Når jeg ser et rødt lam bræge

Carsten Jensen er ude med riven igen. De selvgode og i egen opfattelse højmoralske danskere har skudt forbi, siger det selvgode orakel, der mener at tilhøre en forstandig elite med den rette moralske indstilling til verden:

- Det er en fælles skandinavisk arv, at vi betragter os som moralske supermagter. At vi ikke sætter spørgsmålstegn ved vores egen godhed.

Det er bare ikke nogen fælles skandinavisk arv. Begrebet er en opfindelse af en selvgod elite i Sverige - selvmål Carsten. Det har intet med den opfattelse danskerne har af sig selv.
Det vi mener, og det som er velunderbygget af virkeligheden, er at vi har et nogenlunde demokratisk samfund. Et relativt set meget retfærdigt og velfungerende samfund som flertallet støtter. Hvor vi for noget tid siden også havde tillid til hinanden.
Denne tillid er efterhånden undergravet, af medier som man ikke kan tillid til. Af politikere som man heller ikke kan have tillid til. I det hele taget en elite af bedrevidende humanister, som har svækket selve fundamentet for samfundets sammenhængskraft med flere tiltag rettet mod opdragelse, familieliv, undervisning, kultur, samt belastet den danske økonomi med en stor indvandring, stik i mod folkets vilje.

Nej, nærmere end være selvgode og tro vi er moralske, ved vi, at det gode samfund vi havde hviler på nogle bestemte forudsætninger, som det ikke kræver meget for at tilte. Og når de ryger, så ryger tilliden, så ryger viljen til at betale skat. Så ryger det godes forudsætning. Og mennesket bliver i stigende grad et væsen der først og fremmest tænker på sig selv og sine nærmeste. Mennesket er et flokdyr, som samler sig med dem de ligner.

Det fleste mennesker ved godt, at det gode er noget kultiveret og næret, som kræver de helt rigtige forudsætninger. Og det er en erkendelse af, at det går galt, bliver blodigt, at folket vender ryggen til elitens selvgode, skinhellige, farisæiske, idiotiske eksperimenter, såsom indvandring og EU og den elitære foragt og udemokratiske magt de ligger for dagen i samme øjemed.

Derfor er de krige, vi nu pludselig bliver involveret i også det godes krig mod det onde. Og den forestilling om det demokrati vi kan opbygge, eller er ved at opbygge, i Afghanistan, er så naiv, at den befinder sig i tusmørkezonen mellem forbrydelse og dumhed.

Et manikæisk syn præger om nogen eliten, hvor DF er det onde, og de selv er det gode.
Danskerne generelt er nok godt klar over at virkeligheden er noget mere broget.

Og hvad angår Afghanistan, så er det nok de færreste, der tror på demokrati. Jensen forveksler nok igen en ideologi-idiotisk neokonservativ elites forestillinger med folkets.
Til gengæld bekæmper vi noget som er det helt modsatte af demokrati og frihed, nemlig Taleban. Den mest totalitære ideologiske gruppe i live på jorden i dag.
Og Afghanistan kan forandres til det noget bedre. Det kræver dog at vi bliver der i generationer, og at vi anvender mindre dialog og mere magt.
Kvinderne skal frigøres, undervises, Taleban skal tvinges helt ned under jorden og ikke have overflade magt i nogle områder. Radikal islam forbydes.

- Hvordan kan det være, at det kun er indvandrerne der skal opdrages?

1. Det er dem som har indvandret og skal tilpasse sig det land, de er kommet til.

2. Det er dem som har en lav tilknytning til arbejdsmarkedet, laver kriminalitet og opfører sig krævende, skaber besvær - hvorfor reagerer vi netop på muslimer og ikke vietnamneserne, sydamerikanerne, inderne, kineserne osv?
Hvis de opførte sig pænt og passede sit, ville de slet ikke være i fokus. Hvis politikerne havde tænkt sig om, og ikke startet en masseindvandring på et tidspunkt med stor arbejdsløshed, men i stedet et tidspunkt hvor vi faktisk manglede arbejdskraft, havde vi også været i stand til at se fornuften i det hele.

Den danske yndlingsfantasi er f.eks., at der ikke er ytringsfrihed i Sverige.

Det er der heller ikke, hvad angår indvandring. At få trykket noget i aviserne som er kritisk angående indvandring er meget svært, og det skydes straks ned som racistisk. Et parti som SD er gentagne gange udelukket fra medierne. Deres medlemmer bliver forfulgt voldeligt uden at nyde beskyttelse, eller at det overhovedet beklages. De er så nær frit jaget vildt, som man kan være i et samfund som nominelt kalder sig frit.

Der består debatten ikke af primalskrig, hvor de inderste følelser kommer ud i et frustreret hyl, når man vælter ud af bodega-erne og brækker sig ud over debatspalterne.

Når politikerne ikke gider at lytte til folket, og beslutter hen over hovedet på et flertal, så bliver folk vrede, det burde for så vidt være forståeligt nok.
At Carsten Jensen er en farisæisk idiot, der lukker det værste hadefulde og foragtprægede ævl ud fra tid til anden, gør ikke hans sag bedre. Han er jo heller ikke fuld, når han gør det.

Jeg mener, at der er en meget større rummelighed og et meget mere velfungerende demokrati i Sverige end der er i Dan-mark.

Det er dog en bizar definition af demokrati, at en elite påtvinger en befolkning en politik, de reelt ikke ønsker.
Et demokrati er per definition kun så vellykket som en regering lytter til folket og varetager landets interesser på en langsigtet måde.
Når politikere gambler med et lands fremtid, på en måde som ikke kan ombestemmes, eller omgøres - laves om af andre politikere. Så er det groft uansvarligt og meget udemokratisk.

- Vi skal igen turde åbne op og finde tilbage til den ånd der en gang styrede Danmark. Det gælder nemlig om, at rette blikket mod fremtiden og ikke tænke så meget over vores rødder og hvor vi kommer fra og vores forbandede identitet.

Det er noget uklart, hvad han mener med sådanne abstraktioner.
Men skulle jeg komme med et gæt; så drejer det sig nok om at finde tilbage til 1968 ånden og 1983 ånden, med åbne arme og grænser i naivitetens og drømmenes hellige og allermest skinhellige navn.
Men ikke identitet, værdier, personligt ansvar som betinger tillid, og slet ikke det samfund vi havde før de røde bukke og de bagstræberiske islamreligiøse, fik deres indflydelse på vores samfund til mere skade end gavn.

Når man ligger som man har redt

Går du tilbage i tiden har opbakningen til den danske flygtninge politik aldrig nogensinde været der, i hvert fald ikke efter indførelsen af de facto flygtninges ret til asyl og familiesammenføringsretten i 1983.

Den eneste forskel på dengang og i dag, er at man betragter spørgsmålet som langt mere vigtigt. Det som en naturlig konsekvens af udviklingen. Med flere og flere indvandrere i Danmark, vil dette blive et topspørgsmål, om ikke selve topspørgsmålet i dansk politik.

Det er simpel årsag og konsekvens og det sammen med problemerne - de spørgsmål der rejses - kan ikke snakkes væk.

Så modsat hvad mange tror, har indvandringspolitikken været en elitær trods af flertallet. En trods der i øvrigt har været karaktiseret af racismeanklager, dæmonisering af almindelige danskere og anklager om svinehundementalitet osv.
En permanent anklage af et flertals - fra elitært hold formodede - nedrige pøbelvælde og egoisme. En anklage der er en hån mod et dansk folk, som bekymrer sig mere for de svage i samfundet, end deres egen skæbne.

Find selv flere gode eksempler her, samt på Nomos hjemmeside - Antenora. På magtens visionsløse arrogance.

Dette er et demokratisk svigt af format, samtidigt med at det kun har gjort ondt værre. Du kan da ikke ændre en befolknings holdning, ved at ikke gøre noget som helst ved de kritikpunkter, de med rette har.

Det er næsten for mildt dømt. Det er så udemokratisk som noget kan være. Demokrati er ikke, hvad man kan slippe af med, når man har magten. Demokrati er evnen til at lytte til og respektere andres holdninger og lede forsigtigt til fordel for befolkning, nærmere end at bedrive et hasardspil med et lands fremtid.

Det er ikke med rette disse ledere kan kalde sig demokratiske, og oplyste har de heller aldrig været, de har om nogen lagt avnerne i ilden, handlet diktatorisk, formynderisk og mod bedre vidende.

Det skyldes dog næppe en kritik af indvandring i sig selv, når befolkningen har været i mod. Men nærmere dens omfang og den udnyttelse af godheden, som visse indvandrergrupper har kvittereret ved at blive kriminelle, samt en gruppe særdeles bevidste om deres sociale rettigheder, og i øvrigt det faktum, at det da var en velkendt hemmelighed, at mange f.eks libanesere ikke var mere forfulgte, end at de dengang og i dag rejser hjem.

Faktisk er der ikke mere svinehund og egoisme i befolkningen, end at holdningen til flygtninge som er personligt forfulgte er klar nok, at dem skal vi tage i mod vores andel af.

Problemet er de facto flygtningene og familiesammenføringerne. De kommer ikke nødvendigvis fra et land, hvor de risikerer forfølgelse eller død. Og forsøg på at snyde sig ind med falske papirer, eller "mistede" papirer gør ikke sagen bedre.

At forvente opbakning til, at alle som kalder sig flygtninge, skal vi lade tvivlen komme til gode og lade 20.000 - 30.000 - 40.000 tusinde flygtninge med familier komme ind årligt, med de konsekvenser det har for landets fremtid, for den sociale sammenhæng, muligheden for at få arbejde, finde bolig, for kriminalitetsniveauet, er en absurd forventning, der nærmere end at skyldes dumhed hos befolkningen, skyldes dumhed og manglende forståelse for konsekvenserne hos de politikere som støtter en liberal indvandringspolitik.

Det er simpel logik, at vi ikke kan løse verdens problemer med at indføre næsten ubegrænset ret til flygtningestatus på første klasse.
Det er for dyrt og løser ingen problemer.
Og uden at evne til at ty til fine ord og forklaringer, har befolkningen instinktivt fattet denne logik.

De facto flygtninge med familiesammenførte er der langt flere af, end vi overhovedet realistisk set kan kapere.

Modsat at være dumme eller egoistiske svinehunde, har flertallet af befolkningen blot indset dette, allerede i firserne.
De har indset dette i store flertal, man har forvekslet og blandet med rabiate, vrede stemmer som er et mindretal, der ikke formår at omsætte deres modvilje til en konstruktiv kritik.

Folkets mening har der aldrig været tvivl om, og vi taler flertallet - ikke skingre og vrede stemmer blandt fåtallet.
Og selv når en sober kritik har været formuleret, er det blevet skudt ned som racisme, det som er værre eller næsten lige så negativt.

Politikerne ligger som de har redt.

Flygtningene ligger som de har redt - uden de problemer de har disket op med, og de problemer som de ikke kunne undgå at diske op med, qua en hovedløs indvandringspolitik uden forståelse for de langsigtede konsekvenser, eller tilrådigheden af arbejdspladser, ville modstanden ikke være der.

Derfor kan det ikke komme som en overraskelse, at befolkningen er i mod at give irakerne asyl.

De ved, det er skruen uden ende. De ved, at det ikke er gratis. De ved, hvilke problemer tidligere indvandrere fra muslimske lande har disket op med.
At det er fåtallet, som giver de problemer, forandrer ikke noget, problemer er problemer, uanset om det er et mindretal eller flertal som skaber dem.

Under alle omstændigheder har vi ikke arbejde til 20.000 - 30.000 - 40.000 nye flygtninge, indvandrere, familiesammenførte om året.
Det ved befolkningen godt, og uanset hvor godt det artikuleres, eller hvor mange meningsmålinger der kommer frem, hænger store dele af eliten fast i samme dæmonisering, samme visionsløshed, samme formynderiske tone.

Vi ligger alle som vi har redt. Politikerne, befolkningen, indvandrerne.

Befolkningen har ikke vægtet problemet i forhold til dets tyngde - men de er heller ikke blevet hjulpet med oplysning og fakta, eller muligheden for indflydelse uden om et parti, de ikke nødvendigvis er generelt enige med.

Eliten har benægtet problemet og dets omfang, så vidt muligt.

Indvandrerne fra muslimske lande har ikke selv taget ansvar og været gode ambassadører for deres kultur og land.

Der skal folkeafstemning til her, det er et vigtigt spørgsmål. Et spørgsmål der er for vigtigt til at overlade en elite, der ikke forstår eller respekterer befolkningen.

Update: Og meget apropos denne post fra Snaphanen. En boganmeldelse i Weekendavisen af Klaus Wivel, der omhandler "Islam - et øjebliks uopmærksomhed". Om modstanden mod immigration i Europa og konsekvenserne af den søvngængeragtige elites holdning.

Til højre eller til venstre

En på mange måder interessant debat på bloggen eksistens.

Jeg har aldrig kunne forstå den tankegang, at man partout skal have et tilhørsforhold til venstre/højrefløjsaksen. Personligt har jeg lystigt stemt på begge sider og til tider også stemt blankt, fordi jeg ikke havde lyst til at stemme på nogen overhovedet.

I en eller anden forstand, kunne jeg godt se mig selv som socialliberal. Men jeg har afgjort synspunkter, som udstikker både langt til højre og til venstre.
Nogle gange kan det være enkelte ligninger som er svære at få til at gå op. På den ene side, for eksempel, vil jeg have en forsvarlig socialpolitik, mens jeg omvendt ikke kan acceptere en stor overførselsindkomstbyrde eller en kvælende skattebyrde.

Jeg kan hverken dele den modstand over for, eller for stor tillid til, kapitalismen.

Eller sagt på en anden måde: Jeg kan ikke dele en automatisk kritik af kapitalismen, som den der sidder på rygradden af venstrefløjen, som eksemplificeret af William Jansen i debatten på bloggen Eksistens. Omvendt kan jeg heller ikke dele det syn, hvor kapitalismen siges at hvile i sig selv, og der helst ikke skal gribes ind i forhold til.

Men jeg citerer nu fra debatten på Eksistens, Først William Jansen, herefter mit svar:

William Jansen:

Kapitalismen beskæftiger sig ikke med etiske værdier, men med
markedsværdier. Det er ikke en fejl ved kapitalismen, det er bare en naturlov
som fornuftige mennesker tager til efterretning.

Når kapitalismen ikke har nogen etiske problemer med sultne børn i
Afrika, fysisk og psykisk svage borgeres manglende evne til at tage vare på sig
selv m.m. så skal vi have nogen kunstige institutioner til at kompensere for
naturlovens manglende etiske hensyntagen. Det er der en stor omfordelende stat
kommer ind i billedet.

...

Markedet beskæftiger sig ikke med etiske værdier, men med markedsværdier. Det er ikke en fejl ved markedet, det er bare en naturlov som fornuftige mennesker tager til efterretning.

Når markedet ikke har nogen etiske problemer med sultne børn i Afrika, fysisk og psykisk svage borgeres manglende evne til at tage vare på sig selv m.m. så skal vi have nogen kunstige institutioner til at kompensere for naturlovens manglende etiske hensyntagen. Det er der en stor omfordelende stat kommer ind i billedet.

Mit svar:

Venstrefløjen såvel som højrefløjen har karakter af menigheder med et selvopfattet tilhørsforhold til en monopol-ideologi.
De er jo begge i ekstreme tilfælde fuldstændigt overbevist om at modparten tager hundred procent fejl.

William Jansen:

At betragte kapitalismen som en ideologi som udelukkende har ophobningen af kapital som drivmotiv, er en noget snæver på en virkelighed som er noget mere broget.

Du kan sagtens finde mennesker, som kun tænker i penge og ikke over hvad de giver igen for de penge.

Men mange kapitalister er faktisk drevet filantropiske tanker, ser det som deres ansvar at skabe arbejdspladser, vækst og økonomisk velstand og sidst men ikke mindst, produkter der gør livet bedre for deres medmennesker, får menneskeheden ud af jordhulerne figurativt talt.

Hvis der er nogen der har været dårlige til sidstnævnte, er det da socialistiske ideologier, netop på grund af deres centrering af magten og deres intolerance over for den brogede politiske verden og fanatiske tro på at den rette ideologi skaber det rette samfund.

Skal vi kalde det manglende etik, at sætte alt ind på at finde en kur for cancer?

Tager du Henry Ford, så var han drevet af den vision at skabe en bil alle havde råd til, så at alle kunne få den frihed. (En har hvisket i min øresnegl, ((Kommentatorsporet)) at Henry Ford hvis var lidt for samarbejdsvillig med nazisterne, og at Hugo Junkers mistede sin virksomhed på grund af, at han nægtede at samarbejde med nazisterne - Ford ville slog hånden af Junkers og modtog en tysk orden. Min pointe er dog stadig, at ikke alle kapitalister går udelukkende op i penge og enkelte slet ikke. De kan gå op i så meget andet. De kan gå op i at skabe noget stort - ekspansion, eller at gøre livet bedre for deres kunder)

Kigger du rundt i dit hjem og andres hjem er det fuldt af ting, hvor tanken ikke alene har været at tjene penge, men at levere et produkt som kommer dig og alle andre til gavn.

Ville du nogensinde kalde en stor forfatter, som tjener styrtende med penge, for en kapitalist?

Tager du George Soros, så har han givet flere penge, end de fleste, til godgørende formål. Her taler jeg ikke bare om kvantitativt, men procentvist af indkomst.
For hvor meget giver vi lige som individer, af vores personlige indkomst, som vi ellers råder over ret så suverænt, til de sultende børn. Er det kapitalismens skyld, vi ikke giver disse penge?

Problemet med sultende børn er noget mere broget, end blot send flere penge.
Hvis U-landene ikke snart selv tager ansvar for deres egen befolkningsvækst, ender det med, at de bliver så mange, at intet kan hjælpe dem.
Ikke blot i den forstand, at der bliver mangel på penge, men først og fremmest mangel på føde. Den har vi allerede haft en forsmag på.

Er man i øvrigt venstreorienteret eller højreorienteret som socialliberal?

Om religionskritik

Min religionskritik er ikke drevet af nogen fingeret fairness, den fairness kommer kun til, når den virkelig er på sin plads.

Den er heller ikke drevet af had til religion, jeg er en agnostiker, og mener man skal være åben over for det spirituelle, men med fornuften og skepsissen i funktion. Jeg afviser konsekvent alle religioner, som organiseret dårskab og hykleri.

Min kritik er drevet af harme. Af harme over at religioner som Kristendom og Islam, der har ført så meget formørkelse med sig. Været årsag til at så mange mennesker er dræbt og stadigvæk betragtes, som noget nobelt og ædelt, ja endda som væsentlige bidrag til civilisationen.

Man hører påstande fra islamiske teologer såsom, at islam fra begyndelsen var i mod slaveri - hvilket er så meget løgn, som noget kan være.
Man hører påstande om at kristendommen afskaffede slaveriet - hvilket er langt fra sandheden, omend kristendommen ikke altid var begejstret for slaveriet.

Men værst bliver det, når man giver religioner andel i videnskabelige fremskridt, i demokrati og velstand, osv.

Intet kunne være mere fra sandheden. At de ikke kunne kæmpe mod disse eller holde dem nede, eller var indifferente, det er langt fra det samme, som at de aktivt bidrog til dem.

Ikke blot har de effektivt og aktivt hindret både videnskabelig, økonomisk og politisk udvikling. Med vold og undertrykkelse, forfølgelse af jøder som blev for succesfulde, solidt diktatorisk greb om tankefriheden osv. Den tid hvor religionen herskede næsten totalt i åndsriget, har nu en gang været sammenfaldende med de perioder, hvor fremskridt har været lig med nul. Det samme mønster kan man se over alt. Jo mere oppe i det mentale højsæde religion er, jo mere fattig og materielt underudviklet er en kultur. Den regel er uden meget få historiske modsigelser.

Men passivt alene, bidrager religion også til formørkelse i kraft at mentale og tidsmæssige ressourcer, som kunne være brugt bedre, når de spildes på vås og overtro.

Buddhismen er næsten den eneste verdensreligion, som har min delvise respekt, fordi den er den eneste, der de facto respekterer andre udlægninger, men den har stadig ikke været beneficial, hvad angår videnskabelige og materielle fremskridt, altså den passive berøvning.
Tættest på noget som både er rummeligt og muliggør materielt fremskridt kommer måske Taoismen?

Kristendommen og Islam, har begge hævdet monoteismens overlegenhed samtidigt med, at de i en herretrofølelse har været de mest blodige, supremacistiske, intolerante religioner verden nogensinde har set.
Disse religioner skal ikke have status af noget nobelt, undtaget Jesus gerninger i sig selv, jeg holder da meget af nogle af lignelserne og specielt den historie om steningen af "horen" Magdalene, "den der er uden synd kan kaste den første sten".
Det var jo ikke den historie, som gjorde kirken til anstandsdame over tro med nidkær intolerance. Omvendt kan jeg kun drage en lige linje mellem hans helvedestaler og kirkens fanatiske tiltro til sig selv som den eneste vej til frelse.
Religionerne skal ikke betragtes som noget nobelt.

For at vende tilbage Jøderne, vil jeg gerne lige nævne denne lille minihistorie fra Jødernes liv i Europa. Nazismen byggede blandt andet på noget, som var gammelt som oldkirken:

Chilperic tvang alle jøder i 581 til kristendommen eller få stukket øjnene ud.

Sisebut tvang dem til omvendelse eller til at flygte, da var de blevet udelukket fra embeder, Egica forød dem at eje jord (693).
Til gengæld bød Jakob 1 dem jord og velkomte dem på Mallorca, i Valencia og i Katalonien. De havde en tid frem og tilbage der, med åbne arme og forfølgelse fra både muslimer og kristne på skift.
i 1313 blev jøderne mærket på den Spanske halvø - det havde, de dog lært fra muhammedanerne - med en gul farve som foretrukne markør. De fik senere en kopskat eller ejendomsskat på 33 procent + skat på varer.

De Engelske jøder udgjorde ved korstogets tid en kvart procent af befolkningen, men betalte otte procent af skatten til Richard 1. korstog.
I Tyskland erklærede en greve i 1463, at man måtte brænde jøder frit, efter gammel skik, eller tage en tredjedel af deres ejendom, hvis man ville vise nåde.

I Nordeuropa i den sene middelalder forbød stater på stribe, at jøder kunne arbejde med håndværk, de blev forbudt at sælge en del varer på markedet. De kastede sig over købmandskab og handel, og de stod for det meste af slavehandlen skal det lige siges i samme ombæring. Men Venedig forbød jødiske købmænd at lande i havnen og snart fulgte Hansaforbundet med i den politik. Så indenrigshandel blev alt de havde med restriktion på de varer de måtte sælge oven i. De kastede sig over bankvæsen, men der fik kristne siden også lov. Begge anvendte ågerrenter, men kun jøderne risikerede konfiskation af penge.
Innocens III for at give flere råd til at deltage i korstoget mod Albigenserne - i sig selv en makaber historie - tvang renteeftergivelse i gennem for kristne hos jødiske bankierer.
Ludvig IX for sin sjælefrelses skyld og andre kristnes eftergav en tredjedel af al gæld til jøder.
Henrik den 2. i 1187 påtvang Englænderne særskat, hvor en tiendedel af englændernes ejendom skulle beskattes, mens det var 25 procent for jøderne. i 1210 krævede kong Johan alle jøder skulle smide en skat på 66000 mark, alle jødiske mænd kvinder og børn blev fængslet, hvis nogen blev mistænkt for at skjule værdier blev en tand trukket ud indtil de tilstod.
Igen i 1230 og 1239 blev de afkrævet en trediedel af løsøre.

60000 mark, hvilket svarede til kongens hele normale årlige indtægt, afkrævedes igen i 1244 i England. Flere afgifter få år efter gjorde jøderne så desperate, at de bad om at måtte forlade landet i hobetal, de blev nægtet det. Edward beordrede endelig alle jøder fængslet og al deres ejendom konfiskeret, 280 blev hængt, sprættet op og parteret.
I 1290 blev alle Englands jøder, 16000, forvist fra England, efter al ejendom var frataget dem.

Jøderne blev mærket med gul stofmølle eller cirkel i England 1218, Frankrig 1219,
Ungarn 1279.
Innocens den tredje, en "herlig" fyr, også primus motor bag nedslagtningen af Katharerne, krævede det jødiske kendemærke, altså mærke på tøjet og fastslog Jødernes "evige trældom" på grund af korsfæstelsen af Kristus. Dog holdt pavestolen også sine beskyttende hænder over jøderne i blandt, De blev aldrig drevet væk fra Rom. Fra Justinian og århundreder frem blev jøder også forfulgt af Byzans kejsere, og udsat for tvangskonverteringer.

Korstogets nedslagtning af omkring 4000 jøder i Tyskland er nok kendt. Men at xxxx jøder efterfølgende blev brændt og hele menigheder udslettet er knap så kendt:
1243 hele den jødiske befolkning i Belitz brændt.
1285 blev 180 jøder brændt inde i en synagoge.


1298 Alle jøder i Röttingen brændt. Würzburg, hele den jødiske menighed brændt og 698 jøder dræbt i Nürnberg og 140 jødiske menigheder udraderet på et halvt år.
Mange jøder havde dog immigreret til islamisk territorie, hvor de så også blev forfulgt, eller til Polen som endnu ikke havde forfulgt dem.

Under korstoget mod Albigenserne, blev 3000 jøder trampet til døde under hestehove, da de ikke ville omvende sig.
Philip den smukke udviste ca 10000 jøder fra Frankrig i 1306, med proviant til en enkelt dag.

Alt fra Will Durant bind 11 pp. 47-81.

Selve inkvisitionen med dens millioner af ofre er nok velkendt, den er vel en totalitær institution og et terrorregime som kun Stalins hemmelige politi kan konkurrere med.

Linken mellem imperialismens drab på millioner af mennesker og kristendommens supremacisme og pres for konvertering, kan nok etableres noget tættere end linken mellem videnskab og religion.

Men naturligvis står ikke kun religioner bag folkedrab, det kan være supremacistiske politiske monopoliideologier, som kommunismen, eller slet og ret overherrefolk som Tyskerne og japanerne:

Måske er det godt nok, at vi ikke er mere fremskredne civilisatorisk, da det betyder evnen til at slå mere effektivt ihjel?
Men omvendt ville følgende næppe have været sket, hvis vi havde givet demokrati, fornuft, videnskab, filosofi og filosofisk etik, individets værdi som tænkende væsen samme opmærksomhed og dyrkelse som de totalitære monopolideologier. Det hypotetisk set, for det kræver jo at fornuften og videnskaben, demokratiet ikke er et mindretalsforetagende.

Den mørke "civilisatoriske" dødsliste

Den er dog noget ufuldstændig, hvad angår muslimernes drab og imperialisme, men den får en post for sig selv, senere.

Fitna betyder vantro

Og alene når man står overfor en troisme, der betragter sig selv som eneste saliggørende tro og vej til himlen, hvor resten bare kan ryge helvede, så skal man sige "middelaldervås" højt og tydeligt.

Troismer, der manikæisk deler verden op i de sande og falske, rene og urene, vantro og rettro, dem som værdi og ryger i himlen, og dem som er uden værdi, der naturligvis ryger i helvede - baseret på et hamrende elendigt, skrigende til himlen latterligt, absurd og logikløst tekstuelt grundlag. De skal ved gud ikke respekteres, de SKAL kritiseres!

Kan nogen forklare mig forskellen på, at man betragter en race som bedre end en andre? Og bestemte racer for værdiløse og underlegne. Og at man betragter religioner med deres tilhængere efter samme skala, de rene og de urene og måske værdiløse. Jeg kan ikke se nogen forskel. Udover at man kan skifte religion, ikke race.
Troisme er ikke spor bedre end racisme.

Vi skal ikke kritisere muslimerne som mennesker, skære dem alle som en over en kam, for der findes en millard forskellige måder at være muslim på. Men vi skal kritisere religiøse dogmer, og specielt når religiøse dogmer fører til intolerance, forfølgelse og drab på anderledes tænkende og agerende. Og det er et generelt problem i den muslimske verden. Vantro, mennesker skyldige i såkaldt hor, homoseksuelle, kritisk tænkende mennesker, de dræbes på stribe og er blevet dræbt i et trecifret milliontal i Islams historie.
Det er ikke noget, vi skal vise respekt over for, det er noget, vi skal tage afstand over for, klar og utvetydig afstand. Et er hvad de tænker inde i deres stille selv, men ikke at tolerere andre, forfølge dem og dræbe dem, det er aldrig acceptabelt.
Hvis et nogenlunde intelligent menneske accepterer koranen i sin helhed, skal det menneske også kritiseres, man skal da være sociopat, kryster, psykopat for at godtage hele dette værk som et tænkende menneske. Det har intet at bidrage med som ikke findes langt bedre en million andre steder. Jorden har set millioner af almindelige mennesker som havde en langt bedre sans for moral og langt mere visdom end muhammad.
En almindelig skoleelev i dagens Danmark kunne på en halv time strikke en langt mere etisk vejledning i levned sammen.
Vi skal ikke acceptere en tro, bare fordi den har over 1 millard nominelle tilhængere hvoraf mange er ømskindede - med tryk på nominelle, for flertallet har sikkert forladt den religion i deres stille hjerter eller omformet den til noget i mere pagt med menneskelig natur. Men forlade den, tør de ikke.

Fitna er en propaganda film, enøjet spin, som Moores film, Guldbrandsen, Nybroes, som så meget andet, som rigtig meget andet.
Den er hamrende ensporet.

Men der er en grund til at radikale muslimer handler og siger som de gør, inklusive at myrde løs på vantro. Den grund findes i muhammads ord og adfærd, som beskrevet mest udførligt i hadith men også i koranen.

Fitna er ikke velegnet til at understrege dette faktum, fordi den kun omhandler isolerede vers og specielt grumme, afskyvækkende begivenheder.

Men dens pointe består, og problemet er ikke muslimer, problemet er islam som ideologi og tankevirksomhed, ligesom det var nazismen som ideologi og mentalitet, kommunismen som ideologi, imperialismen som tankesæt. Det var himmel og helvede dogmatikken der drev kirken til drab og forfølgelse

Den direkte kæde mellem fundamentalistiske muslimer og indholdet i koranen består. Den kan ikke sankkes væk.

De fleste muslimer er fredelige og forbliver fredelige, men de stikker selv hovedet i jorden og lukker øjnene for de afskyelige dele af deres tro, de dele der har resulteret i blodudgydelser i den store stil, og stadigvæk gør det.
Det er ikke fordi muslimer er fredelige, de bliver kritiseret, det er ikke fredelige muslimer, vi er bange for.

Islam er ulogisk, frastødende, elendig, hadsk og intolerant langt ind i sin sjæl, hvis du har hørt at jihad betyder en fredelig kamp med en selv, så gå ind her og tast "jihad" ind som søgeord i det mest læste og respekterede hadiths i Islam, og se hvad muhammad mente med ordet.

Og læs endelig selv koranen som kan findes her.

Og følg endelig med i hvordan man forholder sig til verden og fortolker islam i det mellemøstlige medieunivers udenfor vores egen mediers eventuelle gabestok.

De fleste muslimer er kulturmuslimer, de tager ikke koranen bogstaveligt, og tak skæbne for det. Men det nytter ikke noget, de holder hånden over nældens rod, nemlig koranen, hadith, profeten selv, som hvis man følger ham i gerning og ord, vil skabe elendighed i den store stil.
Den bedste tjeneste vi kan gøre muslimerne er, at befri dem for det åndelige fængsel, religionen islam udgør for dem. Frisætte deres kræfter til at bygge velfungerende moderne samfund, til at leve i fred fordragelighed med alt og alle, uanset tro, køn, seksuelle orientering, rationelle overbevisning.
Derfor skal de også kritiseres, at lade dem forblive hængende i middelalderen, er hverken til fordel for dem eller os.