AE rådet: dansk økonomi har det slet ikke så skidt

Underskuddet på de offentlige finanser bliver 30 mia. kr. mindre end frygtet, viser beregninger fra økonomerne i fagbevægelsens økonomiske tænketank, AE, skriver dagbladet Børsen.

Kilde: Børsen

Jeg skrev tilbage i august denne post:

Top fem årsager til at regeringens finanslov batter som en skrædder i helvede

Det er vist på tide med en lille opdatering af denne.

De offentlige udgifter er steget med 108 mia. kr. (12 pct. vækst) mellem 2007 og 2009, hvor regeringens nulvækst politik kommer til.

Dertil kommer, at skatteindtægterne, skat, moms, afgifter - det hele - er faldet med 55 mia. kr. til omkring 800 mia. kr., hvor de samlede offentlige udgifter er på omkring 1000 mia. kr.

Oven i er den offentlige nettoformue reduceret med 26 mia. kr. i andet kvartal af 2010, og står til at forsvinde i år, altså det løbende underskud dækkes midlertidigt af opsparede penge i et omfang, der svarer til 100 mia. på årlig basis.

Ovenstående dækket tidligere her:

Vi taler altså om et truende underskud på den offentlige balance på omkring 150-250 mio. kr. ( alt efter forbedring eller forværing fremadrettet) , der skal hentes ind ved vækst. Groft sagt, hvis det underskud skulle reduceres til under 66 mia. kr. næste år., eller have en jordisk chance for det. Så skal skatten enten stige med 10 pct. eller væksten i indtægterne være på over 10 pct.
Alene de 12 pct. stigning i offentlige udgifter kræver, at dansk økonomi, som står til at vende tilbage til 2007 niveau i 2013, skal vokse over 10 pct. oven i 2007 niveauet under forudsætning af, at det oven i købet sker på en måde, der giver 10 pct. ekstra indtægter til staten.

Det kommer ikke til at ske foreløbigt, det burde være klart, såvel som at hæve skatterne med 10 pct. heller ikke er populært.

Den mest sandsynlige løsningsmodel bliver virkeligt massive fyringer i det offentlige, hvilket betyder at staten kommer til at miste yderligere skatteindtægter og påføres udgifter til flere arbejdsløse. Det i et omfang, at det skaber usikkerhed og lav vækst.

Nej, regeringen overdriver bestemt ikke problemet! Det er helt omvendt.

Derudover er der to fremadrettede bomber, der ligger under dansk økonomi, der kan tilføjes.

Nettoindvandringen har de sidste tre år været på næsten 25.000 årligt, hvilket skaber et akut problem, med flere der skal forsørges. Der skal angiveligt nok være en del af dem, der får arbejde, men selv i det tilfælde forringer de chancen for at få en eksisterende dansker ud af arbejdsløshedskøen, det kan altså kun udelukkende betyde yderligere udgifter og dermed et yderligere pres på de offentlige udgifter.

Dertil kommer, at boligejere, der har købt bolig mellem 2005 og 2008, alt efter type, altså købt på toppen, står til at skulle betale højere renter, for en bolig de ikke kan sælge uden tab.
I det hele taget bindes utroligt mange penge på afbetaling og rentebetaling af boliglån. Lånebeløbet er angiveligt fordoblet i den periode, altså de penge som skal smides i boliglån og renter, og man kan ikke få de penge igen via salg, men må forlade boligen med gæld.

Hertil kommer de afdragsfrie lån, som der blev strøet med på netop det tidspunkt, hvilket jeg har skrevet om i mange tidligere poster.

Specielt ejerlejligheder er faldet i værdi:




Men det øvrige boligmarked har også fået et hak nedad:



Når renten stiger, vil presset på boligpriserne sende dem nedad igen.

Der blev solgt 158.000 boliger i 2005 og 100.000 i 2008, vi taler altså om flere hundredtusinde personer, eller en væsentlig del af specielt familier med små børn, der er de største potentielle forbrugere. Vi taler også om skilsmissepotentiale, hvor ingen af de to parter hår råd til at sidde alene i boligen. Om det så vil øge eller nedsætte skilsmisserne er et åbent spørgsmål.

Hvis renten på rentetilpasningslån stiger til det niveau, der har været gennemsnittet siden rentetilpasningslånenes fødsel i 1997, så vil en boligejer med et afdragsfrit rentetilpasningslån få reduceret sit disponible beløb om måneden med op til 20%, alt efter hvor i landet man bor. Selv mindre stigninger i renten vil reducere det månedlige rådighedsbeløb, så selv om renten ikke ventes at stige markant i en overskuelig periode, så er det væsentligt at have disse konsekvenser med i sine overvejelser inden valg af lån.

Kilde: Nykredit

Det er hvad der venter disse mennesker, der ikke får omlagt deres lån nu til et fastforrentet med højere rente, der lige nu og ikke varigt er historisk lav på 4 pct. Rentetilpasningslån er nede omkring 1,5 pct.

Det kommer ikke med det samme, men det kommer, når inflationen stiger. Kommer inflationen ikke har vi omvendt svært ved at forlade recessionen.

Udlån til lav rente fra centralbankernes side finansierer ofte sig selv med udstedelse af statsobligationer, da de færreste vil skyde indlån ind i en centralbank til 0,25 pct. i rente - den nuværende. Wiki.