Min Kommentar til en post på 180Grader.
Hvem siger den nuværende regering ikke har slået Anker J forlængst?
Offentlige udgifter (Samlet - Stat, kommuner, amter) i 1982 = 286,237 mia. kr. BNP i 1982 = 491,088 mia kr. = 58,29 pct. forbrug af BNP.
Offentlige udgifter i 2009 = 966,037 mia. kr. BNP i 2009 = 1.656,108 mia. kr. = 58,33 pct. forbrug af BNP.
Kilde: til BNP
At den nuværende regerings bruttogæld er højere i andel af BNP, har jeg tidligere skrevet om:
Forskellen er, at Anker J. skulle betale langt højere renter på statsgælden. Jeg tror bare ikke, at vi skal tage fejl af, at hvis den nuværende udvikling fortsætter, så kommer den dag også, hvor markedet sender renten på de danske statsobligation lodret op i vejret.
Nu har de fokus på Grækenland, Irland, Spanien, Portugal, Italien, selv Belgien, men vores tur kommer også og her er hvorfor:
Ømugældens vækst på under to år - fra 3 kvartal 2008 til 2 kvartal 2010 - er på 80 pct. , eller 341,6 mia. kr. til ---- 766,1 mia, kr.
Det er vist kun Hjorten, der tror, at det kan blive ved med at gå og klares med lidt nulvækst, der jo som bekendt ikke engang er nulvækst.
Danmarks Nettogæld er ganske vist kun op over 300 mia. kr., men den står til at vokse med over 100 mia. kr. i år. Ømugælden voksede over gennemsnittet for de sidste to år med 45 mia. kr. i det sidste kvartal, andet kvartal, man har offentliggjort.
Den danske nettogæld er stadigvæk relativt lav, målt mod fuldstændigt uholdbare niveauer i andre lande, men på katastrofal kurs - tilliden til dansk økonomi er væk om 3-4 år, hvis man ikke finder barberkniven frem.
Det nuværende renteniveau svarer til, at vi skal smide næsten 30 mia. kr. i renteudgifter, tænk, hvis markedet fordobler renten på et i øvrigt større lån til den tid, eller lad være for sindsroens skyld.
Dagens begivenheder på gældsfronten:
De offentlige udgifter, der er vokset næsten uafbrudt i 30 år, skal fastlåses - ikke kun i årene 2011-2014, sådan som VK-regeringen har besluttet med sin økonomiske genopretningsplan - men i yderligere seks år.
Sådan lyder et bemærkelsesværdigt udspil fra partiets finansordfører, Jacob Jensen, i dagbladet Børsen. Netop mandag fremlægger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) den seneste vurdering af dansk økonomi, Økonomisk Redegørelse.
Kilde:
Fint, det vil sige, at vi skal lade gælden vokse voldsomt fortsat, mens vi forsøger, med fed streg under forsøger, at holde de offentlige udgifter fra at vokse med fuld fart over hele feltet. Vi skal altså spilde penge på renter, der som sagt tangerer 30 mia. kr årligt nu, og fordoble vores renteudgifter, fordi man i finansministeriet venter på, at de stegte duer falder ned fra himlen.
Stat, amt og kommuner står samlet set til at nedlægge omkring 17.000 stillinger i 2011 som følge af VK-regeringens aktuelle planer om at få sat styr på den offentlige udgiftsvækst.
Regeringen vurderer, at 3000 offentlige medarbejdere kommer til at blive fyret i 2011. Arbejderbevægelsens erhvervsråd, at 17.000 offentlige stillinger vil forsvinde.
Jeg vil ikke give noget bud på, hvem der har ret, men hvis de offentlige udgifter skal forhindres i at vokse med 2 pct. svarer det til 19,32 mia. kr. og det svarer til over 50.000 medarbejdere til mellemløn cirka, der i det tilfælde de bliver fyret, stadigvæk koster statskassen penge i overførselsindkomst og mistede skatte og momsindtægter- I det hele taget usikkerheden omkring offentlige stillinger - der bliver uundgåelig under alle omstændigheder - kommer i sig selv til at koste manglende forbrug. Det er sikker derfor, at man ikke tør spare hårdt, heller ikke efter næste valg. Men det er kortsigtet - et marked der mister tilliden til dansk økonomi og kræver det dobbelte i rente, kommer til at ramme mere end dobbelt så hårdt, og det kan næppe gøre det, såvel som 60 mia. kr. i renteudgifter er noget mere, end vi kommer til at miste ved at rundbarbere de offentlige udgifter.
De offentlige medarbejdere er allerede i høj grad nervøse, det kunne løses ved at rulle halvdelen af de lønstigninger tilbage, de har fået de sidste to år, nemlig 5 pct. ud af 10 pct. og skære alle de overflødige stillinger væk hurtigt, så vi kan renset luften og lettet gælden og slippe for markedets hårde dom om nogle år.
Ellers trækker usikkerheden bare i langdrag, så vi får dobbeltskade, stigende gæld med stigende renter og en bange offentlig sektor, hvor medarbejderne ikke ved om de er købt eller solgt i mange år frem og holder igen på forbruget.
Hjort har da rykket sig lidt og økonomerne er glædeligt overraskede, indtil virkeligheden har bundfældet sig, for jeg tvivler på de holder optimismen oppe på den lange bane:
"Derfor er det afgørende, at troværdigheden om den økonomiske politik bevares. Opstår der mistillid til den økonomiske politik, kan det meget hurtigt lede til højere renter til skade for danske familier og for investeringer, vækst og beskæftigelse”, siger finansministeren.
Gældsvæksten er bare fortsat oppe i det blodrøde felt, og før den bevæger sig den anden vej, nemlig afdrages, så ser jeg ingen grund til at glæde mig, selv om Hjorten har fanget et vink med en vognstang til for eksempel Belgien.
Som jeg har været inde på tidligere, er forskellen mellem de offentlige skatte- og moms- afgiftindtægter og offentlige udgifter, et minus oppe omkring 200 mia. kr., der endnu ikke har slået igennem, fordi man henter på gyngerne og opsparingskontoen, hvad vi har mistet på karrusellen. Oliepengene forsvinder for tiden og over de næste år i tocifret mia. størrelse.
Den korte af den lange er, at statens udgifter er steget med 10 pct. på to år, hvor dens indtægter er faldet med 4,5 pct. Det er en trecifret forskel i mia.
Venstrefløjen spiller samme gamle plade, de ufinansierede skattelettelser er skyld i alt ondt. Det er altså i deres øjne kun det offentlige, der formår at bruge penge, så det sætter gang i hjulene og giver momsindtægter.
Dels er de stort set finansieret. Dels har denne regering indført afgifter og fjernet fradrag, der trækker den anden vej. Skatte og afgiftstrykket er enormt fortsat.
