Økonomisk katastrofekurs - Je accusé

Danskerne har mistet tiltroen til en forbedret økonomi i familierne.

Det viser de seneste tal for forbrugertilliden, som ifølge en måling fra Danmarks Statistik faldt fra 2,3 i september til blot 0,6 i oktober.

Kilde: EPN

(Kan vi ikke slå Portugal i fodbold, må vi jo slå dem i gæld - forklaring følger: Alt starter med at undervurdere et problem og intet gøre, det er hvad regeringen stort set gør, og denne historik har regeringen allerede med boligboblen og vil angiveligt følge samme trend med hensyn til statsgælden)

»Havde man undgået overophedningen, ville krisen have været mindre alvorlig – måske to tredjedele af, hvad den er nu«, siger cheføkonom Helge Pedersen fra Nordea til Politiken og tilføjer:

»Og regeringen har i vid udstrækning haft kontrol over faktorerne, der skabte boblen«

Kilde: Politiken

Bankerne fraskriver sig ansvar, regeringen gør det samme, boligejerne med.

Det private forbrug står for 50 pct. af BNP. Det vil blive presset på flere fronter, nemlig blandt andet de dyre boliglån med høje renter - Har du et boliglån på beskedne 2 mio. kr. skal du trods alt slippe 80.000 kr. årligt i renter med 30 års realkreditlån til selv historisk lav fast 4 pct. rente og 120.000 kr. årligt når du har boliggæld på 3 mio. kr.
Kører du rentetilpasningslån slipper du med omkring 30.000 årligt i renter for et lån på 2 mio. kr., men renten vil stige på et tidspunkt.

Har du købt ejerlejlighed, mens prisen per kvadratmeter var oppe på 34.000 kr. i hovedstadsområdet, har du købt en 80 kvm. bolig til over 2,7 mio. kr. ud fra gennemsnitsprisen. Ergo din udgift til renter vil være være et gennemsnit på 40.000 kr. årligt på rentetilpasningslån, eller over 100.000 kr. årligt på et realkreditlån til 4 pct. Forudsat du fortsat skylder de fulde 2,7 mio. kr.
Skal du sælge boligen vil du få omkring 24.000 kr per kvadratmeter, eller lidt over 1,9 mio. kr. det vil sige, at du forlader boligen med tab på 800.000, eller hvis du skal refinansiere et dyrt lån, kan du nu kun refinansiere 80 pct. af 1,9 mio. kr, hvor du tidligere kunne med 80 pct. af 2,7 mio. kr., hvilket betyder, at 400.000 kr. skal lånes andetsteds under andre lånebetingelser.

Og renteudgifterne vil ende i bankerne og realkreditinstitutter, men hvad vil de blive brugt på? I første omgang til livrem og seler i form af solvensprocenter langt over over de strammede krav.
Derudover er der muligheder inden for opkøb, som bankerne nok gerne vil kigge på.

For at gøre en lang historie kort, tror jeg ikke at bankernes stigende kapital vil kunne hamle op med, hvis en familie havde 4000-8000 kr. mere til forbrug om måneden alt efter pris på bolig, når vi taler om gang i samfundsøkonomien på den korte bane og over de kommende år.
På længere sigt vil bankerne naturligvis have voksende lånekapital, hvilket kan føre til lempelse af renten, lempeligere vilkår for lån og konkurrence om de låneglade kunder. Hvilket så også giver endnu en muligheden for en ny krise baseret på investeringer for lånte penge, der går helt galt på den ene eller anden måde inden for, bolig, værdipapirer, boblende markedsegmenter alá IT branchen. Med en endnu større andel af samfundets kapital baseret på lån i øvrigt.

På landsplan er kvadratmeterprisen for ejerlejligheder faldet fra lidt over 27.000 kr. til lidt over 21.000 kr. De som købte på toppen er kun de personer som købte under cirka 9 måneder fra 2005-2006, men generelt har alle som købte mellem 2005 og 2008 købt med større eller mindre tab.

For huse er prisen faldet fra indeks 105 til omkring indeks 90, til gengæld holdt prisen sig groft regnet på toppen i to år fra 2006 til 2008. Husene er faldet til cirka 85 pct. af værdien. hvilket for et hus til 3 mio. kr. svarer til et fald ned til under 2,6 mio. kr.

Her ligger en stærkt undervurderet bombe under dansk økonomi.

For at opsummere:

1. Jo højere en boligpris er, jo flere penge skal der smides i renter og jo højere afdrag skal der til for at reducere gælden blot til et niveau, hvor boligen kan sælges igen og selv om boligen kan sælges til over denne værdi, så er det jo ens bolig man ikke bare forlader og renteudgifterne er stadigvæk høje, selv om man ikke købte helt på toppen af boligboblen.


2. Truslen om rentestigninger og udsigten til at det afdragsfrie lån udløber, vil delvist tvinge, delvist anspore flere husholdninger til at putte flere penge i boliglånet og holde igen på forbruget. Både de som har rentetilpasningslån og afdragsfrie lån ved, at festen ender.

3. Omlægningen af lån til 80 pct. af ejendomsværdien - eventuelt til højere med fast rente, har tvunget personer, som har købt bolig på toppen eller nær den, til at sluge langt flere udgifter løbende frem.

4. Skilsmisser indtræffer, hvilket kan tvinge flere familier fra et hus med stor gæld.

5. Selv om boligpriserne er faldet igen, er de stadigvæk så høje, at nye børnefamilier, der ønsker et hus kommer til at sidde langt mere presset, end en tilsvarende børnefamilie gjorde for eksempel før 1998, hvor prisen var det halve på et hus og renten kun 1,5 gange så høj omkring 6 pct.. Det er dog ikke tilfældet, hvis man har sikret sig et hus på bunden i 2009 til et fastforrentet kreditlån på omkring 4 pct. Så tilsvarer med inflationen indregnet ens udgifter til bolig nogenlunde dem man så før boligboblen. Men med de stigende boligpriser fremadrettet fra 2009, eller alene stigende renter er denne mulighed passé.

Det er mange penge, der ryger ud af kredsløbet, når der også skal bruges mange penge på at afdrage på boliglånet. Her har cirka halvdelen valgt afdragsfrie lån og 20 pct. af de som tog afdragsfrie lån tilbage for nogle år på boligpristoppen i København og omegn har slet ikke råd til at betale afdragene, og de sidder i en bolig, der har lavere værdi, end da de købte den. Det svarer til cirka 10 pct. af køberne dengang. De øvrige får langt mindre luft i økonomien, her taler vi angiveligt om over 400.000 på sigt af teknisk insolvente boligejere. Alle som køber bolig i dag køber fortsat til en høj pris - en pris på omkring 100 pct over, hvad den var i halvfemserne, dog med pæne lønstigninger i bagagen gennem halvfemserne og korrigeret for inflation taler vi kun cirka 50 pct. stigning i boligpriserne - altså fra halvfemserne til i dag.

På landsplan vurderes det ifølge seneste vurdering, at 320.000 personer er teknisk insolvente, det vil sige har lånt mere i boligen, end de kan få for den. (I 2008 vurderede man det var 50.000 - 120.000 i 2009 - 150.000 foråret 2010). Antallet kan fortsat stige.
40 pct. af disse er har enten afdragsfrie lån eller flekslån og risikerer at blive ramt dobbelt hårdt.
Andelen af 18-35 årige som teknisk insolvente er på 40 pct. På trods af at de kun udgør 18 pct. af de samlede boligejer. Her taler vi om personer som enten må udsætte børnefødsler, eller i det tilfælde de allerede har børnene, eller vil have dem, må stramme livremmen virkeligt ind. Børnefamilier udgør de potentielt største forbrugere, hvor de som høstede afkastet af bolistigningerne angiveligt allerede har købt deres motorcykel, nye bil, rejst verden rundt og sparet op til en hyggelig alderdom.
De som står med faldende boligværdi vil ikke være i stand til at få forlænget deres afdragsfri lån, da lånet skal refinansieres til 80 pct. af ejendomsværdien. Det vil sige at faldet i værdien skal finansieres ved et lån ved siden af. Igen det med at kun 80 pct. af ejendomsværdien kan lånes på de vilkår i rentetilpasnings/kreditlån.

Det samlede billede her er komplekst, men kan man fatte en brøkdel af det, vil man også kunne se, at det ikke tegner godt for den økonomiske fremtid.

Hertil kommer frygten for fyringer, den har historisk været halv så stor i det offentlige som i det private. Det ændrede sig for nyligt og med god grund. Det offentlige budget er i et kæmpeminus, der kun kan rettes op af urealistisk høj vækst, skattestigninger på over 10 pct., eller en spare/fyringsrunde, der får Schlüters til at virke som det rene vand. Så længe intet af dette sker, så vil den danske offentlige gæld vokse.

Skatte- afgiftsindtægterne i det offentlige lå i 2009 korrigeret for en enkelt ekstra indtægt fra SP på 785 mia. kr. efter et fald på 4,5 pct. På udgiftssiden var de offentlige udgifter var vokset til 971,9 mia. kr. - vækst på 12 pct. fra 863,6 siden 2007 Det vil sige, at der ligger et potentielt underskud i det offentlige i størrelsesordenen næsten 200 mia. kr. (hvor en del er dækket midlertidigt af opsparede offentlige kr. - læs mere her) Det vil regeringen klare med nedskæringer for omkring 10 mia. kr og nulvækst og så ellers håbe og bede til, at væksten klarer resten.

Det kommer ikke til at ske. Renten kan også stige for danske statsobligationer, hvor regeringen forventer 27 mia. i renteudgifter i 2011. At gælden vokser bliver der trods alt ikke langt skjul på, jeg tror omvendt ikke, at det vil lykkes at holde nettogældsvæksten så lav, som regeringen i ovenlinkede budgetredegørelse forventer:

I lyset af de forventede nettokasseunderskud i 2010 og 2011 skønnes statsgælden at stige fra 301½ mia. kr. ultimo 2009 til 473 mia. kr. ultimo 2011 svarende til en stigning på knap 86 mia. kr. pr. år i gennemsnit. Statsgælden skønnes dermed at stige fra godt 18 pct. af BNP i 2009 til 26½ pct. af BNP i 2011, dvs. 8¼ pct.-enheder.

Den mest sandsynlige løsning bliver et blodbad på offentlige udgifter inklusive massive fyringer, med små afgiftsstigninger som supplement her og der. Den usikkerhed skal nok få befolkningen til at holde på pengene, samt iøvrigt gøre yderligere indhug i deres budget - direkte - hos dem som bliver fyret. Kvantitativt taler om vi om langt over 10 pct. nedskæring, enten i antal eller ud fra lønsum før det batter.
Altså drivkraften i BNP-væksten med 50 pct. effekt - det private forbrug - og det offentlige forbrug, der står for endnu en stor andel, vil være presset fremadrettet, eller køre videre på lånte penge, hvilket præcis skabte vores nuværende problemer.

Jeg forstår godt argumentet, med at tale problemerne ned for at ikke jage forbrugeren skræk i livet. Men omvendt er realiteterne, at økonomien kører af helvede til, og der skal dramatiske indgreb til. Tager vi de nødvendige nedskæringer i et hug, kan vi også komme videre. Som det er nu lader sikrer vi os lav vækst i det næste årti, ved at trække pinen ud bliver den ikke mindre, men vil plage os i lang tid frem.

Det nytter ikke at sammenligne os med andre lande, alá vi lider kun af et svagt hjerte, hvor de andre har en klar diagnose med aggressiv kræft. Bomben er stor under den samlede økonomi - også større, end den umiddelbart ser ud til at være.

Når kommuner og regioner har brugt opsparingen er valget nedskæringer eller nye lån. Når der bliver fyret og truslen om fyringer huseres, så kommer det til at gå ud over statens nettogæld, der selv om den kun er omkring 20 pct. af BNP, så står gælden til at vokse med omkring 4-5 pct.point årligt.

(Det samlede offentlige underskud tegner sig i omegnen af 10 pct. af BNP, men det er så vidt jeg har forstået, statens gæld og budget, der bruges som måleinstrument af EU som ØMU gælden og det fulde underskud vil ikke ramme statens budget. Det vil dog blive ramt, da kommuner og regioner er nødt til at fyre og staten hermed får staten flere udgifter og færre indtægter)

Bruttogælden eller ØMU gælden er på over 42 pct. Den vil vokse, fordi staten vil miste yderligere indtægter og skal forsørge yderligere personer, der i dag er ansat i og betales af kommunerne, såvel som en fuldt forventelig nedgang i forbruget vil skære yderligere indtægter væk - detailsalget i Danmark er ikke vokset siden 2004, altså med inflationen er det faldet. Danskerne har med lav rente, skattelettelser, en langt bedre mulighed for forbrug, på papiret, i 2010 end i fremtiden. Luften i privatforbruget bliver mindre de kommende år.
Derfor kan staten hurtigt ende med et årligt voksende underskud målt i BNP i stedet for et faldende.
Mon ikke både den nuværende regering og den kommende arrogant vil afvise løftede pegefingre fra EU og OECD? For dansk økonomi ligger jo i den pæne ende af EU! Det foreskriver historikken også er tilfældet. EU skal gennem en traktatforandring for at kunne sætte kraftigt ind over for den slags budgetforbrydelser.

Den store tilbageholdenhed med nedskæringer - reelt kun på 10 mia. eller under en tiende del af hvad de offentlige udgifter voksede med mellem 2007-2009 - kan selvfølgelig skyldes, at man vil se tiden an og komme ind i næste valgperiode, for nedskæringer koster stemmer. Personligt hælder jeg til, at regeringen ikke kan se truslen mod den danske økonomi, og heller ikke tør se den i øjnene.
Man overså trods alt boligboblen og lukkede øjnene hele vejen, det kan man vel i så fald gøre endnu en gang, det er langt fra utænkeligt.
Vi har langt til den gældssætning de øvrige EU-lande plages af, men med den nuværende regering og specielt kommende S og SF regering, kan vi sagtens nå at overhale hele hovedfeltet i EU inden om i gældsætning på 5-8 år. Inklusive et land som Portugal. For modsat os gør de noget ved deres underskud.

Bonus dokumentation af boligboblens historik og belysningen af dens effekt:

(Vilkårlig rækkefølge)

Afdragsfrie lån og rentetilpasningslån giver her og nu, og ikke varigt, utroligt meget luft i privatøkonomien, dog afspejles dette ikke i forbruget, angiveligt fordi flertallet ved at regningen falder senere.

Finanstilsynet advarer tilbage i 2006 om boligboblen.

Timingen af afdragsfrie lån kunne ikke være værre. Ansvaret deles af både boligkøbere, ejendomsmæglere, bankrådgivere og politikere.

DF opfordrede til justering af reglerne et par år efter vedtagelsen i 2003 .

Danmark - Mest forgældede land i den vestlige verden.

Lav rente kan blæse mere luft i boligboblen- vismændene 2010. ( Hver anden dansker forventer igen stigende boligpriser, hvilket lægger disciplinen i hænderne på boligrådgiverne.)

Socialdemokratiet trækker sig fra et indgreb mod afdragsfrie lån i 2008, med ellers S, SF, Enhedslisten og DF som potentielle deltagere i et flertal. Socialdemokratiet var også med til at vedtage lånene i 2003.

EU regler stadig under udarbejdelse kan rive tæppet væk under dansk boligfinansiering.

Festen er afholdt med stigning i boligpriserne på tæt ved 200 pct. mellem 1992 og 2006. Pengene er for det meste brugt, og regningen venter de kommende boligejere og de som købte bolig fra 2005 og frem i større eller mindre omfang.

Foråret 2007 - økonomer forudser boligmarkedet falder sammen med 25 pct.

Lene Espersen fraskriver sig ansvaret og pålægger andre det oktober 2008:

Erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) mener, at de afdragsfrie lån bliver brugt i overensstemmelse med de oprindelige intentioner og ser ikke noget behov for et indgreb.

»Jeg har ikke grund til at tvivle på, at de danske realkreditinstitutter ikke har været deres rådgivningsansvar bevidst«, skriver hun i en kommentar.

2006 OECD advarer - afvises af selv Jens Lunde. Året før havde OECD også afvist problemet.

Foråret 2007 Nils Bernstein afviser boligboble.