Solstrålehistorie? Not!

Dagens formodede solstrålehistorie oven på, at Danmark, som det eneste land i den vestlige verden (Undtaget særtilfældet Grækenland), er i recession igen:

Den uventet stærke betalingsbalance er dansk økonomis solstrålehistorie i en trængt tid.

Det konstaterer Nordea i en kommentar til, at betalingsbalancen nåede 10,1 mia. kr. i april og en rekord på over 102 mia. kr. på årsbasis. Det skyldes især en stærk eksport.

Kilde: Borsen.dk

Problemet med denne sol er, den går permanent ned - næsten 9 procent af den danske eksport i april måned i år var olie.

Det svarer til cirka 4,3 mia. krs værdi i eksport., hvilket er cirka halvdelen af det positive handelsoverskud.

Når olien slipper op, så mister vi ikke kun det plus på handelskontoen, vi får også et x minus, fordi vi nu skal til at importere mere olie.



Blot endnu en af de mange pinde i den danske økonomis ligkiste.

Update:

I går kunne tal fra Danmarks Statistik fortælle, at dansk eksport vokser pænt og er tilbage på niveauet fra før krisen. Men problemet er, at de lande, som vi gerne skulle følges med, vokser endnu hurtigere.
Kilde: EPN

Recession 201X

Handelsbanken spår negativ vækst i fjerde kvartal 2010, det er dog ikke en recession, fordi den kræver, at væksten er negativ i to kvartaler i træk. Det bliver den næppe i denne omgang.

Omvendt tror jeg godt, at vi kan regne med en ny decideret recession inden for de næste to år.

Det skyldes flere forhold. Først og fremmest efterspørgslen efter olie. Vi er i en situation nu, hvor opsving er lig med efterfølgende recession. Simpelthen fordi forbruget vokser hurtigere end efterspørgslen. Det kommer til at ramme alle råvarer, og så den elektronik mange sjældne metaller bruges til, men det slår langt hårdere, at der opstår knaphed på olie.

Det får dels energipriserne til at stige stejlt, hvilket så påvirker andre varer, der jo skal transporteres og ekstraregning for opvarmning på 10.000 kr. for opvarmning med oliefyr i denne vinter. Samtidigt bliver trafikken lammet, som den allerede er det i Kina og har været det længe, fordi det er svært for lastbilerne at få diesel.


Olie er nemlig ikke bare olie:

Der er kæmpe forskel i kvaliteten på råolie, og derfor har det stor betydning for verdensmarkedet, hvor olien kommer fra. Masser af raffinaderier kan kun bruge én olietype...

”Det er oliens svovlindhold, der er afgørende for, om en olie er let eller tung. Raffinaderierne vil generelt helst have de lette olietyper, som blandt andet kommer fra Nordsøen, Nigeria og Libyen. Let olie er nemmere at raffinere, og det betyder ganske enkelt, at man f.eks. får mere benzin ud af en tønde råolie fra Nordsøen, Nigeria og Libyen,” fortæller Arne Lohmann, olieanalytiker i Danske Bank.

Den danske økonomi er på vej mod et sort hul, skriver Børsen med udgangspunkt i chefstrateg Anders Nellemose fra Danske Bank, hvilket skyldes:

Højere energipriser (olie, benzin, elektricitet) – Udgifter til brændsel og varme vil fylde mere af vores økonomi. Olieprisen er allerede omkring 120 dollar pr. tønde, mens en liter benzin koster i omegnen af 12 kroner.

Regeringen har i deres energiplan varslet højere elpriser og flere afgifter. Det betyder især, at madlavningen (køl, frys og varme) ender op med at blive dyrere end i dag.

Dyrere fødevarer (ris, mel, vand, korn) - Efterspørgslen vokser. Befolkningen i de nye vækstmarkeder (Asien og Latinamerika) bliver rigere, hvilket får dem til at ændre deres fødevareforbrug. Det vil øge efterspørgslen på basisvarer.

Samtidig kan den globale fødevareproduktion ikke følge med befolkningstilvæksten. Udbuddet er for lille. Situationen kan forværres af, at der netop i fødevareproduktionen (basisvarer) har været underinvesteret i teknologi og produktion igennem de seneste mange år.

Højere renteniveau (gæld og forbrug) – Prisen på penge vil på et tidspunkt stige kraftigt i vejret. Det bliver dyrere at være husejer og have gæld.

Det vil blive dyrere at låne til forbrug. Det er farligt alene at basere sin fremtidige økonomi, ud fra det lave renteniveau, vi ser i dag. Den lave rente skyldes en finansiel krise, hvilket til gengæld skaber en høj regning, der senere skal betales tilbage med en højere rente.

Faldende købekraft (inflation og løn) – Den stigende inflation udhuler vores købekraft i kroner, hvilket gør, at vi får mindre for vores penge. Samtidig vil lønudviklingen være svag, mens beskatningen vil være højere eller den samme som i dag.

Mindre økonomiske reserver (friværdi) – En flad eller svag udvikling i boligpriserne vil gøre, at de fleste boligejere om fem år vil have den samme friværdi som i dag.

Danskerne står til flere lussinger på begge kinder af stigende råvarepriser, øget moms og punktafgifter ad libitum, og så en blodtud for de dyre boliger de har købt for afdragsfrie lån og rentetilpasningslån. Gælden skal betales, og renten kommer til at stige. Det er disse boligejere, vanvittige hoveder foreslår skal betale mere i ejendomsskat, som de ikke får nok at se til med stigende renter, stigende opvarmningspriser siddende i boliger 20 pct. af boligejerne kun kan sælge med tab, fordi de er teknisk insolvente.

Hvad langt værre er, det er, at USA er i samme situation som os, eller hvad angår boligmarkedet - værre - da fortsat 27 pct. af boligmarkedet præget af teknisk solvens. Boligmarkedet får lige nu kunstigt åndedræt af lave renter, men det varer ikke ved. USA er ved at knække over med statsgælden, ganske vist i langsomt tempo, for det er fortsat en af de mest dynamiske økonomier i verden.

Men på den korte bane kommer USA angiveligt også ind i en recession, man kan ikke holde renten nede under en høj inflation, uden at det er som at tisse i bukserne på vej til bunden af gletsjeren. Det skyldes blandt andet, at for at man kan låne ud til lav rente, så skal der være noget at låne ud af, og en del af disse forhadte rige (fornuftige) mennesker vil ikke skyde indlån ind til en lav rente, når inflationen samtidigt æder deres penge væk. Så de hæver færre penge, end de satte ind.

Dog er der knapt noget sikkert papir tilbage i verden, måske lige med undtagelse af tyske statsobligationer, der nu heller ikke giver en høj rente. Der findes nu nogle relativt solide banker, der giver pæne indlånsrenter.

USA lider selvfølgelig også at højere benzinpriser, mens fødevarerne næppe spiller den store rolle, da der er kun er prisstigninger, ikke høj moms og afgifter oven i.

Sandsynligheden for at USA går mod en ny recession vil jeg betragte som utroligt høj.

Danmark vil selv uden en recession i USA blive ramt i hele ansigtet. Men det bliver dobbelt op med en recession i USA:

Tag følgende perler fra denne artikel i JP - Sorgløse danskere ignorerer krisen:

Direktør Jørgen Horwitz fra bankernes interesseorganisation, Finansrådet, kalder det »alarmerende«, at så få danskere kan se, at der er noget galt med økonomien:

»Der er ikke den nødvendige krisebevidsthed til stede i befolkningen. Det ser ud til, at danskerne er blevet et mageligt folkefærd, der tager velfærden for noget naturgivent. Men realiteten er, at vi i fuld fart er på vej ned ad bakken på 1. klasse,« siger Jørgen Horwitz,

Vist er vi nemlig fortsat på første klasse, mens togvognen vælter ned ad skrænten.
Den gode nyhed er, at den kommende S og SF regering knap når at gøre alting samlet set tre gange værre med deres - bare vi arbejder 12 timer mere om dagen, så skal det hele nok gå - før vi får solide tæsk. De skal dog nok lige at nå at gøre verdens største skattetryk større. Verdens andenstørste skattetryk i verden er vist omkring 90 pct. af det danske, men det skal man jo ikke se som et tegn på, at man ikke kan indføre flere afgifter og stramme skruetvingen yderligere - vel?

Så deres bidrag med at gøre det hele en ½ gang værre, skal de nok nå at levere.

Velfærdsforskeren, professor Jørgen Goul Andersen fra Aarhus Universitet deler bekymringen.

Han har netop udarbejdet en undersøgelse, der viser, at den danske vækst gennem de seneste tre år er den laveste i 200 år og kun ganske få lande, som f.eks. Zimbabwe, har oplevet et større fald i BNP end Danmark.

Vi kan lige overhale Zimbabwe. Det skal vi vel være stolte af? Eller måske ikke.
Jeg synes ikke, at der mangler vink med selv en førsteklasses togvogn, med hensyn til at den danske økonomi er hullet som en si, og det skyldes kun vores fortsat - så længe det varer - kraftige pumper, at vi ikke synker til bunds - lodret.

Jeg personligt bange for, at vi kan bevare illusionen en tyve-tredive år endnu. På det tidspunkt har Danmark mistet arbejdspladser på stribe, der aldrig kommer igen. Personer med penge og evner har været så kloge at finde et andet land at bo i. Hele velfærdsbabeltårnet til den tid er stablet så højt, at det både vil smadre landet at vælte det og ikke at vælte det. - ja det er allerede godt på vej, men bygmestrene har planer om at bygge det højere, tro mig, de vil gøre det.

Til den tid er der knap nogle rester tilbage at redde alligevel.

Det kan godt være at regnedrenge mangler humor, som Bob Glitter har skrevet.

Jeg vil dog nok mene, at jeg har humor i de fleste af livets tilfælde. Men lige i det her tilfælde, er jeg mere tilbøjelig til at græde, end til at grine. For jeg holder trods alt af landet, men der er stadigt færre færre sørgelige rester tilbage af det land, jeg blev født i, og jeg vil næppe dø i det, der findes i dag bedre steder og om 20-30 år, så er det med at komme væk, endda helst i god tid.

Hvis der altså ikke sadles om, helst i begyndelsen af dette årti.




Bonus: Se hvor meget afgift der er på benzin, kaffe, chokolade, mandler, the og utroligt meget andet og forstå, hvorfor det er så dyrt.
P.S. Punktafgifter pålægges før moms, altså varen gange 1,X for afgiften og så oven i gange 1,25 for moms.

Sort bombe - blodrøde statsbudgetter og de kommende kriser

Det næste årti vil vi angiveligt se flere økonomiske kriser, der specielt vil gøre ondt på Europa og USA.

De to hovedelementer i de kriser, vil være den sorte bombe under verdensøkonomien - olien - og så den løbske gæld i supersværvægt klassen i de offentlige kasser i EU og USA.

Det ene vil føre det til andet, først olieprisen vil øge inflationen kraftigt, hjulpet af generel råvare inflation, men vi er mest sårbare over for olieprisen.

Det vil så føre til rentestigninger, der så igen vil føre til at både overbelånte stater og private personer, vil få et ordentligt hak i tuden - inklusive den klassiske boligejer og investoren, der låner løs.

Det er et åbent spørgsmål, om det bliver en langtrukken tilstand af zombieøkonomi, altså lavkonjunktur, som det knap er set før, eller den anden største krise siden 1930, men lette tider bliver det ikke.

I Danmark fyrer vi en politiker, fordi hun ikke kan styre sit eget budget. Hvad gælder det offentlige budget, der forventer vi i stedet, at de ikke vil styre det for hårdt og skære ned. Her er Danmark et stort pyramidespil og en makro-luksusfælde. Danmark er ikke engang værst stillet i Europa, men de andre lande er i det mindste klar over, at det står galt til.

Det bliver et glimrende årti, for de investorer, der formår at indse, hvad andre ikke gør. For resten bliver det her årti en katastrofe.
De investorer, der tjener penge er fuldstændigt åbne omkring, hvor skidt det står til - de advarer faktisk. De er ikke onde, men taber gerne penge på at åbne munden.

Et godt eksempel er Jim Rogers, der i over et årti har forudsagt stigende råvarepriser og nu advarer mod gæld, pengepresse, inflation og sidst, men ikke mindst - Olieprisen, som i dette årti vil nå op omkring 200 dollar per tønde:

Justin Rowlatt: So what about oil? I mean oil prices are pretty high, aren't they? Almost $100 a barrel. Are they really going to go higher do you think?

Jim Rogers: Well, the surprise is going to be how high the price of oil stays and how high it goes, because Justin we have had no major elephant oil discoveries in over 40 years. The International Energy Agency is going around the world pleading with people to listen. Known reserves of oil are declining. It is not good news. Unless somebody discovers a lot of oil very quickly, prices are going to go much higher over the next decade.

Justin Rowlatt: How high do you think the oil price could go then?

Jim Rogers: Justin, the price of oil is going to make new highs. It will go over $150 a barrel. It will probably go over $200 a barrel.

Justin Rowlatt: Over $200 a barrel? I mean that's a world record high, isn't it?

Jim Rogers: Of course it is, but Justin, the world is running out of known reserves of oil. Maybe there is a lot of oil in the world, but if there is, we don't know where it is or how to get to it.

Som sagt OPEC siger nok, at de har kapacitet til produktion af 5 mio. tønder dagligt ekstra.
Trods krise er oliebehovet bare steget med omkring 8 mio. tønder siden 2003. Vi kan fortsat finde mere olie, men hvad er odds for, at vi kan stable for eksempel over 10 mio. tønder ekstra daglig kapacitet på benene det næste årti? Hvis du spørger Jim Rogers, tror jeg, at svaret bliver - Umuligt!

Tik tak oliepris

Olieprisen slog bunden ud af verdensøkonomien, da den nåede helt op på 150 dollar per tønde i 2008.

I perioden før prisstigningerne i 2007 og 2008 stod en næsten samlet olieanalytiker-stand fast på, at en stigning over 100 dollar var usandsynlig og urealistisk.

I dag er åbenheden for en oliepris omkring 100 dollar en del større. Alligevel hænger mange fast i håbet om, at den vil holde sig omkring de 80-90 dollar.



Prisen er allerede omkring 90 dollar per tønde, og sandsynligheden for at den vil holde sig der?

Den er næppe særlig stor.

Hvad vil der så ske, når olieprisen stiger over 100 dollar igen?

Så kommer det til at gøre ondt på verdensøkonomien, og det er nok derfor, man bredt og vidt håber på, at prisen vil holde sig nede.

De bør lytte til en gammel ræv i branchen, Dan Rice fra verdens største investeringsforening - (Mutual Fund), Blackrock.

Han administrerer 7-8 mia. dollar inden for hans felt og tjente 7 pct. for nylig, mens S&P 500 indekset raslede ned med 20 pct.

Han ser olieprisen ramme 200 dollar per tønde i ikke så fjern en fremtid.

Det kommer dog ikke til at ske i år.


Fordi når olieprisen kommer op omkring 120 dollar per tønde, gør det så ondt på verdensøkonomien, at vi får zombievækst, recessionslignende tilstande, eller rettere, det samme kan ske som i 2008, hvor renten hæves i modspil til stigende inflation, hvilket så slår bunden ud af ikke blot boligejerne igen, men også forgældede stater.

"I don't think the world can continue to grow at this rate and not go to $120 plus," the BlackRock (BLK.N) managing director told Reuters in a telephone interview. His fund has averaged annual returns of 18 percent over the last 10 years.

"That will put a brake on the economy that will drag global growth back down to 3 percent."

...

"2008 started out as a mild commodity price induced recession, that had slowed (global) growth from 5 percent to 2-3 percent," said Rice, 59, who joined State Street Research & Management in 1984. It merged with BlackRock in 2005.

"It only fell below 2 percent after Lehman Brothers collapsed. That put a different spin on things. I know our numbers are in the ballpark for future GDP growth. They're born of 30 years of doing this."

He said a long-term price of around $90 is probably the highest the world economy can sustain without a global slowdown.

Under den forrige forsyningskrise af olie, gjorde man et stort nummer ud af, at snakke uden om det forhold, at oliepriser over 100 dollar per tønde skyldtes manglende forsyning. I stedet gav man skylden på ulykker, der satte raffineringsanlæg ud af drift og andet.

I denne uge udviklede sig der en disput mellem OPEC og IEA:

The IEA’s latest monthly oil market report predicted that world oil demand would average 89.13 million b/d in 2011, 360,000 b/d higher than previously forecast a month ago and some 1.8 million b/d higher than OPEC’s forecast which was published on January 17.

The more bullish outlook follows the submissions of higher than expected consumption data, not only from OECD member countries but also from non-OECD countries in Asia, the former Soviet Union and the Middle East, the IEA said.

The new figure implies a rise in demand of 1.41 million b/d in 2011, down from last year’s unusually high figure of 2.75 million b/d, which the IEA said was one of the biggest increases in the last three decades.

OPEC har formelt set en ekstrakapacitet på omkring 5 mio. tønder dagligt. OPEC havde dog også ekstrakapacitet tilbage i 2007-8. dog så vidt jeg husker kun en nominel ekstra kapacitet på omkring 2 mio. tønder dagligt. De pumpede så på fuld kraft dengang prisen steg mod 150 dollar per tønde, uden at det lykkedes at gøre meget ved den.

Går du tilbage til 2004 var olieforbruget omkring 80 mio. tønder dagligt. Det har altså trods krisen vokset med 9 mio. tønder dagligt.

IEA hævdede også i denne uge, at Saudi Arabien i stilhed har hævet olieproduktion, uden at fortælle markedet det.

The IEA said it had found out that the Organization of the Petroleum Exporting Countries had already raised production, in contrast with previous surveys of output by the producing group, including by Reuters.

"In December, Saudi output was assessed at 8.6 million bpd, up 100,000 bpd from a revised November estimate of 8.5 million bpd," it said, adding that Iraq, Kuwait and the UAE, together with the Saudis, had reduced official selling prices to make sales "more attractive".

By contrast, Reuters' OPEC surveys have shown Saudi production at around 8.25 million barrels in the past months and OPEC's own estimates have put Saudi output at 8.3 million.

The difference of 300,000 bpd is enough to cover nearly a fifth of the world's estimated incremental demand in 2011, which is expected to slow to a half of last year's heady pace.

Vi skal nok overleve forsyningen i denne omgang, dog har Rice angiveligt ret i, at priserne vil komme højt op dette år og det nærmere vil blive en overgang til sløv vækst, end OPEC der får prisen ned igen.

Kapaciteten og produktionen kan udvides, også i Irak og så de steder, der kræver en oliepris over 80 dollar per tønde for at være rentable.

Men det vil angiveligt hele tiden ske som reaktion frem for proaktivt.

Uanset hvad de siger, så har OPEC naturligvis en interesse i højere oliepriser.

Jokeren i det hele er Kina, der driver den stigende efterspørgsel efter olie som ingen anden.

Behovet steg over 15 pct. på årsbasis alene i november 2010.

I det hele taget vil landene uden for OECD etfor en vækst på omkring 2 mio. tønder dagligt i 2010. Kina står dog endnu kun for 10 pct. af verdens oliebehov. Landene uden for OECD står for 41-42 mio. tønder dagligt af verden omkring 90 mio. tønder dagligt behov, altså en vækstrate på omkring 5 pct.

Jo mere vækst, jo mere olieforbrug - der så igen sætter grænser væksten. Forbruget af olie er steget med 4 mio. tønder dagligt siden 2009 - dog efter at have fået et ordentlig hak ned af krisen.

Det sorte guld er stadigvæk guld, men endnu mere en sort bombe under verdensøkonomien.

Enormt interessant interview om olieprisens indflydelse på økonomien

Når Babelstårnet A og B er lige høje, er det for så vidt irrelevant, hvilket af dem, der vælter først.

Men nogle interessante betragtninger af Jeff Rubin omkring olieprisens indflydelse på inflationen, der så påvirkede daværende chef for den amerikanske centralbank, Alan Greenspans, rentepolitik, så renten røg op på over 5 pct. Hvilket så nede i dominorækken rev tæppet væk under subprime lånerne og de amerikanske banker eksponeret mod boligmarkedet.

Hans Budskab - Vi løber ikke tør for olie, vi løber tør for olie, vi har råd til. Verden kommer til at blive meget mindre, for transport bliver dyrere, når olien permanent ryger op.

Velfærd på nødpumpe

Topråb:

Vi har stadig vor lille beskedne andel af verdens sorte guld, blot ikke så længe endnu, selv om nye reserver findes løbende. Sidste år nettede det en pæn andel milliarder, omkring de 35 af slagsen, der faldt på et tørt sted i statskassen. 573 milliarder var statens udgifter i 2008, cirka.
Det var så 6,1 procent af de evigt lækkende statslige udgifter der blev reddet, eller som lettede skroget med oliepumper.

Men vor kære nye minister har i dag dårligt nyt. Allerede nu og frem til 2010 kan vi se frem til underskud på statens finansbalance. Det betyder velfærd på kredit, omend den sidste olie i velfærdsstatslig forstand nok lader vente på sig.

Men lad os nu bruge vores fantasi:

Vi går 40 år frem i tiden.

1. Vi har ikke længere olieindtægterne.

2. Befolkningstallet er vokset med mellem 500.000 og en million på grund af nyindvandring, EU, og visse unævnelige landegruppers langt mere effektive demografiske strategier - eller mere er skam også muligt, make no mistake. Hvilket kræver langt mere offentlig service og giver langt flere på overførselsindkomst.

3. På trods af "lidt - angiveligt lidt" tilbageholden af lønkrav, bedre vilkår for industrien og de små private virksomheder, er det ikke for alvor lykkedes at standse den udvikling, hvor virksomheder flytter udenlands for at få bedre vilkår.

4. Skatteprocenten og forholdene generelt - læs det unævnelige, efterhånden noget større mindretal - har betydet at ressourcerige borgere har forladt landet i større andele end tidligere set.

Dette er plausible muligheder, som blot er en fortsættelse af nuværende tendenser her i landet, eller tendenser vi kan se i andre lande.

Det kan ikke siges nok, eller kraftigt nok.

Det er nu, vi skal have styr på vort samfund!

Det er nu politikerne skal indse, at deres første og mest grundlæggende pligt, er at bevare et godt, rigt, retfærdigt, solvent, sikkert og stabilt Danmark.

Det er er nu eller aldrig, "vandet koger og verden venter ikke".

Politikere; find jeres lommeregner, realitetssans, fornuft, pragmatik og mod, nu!

Undskyld salmesangen og parafraseringerne, men det drejer sig om "at blive ved den jord som tjener os bedst".

Ellers for at sige det på jævnt dansk - Det er sgu nu, vi skal trække i arbejdstøjet.

Fornuftsvæsener i alle lande forener eder, og idioter - la´vær` med samme og hold lige lav profil et par årtier, mindst, tak.

Blandet news

Venstrefløjen, og alle diverse, som er i ekstase over at USAs nye præsident hedder Obama, er måske endnu ikke ramt af virkeligheden frontalt - det er også sjældent, det sker.
Men corporation Amerika, har en bestemt produktlinje, som der ikke bliver lavet det store om på, uanset hvem der er præsident.

To amerikanske krigsskibe er sendt tæt på Nordkorea, som på sin side truer med at genåbne en atomreaktor.

Årsagen er at Nordkorea vil affyre et langtrækkende missil, der kan nå så langt som til Alaska.

Flådens talsmand siger de er beredt på alt, og Hillary Clinton:

"Denne provokerende aktion - der er et brud på et FN-mandat - vil vi ikke bare se på i tavshed, og der vil blive betydelige konsekvenser

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

Den ene ekspert er optimistisk, den anden er pessimist. Optimisten regner med at det kan blive muligt med oliepriser på 10 dollar per tønde, hvilket lyder som ren ønske tænkning og er betinget af at dollaren mangedobler sin værdi.
Matthew R. Simmons, pessimisten har nok et bedre bud. Olieprisen vil ramme ikke et loft, men det tag som skygger for prischokket.
Jagten på nye oliekilder er blevet sparet væk, her under krisen.
Med peakoil et svært forudsigeligt sted i horisonten, er det kun godt, at der kommer nye spændende hybrider, og elbiler til.
Ikke at det er lige om hjørnet, men dyr olie er sikker, og det vil sikkert smitte af på interessen.

EPN

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så har FN vedtaget sin resolution som fordømmer ærekrænkelse af religion, som et brud på menneskerettighederne.
Tillykke med sejren til de ømskindede ensrettere af tankegangen, og lad os glæde os over, at den er frivillig at deltage i.

Men synd for religionskritikere i de religiokratier, der nu ikke længere bryder menneskerettighederne ved at fængsle kritikere af religion, men i stedet for håndhæver "menneskerettighederne".

Den vigtigste time at bruge i dit liv

Normalt stjæler jeg ikke fra andre blogs, eller bringer noget her, medmindre jeg har et eller andet relativt nyt at tilføje. Modspil og Fodnoter har allerede linket den, nu slutter jeg mig til flokken.
Men det her er for vigtigt, noget som alle burde stifte bekendtskab med. Nemlig hvad eksponentiel vækst betyder og i overført betydning, hvorfor recession ikke nødvendigvis er en katastrofe.

Jeg vil dog ikke presse denne her, til at være en understregning af at vækst-tanken generelt er dårlig. Men hvad angår befolkningsvækst og eksponentiel vækst i forbruget af ikke-fornybare ressourcer, så er vækst en umulighed.

Jeg kunne formulerede det konkret sådan her: vi har brug for vækst. Specielt i salget af kondomer og en stærk vækst indenfor bæredygtig energi og build-to-last produkter.

Men se videoen, se den endelig, lad dig ikke skræmme af varigheden på lidt over en time, det er en øjenåbner, man ikke skal misse:



Hvis du er utilfreds med lyden på ovenstående, findes videoen også i bedre lydkvalitet på YOU TUBE. Der er den delt op i flere små bidder.

Den sidste olie

For nogle år tilbage ville de mest pessimistiske havde spået, at olien ville ryge op omkring 80-100 dollars per tønde.
Fredag nåede den 117 dollar per tønde.
Det er godt nyt til alle CO2 angste personager - sagen har bare altid været, at vi ikke har ubegrænsede fossile brændstoffer, så der ligger en naturlig blokade på området.
Olieforbruget er steget kraftigt de sidste år og priserne er eksploderet:




Faktisk så meget at det er både godt og skidt for os. Det er jo godt for os da vi selv vi er netto eksportør. Det er skidt for os, fordi det afmatter den globale økonomi og styrker alle lavomkostnings lande.

Presset på olien bliver ikke mindre, da væksten i forbruget er så højt, at vi skal genopdage Saudiarabien cirka hvert andet år for at følge med væksten.
På et tidspunkt når den generelle olieproduktion også sit højdepunkt (Peakoil), derefter kan den kun falde.
Vi står med andre ord overfor en situation, hvor vi på den ene side får ekstremt høje oliepriser, som hæmmer økonomien. Men langt værre endnu, så kommer den dag hvor manglen på olien sætter de fysiske hjul helt i stå - olien vil simpelthen ikke være fysisk til rådighed uanset hvor meget man betaler!

Vi har med andre ord en ressourcebetinget global økonomisk regression på vej, som er praktisk talt uafvendelig.
Men det skaber grobund for en ny økonomisk opgang, båret af alternative energikilder og de lande som formår bedst at udvikle denne teknologi.

Men før vi kan nå dertil, skal vi holde op med at konsekvent snakke CO2 i kølvandet på begrebet olie.
Det mest væsentlige problem er ikke CO2 udslippet, men det forhold at olie snart er en mangelvare, hvis vi ikke får udviklet funktionelle alternativer.