være. Mange muslimer kan vitterligt lettere identificere sig med sufismen end salafismen, og da det er for meget at forvente at de skal opgive islam, er sufismen rar.
Man må dog få med, at sufismen ikke har klaret sig så godt i naturlig konkurrence med salafismen, Algeriets befolkning har hele tiden haft den mulighed at blive Sufi i stedet for at gå i En Salafi moske.
Exact numbers are hard to come by, but George Joffe, a research fellow at the Center of International Studies, Cambridge University, estimates there are 1-1.5 million Sufis in Algeria, out of a total population of 34 million.
Single mødre debatten
Debatten har nu fundet vej til Information, også der går bølgerne højt. En spændende debat faktisk.
Hvad der sker ikke familielivet er både et symptom på en samfund i forandring, men hvad man skal gøre sig klart, er at det er udvikling som forgrener sig langt ud i fremtiden, med de konsekvenser det nu har:
Helmuth Nyborg ser det som en positiv selektionsproces, hvor de intelligente kvinder kan få adgang til "intelligent" sæd og vi får løst problemet med at intelligente får færre børn delvist, ved at kvinder som måske ellers ikke ville få børn, får det alligevel.
Men spørgsmålet er om de intelligente kvinder ikke i stedet kunne få adgang til intelligente mænd.
Men så er vi ovre i noget som ikke kan besluttes politisk, noget med personlighed og indstilling.
Noget med evnen til at tage det sure med det søde. Noget med at være åben over for hvad andre mennesker kan give uden at stirre sig blind på det man ikke får.
Lev og lad leve. Og huske at give kejseren, undskyld ægtemagen, hvad ægtemagens er.
En af debatørene linker dog til en undersøgelse, som viser at børn af enlige mødre klarer sig dårligere.
Her gælder det naturligvis, at det er nok ikke ressourcestærke kvinder man har undersøgt - overvejende i hvert fald.
Men enlige mødre er der til gengæld mange af.
Fra undersøgelsens resultater:
Hvad der sker ikke familielivet er både et symptom på en samfund i forandring, men hvad man skal gøre sig klart, er at det er udvikling som forgrener sig langt ud i fremtiden, med de konsekvenser det nu har:
Helmuth Nyborg ser det som en positiv selektionsproces, hvor de intelligente kvinder kan få adgang til "intelligent" sæd og vi får løst problemet med at intelligente får færre børn delvist, ved at kvinder som måske ellers ikke ville få børn, får det alligevel.
Men spørgsmålet er om de intelligente kvinder ikke i stedet kunne få adgang til intelligente mænd.
Men så er vi ovre i noget som ikke kan besluttes politisk, noget med personlighed og indstilling.
Noget med evnen til at tage det sure med det søde. Noget med at være åben over for hvad andre mennesker kan give uden at stirre sig blind på det man ikke får.
Lev og lad leve. Og huske at give kejseren, undskyld ægtemagen, hvad ægtemagens er.
En af debatørene linker dog til en undersøgelse, som viser at børn af enlige mødre klarer sig dårligere.
Her gælder det naturligvis, at det er nok ikke ressourcestærke kvinder man har undersøgt - overvejende i hvert fald.
Men enlige mødre er der til gengæld mange af.
Fra undersøgelsens resultater:
Det er så yndigt at følges ad, ikke nødvendigvis. Det virker dog ikke som lykken at lade være, det giver andre bekymringer.Lone mothers
Are poorer
- Lone mothers are twice as likely as two-parent families to live in poverty at any one time (69% of lone mothers are in the bottom 40% of household income versus 34% of couples with children).23
- Lone parents have twice as much risk of experiencing persistent low income (spending three out of four years in the bottom 30% of household income) as couples with children – 50% versus 22%.24
- Lone parents are more than twice as likely as couples with children to have no savings (68% versus 28%).25
- Lone parents are eight times as likely to live in a workless household as couples with children (45% versus 5.4%).26
- Lone parent households are over twelve times as likely to be receiving income support as couples with dependent children (51% versus 4%). They are 2.5 times as likely to be receiving working families tax credit (24% versus 9%).27
Are more likely to suffer from stress, depression, and other emotional and psychological problems
- At the age of 33, divorced and never-married mothers were 2.5 times more likely than married mothers to experience high levels of psychological distress. Even after accounting for financial hardship, prior psychological distress, and other demographic factors, lone mothers were still 1.4 times more likely to have psychological distress.28
- Lone mothers are seven times as likely to report problems with their ‘nerves’, even after controlling for other demographic factors.29
Have more health problems
- Results from the British General Household Survey show that, even after controlling for demographic and socioeconomic circumstances, lone mothers still have significantly poorer health than partnered mothers for four out of five health variables.30
- Divorced women have death rates which are 21% higher on average than those of married women. Death rates for divorced women aged 25 and older range from 35%-58% higher than those of married women of the same age.31
May have more problems interacting with their children
- Young people in lone-parent families were 30% more likely than those in two-parent families to report that their parents rarely or never knew where they were.32
- After controlling for other demographic factors, lone parents were
- 2.25 times more likely to report their child’s behaviour was upsetting to them.
- 30% more likely to report significant arguments with their children.
- 60% more likely to expect too much or have too high expectations of their child.33
Non-resident biological fathers
Are at risk of losing contact with their children
- Twenty to thirty percent of non-resident fathers have not seen their children in the last year. Another 20%–40% see their children less than once per week.34
Are more likely to have health problems and engage in high-risk behaviour
- Divorced men aged 20 to 60 have 70%–100% higher rates of death than married men.35
- In a population of young adults, divorced men and women were twice as likely to increase their drinking compared to those who remained married. In this case, there was virtually no selection effect. In other words, heavy drinking did not lead to divorce. Rather, divorce led to heavy drinking.36
- Divorced non-residential fathers were significantly more likely to smoke marijuana and to drive a car after drinking alcohol.37
- Divorced men reported the highest rates of unsafe sex, with 15.7% reporting both multiple partners and lack of condom use in the previous year, compared with 3% of married men, 10.4% of cohabiting men, and 9.6% of single men.38
Children living without their biological fathers
Are more likely to live in poverty and deprivation
- Children living in lone-parent households are twice as likely to be in the bottom 40% of household income distribution compared with children living in two-parent households (75% versus 40%).39
- Even after controlling for low incomes, children growing up with never-married lone mothers are especially disadvantaged according to standard scales of deprivation.40
- After controlling for other demographic factors, children in lone-parent households are still 2.8 times as likely to forego family outings.41
Are more likely to have emotional or mental problems
- After controlling for other demographic factors, children in lone-parent households are 2.5 times as likely to be sometimes or often unhappy. They are 3.3 times as likely to score poorly on measures of self-esteem.42
- Among children aged five to fifteen years in Great Britain, those from lone-parent families were twice as likely to have a mental health problem as those from intact two-parent families (16% versus 8%).43
- A major longitudinal study of 1,400 American families found that 20%–25% of children of divorce showed lasting signs of depression, impulsivity (risk-taking), irresponsibility, or antisocial behaviour compared with 10% of children in intact two-parent families.44
Have more trouble in school
- Children from lone-parent families are more likely to score poorly on tests of reading, mathematics, and thinking skills.45
- After controlling for other demographic factors, children from lone-parent households were
- 3.3 times more likely to report problems with their academic work, and
- 50% more likely to report difficulties with teachers.46
Tend to have more trouble getting along with others
- After controlling for other demographic factors, children from lone-parent households are three times as likely to report problems with friendships.47
- Children from lone-parent households are more likely to have behaviour problems or engage in antisocial behaviour.48
- Boys from lone-parent households are more likely to show hostility to adults and other children, and be destructive of belongings.49
Have higher risk of health problems
- It has been estimated that parental divorce increases children’s risk of developing health problems by 50%.50
- In England and Wales during 2000, the sudden infant death rate for babies jointly registered by unmarried parents living at different addresses was over three times greater than for babies born to a married mother and father (0.66 per 1,000 live births as compared with 0.18). Where the birth was registered in the sole name of the mother, the rate of sudden infant death was seven times greater than for those born within marriage (1.27 per 1,000 live births as compared with 0.18).51
- After controlling for other demographic factors, children living in lone-parent households were 1.8 times as likely to have psychosomatic health symptoms and illness such as pains, headaches, stomach aches, and feeling sick.52
Are at greater risk of suffering physical, emotional, or sexual abuse.
- According to data from the National Society for the Prevention of Cruelty to Children (NSPCC), young people are five times more likely to have experienced physical abuse and emotional maltreatment if they grew up in a lone-parent family, compared with children in two-birth-parent families.53
- All studies of child-abuse victims which look at family type identify the step-family as representing the highest risk to children54 – with the risk of fatal abuse being 100 times higher than in twobiological- parent families according to international from 1976.55 However, the use of the term step-father has become problematic, as, whilst it used to refer to men who were married to women with children by other men, it is now used to describe any man in the household, whether married to the mother or not. An NSPCC study of 1988 which separated married step-fathers from unmarried cohabiting men found that married step-fathers were less likely to abuse: ‘for nonnatal fathers marriage appears to be associated with a greater commitment to the father role’.56
- Analysis of 35 cases of fatal abuse which were the subject of public inquiries between 1968 and 1987 showed a risk for children living with their mother and an unrelated man which was over 70 times higher than it would have been for a child with two married biological parents.57
Are more likely to run away from home
- Children from lone-parent families are twice as likely to run away from home as those from two-birth-parent families (14% compared to 7%).58
Teenagers living without their biological fathers
Are more likely to experience problems with sexual health
- According to the National Survey of Sexual Attitudes and Lifestyles, children from lone-parent households were more likely to have had intercourse before the age of 16 when compared with children from two-natural-parent households. Boys were 1.8 times as likely (42.3% versus 23%) and girls were 1.5 times as likely (36.5% versus 23.6%). After controlling for socio-economic status, level of communication with parents, educational levels and age at menarche for girls, the comparative odds of underage sex actually increased to 2.29 for boys and 1.65 for girls.
- Compared to young adults from two-naturalparent households, young men from lone-parent households were 1.8 times as likely to have foregone contraception at first intercourse (13.6% versus 7.5%) and young women were 1.75 times as likely (16.1% versus 9.2%). After controlling for other factors, these comparative odds were reduced to 1.11 for men and 1.23 for women.
- Girls from lone-parent households were 1.6 times as likely to become mothers before the age of 18 (11% versus 6.8%). Controlling for other factors did not reduce the comparative odds.59
Are more likely to become teenage parents
- Analysis of data from the National Child Development Study (NCDS) indicated that women whose parents had divorced were twice as likely to become teenage mothers as those from intact families (25% versus 14%). Men from divorced families were 1.8 times more likely to become fathers by the age of 22 than men from intact families (23% versus 13%). After controlling for childhood poverty and behavioural and educational problems, the odds for teenage motherhood and early fatherhood were reduced to 1.4. This means that children of divorce were still 40% more likely to become parents early, even after considering other family background factors.60
Are more likely to offend
- Children aged 11 to 16 years were 25% more likely to have offended in the last year if they lived in lone-parent families.61
- Young men from lone-parent families were 1.6 times as likely to be persistent offenders as those from two-natural-parent families. The effects of living in lone-parent families seem to operate indirectly, through reduced levels of parental supervision.62
- In focus group discussions, young people in prisons spoke frequently about disruption in their family lives and about their fathers’ absence.
mandag den 27. juli 2009
At bøje sig i støvet
Nogle mener jo, at det er ydmyghed at tro på gud, smukt at man anerkender, at noget som er større, end en selv. Jeg tænkte selv sådan en gang, da jeg var mindre kritisk over for det religiøse.
Jeg synes blot ikke den Gud som skitseres i Biblen og Koranen er særlig stor. Slet ikke i retfærdighedssans, eller hvad angår respekt for mennesker som tænker anderledes, end vedkommende selv. Slet ikke i sin dom til helvede og en formodet præference for forfængelige idioter som nyder tanken om at lige præcis de bliver frelst og ryger i paradis.
Faktisk lyder denne denne gud mere som et magtliderligt, forstokket menneske af en diktator, end af en gud.
Hvis gud er gud, så bliver han ikke fornærmet, han/hun burde være klog nok til at vide hvad jeg mener, og stor nok til at være ligeglad med, om jeg logrer med halen eller ej.
Nej, jeg ser ikke en ydmyghed som bøjer sig støvet. Jeg ser frygt og et snævert menneskes forestilling om at gud er snæver.
Men jeg bøjer mig gerne for noget som er større end mig selv.
Altså kvalificeret større end mig selv, ikke blot per nominel autoritet.
Jeg bøjer mig gerne i støvet for dem som skaber fremskridt i denne verden. Dem som gør livet bedre for os andre, ved at opfinde teknik og medicin, andre goder for menneskeheden.
Jeg bøjer mig gerne for dem giver os gode oplevelser, dem som skænker os fantastisk kunst, musik, kultur osv.
Jeg bøjer mig gerne i støvet for en smuk solnedgang eller opgang - sidstnævnte ser jeg ikke så tit :P
Jeg bøjer mig gerne i støvet for det store, uendelige, fantastiske univers og de store gigantiske stjerner, se selv her:
Hvad jeg ikke bøjer mig for, er en demagog og tyran, med totalitære tilbøjeligheder og uretfærdig magtudøvelse, uanset om han hedder Allah, Jehova eller Saddam Hussein.
Jeg synes blot ikke den Gud som skitseres i Biblen og Koranen er særlig stor. Slet ikke i retfærdighedssans, eller hvad angår respekt for mennesker som tænker anderledes, end vedkommende selv. Slet ikke i sin dom til helvede og en formodet præference for forfængelige idioter som nyder tanken om at lige præcis de bliver frelst og ryger i paradis.
Faktisk lyder denne denne gud mere som et magtliderligt, forstokket menneske af en diktator, end af en gud.
Hvis gud er gud, så bliver han ikke fornærmet, han/hun burde være klog nok til at vide hvad jeg mener, og stor nok til at være ligeglad med, om jeg logrer med halen eller ej.
Nej, jeg ser ikke en ydmyghed som bøjer sig støvet. Jeg ser frygt og et snævert menneskes forestilling om at gud er snæver.
Men jeg bøjer mig gerne for noget som er større end mig selv.
Altså kvalificeret større end mig selv, ikke blot per nominel autoritet.
Jeg bøjer mig gerne i støvet for dem som skaber fremskridt i denne verden. Dem som gør livet bedre for os andre, ved at opfinde teknik og medicin, andre goder for menneskeheden.
Jeg bøjer mig gerne for dem giver os gode oplevelser, dem som skænker os fantastisk kunst, musik, kultur osv.
Jeg bøjer mig gerne i støvet for en smuk solnedgang eller opgang - sidstnævnte ser jeg ikke så tit :P
Jeg bøjer mig gerne i støvet for det store, uendelige, fantastiske univers og de store gigantiske stjerner, se selv her:
Hvad jeg ikke bøjer mig for, er en demagog og tyran, med totalitære tilbøjeligheder og uretfærdig magtudøvelse, uanset om han hedder Allah, Jehova eller Saddam Hussein.
Lidt om slaget ved Tours i 732
Dengang Islam troede der var intet som kunne standse dem og de på 100 år havde erobret 2/3 dele af den kristne verden. Den hurtigste erobring af land før 2 verdenskrig.
Demografi - grund til bekymring?
Demografi debatten har været skændet af bud på muslimsk flertal i løbet af første halvdel af dette århundrede.
Det er noget mere kompliceret, at blive flertal i et land, end blot have en høj befolkningsvækst.
For eksempel skal de 230.000 muslimer i Danmark ikke blot blive flere, for at blive flertal. De skal blive over 20 gange flere.
Derfor er det let at afvise sådanne spekulationer:
Der bliver stadig muslimsk flertal på et tidspunkt.
Islam har eksisteret i 1400 år. Det gælder både moderat og radikal islam, ingen af dem er noget nyt fænomen.
Islam kan i teorien eksistere 1400 år mere, omend jeg mener at deres demografi og manglende udvikling, tvinger dem til at kigge ind ad, og i øvrigt når befolkningen i den arabiske verden vokser så meget som fra 317 til 396 millioner de næste fem år og udviklingen i øvrigt fortsætter til omkring 500 millioner i 2030, så kan det kun gå galt. Både med pres på Europa for at få lov til at immigrere, frustration over at Europa ikke kan åbne døren for så mange. Endeligt med det noget nær umulige i at brødføde og beskæftige så mange unge mennesker.
Det er ikke svært at forestille sig, at det bliver lettere for islamister at rekruttere jihadister under de omstændigheder, samt at den muslimske verden vil se sig selv som en demografisk stormagt, med det potentiale og den position og magt det nu burde give - ifølge deres selvopfattelse.
Fakta er at den muslimske verden stadig vokser eksplosivt, og det er den fysiske vækst som er umulig i det demografiske perspektiv, og mere politisk umuligt med masseimmigration er det ikke, end at Sverige og England pt. har decideret masseimmigration.
Det politisk umulige ligger nærmere i at helt standse denne immigration.
Så selv om der lang vej til muslimsk flertal for de fleste europæiske nationer, så er det bestemt hverken fysisk umuligt, eller politisk umuligt, for enkelte lande som Sverige og Frankrig, at have muslimsk flertal før dette Århundrede er ovre.
Du kan finde lande i mellemøsten som har en relativt lav demografi. Det gælder Tyrkiet, Algeriet, Libanon, Iran.
Det burde vel få os til at tage det roligt?
Det mener jer ikke, og det af flere årsager.
1. I de lande har man forventninger til at den mand som skal gifte sig med ens datter, er i besiddelse af en hvis indkomst og eget hus. Har han ikke dette, bliver han ikke gift. Altså det er ikke nødvendigvis et tegn på at man får færre børn, hvis man bliver gift, men på at der er mange fattige singler og mangel på boliger - eller penge til dem. De økonomiske problemer har indvandrere ikke her i vesten. Omend leveomkostningerne så til gengæld sætter grænser for hvor mange børn, det er fornuftigt at have.
2. Fertiliten er i høj grad et skøn, ganske vist baseret på forskellen i median alder og fødselsrate per 1000 borgere, men forskellen mellem foreksempel Iran og Indonesien, er ikke særlig stor på netop de parametre:
Iran:
Median age 27 years
male: 26.8 years
female: 27.2 years (2009 est.
17.17 births/1,000 population (2009 est.)
1.71 children born/woman (2009 est.)
Indonesien:
27.6 years
male:27.1 years female:28.1 years (2009 est.)
18.84 births/1,000 population (2009 est.)
2.31 children born/woman (2009 est.)
Som i kan se er der pæn forskel på fertiliteten, når vi taler børn født per kvinde.
3. Antal fødte børn siger ikke noget om, hvor tidligt de bliver født. Jeg tvivler på at gennemsnitsalderen for førstefødende er 29 år som i Danmark. To børn født med en tidligere gennemsnit alder hos moderen bliver til langt flere børn over en længere periode en to børn født i kultur hvor man trækker det at føde så længe som muligt i mange tilfælde.
I et land som Tyrkiet er antallet af børn født per kvinde i øvrigt gået op igen til omkring 2.21 children born/woman (2009 est.)
4. Konservative muslimer får flere børn, aka de vil tendere til at vokse sig større og mere demografisk indflydelsesrige på sigt.
5. De lande her er kun eksempler på bundandelen af demografien i den muslimske verden, som bliver sammenlignet med toppen af demografien i Europa, altså lande med lavest demografi i Islam bliver sammenlignet med lande med højest demografi i Europa. Man skal vel sammenligne bund med bund og top med top?
Du finder intet land i den muslimske verden som har en så lav demografi som Italien har det, hvor den har været helt nede på 1,1 barn per kvinde og pt. er 1,5 barn per kvinde.
Et land med en negativ befolkningsvækst.
Du finder til gengæld ikke noget Europæisk land i nærheden af den demografiske top 15 i verden:
Men undtaget Angola, er der vist ingen lande som ikke har et muslimsk flertal eller mindretal, omend det i nogle tilfælde er et lille mindretal.
Under alle omstændigheder burde det være klart, at når vi sammenligner de lande med den højeste demografi i Europa, med de lande med den højeste demografi i verden, så er der en kæmpe forskel. Specielt i de lande hvor man er vant til at være fattige og manglende boligforhold og eksistensmuligheder for nye familier er en vane.
Hvilket bringer mig til spørgsmålet om, at rigdom og evnen til at læse og skrive, er det ikke noget som bringer demografien ned på vores niveau?
Der er en sammenhæng. Men på listen over de rigeste lande i verden, som også typisk har et udviklet skolesystem, finder du en del muslimske lande, som i øvrigt har været rige gennem længere tid, har reduceret analfabetisme kraftigt. Det rigeste er faktisk Qatar per capita, med Brunei på femtepladsen og så efterfølgende lande som Kuwait, United Arab Emirates, Bahrain osv.
Har de så en lav fertilitet? De har ikke en fertilitet som i ulande, men en fertilitet som Italien har de langt fra:
Qatar :
2.45 children born/woman (2009 est.)
Brunei:
1.91 children born/woman (2009 est.)
Kuwait:
2.76 children born/woman (2009 est.)
United Arab Emirates:
2.42 children born/woman (2009 est.)
Bahrain:
2.5 children born/woman (2009 est.)
Nu lyder den forskel ikke af meget, i forhold til 1,7 børn som gennemsnittet vist er i EU.
Men det her er jo for det første lande med lav demografi inden for Islam, og der er en anden vigtig forskel, vi bliver først forældre i en sen alder. Jeg tror ikke man skal være overrasket, hvis dem som får børn i den muslimske verden typisk gør det i en tidligere alder. Det gør vores indvandrere og efterkommere under alle omstændigheder. De er 3-4 gange så tilbøjelige som os til at føde i alderen 20-24.
Desuden har vi jo indvandrere fra lande med en helt anden demografi, Somalia, Pakistan, Afghanistan, Irak osv. Og selv om Libanon har en lav demografi, så har vores flygtninge fra Libanon det absolut ikke.
Selv om en demografi på for eksempel 2,3 barn per kvinde ikke lyder af meget i forhold til vores. Så er den det på sigt, altså 100 år frem, er det en betydelig forskel, specielt hvis den har en gennemsnits alder for første fødsler som er fem år lavere end vores.
Foreksempel en person, A, født 2000 bliver 29 år før vedkommende føder første gang, og sikker 32 år for at føde andet barn: Føder i 2029-32 de 1,8 børn vi nu føder i Danmark i gennemsnit som danskere, hendes børn får også 1,8 børn. Så når vi er over 64 år fremme er det blevet til i alt 3,24 efterkommere, vi hopper frem igen til 96 år fremme og den danske familie i fjerde generation får nu 5,8 børn.
Så tager vi en anden familie, B, som får 2,3 børn, med en gennemsnitalder på 24 som førstefødende. også født 2000 siger vi vedkommende får først barn som 23 årig, og har 2,3 børn som 25 årig. Så går vi frem til 2050 hvor de 2,3 børn får deres 2,3 børn. Allerede her vi tæt på hvad de andre har brugt 96 år på, nemlig 5,29 børn. Sammenlægger vi anden generation og tredjegeneration, taler vi faktisk nøjagtigt samme antal efterkommere på 50 år, af hvad der tog de andre almindelige danskere 96 år.
Så hopper vi frem til 2075, så kommer denne fjerdegeneration bestående af 12,1 børn. Så hopper vi til 2100, ganske vist fire år efter det første eksempel, men hæng dem ikke detaljer, her taler vi 28 børn i en femte generation på næsten samme tid som det tog de andre at nå fjerde generation med 5,29 børn.
Så skal vi regne samlede efterkommere ud. moder As familietræ med hende selv bestod af i alt 11,84 personer over 96 år.
Moder Bs familie træ med hende selv. bestod af i alt 48,69 personer over 100 år.
Med lidt indvandring som ikke behøver at være højere end 5000 om året kan muslimer altså sagtens blive flertal i næste århundrede, selv i Danmark, uden den helt store dramatiske, somaliske demografi. Altså langt under dem fysisk mulige demografi og en politisk sensitiv massiv indvandring årligt, faktisk med nogenlunde den indvandring vi har i dag under VKO.
Muslimsk højere fertilitet er en realitet. Om det bliver om 50 år, 100 år, 150 år, 200 år før vi får muslimsk flertal er irrelevant. hvad det vil betyde af forandringer for samfundet, er det derimod ikke.
Kilde: Cia World Factbook
Det er noget mere kompliceret, at blive flertal i et land, end blot have en høj befolkningsvækst.
For eksempel skal de 230.000 muslimer i Danmark ikke blot blive flere, for at blive flertal. De skal blive over 20 gange flere.
Derfor er det let at afvise sådanne spekulationer:
"There is no reason why immigrants in Europe are going to have more kids than in their countries of origin," Haub told the Observer. One Dutch study has shown that birthrates among Turkish and Moroccan-born women in the Netherlands dropped from 3.2 children per mother to 1.9, and from 4.9 to 2.9 respectively between 1990 and 2005. More radical predictions, such as the claim there will be a Muslim majority in the EU in the next half century, are just "plain silly", said Haub, as they depend on "physically impossible" rates of natural growth or "politically impossible" levels of mass immigration."Men om der bliver muslimsk flertal om 50 eller 100, eller 150 år gør vel ikke den store forskel?
Der bliver stadig muslimsk flertal på et tidspunkt.
Islam har eksisteret i 1400 år. Det gælder både moderat og radikal islam, ingen af dem er noget nyt fænomen.
Islam kan i teorien eksistere 1400 år mere, omend jeg mener at deres demografi og manglende udvikling, tvinger dem til at kigge ind ad, og i øvrigt når befolkningen i den arabiske verden vokser så meget som fra 317 til 396 millioner de næste fem år og udviklingen i øvrigt fortsætter til omkring 500 millioner i 2030, så kan det kun gå galt. Både med pres på Europa for at få lov til at immigrere, frustration over at Europa ikke kan åbne døren for så mange. Endeligt med det noget nær umulige i at brødføde og beskæftige så mange unge mennesker.
Det er ikke svært at forestille sig, at det bliver lettere for islamister at rekruttere jihadister under de omstændigheder, samt at den muslimske verden vil se sig selv som en demografisk stormagt, med det potentiale og den position og magt det nu burde give - ifølge deres selvopfattelse.
Fakta er at den muslimske verden stadig vokser eksplosivt, og det er den fysiske vækst som er umulig i det demografiske perspektiv, og mere politisk umuligt med masseimmigration er det ikke, end at Sverige og England pt. har decideret masseimmigration.
Det politisk umulige ligger nærmere i at helt standse denne immigration.
Så selv om der lang vej til muslimsk flertal for de fleste europæiske nationer, så er det bestemt hverken fysisk umuligt, eller politisk umuligt, for enkelte lande som Sverige og Frankrig, at have muslimsk flertal før dette Århundrede er ovre.
Du kan finde lande i mellemøsten som har en relativt lav demografi. Det gælder Tyrkiet, Algeriet, Libanon, Iran.
Det burde vel få os til at tage det roligt?
Det mener jer ikke, og det af flere årsager.
1. I de lande har man forventninger til at den mand som skal gifte sig med ens datter, er i besiddelse af en hvis indkomst og eget hus. Har han ikke dette, bliver han ikke gift. Altså det er ikke nødvendigvis et tegn på at man får færre børn, hvis man bliver gift, men på at der er mange fattige singler og mangel på boliger - eller penge til dem. De økonomiske problemer har indvandrere ikke her i vesten. Omend leveomkostningerne så til gengæld sætter grænser for hvor mange børn, det er fornuftigt at have.
2. Fertiliten er i høj grad et skøn, ganske vist baseret på forskellen i median alder og fødselsrate per 1000 borgere, men forskellen mellem foreksempel Iran og Indonesien, er ikke særlig stor på netop de parametre:
Iran:
Median age 27 years
male: 26.8 years
female: 27.2 years (2009 est.
17.17 births/1,000 population (2009 est.)
1.71 children born/woman (2009 est.)
Indonesien:
27.6 years
male:27.1 years female:28.1 years (2009 est.)
18.84 births/1,000 population (2009 est.)
2.31 children born/woman (2009 est.)
Som i kan se er der pæn forskel på fertiliteten, når vi taler børn født per kvinde.
3. Antal fødte børn siger ikke noget om, hvor tidligt de bliver født. Jeg tvivler på at gennemsnitsalderen for førstefødende er 29 år som i Danmark. To børn født med en tidligere gennemsnit alder hos moderen bliver til langt flere børn over en længere periode en to børn født i kultur hvor man trækker det at føde så længe som muligt i mange tilfælde.
I et land som Tyrkiet er antallet af børn født per kvinde i øvrigt gået op igen til omkring 2.21 children born/woman (2009 est.)
4. Konservative muslimer får flere børn, aka de vil tendere til at vokse sig større og mere demografisk indflydelsesrige på sigt.
5. De lande her er kun eksempler på bundandelen af demografien i den muslimske verden, som bliver sammenlignet med toppen af demografien i Europa, altså lande med lavest demografi i Islam bliver sammenlignet med lande med højest demografi i Europa. Man skal vel sammenligne bund med bund og top med top?
Du finder intet land i den muslimske verden som har en så lav demografi som Italien har det, hvor den har været helt nede på 1,1 barn per kvinde og pt. er 1,5 barn per kvinde.
Et land med en negativ befolkningsvækst.
Du finder til gengæld ikke noget Europæisk land i nærheden af den demografiske top 15 i verden:
Men undtaget Angola, er der vist ingen lande som ikke har et muslimsk flertal eller mindretal, omend det i nogle tilfælde er et lille mindretal.Under alle omstændigheder burde det være klart, at når vi sammenligner de lande med den højeste demografi i Europa, med de lande med den højeste demografi i verden, så er der en kæmpe forskel. Specielt i de lande hvor man er vant til at være fattige og manglende boligforhold og eksistensmuligheder for nye familier er en vane.
Hvilket bringer mig til spørgsmålet om, at rigdom og evnen til at læse og skrive, er det ikke noget som bringer demografien ned på vores niveau?
Der er en sammenhæng. Men på listen over de rigeste lande i verden, som også typisk har et udviklet skolesystem, finder du en del muslimske lande, som i øvrigt har været rige gennem længere tid, har reduceret analfabetisme kraftigt. Det rigeste er faktisk Qatar per capita, med Brunei på femtepladsen og så efterfølgende lande som Kuwait, United Arab Emirates, Bahrain osv.
Har de så en lav fertilitet? De har ikke en fertilitet som i ulande, men en fertilitet som Italien har de langt fra:
Qatar :
2.45 children born/woman (2009 est.)
Brunei:
1.91 children born/woman (2009 est.)
Kuwait:
2.76 children born/woman (2009 est.)
United Arab Emirates:
2.42 children born/woman (2009 est.)
Bahrain:
2.5 children born/woman (2009 est.)
Nu lyder den forskel ikke af meget, i forhold til 1,7 børn som gennemsnittet vist er i EU.
Men det her er jo for det første lande med lav demografi inden for Islam, og der er en anden vigtig forskel, vi bliver først forældre i en sen alder. Jeg tror ikke man skal være overrasket, hvis dem som får børn i den muslimske verden typisk gør det i en tidligere alder. Det gør vores indvandrere og efterkommere under alle omstændigheder. De er 3-4 gange så tilbøjelige som os til at føde i alderen 20-24.
Desuden har vi jo indvandrere fra lande med en helt anden demografi, Somalia, Pakistan, Afghanistan, Irak osv. Og selv om Libanon har en lav demografi, så har vores flygtninge fra Libanon det absolut ikke.
Selv om en demografi på for eksempel 2,3 barn per kvinde ikke lyder af meget i forhold til vores. Så er den det på sigt, altså 100 år frem, er det en betydelig forskel, specielt hvis den har en gennemsnits alder for første fødsler som er fem år lavere end vores.
Foreksempel en person, A, født 2000 bliver 29 år før vedkommende føder første gang, og sikker 32 år for at føde andet barn: Føder i 2029-32 de 1,8 børn vi nu føder i Danmark i gennemsnit som danskere, hendes børn får også 1,8 børn. Så når vi er over 64 år fremme er det blevet til i alt 3,24 efterkommere, vi hopper frem igen til 96 år fremme og den danske familie i fjerde generation får nu 5,8 børn.
Så tager vi en anden familie, B, som får 2,3 børn, med en gennemsnitalder på 24 som førstefødende. også født 2000 siger vi vedkommende får først barn som 23 årig, og har 2,3 børn som 25 årig. Så går vi frem til 2050 hvor de 2,3 børn får deres 2,3 børn. Allerede her vi tæt på hvad de andre har brugt 96 år på, nemlig 5,29 børn. Sammenlægger vi anden generation og tredjegeneration, taler vi faktisk nøjagtigt samme antal efterkommere på 50 år, af hvad der tog de andre almindelige danskere 96 år.
Så hopper vi frem til 2075, så kommer denne fjerdegeneration bestående af 12,1 børn. Så hopper vi til 2100, ganske vist fire år efter det første eksempel, men hæng dem ikke detaljer, her taler vi 28 børn i en femte generation på næsten samme tid som det tog de andre at nå fjerde generation med 5,29 børn.
Så skal vi regne samlede efterkommere ud. moder As familietræ med hende selv bestod af i alt 11,84 personer over 96 år.
Moder Bs familie træ med hende selv. bestod af i alt 48,69 personer over 100 år.
Med lidt indvandring som ikke behøver at være højere end 5000 om året kan muslimer altså sagtens blive flertal i næste århundrede, selv i Danmark, uden den helt store dramatiske, somaliske demografi. Altså langt under dem fysisk mulige demografi og en politisk sensitiv massiv indvandring årligt, faktisk med nogenlunde den indvandring vi har i dag under VKO.
Muslimsk højere fertilitet er en realitet. Om det bliver om 50 år, 100 år, 150 år, 200 år før vi får muslimsk flertal er irrelevant. hvad det vil betyde af forandringer for samfundet, er det derimod ikke.
Kilde: Cia World Factbook
De frelste skarer i moderne variant
Politiken i dag har fundet et stort moderne problem:
Jeg anbefaler at simpelthen flytte ud af storbyen. Langt væk fra rygere, farlig dieselos og brændeovne som står for landets ubetinget største andel af partikelforurening.
Alternativt kan man gå amok på rygere og gøre dem hjemløse.
Har man først fået næse for et problem, så er det jo svært at slå ud af sindet.
Røgen påvirker mange mennesker psykisk som der står i artiklen, bedre kan det ikke siges.
Fysisk, tja, og sammenlignet med den som ryger. Næppe mere end trafikken, kakkelovnene og hvad der nu ellers følger med det frygtelige forhold, at der eksisterer andre mennesker i verden.
"Siden rygeloven blev indført for to år siden, har Lejernes Landsorganisation (LLO) fået langt flere klager fra lejere, der ikke vil tolerere tobaksdunst i deres bolig.
»For ganske få år siden oplevede vi ingen henvendelser om den slags«, siger cheføkonom i LLO, Jesper Larsen.
Også Kræftens Bekæmpelse og Statens Byggeforskningsinstitut får et stigende antal henvendelser fra bekymrede borgere, der er bange for, at naborøgen er sundhedsskadelig. Og bekymringen er berettiget, siger Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse. For når man kan lugte røgen, så er der tale om passiv rygning, som er sundhedsskadelig.
LÆS OGSÅ Gennembrud i kampen mod tobakken
Samtidig påvirker passiv røg mange mennesker psykisk, siger Inge Haunstrup Clemmensen:
»Folk er ulykkelige og frustrerede, fordi de ikke kan gøre noget ved det. Det er stressende at få sygdomsfremkaldende partikler ind i lejligheden«.
Prøver at tætne panelerne
Kreativiteten er stor, når beboerne forsøger at undgå naboens røg, der siver op gennem gulvbrædderne, etageadskillelser, trappeopgange og ventilationsskakte.
De prøver at tætne panelerne med fugemasse og silikone og lufter konstant ud, men det er svært, og nogle vælger at flytte, siger Inge Haunstrup Clemmensen.
»Beboerne er virkelig på herrens mark. En femtedel af ventilationsluften i en lejlighed kommer fra underboen og halvdelen fra trappeopgangen«, siger hun.
Problemet har også ført til mærkbart flere henvendelser til Statens Byggeforskningsinstitut, bekræfter seniorforsker Lars Gunnarsen."
Jeg anbefaler at simpelthen flytte ud af storbyen. Langt væk fra rygere, farlig dieselos og brændeovne som står for landets ubetinget største andel af partikelforurening.
Alternativt kan man gå amok på rygere og gøre dem hjemløse.
Har man først fået næse for et problem, så er det jo svært at slå ud af sindet.
Røgen påvirker mange mennesker psykisk som der står i artiklen, bedre kan det ikke siges.
Fysisk, tja, og sammenlignet med den som ryger. Næppe mere end trafikken, kakkelovnene og hvad der nu ellers følger med det frygtelige forhold, at der eksisterer andre mennesker i verden.
Berlingeren - Ahmadinejad er højreradikal
Fra tante Agathes fortrukne:
At være højre radikal har naturligvis intet at gøre med at holde radikalt fast i frihed, kapitalisme og frihandel, individets ret og pligt.
Det er noget med manglende frihed, kollektive systemer, det er jo så indlysende, at det skal bare stå i Berlingeren!
Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, forsøger nu at genoprette sin magtbase efter ugers uro, der har svækket præstestyret. I går fyrede Ahmadinejad ifølge lokale nyhedsbureauer fire ministre, og det kan være et varsel om en mere højre-radikal linje i Iran.Det er jo så indlysende at totalt rabiat, forskruet, kollektivt religiøst, islamokonservativt livssyn er højreradikalt, det er også derfor at hele 3,8 procent af muslimerne i Danmark vil stemme på VKO.
At være højre radikal har naturligvis intet at gøre med at holde radikalt fast i frihed, kapitalisme og frihandel, individets ret og pligt.
Det er noget med manglende frihed, kollektive systemer, det er jo så indlysende, at det skal bare stå i Berlingeren!
Demografi som et politisk korrekt problem
Information har en demografi artikel som falder næsten inden for det politisk korrekte, bemærk dog en kommentar, som advarer:
Og her er det fanatiske jøder det omhandler, så det må man jo godt skrive om:
Rigtig mange endda, så mange af de en dag vil blive flertal.
Hvis 1,2 milliarder er muslimer, 80 procent af dem moderate. Så er 960.000.000 af dem moderate og 240.000.000 af dem konservative.
Så springer vi et århundrede frem. De moderate har fået få børn som os, og er knap vokset.
De konservative er vokset ti gange, og er nu 2,4 milliarder.
Så for hver generation, skal de konservative altså udgøre en mindre procent andel af de samlede muslimer, for at undgå at vokse.
For at være kun 240.000.000 ud af 3,6 milliarder skal de være faldet til kun 6,6 procent af muslimerne samlet set. Men det er dem som føder mange børn, ikke de moderate, så at tro de skulle blive færre, ville da være den rene ønsketænkning.
Fremtiden tilhører de fundamentalistiske religiøse og de dumme. Medmindre de kloge begynder at tænke sig alvorligt om.
Smed en lille kommentar til selve artiklen, nu venter jeg i spænding på censurens hårde hånd, om den denne gang lader den overleve.
Vi skal jo helst ikke diskutere de virkeligt store problemer, vel?
Det er en meget uheldig overskrift. For et par år tilbage sås lignende overskrifter om fremmedarbejdere i Danmark, om Palestinänsere i Israel og om danskere i Skåne.Men det er et demografisk problem, at religiøse fanatikere føder flere børn, at lavintelligente gør det, at tilbagestående kulturer gør det.
Og her er det fanatiske jøder det omhandler, så det må man jo godt skrive om:
For at få det hele med, skal man dog gøre sig klart, at præcis det samme sker blandt muslimerne. De moderate får få børn og de konservative fanatikere får mange.
De ortodokse jøder i Israel får i gennemsnit syv børn, mens de sekulære kun får 2,5 børn. Det forskyder magtbalancen til fordel for det religiøse højre og har stor indflydelse på den aktuelle bosættelsespolitik, fastslår ny rapport.
Rigtig mange endda, så mange af de en dag vil blive flertal.
Hvis 1,2 milliarder er muslimer, 80 procent af dem moderate. Så er 960.000.000 af dem moderate og 240.000.000 af dem konservative.
Så springer vi et århundrede frem. De moderate har fået få børn som os, og er knap vokset.
De konservative er vokset ti gange, og er nu 2,4 milliarder.
Så for hver generation, skal de konservative altså udgøre en mindre procent andel af de samlede muslimer, for at undgå at vokse.
For at være kun 240.000.000 ud af 3,6 milliarder skal de være faldet til kun 6,6 procent af muslimerne samlet set. Men det er dem som føder mange børn, ikke de moderate, så at tro de skulle blive færre, ville da være den rene ønsketænkning.
Fremtiden tilhører de fundamentalistiske religiøse og de dumme. Medmindre de kloge begynder at tænke sig alvorligt om.
Smed en lille kommentar til selve artiklen, nu venter jeg i spænding på censurens hårde hånd, om den denne gang lader den overleve.
Vi skal jo helst ikke diskutere de virkeligt store problemer, vel?
Fede skal bagerst i køen
Så kom den, den vi alle ventede på, naturligvis fra VU som altid er leveringsdygtige i ideologi-idioti:
Nøgleordet er naturligvis selvforskyldt skæbne.
Lad os tage dem på ordet.
De som bliver stressede, får blodpropper og hjerteslag, som slider deres krop ved at arbejde over og atter over uden at passe på sig selv, de skal naturligvis også bag i køen.
Er det ikke også selvforskyldt?
De som spiser for mange fede forretningsmiddage og dyrker for lidt motion, de skal også bag i køen, det er jo også selvforskyldt.
Hvis i kan finde et menneske i behandlingssystemet, hvis skæbne ikke er delvist selvforskyldt, da vedkommende har glemt leve optimalt så vedkommende bliver gnidningsfrit de 120 år i gennemsnit, som nogle mener er fysisk muligt, så hører jeg gerne fra jer VU og andre.
Nu skal man mistænkeliggøres for at være fed, hvilket ikke engang nødvendigvis er selvforskyldt.
Hållå, hvad har vi videnskab og information til? til at ignorere og tænke torskedumt og snævert som sædvanligt?
Jeg mener, her har vi faktisk et felt som der forskes utroligt meget i, som vi ved en utroligt masse om, og så skal man alligevel opleve en sådan simplificering.
Men som i kan se har de støtte langt i Regionsrådet.Overvægtige og rygere skal sendes bagerst i hospitalskøen, fordi de selv er skyld i deres sygdomme. Det mener hver fjerde politiker i Regionsrådet, der nu støttes af Venstres Ungdom.
Nøgleordet er naturligvis selvforskyldt skæbne.
Lad os tage dem på ordet.
De som bliver stressede, får blodpropper og hjerteslag, som slider deres krop ved at arbejde over og atter over uden at passe på sig selv, de skal naturligvis også bag i køen.
Er det ikke også selvforskyldt?
De som spiser for mange fede forretningsmiddage og dyrker for lidt motion, de skal også bag i køen, det er jo også selvforskyldt.
Hvis i kan finde et menneske i behandlingssystemet, hvis skæbne ikke er delvist selvforskyldt, da vedkommende har glemt leve optimalt så vedkommende bliver gnidningsfrit de 120 år i gennemsnit, som nogle mener er fysisk muligt, så hører jeg gerne fra jer VU og andre.
Nu skal man mistænkeliggøres for at være fed, hvilket ikke engang nødvendigvis er selvforskyldt.
Hållå, hvad har vi videnskab og information til? til at ignorere og tænke torskedumt og snævert som sædvanligt?
Jeg mener, her har vi faktisk et felt som der forskes utroligt meget i, som vi ved en utroligt masse om, og så skal man alligevel opleve en sådan simplificering.
søndag den 26. juli 2009
Adagio - Albinonis
En gang for mange år siden, da jeg endnu ikke havde hørt så meget klassisk, var dette stykke musik nok noget af det smukkeste jeg kendte.
Hvis i husker det? Var der en lille gruppe musikanter fra Sarajevos Symfoniorkester, som under borgerkrigen i Bosnien, stillede sig dagligt op på strøget og spillede netop dette stykke musik.
Dette gjorde et stærkt indtryk på mig. Man behøver ikke at kæmpe med våben, men man skal kæmpe mod mørket. "Do not go gentle into that good night, but rage, rage against the dying of the light", som Dylan Thomas skrev over hans faders dødsleje.
Jeg skrev et digt cirka omkring 1993, inspireret af dette stykke musik og gademusikanterne i Sarajevo, samt på et mere mystisk plan, hvad en veninde havde set i fortiden:
Over Albinonis "Adagio"
Adagio adagio
flyder ud i rummet
fylder mine ører
vækker mine tårer.
Vækker mindet
om tre musikanter
midt i snigskytternes Sarajevo
som trodsede faren
og levede kunsten
frygtløse midt på strøget.
Adagio
tårer flyder,
mindet om en veninde
som hørte dig
og huskede de flammende bål
hvor kættere led døden
som i et syn.
Adagio
stille som du flyder
flyder mine tårer
flyder adagio adagio
flyder og falder i takt.
A dream within a dream
Take this kiss upon the brow!
And, in parting from you now,
Thus much let me avow-
You are not wrong, who deem
That my days have been a dream;
Yet if hope has flown away
In a night, or in a day,
In a vision, or in none,
Is it therefore the less gone?
All that we see or seem
Is but a dream within a dream.
I stand amid the roar
Of a surf-tormented shore,
And I hold within my hand
Grains of the golden sand-
How few! yet how they creep
Through my fingers to the deep,
While I weep- while I weep!
O God! can I not grasp
Them with a tighter clasp?
O God! can I not save
One from the pitiless wave?
Is all that we see or seem
But a dream within a dream?
Edgar Allan Poe
Ovenstående er mit gamle absolutte yndlingsdigt, af nogen digter overhovedet taget.
Jeg reciterede det for nogle dage siden i mit hoved, og var forbavset over, at her over ti år efter jeg havde lært det udenad, uden at have memoriseret angiveligt i årevis, kan jeg faktisk stadig huske det udenad.
Digtet er både formfuldendt, smukt, kort og præcist som et digt skal være. Derudover rejser det spørgsmål, spørgsmål jeg har tænkt, og stadig tænker meget over.
Digtet er åbent for mange fortolkninger, som digte nu er, kun digteren selv kender hensigten, ja og så endda måske end ikke digteren selv, da der kører så mange spor i hovedet på en gang, når man skriver et digt. Og det kan være svært at bevare overblikket over alle de spor.
Men som jeg tolker det blandt andet. Så er de smukke øjeblikke i livet så få, at de nærmest virker uvirkelige. Mens de sørgelige stunder af magtesløshed over for skæbnen, er måske både flere, de står i hvert fald som mere virkelige i ens bevidsthed.
Jo man mindes de virkeligt smukke stunder, men mod baggrunden af alt de øvrige i tilværelsen, er de som en drøm, som en fantasi, som en drøm man nogle gange bliver i tvivl omkring var virkelig.
Var jeg virkelig der, oplevede jeg virkelig det? Det virker uvirkeligt.
Når man så til gengæld mister det man holder af, står fuldstændigt magtesløs i kampen for at holde fast i det, i kampen for at undgå det ubehagelige. Så er man ikke i tvivl, om at man var der.
Det skal dog siges, at det "onde" kan også tage form af det surrealistiske, noget man ikke fatter skete, altså en drøm. Holocaust, folkemord, et mennesker der voldtager et barn osv.
Altså, det som ikke overrasker, er det grå, det mellem det mest lyse, det mest mørke. De almindelige tårer og besvær. Den almindelige hygge og fornøjelighed. Det er vores liv.
Det er ikke en drøm, det er det virkelige, det som vi kan huske som en lang kæde af oplevelser gennem vores liv.
Men måske mere i det dybt mørkegrås favør, end det næsten hvide?
Som skæbner er vi forskellige. Nogle vil aldrig opleve det helt sorte på nært hold, andre vil aldrig opleve det helt lyse på nært hold. Nogle vil opleve begge dele, andre ingen af dem.
Men det gruelige er at erkende, der er kun lidt af det totalt smukke i verden, og der er langt i mellem.
Ikke alle tørster vi efter det smukke. Så kunne vi begrave os i det som faktisk er, af smuk kultur og musik.
Søge disse smukke mennesker, som der findes her og der, klistre os til dem.
Nej faktisk ønsker vi selv, at gå i mørket, vi kunne ikke forestille os livet uden mørke. Nogle ville endda slet ikke trives, men søger selvdestruktionens vej, per en indre drift, hverken de selv eller andre forstår.
Is all that we or seem, but a dream within a dream?
lørdag den 25. juli 2009
Berlingeren træder i rørte vande
Jeg elsker når aviser skaber debat, tør tage et emne op som skaber røre i sindene i Danmark. Bare synd der er en masse områder, de ikke kunne drømme om at bevæge sig ud på.
Men i Berlingeren har man sat enlige kvinder, som vælger kunstig befrugtning til diskussion. Det er sigende ting, der kommer frem. Om navlefornemmelser og næsetipsradius i beskuelsen af tilværelsen, for at nævne de forskellige egocentriske tendenser hos kønnene, som nu om dage ikke er klar at over, at frihed ikke ligger i manglen på ansvar, eller i at få sin vilje så parallelt med ens snudetip som muligt. Der er mere frihed i at kunne påtage sig et ansvar og ikke lade sig genere af det. Friheden ligger i de byrder man bærer ubesværet, nærmere end i det umulige, overvejende fravær af disse.
Indlæggende i debatten byder på guldkorn som denne her:
Det her spørgsmål stikker noget dybere ind i den tid vi lever i, som man kan sætte mange vinkler og begreber på, som blandt andet:
Voksne forkælede pattebørn, der aldrig har lært hvad det vil sige at være voksne, endsige børn og alligevel har forstokket sig selv i en selvopfattet mig mig og atter mig har ret tilværelse.
En forskruet opfattelse af parforhold, hvor der fokuseres på småting og overfladiske forhold, men hvor det allervigtigste glemmes. Nemlig lev og lad leve, og behold sympatien for et menneske der er anderledes og skal have lov til at være anderledes.
Kvindens fristilling, som var lige så meget mandens frigørelse fra redens lænker, som gør at hun føler sig berettiget til at bestemme, nu manden har "gjort" det tidligere. Og manden føler at ansvaret er noget man skal flygte fra så længe som muligt. Specielt når hans rolle knap nok værdsættes nu om tider, men han betragtes som barn - "plus" - i forholdet.
Fra den anden side af spektret lyder det:
Men der findes individuelle forbehold, for man kan være mere end sit køn, man kan være et stort menneske uanset køn. Et stort menneske alle kan lære en masse af.
Så er der en anden reel vinkel:
Mænd finder nok livet med en kvinde som er under vedkommendes status som noget mindre kompliceret, end med en kvinde som er over.
Det skyldes ikke kun stolthed - ikke at det ikke spiller en rolle. Det skyldes såkaldte stærke kvinder, der for så vidt ikke er mere stærke end de klynger sig til nogle forestillinger om at de har fundet de vises sten. Om det så nok så meget reelt kun er navlefornemmelser.
Det skyldes at netop selvsamme kvinder ser sig berettiget til at blande sig i mandens liv. Fra alt til hans tøj, til hans fornøjelser osv. Samt at der selvfølgelig ikke skal være tvivl om hvem der bestemmer derhjemme. Er man en stærk kvinde kan man klare sig alene, altså manden må jo indse at han kun lever på nåde.
Jeg har tidligere satiriseret over kvindens opfattelse af det hjemlige pointsystem:
Men som sagt har artiklerne skabt debat, og det er herligt når medierne går ind på områder der skaber debat med høj bølgegang. Ikke overraskende er de fleste forargede mænd:
Lidt eksempler på reaktioner her:
Men i Berlingeren har man sat enlige kvinder, som vælger kunstig befrugtning til diskussion. Det er sigende ting, der kommer frem. Om navlefornemmelser og næsetipsradius i beskuelsen af tilværelsen, for at nævne de forskellige egocentriske tendenser hos kønnene, som nu om dage ikke er klar at over, at frihed ikke ligger i manglen på ansvar, eller i at få sin vilje så parallelt med ens snudetip som muligt. Der er mere frihed i at kunne påtage sig et ansvar og ikke lade sig genere af det. Friheden ligger i de byrder man bærer ubesværet, nærmere end i det umulige, overvejende fravær af disse.
Indlæggende i debatten byder på guldkorn som denne her:
»I bund og grund handler det om, at kvinderne er blevet for kloge og mændene for dumme. De fleste kvinder vil gerne have en kernefamilie, men de kan ikke finde en mand, der matcher deres krav,« siger han.Den kan man jo så vende og dreje på mange måder, blandt andet spørge om virkelig er hold i selve påstanden, hvilket jeg tvivler på, for de færreste mænd er dumme og mange kloge mænd er faktisk singler. Men spørgsmålet er om kloge mænd gider moderne kvinder, der mener de har den gyldne løsning på hvordan alting skal styres derhjemme og forventer at manden skal indpasse sig i det system, jeg gider i hvert fald ikke. Jeg vil nemlig ikke laves om, det er der ingen grund til. Hvis der er en grund skal jeg nok selv finde den.
Det her spørgsmål stikker noget dybere ind i den tid vi lever i, som man kan sætte mange vinkler og begreber på, som blandt andet:
Voksne forkælede pattebørn, der aldrig har lært hvad det vil sige at være voksne, endsige børn og alligevel har forstokket sig selv i en selvopfattet mig mig og atter mig har ret tilværelse.
En forskruet opfattelse af parforhold, hvor der fokuseres på småting og overfladiske forhold, men hvor det allervigtigste glemmes. Nemlig lev og lad leve, og behold sympatien for et menneske der er anderledes og skal have lov til at være anderledes.
Kvindens fristilling, som var lige så meget mandens frigørelse fra redens lænker, som gør at hun føler sig berettiget til at bestemme, nu manden har "gjort" det tidligere. Og manden føler at ansvaret er noget man skal flygte fra så længe som muligt. Specielt når hans rolle knap nok værdsættes nu om tider, men han betragtes som barn - "plus" - i forholdet.
Fra den anden side af spektret lyder det:
Børn, der af den ene eller anden grund vokser op uden en far, vil helt givet mangle en mandlig rollemodel eller modstykke på et helt eksistentielt plan, som vil påvirke deres selvfølelse og relationer til andre mennesker, siger han og advarer de enlige mødre om at gøre børnene til ’projektbørn’, da det kan give børnene lav selvfølelse at vokse op i evigt fokus.Vinklen er for så vidt ok, men med de individuelle forbehold som det nu kræver. Men det er en videreudvikling af problemet. En datter har nok lettere ved at være med sin mor, da hun er den primære rollemodel, men omvendt er det naturligvis for drengebørnene, hvis hormoner trækker i en anden retning og som af naturlige årsager kan have svært ved at finde en rollemodel i deres mor.
Men der findes individuelle forbehold, for man kan være mere end sit køn, man kan være et stort menneske uanset køn. Et stort menneske alle kan lære en masse af.
Så er der en anden reel vinkel:
Men den er ikke mere reel, end at der findes en helt anden på selv samme problematik.
De fleste mænd vil helst gifte sig nedad, så de fremstår stærke og maskuline.
Mænd finder nok livet med en kvinde som er under vedkommendes status som noget mindre kompliceret, end med en kvinde som er over.
Det skyldes ikke kun stolthed - ikke at det ikke spiller en rolle. Det skyldes såkaldte stærke kvinder, der for så vidt ikke er mere stærke end de klynger sig til nogle forestillinger om at de har fundet de vises sten. Om det så nok så meget reelt kun er navlefornemmelser.
Det skyldes at netop selvsamme kvinder ser sig berettiget til at blande sig i mandens liv. Fra alt til hans tøj, til hans fornøjelser osv. Samt at der selvfølgelig ikke skal være tvivl om hvem der bestemmer derhjemme. Er man en stærk kvinde kan man klare sig alene, altså manden må jo indse at han kun lever på nåde.
Jeg har tidligere satiriseret over kvindens opfattelse af det hjemlige pointsystem:
Men som sagt har artiklerne skabt debat, og det er herligt når medierne går ind på områder der skaber debat med høj bølgegang. Ikke overraskende er de fleste forargede mænd:
Lidt eksempler på reaktioner her:
- Det er egoisme når det er værst. At kvindens ret og krav til at få et barn nu står højere hævet end barnets ret til en far. Faren er såmænd ikke blevet frasorteret, fordi han er alkoholiker eller på anden måde syg og uegnet som far, men alene fordi kvinden med statens velsignelse nu får lov til helt at frasortere en far, fordi hun har et egoistisk og feministisk behov for at blive mor.
Det er et samfundsproblem, at en mand og en kvinde ikke er villig til at leve i et parforhold, fordi det indskrænker deres personlige frihed (…). Dette betyder nemlig, at den manglende vilje til at tage hensyn til andre er lille og sandsynligvis mindskes, jo længere man er 'fri'. Heri ligger et ordentligt søm til velfærdsstatens ligkiste,
De bliver i forvejen bombarderet med kvindelige værdier i hele institutionstilværelsen, så et velfungerende hjem med både en far og en mor er eneste garanti for at børnene kan fungere nogenlunde normalt når de kommer ud på den anden side af pasnings- og uddannelsestilværelsen, skriver han og beder os andre overveje den omvendte situation: en stigende tendens til mænd, der opfostrer børn helt alene - ’Claus Poulsen’ har en formodning om, at det ville afstedkomme et ramaskrig fra kvinder, der var bekymrede for de små poders mangel på omsorg og tryghed,For at flette lidt på sidste, så udgør det et væsentligt samfundsproblem, at den mandlige halvdel af befolkningen på denne måde tilsidesættes og drenge skal indpasses i et system der for de klogeste af dem betyder en kedelig tilværelse uden at deres behov bliver mødt, og for de andre, at de ikke får forbilleder som ligger tættere på deres natur.
Abonner på:
Opslag (Atom)
