Lang næse til rød fløj

Valgflæsket i den nye regerings politik er stort set urealiseret. Det vil sige, at løfterne er brudt på stribe.

Jeg så forleden en godt billede af Helle Thorning med en rigtig lang Pinnochio-næse. Det forsøgte jeg at finde - desværre forgæves.

Men søgeresultatet var nu subtilt enormt sigende på en anden måde. så jeg ikke kunne lade være med at storgrine - se resultatet her og gæt selv hvorfor? :)

Fattigdom er oplevet - ikke nødvendigvis virkeligheden

Joachim B. Olsen har været på besøg hos en stakkels fattig, der sikker tror oprigtigt på, at hun er fattig, men virkeligheden er en anden. (Se debat i Aftenshowet)

Lad os slå fast, at hun først og fremmest har en nettoindtægt på 15,728 efter skat fordelt som følger:

Kontanthjælp: 9800 kr.

Boligsikring: 3019 kr.

Børnepenge: 2908 kr.

Udgifter:husleje 7800 kr. (Bor centralt i København, hvor huslejen er horribel - hun får på den konto høj boligsikring, men under alle omstændigheder vil man slippe billigere andre steder i landet og have mere luft i økonomien)

El: 700. kr. (lyder af overforbrug, eller er det bare mig?)

Telefon: 500 kr. (Det kan gøres billigere, også med masser af taletid)

Licens: 196 kr.

internet: 148 kr.

Gæld: 600 kr. (Det kunne være en opsparing på 600 kr. i stedet)

Medicin: 70 kr.

Hundemad 286 kr.

Fodbold 300 kr.

Cigaretter 500. kr. (kunne være 500 kr. mere at forbruge.)

Herefter har hun 5031 kr. tilbage!

Hvor mange, der arbejder, har en nettoindkomst på 188,736 kr. om året? Eller skal vi ikke blot konstantere, at mange arbejder uden at tjene en så høj disponibel indkomst.

Den gennemsnitlige disponible indkomst i Danmark var på 146.000 i 2009. Den disponible indkomst tæller også børnestøtte osv. Det som ikke er medregnet er følgende:

- Medicintilskud
- Lotterigevinster mv.
- Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel)
- Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide
- Ikke oplyste indkomster til offentlige myndigheder.

I Danmark er der over 2,3 mio voksne, der har en ringere disponibel indkomst, end hun har det i midterfeltet af disponibel indkomst. Mange af dem naturligvis unge med kun fritidsarbejde, eller SU.

Men oven over det felt hun befinder sig i - disponibel indkomst på mellem 175.000 og 199.000 - er der kun 1,7 mio. danskere, og da de beskæftigede i danmark udgør omkring 2,7 mio. Så er der altså groft sagt 1 mio. arbejdende personer, der tjener mindre, end hun gør. Det er sagen i en nøddeskal!

Men en anden pointe er, at hun har helt sikkert et selvindbildt billede (en selvoplevet virkelighed) af, at hun hører til de allermest fattige i landet, lige som en gymnasielærer ikke ved, at vedkommende hører til de 10 procent bedst lønnede i landet, eller en folkeskolelærer ikke tror, at vedkommende hører til de 20 procent bedst lønnede i landet.

Blandt de 30 procent danskere, der har de højeste indkomster, tror kun en tredjedel af dem, at de rent faktisk tilhører denne gruppe.
Kilde: Avisen.dk

Det er hård kamp op ad bakke, som Joachim B. Olsen har indledt. Det kræver en stærk mand, undskyld den dårlige humor, men der er virkelig et behov for at ændre den grundlæggende opfattelse på det her område.

Jeg vil ikke løfte en pegefinger mod denne stakkels kvinde, for hun bilder sig sikkert oprigtigt ind, at hun hører til de allerfattigste i landet, og andre skovler penge ind.

Men jeg vil løfte en pegefinger over for økonomien i dette land og over for det forhold, at vi bilder os selv, at verden er uretfærdig, når den ikke er det.

Vi ender som Grækenland, hvis vi ikke får sat virkeligheden på plads og i perspektiv.

Bonus: Cases på det arbejdende folk med mindre i løn (Tre cases i alt i menuen nederst til højre)-

Jeg kommer ikke til at græde over rød bloks sejr

Jeg kommer til at grine, for virkeligheden kommer til at ramme Danmark, som en lynlektion.

Villy Lover flere offentlige ansatte og Helle Thorning siger, at det er den nuværende regering, der vil fyre offentlige ansatte, ikke S og SF.

Villy mener også, at en vækst i det offentlige forbrug på 4,8 procent om året siden 2003 ikke er nok. At regeringen har udsultet det offentlige med nulvækst i lang tid, og det offentlige forbrug skal sættes i vejret.

Hør Villy blive interviewet af Politikens nye chefredaktør, Bo Lidegaard:

Helle afviser, at der mangler 10 mia. kr. i planen om de 12 minutter mere om dagen. For de offentlige ansatte betaler jo skat og skaber mere værdi i samfundet. Men så afviser hun, at selvsamme er dynamiske effekter, hurra Helle, hvad er det så?

Hun henviser til, at det er arbejdsmarkedskommissionen, der har lavet det regnestykke.

"De siger nemlig, at hvis alle arbejder 12 minutter mere, så giver det 15 milliarder kroner".

Faktisk er det 14 milliarder, de nævner:

Hvis eksempelvis hver beskæftiget arbejder én time mere om ugen, vil det varigt forbedre de offentlige finanser med 14 mia. kr.

For at dette tal skal holde har velfærdskommissionen en vigtig note:

Kravet er mindst 50.000 ekstra personer i ustøttet fuldtidsbeskæftigelse gennem
foranstaltninger, der ikke belaster de offentlige kasser. Fx at 50.000 er i arbejde
frem for at være på efterløn.

For at de 15 mia. kr kan komme i hus, skal der jo selvfølgelig betales for den ekstra arbejdstid i den offentlige sektor, og det kræver så 50.000 stillinger uden om det offentlige, ellers skal der skæres offentlige stillinger væk.

Hun kalder Novodirektørens udsagn om, at han må fyre 300 medarbejdere, hvis de skal sætte arbejdstiden op, for noget sludder.

Det er de bare ikke, hvis en virksomhed kun har brug 3700 arbejdstimer om ugen, og tallet sættes op til 3800, så bliver der fyret mindst to personer.

Se hele interviewet med det blanke sludrechatol her:




Enten er de totalt blanke, hvad angår økonomiske forhold, eller så er de dybt manipulerende, der gives ikke rigtig andre muligheder.

Og jeg kommer til at glæde mig, fordi alternativet, den såkaldt borgerlige og økonomisk ansvarlige regering vil ikke bringe os væk fra afgrunden. Men vil i stedet sørge for, at vi klatrer ned af den, fremfor at falde ned af den.

Så er det trods alt bedre, at vi tager et stejlt fald og slår os, så vi så hurtigt som muligt kan finde ud af, at vi er nødt til at kravle op ad skrænten og komme væk fra kanten.

Ingen af partierne har nogen som helst løsning på, hvordan vi bevæger os væk fra et underskud på de offentlige finanser i størrelsesordenen 60-90 mia. kr.

S og SF er til gengæld klar til at sætte turbo på de offentlige udgifter på dette tidspunkt. Det bliver spændende at høre de to talanalfabeter snakke løs, når den kommende gældskrise virkeligt slår i gennem.

Fair Løsning bashing del 4

S og SFs trafikpolitik er kommet til at dreje sig meget om en betalingsring i hovedstaden.

I virkeligheden vil S og SF indføre betaling på alle store trafikveje i landet og blandt de trafikpolitiske tiltag, gemmer der sig endnu et konkurrencesvækkende tiltag.

S og SF vil nemlig indføre en afgift på lastbiltrafik på 1,32 kr. pr. km, hvilket vil ramme visse virksomheder uforholdsmæssigt hårdt, nemlig virksomheder langt fra havne og med produkter, der fylder meget og samtidigt har lav indtjeningsrate i forhold til volumen.

Er du primært en eksportvirksomhed i skarp international konkurrence, der satser på store partier afsatte varer til en lav indtjening. Så vil du nok stærkt overveje, om Danmark er stedet, hvor din produktion skal ligge, for denne afgift knytter sig til en lang række forringelser af konkurrenceevnen.

S og SF forventer, at få 1,5 mia. kr i provenu for denne afgift på lastbiler.

Også person- og varebiler uden for København kan imødese en afgift på 0,35 kr. per kilometer.

Her forventer S og SF et provenu på 4,5 mia. kr.

Sammen med betalingsringen i København forventer S og SF 8,3 mia. kr. mere i statskassen.

Pengene skal bruges til en halvering af registreringsafgiften på miljøvenlige biler, der udleder mindre end 125 g CO2 pr. km.

Læs mere i Fair Forandring - Baggrund.

Fair Løsning bashing del 3

Er du glad for smør så nyd det, så længe det varer. For S og SF vil indføre en fedtafgift på 50 kroner per kilo mættet fedt. Et kilo smør indeholder cirka 530 gram mættet fedt. Det betyder at en pakke smør bliver 6,6 kroner dyrere plus momsen, der føjer 1,7 kroner til. I alt 8,3 kroner.

En pakke smør koster i dag omkring 14 kroner og vil altså efter denne afgift koste omkring 22,5 kroner.

Er du ryger, skal du betale 10 kroner mere per pakke cigaretter.

Sukker og slik står også for tur.

Fedtafgifterne kommer også til at koste konkurrenceevne for industrien.

»Der ligger en hel dyne af dødsvægtsomkostninger i forbindelse med at indføre denne afgift, og omkostningsniveauet er meget højt. Målt i tabt konkurrenceevne svarer det til en stigning på 1 pct. i lønsummen,« siger branchedirektør Ole Hall fra DI. (...)

»Det er meget omkostningskrævende at administrere, netop fordi man skal rundt omkring i udlandet for at fremskaffe informationer om varerne,« siger fødevarepolitisk chef Lotte Engbæk Larsen fra Dansk Erhverv, der repræsenterer mange importører og butikker.

De høje omkostninger skyldes også, at virksomhederne bl.a. skal ændre it-systemer, prisniveau, lagerføring og oprette registreringer. På sigt vil afgiftsomkostningerne dale til en tredjedel af opstartsudgifterne, men det er stadig et alt for højt niveau, lyder det fra DI og Dansk Erhverv.

Klagen fra erhvervslivet går på, at fedtafgiften er en meget administrativt tung afgift. I praksis betyder loven, at der vil blive opkrævet fedtafgift af virksomheder og produkter, der ikke har noget med fødevarer at gøre. Det skyldes bl.a., at der skal betales afgift af slagteriaffald, som anvendes til dyrefoder.

Kilde: epn.dk

Fair Løsning bashing del 2

I Fair Løsning og specielt i den efterfølgende debat har Socialdemokratiet fokuseret på, at regeringen gav ufinansierede skattelettelser i perioden 2004-2007.

I virkelighedens ofte uvelkomne verden steg det offentliges indtægter fra indkomstskatter fra 435,96 mia. kr. til 498,14 mia. kr. i perioden 2004-2007. (Tabel 2,3 i dette dokument)

Skattelettelserne var altså langt fra ufinansierede i den forstand, at det offentlige mistede skatteindtægter.

S og SF henviser til at den finansiering, som regeringen henviste til via begrænsninger i det offentlige forbrug ikke lykkedes fuldstændigt, men givet at indkomstskatteindtægterne steg med ikke mindre end over 62 mia. kr, eller 14,3 procent på blot fire år, så kan påstanden ufinansieret kun klinge hult.

Der kan på ingen som helst måde siges, at det offentlige kom til at stå uden skatteindtægter eller blev udsultet på grund af disse marginale skattelettelser, eller at det offentlige nu skal spare på grund af disse skattelettelser. Der er tale om spin med højt omdrejningsmoment, når S og SF gør det:

"De slår sig op på at være socialt ansvarlige, men i virkeligheden har de givet skattelettelser til de velstillede, som finansieres af almindelige danskere i form af nedskæringer og forringelser af pensioner, siger Jesper Petersen. " (Jesper Petersen skatteordfører i SF i Berlingske.)

"Det er helt tydeligt, at konsekvenserne af regeringens ufinansierede skattelettelser er en historisk opbremsning i den offentlige sektor. Regeringens nulvækst-strategi vil komme til at gå ud over mange almindelige serviceområder. Stiger udgifterne et sted, skal det reduceres et andet sted, siger Morten Bødskov, Socialdemokraternes finansordfører. " (Pressemeddelelse fra Morten Bødskov)

Fair Løsning bashing del 1

Det er på tide at minde om, hvorfor S og SFs "har du 12 timer mere om dagen, så har vi en løsning," oprindeligt blev kritiseret. Det blev den, fordi de penge de to partier håbede på i provenu aldrig kommer til at indfinde sig i de offentlige kasser. Ikke en jordisk chance er der for det.

S og SF regner med at kunne bringe 15 mia. kr mere i statskassen ved at folk arbejder en time mere i deres Fair Løsning.

Ikke bare ekstremt optimistisk, men elendigt og ukritisk regnearbejde.

I 2009 var indkomsten på personlige indkomstskatter 441 mia. kr.(Kilde: Danmarks Statistik redegørelse "Skatter og afgifter 2010".

Deler du det med 37, så får du 12 mia. kr, hvilket så er, hvad en ekstra times arbejde på papiret vil give. Her har S og SF måske lagt 3 mia. kr til, i den formodning, at der bliver købt noget som indløser 25 procent i moms for den ekstra timeløn, så passer pengene? Nej der er op til flere problemer med dette regnestykke.

1. De 441 mia. kr. kommer ikke udelukkende fra timelønsansatte. Selvstændige, ledere og medarbejdere med særlige kvalifikationer arbejder ikke 37 timer, og bliver heller ikke betalt på timelønsbasis. En del af de timelønsansatte mister endda overtidsbetaling, fordi de allerede arbejder over 37 timer.

2. Offentlige medarbejdere skal først have penge af staten og det offentlige, før de betaler skat. De skal altså først have 9-10 milliarder kroner, før de smider 5-6 mia. kr. i den offentlige kasse.

3. Virksomheder, der har 200 ansatte eller mere, kan undvære mindst 5 medarbejdere, hvis de skal sætte de øvrige medarbejdere en time op. De får ikke nødvendigvis mere at lave af, at danskerne tjener mere. Ikke dem allesammen i alle fald.

4. Arbejdsmarkedets parter skal angiveligt smøres med goder, der koster på minussiden for at acceptere en forhøjelse af arbejdstiden.

Det kan let vise sig, at de 15 mia. kr. var fugle på taget, og man kun står med det halve beløb i hånden, når alt kommer til alt, eller måske endda mindre end det.

Økonomien er tiltet - dansk økonomi er kaput

Den danske stats indtægter, uden de ekstraordinære, står nærmest stille og er knap vendt tilbage på 2007 niveau.

Samtidigt er de offentlige udgifter steget med 160 mia. kr. Udgifterne til sociale overførsler - overførselsindkomster er steget med næsten 100 mia. kr. siden 2007.

Statens budget 2011, sammen med kommunernes og regionernes, er steget næsten 20 procent bare i perioden 2007-2011, fordi udgifterne er løbet amok.

I 2007 var det offentlige budget på 860.6 mia. kr. i 2011 er der budgetteret med udgifter for 1024,5 mia. kr.

Det kommer en efterlønsreform ikke til at ændre på, heller ikke, at man holder lidt igen i det offentlige forbrug.

Danmark er på røven, vi har bare ikke indset det endnu, og vi skal nok frem til næste krise, før vi forstår det.

Det tog Tyskland og Sverige omkring tyve år, at gå fra hård krise til genopstand. Vi er ikke engang der, hvor vi erkender, at vi skraber bunden, som de to lande gjorde i begyndelsen af halvfemserne.

Vi har ikke den stærke industri som rygrad, som de to lande har. Vi lever i en anden tidsepoke, hvor virksomhederne har en hårdere konkurrence, og flere flytter til lavtlønslande. Vi har knyttet os til Euroen og kan ikke devaluere som svenskerne.

Det var en lang smertelig vej for Sverige og Tyskland, med besparelser og løntilbageholdenhed. Den bliver angiveligt endnu længere og mere smertefuld for os.

For ikke bare er vores udgangspunkt værre, verdenssituationen er også værre, vi får en ny krise snart, og den kommer til at ramme Danmark relativt hårdere.

For at løse underfinansieringen af det offentlige, kommer vi naturligvis til at se højere skatter og afgifter, politikkerne har ikke mod til andet, for selv nulvækstplanen i det offentlige forbrug blev straffet hårdt i meningsmålingerne.

Det er ikke fåtallet, der skal indse, hvor galt det står til, det er folket generelt, så de ikke stemmer på dem, der lover at bruge flere penge. Vi skal tættere på Grækenlands situation, før politikerne, selv Socialdemokratiet, holder op med at bruge flere penge.

Det er ved at være længe siden, at Buster Larsen skreg "lorteland" for åben skærm, men det er ved at blive en profeti, Danmark er på vej mod bunden af OECD og på vej til at blive overhalet af tidligere u-lande.

Får vi en ny krise er den en gave, for det er nødvendigt, at vi sadler om, og det vil tage årtier, eller en hård krise, før vi erkender det. Jeg foretrækker en hård krise, for vi har ingen tid at spilde. Gode virksomheder og driftige mennesker vil forlade dette land i stigende grad, og kun få vil vende tilbage igen.

Verden blev forandret til en, som vi ikke er gearet til tilbage i 2008, da Lehman Brothers krakkede, som symbolet på låneboblen.

Statens finanser sejler, og det skyldes primært behandlingsgarantien, flere offentlige ansatte og de høje lønstigninger i det offentlige, samt sidst men ikke mindst langt flere på overførselsindkomst end nogensinde før.

Det som sker nu er værre, end det som skete under Anker Jørgensen, Når S og SF har været yderligere til fadet, så kan både den nuværende regering og den kommende dele skylden.

Det sørgelige er jo, at den nuværende regering intet vover at stille op, selv om den nok er klar over, at problemet er alvorligt. S og SF er tvunget til at byde over, og man kunne få den mistanke, at de reelt intet begreb har om økonomi, og det ikke bare skyldes, at de skal høste flertallets stemmer.

Klassifikation af offentlige udgifter efter funktion og tid
	2007	2008	2009	2010	2011
1-10 I alt	860.574	901.543	969.911	1.012.750	1.024.508
1. Generelle offentlige tjenester	106.816	115.635	135.258	135.440	132.011
2. Forsvar	25.627	23.715	22.979	25.312	26.468
3. Offentlig orden og sikkerhed	16.878	18.141	19.745	19.480	19.148
4. Økonomiske anliggender	59.734	60.087	52.314	54.606	55.830
5. Miljøbeskyttelse	9.314	9.578	8.521	8.345	9.130
6. Boliger og offentlige faciliteter	8.889	9.336	10.066	5.616	7.872
7. Sundhedsvæsen	121.453	129.795	142.786	144.958	149.028
8. Fritid, kultur og religion	26.258	27.744	27.690	28.850	28.046
9. Undervisning	127.971	133.697	130.599	142.561	140.167
10. Social beskyttelse	357.635	373.816	419.953	447.582	456.808
Enhed mio. kr.

Nå ja - lad os lige tage et flashback

Næste gang Socialdemokraterne anklager den nuværende regering og Fogh for at have sjoflet det danske opsving væk. Så lad os lige minde dem om, hvad de selv ønskede, dengang den danske økonomi gik på vandet i 2007. Eller mere korrekt, dengang Dannevangs-økonomien gik på murstensbelagte store torve med den gyldne pung rede i baglommen - den offentlige pung, der jo aldrig tømmes, men altid er fuld til evigt voksende velfærdsrettigheder:

Planen vil koste et to-cifret milliardbeløb - altså et sted mellem 10 og 99 milliarder kroner - og den skal finansieres af det økonomiske råderum, som partiet mener er til stede i dansk økonomi:

Socialdemokraterne foreslår 29 velfærdsrettigheder til danskerne i partiets nye velfærdsudspil. Rettighederne er delt op i børn, folkeskole, sundhed, ældre og socialt udsatte:

Børn:

• Max. 3 børn pr. voksen i vuggestuerne.
• Max. 6 børn pr. voksen i børnehaverne.
• Max. 3 børn pr. voksen i dagplejen.
• Gratis, sund mad i alle vuggestuer og børnehaver.
• Pasningsgaranti uden lukkedage i egen institution - undtagen når formålet er pædagogisk udvikling.
• Ret til pasning af pædagogisk uddannet personale. Mindst 80 pct. af personalet i daginstitutionerne skal være pædagogisk uddannede.
• Mindst 4 kvadratmeter gulvareal pr. barn i daginstitutionerne.

Folkeskole:

• Max. 24 elever i klasserne.
• Tilbud om lektiehjælp efter skole.
• Ret til målrettet støtte til elever, som ikke kan læse ved udgangen af 1. klasse
• Ret til sund og billig mad på alle skoler.
• Ret til tilbud inden 3 måneder for elever med behov for specialundervisning.
• Ret til sikre, sunde og stimulerende ude- og indearealer på skolerne

Sundhed:

• Ret til omgående udredning og behandling af livstruende sygdomme, f.eks. kræft
• Ret til enestue for døende.
• Ret til en seng på en stue ved indlæggelse - ingen senge på gange og i baderum.
• Ret til genoptræning indenfor en uge efter udskrivning fra hospital.
• Ventetid ved telefonisk henvendelse til vagtlæge må ikke overstige 5 minutter.
• Ventetid til konsultation hos vagtlæge må maksimalt vare en time.
• Hjemmebesøg fra vagtlæge skal aflægges senest indenfor 3 timer. Akutte tilfælde skal naturligvis håndteres langt hurtigere.
• Ret til årligt sundhedstjek for alle danskere

Ældre:

• Ret til en daglig tur i frisk luft for plejekrævende ældre.
• Ret til et bad om dagen for plejekrævende ældre.
• Ret til rengøring mindst 1 gang om ugen til visiterede brugere i hjemmeplejen
• Ret til pleje og omsorg af ét plejeteam bestående af én fast kontaktperson og max. 4 forskellige medarbejdere fra hjemmeplejen i dagtimerne.
• Ret til at visiteret genoptræning leveres inden for en uge, og gængse hjælpemidler leveres inden for 2 dage.

Socialt udsatte:

• Ret til behandlingstilbud og social opfølgning for børn efter ophold på krisecentre.
• Reel behandlingsgaranti for stofmisbrugere. 2 ugers ventetidsgaranti på såvel social- som medicinsk udredning, visitation til og iværksættelse af behandlingstilbud, som følger nationale kvalitetsstandarder.
• Ret til relevante boligtilbud for hjemløse. Eksempelvis i form af skurby-projekter, opgangsfællesskaber, skæve boliger etc.

Take a tour i boligboblen, der blev båret af kredittens vinger (jeg bruger allerede for meget tid på at gentage mig selv):

For de næste ti år er det payback time, eller rettere 5 år, hvis vi er heldige, og 20 år hvis vi er uheldige. Den gode nyhed er, at vi har Kina, så USA ikke skal trække verdensøkonomien alene. Kinas konkurrenceevne vs vores er så bad news.

Gad vide, hvad fair forandring vil koste? Et to cifret milliardbeløb, sådan mellem 10 og 99 mia. kr. er nok ikke noget dårligt bud.

Hængekøjepartiet har talt

SF har endnu en gang luftet visioner - langt oppe i luften. I det mindste gør de det - altså kommer med nogle udspil, modsat den nuværende regering, der knap tør, eller evner at mene noget banebrydende. Det skal SF have ros for.

Hvad partiet ikke skal have ros for, det er dets manglende evne til at forstå økonomi, og dets forsøg på at binde befolkning blår i øjnene.

Dagens At Tænke Sig hudfletter også SF:

SF: ROLLATORER ER VEJEN FREM
Søvndalistisk Folkeparti er nu klar med en redningsplan for dansk økonomi:

»Hvis Danmark skal klare sig i konkurrencen fremover, bør vi satse på de områder, hvor vi allerede klarer os godt«, siger Steen Gade.

»Det drejer sig for eksempel om hjælpemidler til handikappede, hvor vi ser en stor fremtid for de nye, innovative Arne Jacobsen-kørestole. Man kunne også forestille sig, at Danmark gik forrest i lanceringen af rollatorer med påhængsmotor«.

»På miljøområdet skal vi udvikle nye produkter, der er parate til fremtidens klimaforandringer. Jeg tænker gummistøvler med ekstra langt skaft, så de kan modstå havenes stigning. Jeg tænker haveparasoller, som kan klare de stigende temperaturer. Og jeg tænker så- og priklejord, så vi er parate, når drivhuseffekten slår fuldt igennem«.

»Alt i alt vil jeg tro, at en målrettet indsats på de nævnte områder vil kunne skaffe job til mellem 3 og 276.000 danskere«, siger Steen Gade.

Ligeledes gør Mie Haarder i Groft Sagt, hvor hun undrer sig over Sohns magiske effektiviseringskneb - hvor hjemmehjælperen skal hente post og bringe den til de gamle og postbuddet, som skal alligevel ud i kvarteret slipper for pakker og breve til de gamle. Hvordan hulen kommer Ole Sohn frem til, at man kan spare penge på den måde?

Hvordan hulen forestiller man sig at skabe 75.000 nye arbejdspladser i et land ,der har mistet mere end dette, i de produktive erhverv over 30 år? SF kan da sagtens skabe 75.000 nye stillinger i det offentlige, men spare kan de ikke.

Offentlig indkøbspolitik? Mener SF, og i øvrigt den EU glade Steen Gade, at vi skal melde os ud af EU? For hvis den offentlige indkøbspolitik skal rettes mod danske virksomheder, kan det da kun betragtes som konkurrenceforvridende af EU.

Forslagene fra SF kan læses her:

Energi- og klimapolitik – 12 nye indsatsområder, der sammen med ambitiøse
målsætninger på området skal sikre, at danske virksomheder får et kvalificeret
hjemmemarked for deres efterspørgsel, så vi kan bevare vores forspring på
verdensmarkedet

Vestas er flyttet ud, fordi efterspørgslen i hele Europa er lav. Vindkraft er en stor investering, som det tager lang tid at vinde ind igen. Der er et globalt vindmarked, men skal vindmølleproducenter klare sig i konkurrencen, så skal de producere tæt på stedet, hvor møllerne stilles op, og hvor arbejdskraften er relativt billig. Det er den ikke i Danmark, og den bliver ikke billigere af SFs plan om at satse så ensidigt.

Derudover er allerede omkring 25 pct. af den danske energi leveret af vindkraft. Der er næppe meget mere potentiale i den, da vindkraft er en ustabil forsyningskilde, der for eksempel om vinteren, hvor der er mest brug for produktion, ligger fuldstændigt stille.

Scotland's wind farms are unable to cope with the freezing weather conditions – grinding to a halt at a time when electricity demand is at a peak, forcing the country to rely on power generated by French nuclear plants.

Output from major wind farms fell to as low as 2.5 per cent of their potential generation capacity during the cold snap as power demand rose to close to the highest level yet recorded, new figures have revealed.

Kilde:

Og så er vindkraft endda et stærkt alternativ til fossilt brændstof, taler vi biobrændsel, taler vi om dyre anlæg med en minimal kapacitet.

Velfærds og sundheds teknologi! Jeg henviser til At Tænke Sig, meget mere er der ikke at sige om dette forslag, japanerne laver dog nogle spændende robotter, dem kommer vi ikke til at kunne konkurrere med. I det hele taget forudsætter velfærdsteknologi, at kunderne har råd til at købe dem. Det kan markedet selv finde ud af, og ingen regering behøver at gældssætte sig for at sætte en forretning med begrænset livskraft i respirator.

• Vandområdet – 8 nye indsatsområder, der skal sikre danske virksomheder bedre vilkår og et hjemmemarked, der betyder, at de kan få del i et stærkt voksende verdensmarked, hvor knaphed på drikkevand på den ene side og store oversvømmelser som følge af for meget vand på den anden side, kræver nye innovative løsninger.

Er det for meget at spørge SF om, hvordan de forestiller sig, at de nævnte lande skal have råd til den slags teknologi og produceret i Danmark? Eller selv produceret i Kina?

Endelig ønsker SF at sikre kapital til især de mindre virksomheder, der har svært ved at låne den nødvendige kapital i bankerne. Vi vil først og fremmest bruge renteindtægterne fra bankpakkerne til lån til sunde investeringer.

Det findes allerede, blandt andet via EU, men det ved Steen Gade jo nok, det lyder bare fint, når SF sætter glasur på det øverste lag af kransekagen, æren tilhører...

Vi skal være massivt tilstede i de nye vækstøkonomier i Asien og Sydamerika. Derfor skal Indien opprioriteres og især i Sydamerika skal den danske eksportindsats styrkes, ligesom Danmark generelt skal være mere synligt tilstede på kontinentet.

Lyder rigtig fint. Problemet er bare, at den indsats har allerede høj prioritet, og danske virksomheder er for eksempel rigtig godt med i Kina, hvor danske! virksomheder har skabt over 100.000 nye arbejdspladser. Følg lige lidt med i virkelighedens verden SF.

Friere budgetrammer for kommuner og regioner
Kommuner og regioner skal kunne tænke mere langsigtet og kunne investere i nye og mere effektive løsninger. Dermed får de også rum til at kunne satse på udbud, der giver gevinst på længere sigt. Virksomhederne får med mere langvarige kontrakter samtidig bedre muligheder for at investere i produktudvikling.
• Kommuner og regioner skal have flerårige budgetrammer.
• Kommuner og regioner skal kunne beholde effektivitetsgevinster.
• Kommuner og regioner skal kunne låne penge til investeringer, der kan føre til
billigere drift, f.eks. inden for velfærdsteknologi og energirenoveringer.

Her er der meget at hente, det er jeg enig i. Men at de investeringer nødvendigvis kommer danske selskaber og arbejdspladser til gode, det tror jeg ikke er tilfældet, tværtimod! Tyske virksomheder leverer effektive løsninger til billigere penge, polsk arbejdskraft er stadigvæk langt billigere end dansk, og SF kan ikke gøre noget som helst for at favorisere danske virksomheder uden en udmeldelse af EU. Hverken over eller under bordet.

Socialdemokratiet er ikke med i dette udspil, heldigvis. Men SF vil kunne aftvinge indrømmelser som støtteparti.

Der er dog ingen grund til at sove roligt om natten, for går man tilbage til SFs og S' fælles udspil, en "Fair forandring", vil man kunne se, at SF allerede har sat sit fodaftryk:

Offentlige indkøb. Den offentlige sektor vil i 2011 købe privat producerede
varer og tjenesteydelser for omkring 150 mia. kr. Hertil kommer,
at kommunerne ejer langt størstedelen af forsyningsvirksomhederne,
som bl.a. står for stort set hele indkøbet af vand- og affaldsteknologi.
Det giver unikke muligheder for at stimulere udviklingen i dansk
erhvervsliv. F.eks. med krav om, at produkterne er økologiske eller fri for farlige kemikalier. Andre muligheder er miljø-, energi- og arbejdsmiljøkrav i forbindelse med byggekontrakter. Ved fremtidige offentlige indkøb
skal der i langt højere grad stilles krav om, at produkterne har innovationshøjde.
Eksempelvis bør 5 procent af anlægsbudgettet ved sygehusbyggeri
og infrastrukturprojekter reserveres til udviklingskontrakter med
private virksomheder. Ligesom der ved alle offentlige udbud bør indbygges
sociale klausuler.

Har man i den måske nye regering gjort sig den tanke, hvor meget dyrere indkøb vil blive for kommunerne, hvis de skal leve op til sådanne krav? De røde venner i København kommune har ellers dejlige erfaringer med at blande sig i indkøbspolitikken, hvilket ikke gav flere arbejdspladser, men agurker til 19 kr.

De dyre indkøb, kommer naturligvis til at koste arbejdspladser, da kommunen, eller regionen så skal spare andre steder.

Men naturligvis, bare man har gode hensigter, så skal man ikke forholde sig til virkeligheden, eller noget så besværligt som praktisk økonomi.

Frank Aaen flipper ud på Bernstein og digter

Følgende er citater fra Frank Aaen:

Det er et politisk og ikke økonomisk synspunkt som han kommer med. Og det skal han holde sig fra. Han er nationalbankdirektør for os alle sammen og skal ikke tage parti i politiske diskussioner som han gør i dette tilfælde...

Det er noget eklatant vrøvl, som kommer fra Bernstein. Vi har gennem den seneste årrække oplevet en række store skattelettelser til de mest velhavende. Selvfølgelig kan nogle af de skatter genindføres. Vi havde jo høj vækst - også da de fandtes. Så det ved jeg ikke hvordan Bernstein vil forklare.

OECD forventer, at vi får den laveste vækst i OECD i de kommende år.

Fra 2001 til i dag har vi ikke ligefrem klaret os prangende:

Forsyningsbalance efter konto, tid og prisenhed
	Bidrag til realvækst i BNP, procentpoint
B.1*g Bruttonationalprodukt, BNP
2001	0,7
2002	0,5
2003	0,4
2004	2,3
2005	2,4
2006	3,4
2007	1,7
2008	-0,9
2009	-4,7

Vi befinder os i bunden blandt de udviklede lande og vi er fortsat på vej ned.

Det er Bernsteins opgave, at kommentere økonomisk udvikling, og det er det han gør.

Aaen ser det åbenbart som sin opgave, at leve i en fantasiverden, hvor velfærden både vokser ind i himlen og samtidigt kan omfordeles uendeligt.

Efter Labours lange regime skal skatten stige 30 pct. i England, hvis alle de lovede velfærdsydelser skal fortsættes. Men i den retning vil da ikke alene Aaen, men også Søvndal og Thorning.

Mon ikke de bare skulle hæve skatten 60 pct. for alle

For de er svært for S og SF, at få alle de små regnestykker til at gå op og finansiere alle de offentlige goder, de gerne vil.

Den med afgifter på alkohol og tobak kommer heller ikke til at holde, det bliver bare kronede tider for tysk grænsehandel og smugleri.

Skatten på aktiehandler kan risikere at sænke aktiviteten og i øvrigt få investorer til at søge hen på mere grønne marker og millionærskatten, selskabsskatten, samt aktiehandelskatten vil i det hele taget få mennesker, virksomheder og kapital til at forlade landet i højere grad, end det allerede er tilfældet.

Oven i kommer så alle de andre ting, de allerede gerne vil, som de slet ikke fundet penge til endnu og så alle de offentlige tiggerhatte der løbende vil møde op fyldte med tårer om, at de ikke har råd til dit og dat, som S og SF ikke vil nænne at sige nej til.

Nej, S og SF luk nu kritikken en gang for alle og sæt skatten op til 60-70 pct. Så er der rigeligt med penge til omfordeling og flere "velfærdsrettigheder", og de fleste vil ikke have råd til at flytte, men bliver stavnsbundet til Danmark.

Nuværende regering = Anker J nummer to eller?

Er den nuværende regering Anker Jørgensen light, eller er den simpelthen Anker Jørgensen nummer 2.

Det er svært at afgøre, eftersom at begge regerede på forskellige tidspunkter og under forskellige forudsætninger.

Men begge kendetegnes ved at lade det offentlige udgifter eksplodere sammen med statsgælden. Og begge regerede i perioder med internationale økonomiske kriser: 1973 - 1980 - 2001 - 2008. Anker Jørgensen regerede udelukkende under en lavkonjunktur, mens den nuværende regering overvejende har regeret under en højkonjunktur.



Lad os først tage Anker Jørgensens periode mellem 1975-1982:

Klart en vækst i de offentlige udgifter, som er svær at overgå.

Lad os tage den nuværende regering:


En tilsyneladende mere moderat vækst, på omkring 50 pct.

Men det skal jo ses i forhold til inflationen. Inflationen i Ankers periode og FØR! var skyhøj.

Et lille kig på forbrugerprisindekset (100 = år 1900):



Inflationen steg med over 100 pct. i Ankers regeringstid, så modsat den nuværende regering formåede han for eksempel at holde sundhedsudgifterne nogenlunde i ro.

Inflationen under mellem 2003 og 2009? ja 11,8 pct. hvor udgifterne så er lykkes at stige med omkring 50 pct.

Jeg glemte at nævne en anden mulighed: Er den nuværende regering Anker Jørgensen HEAVY?

Hvad angår statsgældens vækst, er der ingen tvivl om at Anker tog den første stafet og allerede i 1975, men Schlüter fortsatte:



Den offentlige gæld voksede eksplosivt efter 1980 i fem år, før man indså, at der skulle en hård opbremsning til.
Det er ikke specielt utænkeligt, at man i 2013 har udpeget en ny Anker Jørgensen - læs den nuværende regering - og ser et nyt behov for en ny streng opbremsning.

Bruttogælden som pct. af BNP lå på omkring 30 pct. i 1982, da Anker Jørgensen gik af. I dag er den på 42 pct. af BNP og still going strong.

Nu er spørgsmålet så bare? Hvem oplevede det største pres med hensyn til personer, som blev arbejdsløse. Anker J, eller den nuværende regering?



Arbejdsløsheden er ikke steget mere nogensinde, som den gjorde mellem 1974 og 1984, og det meste af den stigning kom under Anker Jørgensens regeringsperiode. Med så høj en inflation og så høj en stigning i arbejdsløsheden - læs udgifter til arbejdsløse - kunne det godt tænkes, at Anker Jørgensen var bedre end sit rygte.

Personligt vil jeg vægte landets forrige tre statsministre som mere økonomisk ansvarlige end de to sidste, og det inkluderer endda Anker Jørgensen. Omend Schlüter i sidste ende måske mest af alt var at foretrække.

Det forandrer naturligvis ikke det forhold, at de den kommende S og SF regering er langt mere økonomisk uforsvarlig, end den nuværende. Men tænk at det kan lade sig gøre.

Bonus: Se i øvrigt under hvilke regeringer skattetrykket er vokset mindst ?

Når der går inflation i offentlig vækst

Dagens leder i Børsen - ikke online - har i al sin enkelthed en vigtig pointe.

Den nuværende regering, med Mr. - pengene - fosser - ud - af - statskassen - Rasmussen, som originator, har forsøgt at holde 2010 planen for dansk økonomi, men er endt med at bruge 37 mia. kr. mere årligt, end skitseret i denne.

Den næste statsminister hedder nok Helle Thorning, og hun har travlt med at love mere velfærd og snakke månen fuld af atter mere velfærd, at VK - O ikke har gjort nok, brugt nok på velfærdsrettighederne - hun en gang lancerede uden at tænke på finansieringen.

Det er måske at stramme den, at tale om kommende græske tilstande i Danmark, måske bedre med engelske tilstande? Hvis det egentlig kan betragtes som bedre, for gælden er ikke rigtig mindre.

Og så alligevel. Græske tilstande var præget af at booste det offentlige med flere medarbejdere til bedre lønninger, lyder bekendt? Og så var der den med den tidlige pension, lyder bekendt?

Nå ja, så vidt jeg ved, var tidlig pension i Grækenland og Italien osv. betinget af, at man har arbejdet i 40 år, ergo starter med at arbejde som 15 årig = pension som 55 årig. Det slår selvfølgelig efterlønnen, men den er så ikke betinget af 40 års arbejde og førtidspension, ja den kan jo få på at være ung og deprimeret.

Et mere produktivt Grækenland, med mere eksport. Men dog græske tilstande, husk at sætte krydset på Anker 2 ved næste valg, vi har på en måde brug for at velfærdsbabelstårnet kollapser under sin egen vægt.

UK borgere skal betale 30 pct. mere i skat for af fjerne gæld

Den britiske gæld er blevet gjort op via en ny metode, som indbefatter hvad der skyldes, eller løbende vil koste i lovede pensioner og andet.

Prislappen, hvis gælden skal betales fuldt ud, og dermed bringes helt ud af verden og finansieres? Så skal den nuværende generation betale 30 pct. i skat for at betale den samlede gæld og kommende udgifter.

Gælden/latente udgifter er på 4000 milliarder pund, eller hvad der svarer til 35.720 mia. kr., målt med dagens kursforskel.

For hver britiske borger er det en ekstraregning på 200.000 pund, eller 1.786.000 mio. kr., der venter, hvis den offentlige gæld skal afdrages og pensionister have den pension, der er lagt op til.

Mere fra The Independent:

The true scale of Britain's national indebtedness was laid bare by the Office for National Statistics yesterday: almost £4 trillion, or £4,000bn, about four times higher than previously acknowledged...

Failure to cut back now or raise taxes – and there is little sign of the population clamouring to make life easier for the as-yet-unborn – will leave future taxpayers with an additional burden of £200,000 each over their lifetimes to pay for the public services enjoyed by this and previous generations. Even with current plans to reduce the deficit, the tax bill would still be as high as £150,000 over the life of someone born in 2011.

The ONS itemised the public sector's main liabilities as:

* Future payments for the state old age pension: £1.1trn to £1.4trn

* Unfunded public sector pensions for teachers, NHS staff and civil servants: £770bn to £1.2trn

* Payments under private finance initiative contracts: £200bn

* Contingent liabilities (eg bank deposit guarantees): £500bn

* Nuclear power plant decommissioning: £45bn

* Impact of financial sector interventions: £1trn to £1.5trn

Business.dk har denne sjove vinkel på historien:

Dermed er den britiske statsgæld langt højere end den danske - også forholdsvist set. Den danske statsgæld er på cirka 300 mia. kroner. Da der er cirka 12 gange flere indbyggere i Storbritannien end i Danmark, ville et land med Danmarks statsgæld men med storbritanniens indbyggertal altså stå med en gæld på cirka 3.000 mia. kroner.

Det er selvfølgelig helt forkert, at kalde den britiske gæld for ti gange så stor som vores.

For vi har ikke indregnet fremtidige udgifter til pension, mere og bedre sundhedsvæsen osv.

Vi har endnu ikke gjort os klart, hvor mange fossende offentlige haner, der står fuldt åbne.

Nej, vi har udsigt til en ny regering, der ikke mener, at der er blevet brugt nok penge i det offentlige, at velfærdsstaten er blevet udsat for en "massakre".

Og når Gordon Brown kunne spille det kort, at han var økonomisk ansvarlig under den britiske valgkamp uden at særligt mange indså, hvor hult detom noget rungede . Så er der også potentiale i Danmark til, at vi går hele velfærdsplanken ud og ikke forstår, at det er direkte ud i et hajfyldt farvand. Ikke får overblikket over hvilken retning vi bevægede os i før hajtænderne skærer direkte i kødet. Hvilket som minimum koster store lunser af spækket.

Det tog ikke mange år for Labour at bringe Storbritannien i den nuværende gælds og udgiftssituation. Det vil heller ikke tage mange år for S og SF, at bringe Danmark i den.

Danmark går i blodrødt

Uhadada, nu er den røde blok på vippen til at kunne få flertal helt uden de Radikales dæmpende effekt på det økonomiske område:

I en meningsmåling fra Rambøll/Analyse Danmark står S, SF og Enhedslisten til at få 49,6 pct. af stemmerne. Det svarer til 87 mandater, og hvis tre af de nordatlantiske mandater - som i dag - støtter rødt hold, vil det være nok til det afgørende flertal på 90 mandater.

Hvis i vil se en statsgæld med lodret retning opad, så vent blot et par år. Vi får ikke græske tilstande, det er trods alt utænkeligt, at landet her tærer så meget og nærer så lidt. Vi kommer dog til at miste flere virksomheder, flere arbejdspladser og i sidste ende kommer folketinget til at skulle skære hårdere i det offentlige, end de skal nu.

Men folket skal ikke pive til den tid, det får præcis hvad det har stemt på.

Boligboblens uhyggelige spøgelse i dansk økonomi

Boligboblen har kostet dyrt og ledt til bankernes krise. Selv om krisen på det punkt er kommet, venter der alvorlige efterskælv.

Priserne er stadig høje for boliger, men med historisk lave renter slipper de danske husholdninger midlertidigt for en høj rentebyrde. Oven i har de fleste taget afdragsfrie lån og skal dermed endnu ikke afdrage.

Det vi dog forandre sig, da renterne vil stige i næste år og fremad og lånene skal betales tilbage. Dermed dæmpes forbruget for at slet ikke at nævne alle dem som ender med tvangsauktioner.

Læs mere her på side 93:

Renteudgifternes andel af indkomsten er højest for boligejere med mellemindkomster og er faldende med alderen. Sidstnævnte afspejler et typisk livsforløb, hvor man gradvist får afdraget på boliggælden samtidig med, at indkomsten typisk stiger med alderen.

Ovenstående betyder, at de største renteudgifter påhviler for eksempel børnefamilier, hvilket er den gruppe som potentielt forbruger mest.
Det betyder, at de vil blev tvunget til at stramme livremmen alvorligt ind og fravælge dyre danske produkter i stigende grad.

For at slet ikke at nævne, at de afdragsfrie lån midlertidigt begrænser det som skal betales for ejendomme:

Det fremgår endvidere, at afdragsfrielån udgjorde godt 50 pct. af den samlede udlånsmasse for ejerboliger og fritidshuse primo 2010. (side 113)

Og videre:

Typisk er sådanne lån bevilget som et 30-årigt lån enten startende med 10 års afdragsfrihed eller som en ”klippekorts-model”, hvor kunden selv kan vælge, hvor de afdragsfrie perioder skal lægges. De låntagere, som påbegyndte den afdragsfrie periode startende i 2003, vil fra og med 2013 kunne have ”opbrugt” deres afdragsfrie periode og skal påbegynde at afdrage deres lån. Nogle låntagere har optaget et afdragsfrit lån med sigte på at optage et nyt lån med en ny afdragsfri periode efter 10 år.Realkreditinstitutterne har imidlertid tilkendegivet, at det er deres kreditpolitik kun at bevilge lån med afdragsfrihed til kunder, som på bevillingstidspunktet har en økonomi, som kan servicere et alternativt lån med afdrag. Enkelte låntagere vil derfor muligvis få et problem med at skulle betale afdrag, når den afdragsfrie periode ophører. Realkreditinstitutterne kan bevilge et nyt lån til kunden. Prisfald på boligen siden lånets oprindelige bevilling kan dog medføre, at realkreditinstituttet ikke kan bevilge et ligeså stort lån til kunden på grund af lånegrænsen på 80 pct., hvor finansiering således må tilvejebringes på anden vis. (side. 114)

It aint over till it´s over, som man siger over there!

Og det ansvarlige parti Socialdemokratiet, der gerne revser regeringen for at være skyld i den dårlige politik under krisen og før. Stemte for forslaget om de afdragsfri lån! SF stemte imod og var for en gangs skyld virkeligt økonomisk ansvarlige.

Dansk økonomi er alvorligt kaput på alle planer. Konkurrenceevnen, offentligt forbrug, privatøkonomien.

Min tidligere post om et konsulent-firmas undersøgelse, der gav de afdragsfrie lån en væsentlig skurkerolle i at 150.000 familier i dag er teknisk insolvente.

Et ord - Kaput! Men stem bare på S og SF, så vi kan finde ud af det så hurtigt som muligt og få en politisk Stein Bagger sag, eller ny Anker Jørgensen, der åbner øjnene på befolkningen. (Demokrati og ansvar frem for alt.) For jeg er ikke sikker på, at det vil være bedre med de borgerlige, der kun skærer lidt overfladisk her og der, så pinen trækkes ud.

Trichet om statsgælden

Her er et lille budskab til S og SF, der med deres enorme finansielle ansvarlighed, vil udelukke besparelser i det offentlige, fra ECB-chefen Trichet. der giver et skud for boven til oppositionens planer:

Nu gælder det om meget hurtigt at få genskabt sunde finansielle forhold, for de finansielle markeder er i den værste tilstand siden Anden Verdenskrig og måske endda siden Første Verdenskrig.

Han fastslår bl.a. over for der Spiegel, at det bestemt ikke er valutamarkederne, men derimod de europæiske regeringer, der bl.a. har sendt euroen på en barsk nedtur.

Derfor forlanger han nu intet mindre end et kvantespring i kontrollen med de offentlige finanser i hvert enkelt land...

Han afviser kategorisk, at stram national finanspolitisk styring og kontrol vil lægge en dæmper på væksten.

Hermed rammer hans udtalelser direkte ned i den danske debat mellem regeringen og S-SF om, hvorvidt der er behov for offentlige nedskæringer eller investeringer:

"Det er en komplet fejlslutning at sige, at en sund finanspolitik dæmper væksten. Det er præcis det modsatte. Det er manglen på den finanspolitiske troværdighed, som dæmper væksten. På mellemlang sigt er en sund og troværdig finanspolitik en vigtig forudsætning for tillid. Og tillid hos husholdninger, iværksættere og investorer er en forudsætning for at få rettet op på situationen," siger jean-Claude Trichet.

Grækenland i slowmotion er heller ikke nogen god idé, det kan godt være at vores gæld ikke er så slem, når der sammenlignes med andre europæiske lande, men taget i betragtning at gælden er historisk høj, og recessionen historisk hård. Så skal vi ikke op til kanten af en statsbankerot, før renteudgifterne tynger enormt og før eller siden påtvinger os en hestekur.
Ingen grund til at tage en ny gældskrise, eller lang periode med lavkonjunktur, før vi kommer til den uafvendelige sparerunde.

I parentes, gældskrisen får vi nok under alle omstændigheder, da vi ikke styrer økonomien i de resterende nøglestater, uanset om vi selv strammer op.

Uh det var noget dyrere end jeg troede

Kom lige i tanke om at man faktisk kan tjekke, hvad det koster med de offentlige ansatte hos Danmarks Statistik.

Selv om tallet tæller både kommunernes og statens udgifter til offentlige ansatte, så hvis vi tager beløbet fra 2008 ligger det faktisk ganske tæt på Løkkes ti milliarder, nemlig knap 9 milliarder. Når man dividerer det fulde beløb med 37.
Nu er det så her både kommunerne og staten og ikke kun staten, der påføres de ekstra omkostninger.
Da ikke alle offentlige medarbejdere arbejder 37 timer, kan det det kun bruges som et hint. Samtidigt inkluderer tabellen blandt andet offentlige selskaber, som må være F.eks DONG og de står for 27 mia. kr. af lønudgifterne og tjener angiveligt de penge ind igen nogenlunde.

Ikke mindre end 332,5 milliarder af de samlede offentlige udgifter på omkring 1000 mia. kr. går til lønudgifter ifølge denne tabel, hvilket svarer til en gennemsnitsløn på 332.563 kr. om året, når jeg regner med 900.000 ansatte.

Det er dog stadig ganske misvisende, når Løkke siger det vil koste 10 mia. mere, for en del af de her penge ryger tilbage i form af skat og moms osv. Angiveligt over halvdelen.

Så hvis S og SFs udvidelse af arbejdstiden skal bringe 15 mia. i statskassen, så skal der tages højde for, at der skal tjenes ind til de offentligt ansatte først, såvel som i øvrigt, at kommunerne får nogle af skatteindtægterne, så hvis vi siger, at staten skal tjene 20 mia. kr. fra det private arbejdsliv før den kan betale sine offentlige medarbejdere for at arbejde og samtidigt 15 mia. netto i statskassen.
Så skal den have cirka 20 mia. divideret med de cirka 1,8 mio. private medarbejdere, hvilket giver 11.111 per private ansatte og divideret med 52 uger er det 213 kr. for den ekstra time.
Da de 213 kr. som ryger i statskassen angiveligt kun repræsenterer omkring 1/3 del, af hvad den private medarbejder faktisk tjener, for de 213 kr. er kun dem som netto ryger i statskassen, så skal den gennemsnitlige private medarbejder inklusive kassedamen, frisøren, osv. altså tjene 639. kr for den ekstra time brutto. før så meget kan ryge i statskassen netto.

Som sagt da kassedamen næppe vil skabe så meget værdi, ved at arbejde mere og det gælder mange virksomheder. Så er der altså nogle som skal tjene rigtig meget ind for at så mange penge kan ende i statskassen. Hvis de kan tjene så store beløb, hvorfor skulle de ikke ansætte ekstra under de nuværende 37 timer, eller lade deres medarbejdere arbejde overtid?

For at en virksomhed kan smide 100 kr. i statkassen, skal den tjene på bundlinjen omkring 400 kr. og for for at en medarbejder kan smide 100 kr. i statskassen skal han tjene omkring 250-300 kr i timen.

Selv hvis vi siger 40 pct. ryger i statskassen og ikke 33 pct. som jeg har regnet med her. Så er vist fortsat noget tvivlsomt, at staten får så meget ud af, at vi arbejder en time mere. Kommunerne får så også lidt ud af det, via kommuneskatten

Mange af de penge, som S og SF regner med at kunne opnå, er der simpelthen ikke. Ergo de vil øge underskuddet, som de nuværende regering allerede undervurderer, og der vil komme en væsentlig rentebyrde over de nuværende 29 mia. kr. detunder en regering der har lovet, at der ikke vil blive skåret i velfærden, hvilket på sigt betyder, at de skattehævninger de har luftet nu, kun bliver begyndelsen, de er ikke tilstrækkelige, hvis de fortsat vil undgå nedskæringer i det offentlige.
Det bliver en rigtig dyr regering.

Måske en nok fair men helt klart dyr løsning

(Updated, nu lykkedes det mig selv at dumme mig med nogle beregninger, og jeg har tilføjet nogle bedre forklaringer og uddybninger):

S og SFs udspil en fair Løsning udkom tirsdag. Min første reaktion var, at det var alt for lidt de var kommet frem til, givet at de har brugt så lang tid på det.

Nu har jeg læst hele programmet igennem, og jeg må sige som Løkke, jo, der er mange interessante langsigtede tanker i det, men der er ikke meget, der virker her og nu.
Og økonomien i det kommer aldrig til at holde.

Hvis vi forestiller os det som en buffet, så er det en blandet fornøjelse, fra det bitre til det velsmagende. Men der er rigeligt at boltre ganen i og en del af det er faktisk ganske velsmagende.

Problemet kommer med regningen. Der er nemlig ikke rigtig blevet fortalt os, hvad buffeten koster. Så når regningen kommer, vil vi pludselig finde ud af, at det var langt dyrere, end de tusind kroner vi regnede med var rigeligt nok i lommen, når vi tog i byen for at spise.

I forbindelse med forslaget om, at vi skal arbejde en time mere, så der ifølge S og SF ryger 15 mia. kr mere statskassen, så kommer Løkke dog på banen med, at hvis det skal gælde offentlige medarbejdere, så kan de godt skære 10 mia. væk.
Lad mig blot påpege, at i så fald skulle det koste 11.111 kr. per offentlige medarbejder, (*) hvis man dividerer 10 mia. kr. med de cirka 900.000 offentlige medarbejdere. Hvis de får så meget i timeløn, så er det da for alvor tid til at fyre dem!

(*) Det svarer til 236 kr. per time i gennemsnit, eller hvad der svarer til 410.000 kr om året i gennemsnitsløn for en offentlig medarbejder, når man ganger den løn med 37 x gange for timer og 47 gange for de uger, der arbejdes. Når der oven i regnes med at skatten sender en del tilbage, så reelt må det jo svare til en gennemsnitsløn på omkring det dobbelte af de 236 kr. per time, før det kan nå 10 mia. samlet. som en nettoudgift.
Selv målt som brutto vil jeg stille ?-tegn, ved at en offentlig medarbejder koster så meget i gennemsnit og slet ikke netto efter at de har betalt noget af lønnen tilbage i form af både personskat og moms.

Der bliver slynget rundt med tal, der mangler alle former for troværdighed, og det gælder desværre politikere på begge fløje.


Rationalet bag at vi skulle spare 15 mia. kr. på at arbejde en time mere, hviler trods alt på et bedre fundament, bedre, men dog stadig langt fra solidt.

Selve rationalet bag de 15 mia. tror jeg stammer fra, at man har divideret statens indtægter med 37 (timer) beløbet svarer nemlig til netop omkring de 15 mia. kr.
Det er for simpel en måde at anskue det på og kun omkring 1/4 del af statens indtægter stammer fra direkte personskatter, 30 pct. fra momsen. 17 pct. fra arbejdsmarkedsbidrag osv.

39 pct af statens udgifter går til overførselsindkomster og en del af de penge kommer tilbage via moms og skatter osv. og dermed ikke tæller som indtægt på baggrund af lønnet arbejde, i det private vel at bemærke, for indtægterne fra de offentlige medarbejderes skat og moms tæller heller ikke som merværdi, eftersom de i første omgang udgør en større udgift for det offentlige.

Det er taljongleren uden at man tænker sig om, i forventning om at vi ikke tænker os om, og det er gør vi jo heller ikke, for ingen har jo for eksempel bemærket, at der må være noget galt med Løkkes regnestykke. Tværtimod det ryger i avisledere, medier osv.
Hvis man ikke kan gennemskue at Løkkes regnestykke med de 10 mia. kr. er langt forbi målet, hvordan skal man så kunne gennemskue fejlene i S og SF udspil?
Kort sagt, hvis de 1.800.000 private medarbejdere knap kan tjene udgifterne til 900.000 offentlige medarbejdere ind, hvordan kan de så tjene ind til resten af udgifterne for det offentlige? Jeg behøvede personligt end ikke at regne på det, før jeg så at noget var galt.

For at tage det med de 15 mia. der pludselig skulle opstå ud af intet.
Problemerne her er legio, blandt andet at en del af den værdi som kommer tilbage til staten stammer fra noget helt andet end arbejde. Hvad sker der for eksempel når en pensionist, eller en person på overførselsindkomst går hen i Netto? Jo vedkommende køber varer, der smider 25 pct. af prisen i statskassen, bruger elektricitet, der sender indtægter til statskassen og drikker flere øl og ryger flere cigaretter end gennemsnittet, der igen sender penge i statskassen, men det offentlige betaler i første omgang.
Hvad med olieindtægterne?
Hvad med de milliarder fra Mærsks regnskab, der ryger i statskassen, er det skatteindtægter fra arbejde og er det en indtægt, der vokser proportionalt med antallet af ansatte og deres arbejdstimer i Mærsk? Kort sagt, hvis det var så værdiskabende at arbejde flere timer, hvorfor så ikke ansætte løs? Flere timer er jo i så fald lig med flere penge, vi burde da ikke have arbejdsløshed, når der er er masser af kroner at hente per person, alene for staten, når folk arbejder mere. Hvis der virkelig var så mange penge at tjene på mere arbejde, hvorfor ikke ansætte et par millioner flere medarbejdere?

Når vi så taler værdiskabende arbejde, så lad os lige få på plads, at hvis det vil give 15 mia. kr. i statskassen, at vi arbejder en time mere, så svarer det til indtægter til statskassen på 5555 kr. per person i arbejde sat som 2.700.000 i alt. Tager vi de cirka 1.800.000 personer i det private erhvervsliv, der ikke udgør en udgift for staten, er det 8333 kr. mere årligt i gennemsnit (**). Det altså hvis man dividerer antallet af personer med arbejde i det private med de 15 mia. kr. Og så er det ikke regnet med, at de skal betale for de offentlige medarbejdere, hvis de skal arbejde mere.

(**Det svarer til at en enkelt time skal kaste 177 kr. i statskassen i gennemsnit NETTO efter udgifter til offentlige medarbejderes ekstra arbejde også er trukket fra, hvilket igen betyder at den gennemsnitlige private medarbejder skal have en gennemsnitsløn på lad os sige det dobbelte, før så mange penge kan ryge i statskassen, eller mere når man man tager i betragtning af den offentlige medarbejder også vil arbejde mere og det hul skal de private lappe for at nå op på 15 mia. kr., så de penge kan ryge direkte i statskassen som personskatter og moms og afgifter som en decideret nettoindtægt.
Dertil kommer i nogle tilfælde flere penge i form af selskabsskatter, hvis man ser bort fra, at virksomhederne ikke får flere ordrer, af at medarbejderne arbejder længere - de sparer omkostningerne til en overarbejdstime, hvilket er fint, og gør dem en smule mere konkurrencedygtige hvis de har travlt i en kort periode, der ikke skaber grundlag for at de ansætter flere, kassedamen i Netto får heller ikke flere kunder, af at hun arbejder 38 timer i stedet for 37 timer.)
Og hvor attraktivt bliver det i det hele taget for en privat virksomhed, at ansætte flere, hvis de vil have fast løn for 38 timer i stedet for 37 timer?

Så kommer endnu et spørgsmål, kan man forestille sig en virksomhed, der ikke ville lade sine medarbejdere arbejde på overtid, hvis der var så mange kroner at hente, for at så mange kan ryge i statskassen skal virksomheden jo tjene langt mere end det, ved at gøre det?

Hvis en virksomhed tilgengæld har lad os sige 111 medarbejdere, der arbejder 37 timer. og de skal sættes op til 38 timer, men de 111 X 37 timer ugentligt svarer til det arbejde der er. Kan virksomheden så ikke undvære 3 medarbejdere? Der så må gå på arbejdsløshedspenge.
Omvendt, hvis den har 37 ansatte og har arbejde til 37 timer mere ugentligt, hvorfor skulle den ikke ansætte en ekstra medarbejder?

Et eller andet sted, tror jeg godt man kan forvente, at de 15 mia. slet ikke er der. Slet ikke nu, hvor man fyrer medarbejdere og er tilbageholdende med at ansætte nye.
Om de så tvang hele Danmark til at arbejde 40 timer om ugen, hvilket de ikke kan, så ville vi ikke ryge op på 15 mia. Der ville blive fyret flere. Som langsigtet løsning skal uddannet arbejdskraft arbejde mere, da vi har brug for dem og vi skal uddanne langt flere, men her og nu er der kun fugle på taget og stort set ingen penge i dette forslag.

Det var selve hovedforslaget fra S og SF og det var her jeg tænkte, det er bare elendigt, når man har haft så lang tid. Men ved nærmere læsning af programmet, er der også nogle gode tanker, visioner, specielt hvis man ikke tænker på, hvad de koster.

Her er et:

Konkret foreslår S og SF, at der fremrykkes for 5 mia. kr.
offentlige investeringer i 2010 og 10 mia. kr. ekstra i 2011. s. 27

Nu er det ikke helt sådan, at den nuværende regering ikke har fremskyndet nogle offentlige investeringer, den bruger 15 pct. mere i år end sidste år på offentlige investeringer. Men man kunne godt overveje, om der ikke kunne bruges noget mere på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden er enorm i byggebranchen.
Med en relativt beskeden større investering, der dog tynger statens gæld kan man få gang i hjulene, hvis den bliver målrettet de mange håndværkere i A-kassen, hvor de også belaster det offentlige budget.
Man skal ikke bruge for meget på offentlige investeringer, det skal ikke blive sådan, at staten overdriver og der så kommer til at mangle kapacitet, når det private erhvervsliv kommer i gang igen, eller det belaster statskassen for meget.
Men det er nok tænkeligt, at man med fordel kan bruge mere, da arbejdsløsheden blandt håndværkere stadig er høj, end den nuværende regering har tænkt sig. Det vil dog fortsat kræve, at livremmen spændes ind på andre områder, for det kommer vi ikke uden om og der skal hentes noget effektivt ved at stramme ind, det er ren indbildning at det kan undgås.
Det ville så være bedre at bruge 10 mia. kr i år, og fem mia. næste år. For det er nu, der er mange tomme hænder. Det er spørgsmålet om de fem milliarder til et vejnet, der er blevet syltet i rigtig lang tid, er nok?

Et andet forslag jeg synes er godt er dette:

S og SF vil indføre en hjemmeservicelignende ordning f.eks. i form af mulighed for løntilskud til firmaer, der udfører hjemmeservice, såfremt de ansætter personer
med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Løntilskuddet gør det muligt at
holde timeprisen nede på et fornuftigt niveau.

Det kommer til at koste, men omvendt får man hevet nogle ud af overførselsindkomster, der koster endnu mere og får sluset nogle mennesker ind på arbejdsmarkedet, der ellers ville ende med at være syge og dårlige, og til sidste på førtidspension osv.

Og der er skam mere

S og SF ønsker en reform af folkeskolen, der primært skal sigte på, at alle
elever lærer at læse, skrive og regne i de små klasser. Vi afsætter 2 mia. kr.
til dette formål, så vi kan løfte kvaliteten i folkeskolen bl.a. gennem to lærere
eller undervisningsassistenter i fagene dansk og matematik i indskolingen,
en læsehjælpsgaranti efter 2. klasse samt lektiehjælp. s. 58

Uanset om det koster, er det også dyrt at uddanne for mange funktionelle analfabeter i det lange løb, og det er i sig selv interessant, at man vil øge kundskaberne i matematik.
Jeg ville gøre det på en anden måde, nemlig ved at lave flere opdelinger, klassiske specialklasser, lavniveau, mellem niveau, højniveau.
Høj og mellemniveau har ikke brug for flere lærere, de har brug for, at der er tid og ro til at de kan lære noget og at de kan bevæge sig fremad, uden at skulle vente på de langsomme.
Vi har stadig verdens dyreste uddannelsessystem, uden at vi har verdens bedste uddannelse. Niveauet skal først og fremmest hæves, og der skal stilles krav, og jeg mener at det at dumpe skal være en mulighed.
At vi har verdens dyreste uddannelsessystem skyldes dog nok i høj grad, at vi har et af verdens højeste lønniveauer.

Et andet godt forslag er en bonus til personer, der gennemfører deres uddannelse hurtigere. Jeg mener nu at regeringens forslag med at give en månedlig SU bonus, fremfor en der bliver udløst, når de er færdige, er bedre.

Så kommer der et sidste godt forslag

Med Socialdemokraterne og SF’s mål om at gøre Danmark helt
uafhængigt af fossile brændsler i 2050 har vi enorme muligheder for at
blive globalt førende inden for en række nye energi- og klimateknologier
som f.eks. udvikling af intelligent elforsyning, biogasproduktion, jordvarme,
solvarme, solceller og bølgeenergi.

Særligt når det gælder udviklingen af danske styrkepositioner, er vi parat til at
gå helt nye veje. I dialog med erhvervslivet skal vi udvikle og afprøve mulighederne
for at danne offentligt-private selskaber, som anvender den viden, der
bliver opbygget i den offentlige sektor. s.35

Hvis man ser bort fra det himmeltråbende naive i at Danmark skulle være helt uafhængig af fossile brændstoffer om 40 år, det er da en smuk vision, men uden den store realisme. Så er det fuldstændigt korrekt, at det her er et vækstområde, hvor vi skal sætte ind og hægte os på kampen, og det er med både tekniske og naturvidenskabelige uddannelser og statsstøtte. Blandingen af offentlige og private selskaber synes jeg er en rigtig god idé, for staten kan både bruge indtægterne og de private kan bruge statens massive kapital.
Stod det til mig, skulle staten tage initiativ til at starte virksomheder, med innovation som formål. S og SF har ret i at vi klarer os dårligt med hensyn til innovation. Det skal også løses i uddannelsessystemet, for det kræver basale kompetencer at være innovativ.

Nu kommer det negative. Det er der alt for meget af, det mest negative er, at den berømte S og SF erhvervspolitik ligger i munden, den vil fejle i virkelighedens verden og gøre stor skade.

Nok er selskabsskatten nedtonet, men den er ikke forsvundet, den er ændret til at man vil hente penge andre steder:

Herunder er forslaget om at føre penge ”fra banker til børn” særligt perspektivrigt
i forhold til fremtidens vækst og udvikling. Det indebærer, at banker og andre
finansielle virksomheder bidrager med ca. 2 mia. kr., som er øremærket til
folkeskolen. S og SF’s skatteforslag betyder, at halvdelen af provenuet kommer
fra en generel forøgelse af selskabsskatten, mens den anden halvdel fremkommer
ved at hæve de finansielle virksomheders lønsumsafgift. Vi forbeholder os
ret til at justere på denne fordeling, men fastholder det samlede beløb.
De øvrige dele af dansk erhvervsliv ønsker S og SF ikke at belaste yderligere.
Men der er brug for i alt 2,2 mia. kr. til en ny erhvervspolitik, hvoraf 1 mia. kr.
bruges til et nyt klimafradrag eller lignende, og resten til finansiering af de
øvrige erhvervspolitiske initiativer, der skal bidrage til langsigtet vækst i
danske virksomheder.
De penge skal erhvervslivet selv finansiere. Vi ser helst, at det sker ved at
beskære unødvendige og forældede former for erhvervsstøtte, herunder den
indirekte støtte, der gives i form af særlige regler i skattesystemet (skatteudgifter)
og eventuelt ved at stramme visse afskrivningsregler mv. s. 31

Der er med andre ord ændret kommaer, ikke substans. Det er en fejl at sige at S og SF har droppet deres planer om at øge skatten på erhvervslivet.

Nu skal de fæle banker bære en større del af byrden, de er jo gjort til syndebukke i krisen. I virkeligheden har de kun deltaget med os andre i boligboblen og de savner likviditet, altså penge de kan låne ud.
Derfor er dette forslag hul i hovedet, da det vil omend ikke knuse bankerne, så lægge en endnu større dæmper på deres vilje til at låne ud, og få dem til at hæve renter og gebyrer, hvilket stadig vil fungere som et langsomt kvælertag på økonomien.
En af de ting de vil ændre, er muligheden for at nedskrive, hvilket netop gør at bankerne kan holde fast i kunder og vente på bedre tider, fremfor at tvinge dem til konkurs og indløse det de kan via aktiverne. Virksomheder med store tab, vil angiveligt blive ramt hårdt af dette, hvilket vil give flere konkurser.

Omvendt vil S og SF sende indtægterne fra renterne på bankpakkerne tilbage til erhvervslivet ( i yderområderne) i form af støtte.

Noget der umiddelbart lyder godt i S og SFs udlæg bliver ganske utroværdigt, når man læser videre.

Her er det som lyder godt:

Mange virksomheder og erhvervsorganisationer føler, at deres udviklingsmuligheder begrænses af langsommelig og ukvalificeret sagsbehandling
hos myndighederne. Det må aldrig blive en undskyldning for at bryde eller bøje reglerne. Men der er brug for at sikre virksomhederne nogle grundlæggende rettigheder, når det gælder responstider, præcision og kvalitet i den offentlige sagsbehandling.
• På et stadigt mere globaliseret arbejdsmarked vil flere og flere danske
virksomheder i stadig højere grad få brug for at kunne tiltrække højt
kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Men mange virksomheder oplever,
at deres muligheder begrænses af unødigt bureaukrati. Vi er parate til at
rydde op i unødvendige regler og procedurer i dialog med de berørte
virksomheder. s.37

Det klinger dog hult, når man senere læser dette:

Obligatorisk uddannelsesplan til alle unge uden ungdomsuddannelse
Både offentlige og private arbejdsgivere skal forpligtes til sikre, at alle deres
ansatte unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse har en uddannelsesplan.
Uddannelsesplanen skal sikre, at den unge får en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, herunder at der er kvalitet i den læreplads eller det job, de har. Kravet om en uddannelsesplan vil medføre en hurtigere uddannelsesstart og dermed nedbringe omfanget af uddannelsespauser.
Uddannelsesplanen udarbejdes af en uddannelsesvejleder fra kommunen,
men det er arbejdsgiveren, der har forpligtigelsen til at sikre, at der er en plan. s.59

Jeg tror ikke, at man har gjort det sig klart, hvad det her vil betyde af mandetimer inden for bureaukrati.

Værre bliver det når man kigger på det grønne område.

Når det gælder vedvarende energi, miljøteknologi, velfærdsteknologi, medicin,
forebyggelse og it skal vi målbevidst satse på at udvikle nogle af verdens
stærkeste virksomheder. Når det gælder innovation, grøn omstilling og social
ansvarlighed skal vi stimulere udviklingen i alle danske virksomheder: s.34

F.eks. med krav om, at produkterne er økologiske eller fri for
farlige kemikalier. Andre muligheder er miljø-, energi- og arbejdsmiljøkrav
i forbindelse med byggekontrakter.

Intelligent regulering. I dele af dansk erhvervsliv er der brug for at stimulere
en nødvendig udvikling af nye produkter og produktionsmetoder.
Eksempelvis er landbruget i dag alt andet end bæredygtigt. Fremover bør
store landbrug reguleres som al anden industri, hvor princippet er, at
”forureneren betaler”.

Men det bliver kun til noget, hvis der stilles krav – og ydes støtte til udvikling og billiggørelse af de nye teknologier.
Kravene indfases gradvis frem til 2020.

De krav vil føre til en fordyrelse af virksomhed, specielt landbrug og det er komplet hovedløst i betragtning af, at de danske miljøkrav allerede ligger højt i forhold til hvad vi konkurrerer med.

Endnu sjovere er det, at de vil tvinge kommuner og statslige grupper til handle økologisk og miljøvenligt, som om at det offentlige mangler yderligere udgifter.

S og SF forslag er dyre og finansieringen er helt fraværende eller skadelig for økonomien.

At de vil øge væksten i sundhedsudgifterne, et bundløst hul vi kunne bruge alle statens indtægter på. Et område som allerede er eksploderet i vækst. Det viser et enormt dyrt potentiale i at vælge denne regering.
At ville overgå den nuværende regerings forbrug på området, er som at stable et korthus oven på et korthus:



Finansieringen opererer med fantasillioner, den er der ikke, af allerede udlagte tiltag, mellem linjerne kan man læse om langt flere omkostninger, og de beløb man vil bruge er tvivlsomme i udregningen

For eksempel vurderes at den ældrecheck på 5000 kr og de 2000 mere til overførselsindkomster begge før skat, . som S og SF vil indføre, vil koste 3,5 mia. kr.
Med hvad de vurderer som 900.000 pensionister og førtidspensionister vil den koste 4,5 mia. før skat og med 800.000 på overførselsindkomster vil den koste 1,6 mia, kr. hvilket de sætter til 3,5 mia efter skat. Hvilket for så vidt er fair nok og svarer til at skatten er på 43 pct., men så er der nogle parenteser.
Først og fremmest er der omkring 1.000.000 på folkepension og de gamle førtidpensioner, hvor S og SF regner med 900.000 og stigende år for år, hvis dette bliver gennemført i 2012 er der endnu flere. Dernæst er det usikkert, hvor mange af dem på overførselsindkomst, der skal have et løft, der bliver næppe nogle udeladt, altså taler vi 900.000 personer.
Ikke at det er så meget forkert, men der er politikervanen tro en undervurdering af udgifterne generelt, inklusive de mange jeg ikke behandler.

Yderligere - Hvordan vil man afsætte flere lærere, når der er mangel på dem? Det bliver det samme som med sygeplejerskerne, de hopper over i vikar bureauer og det bliver langt dyrere at ansætte dem end planlagt og det bliver med uuddannede til samme høje vikarløn.

S og SF sælger deres program godt og så langt og omfattende, at de færreste evner eller lyster at gå det igennem med en lusekam. I meningsmålingerne fører de på livet løs, men der venter i mine øjne stadig en økonomisk katastrofe, hvis de kommer til.
Omvendt vil det skade deres omdømme virkeligt langsigtet, og deres tid ved magten bliver kort. Så hvorfor ikke bare lade dem komme til og lave en Stein Bagger i politisk forstand, der gør folk mere skeptiske i fremtiden? Der er nok en økonomisk katastrofe, at de kommer til, omvendt kan det synliggøre det offentliges problem hurtigt og skabe en nødvendig forståelse af at tæring hører til før næring, en realitetserkendelse flertallet af befolkningen mangler.
Jeg kunne finkæmme dette meget mere, men enhver med øjne kan se, at dette program har intet med økonomisk ansvarlighed at gøre.
Som sagt mener jeg, at den nuværende regering er for optimistisk med hensyn til, hvor hurtigt, der vender penge tilbage i statskassen så det offentlige forbrug kan fortsætte derudaf.
Men de vil i det mindste spare penge. S og SF har vendt hvert et strå for at undgå besparelser og har til sidste vendt sig mod fantasiens hængekøje, for de vil ikke se virkeligheden i øjnene.

Omvendt er dette jo valgflæsk, det kan jo hurtigt vise sig, at S og SF bliver klogere, når der faktisk skal hæves på den offentlige konto. Men så får de et andet troværdighedsproblem, da de ikke holder, hvad de lover og tydeligt ikke har forstået, hvad de var oppe imod.

En lille oversigt over S og SFs fantasillioner- planer:

8.1 er vist et overblik over økonomien i En Fair Løsning. I alt tilvejebringes
der finansiering for 48,5 mia. kr. over de kommende 4 år. Det er væsentligt
mere end holdbarhedsudfordringen på 24 mia. kr.
Selve holdbarhedsudfordringen løses først og fremmest med reformer, der
sikrer, at flere arbejder i takt med, at der bliver skabt flere job. Reformerne
sikres ved en trepartsaftale om arbejdsmarkedsreformer, ved at flere unge får
en kompetencegivende uddannelse, samt ved at de unge starter hurtigere på
deres uddannelse og afslutter den hurtigere end i dag.
S og SF’s skattepolitik tilvejebringer yderligere ca. 18,7 mia. kr. Heraf bruges
3,5 mia. kr. på højere pensionstillæg mv. og 3,0 mia. kr. til bedre og billigere
kollektiv trafik mv. De resterende 12,2 mia. kr. skal bruges til erhvervspolitik
og offentligt forbrug i form af nye velfærdsinitiativer. Heraf øremærkes 2
mia. kr. til folkeskolen, 3,1 mia. kr. til sygehusene, 2 mia. kr. til forebyggelse
og – som noget nyt – 1,2 mia. kr. til erhvervspolitik. De resterende 3,9 mia. kr.
reserveres til andre målrettede velfærdsforbedringer. s. 82

Tabel 8.2:
Elemente r til forbedring af holdbarheden af de offentlige
finanser, mia. kr. (2010-priser)
Mia. kr.
1. Mere uddannelse og arbejde 22,3
1.1 Effekt af højere uddannelsesniveau 5
1.2 Hurtigere studiestart og hurtigere studieafslutning 2,3
1.3 Trepartsforhandling om langsigtet økonomisk holdbarhed 15
2. Skat til bedre velfærdservice – Fair Forandring 12,2
Målrettede forbedringer af offentlig service 12,2
3. Besparelser 4,0
Prioriteringer på medicin- og sundhedsområdet 1,2
Mindre brug af konsulenter i staten 1,0
Øget fartkontrol 0,3
Begrænsning af uddannelsesinstitutionernes annoncering 0,4
Energieffektivisering og optimal vedligeholdelse 0,9
Udskydelse af flykøb og af højere topskattegrænse i 2011, rentegevinst 0,1
Oprydning i råd, nævn, udvalg, politiske forskningsinitiativer, institutter mv. 0,1
4. Produktivitet 10,0
I alt 48,5 mia. kr.