Københavns kommune og de utilpassede "unge" - budgettet

Jeg vil aldrig hævde mig så frelst, at jeg ikke selv kunne finde på at blive spindoktor. Men alligevel må man beklage udviklingen.

Som en fænomenologisk betragter længes jeg tilbage til den tid, hvor politikerne nødtvungent snakkede helt uden om et emne og kritiske journalister ærligt talt havde et lettere arbejde. Og ikke som i dag hvor deres spindoktorer og dem selv, bestemmer hvordan man italesætter emnet, altså bestemmer hvilken retning det skal tales i.
Det er så let at kritisere journalister for at ikke stille kritiske spørgsmål, men det er blevet meget sværere at finde et punkt, hvor politikeren ikke er klædt fuldstændigt på af sin spindoktor. Så journalisten må ikke bare tænke i kritiske spørgsmål, men forsøge at gætte sig frem til hvor man bedst kan snige sig uden om denne påklædthed af spindoktoren og embedsmænd.

Her følger et aktuelt eksempel på glimrende spin:

Københavns Kommune lovede jo flere penge til utilpassede unge, som om de ikke allerede gjorde en indsats. Det har de holdt, men naturligvis ikke uden besparelser.
I det hele taget er københavns Kommunes 2010 budget en stor gang, vi sparer administrativt og bruger pengene, hvor skoen virkelig trykker, hvem kan sige nej til det her?:



(På grund af uvisse tekniske årsager går det ikke at Copy/Paste teksten direkte, så ovenstående er en gif, som man kan klikke på for at få større og mere læsevenlig)

Oven i skal det bemærkes, at de demografiske forandringer af "uvisse årsager" er i fuld gang - gæt selv hvorfor. Der er kommet 1679 flere børn til i 0-6 års alderen i perioden 2007-2009, hvilket kræver et løft på 237,6 millioner i såkaldte demografimidler.



I alt praler man med, at have tilført 356,8 millioner ekstra til børne og ungdomsområdet. Københavns Kommune bruger flest penge per barn i hele landet, nemlig 24.000 mere per barn end de øvrige 6 større byer på dagpasningsområdet og 12.000 mere per folkeskolebarn.

Og det er naturligvis dette man angiver som undskyldning, for at kigge efter besparelser.

Besparelser man undviger at udmønte for præcist, for spinnet skal jo lige bundfælde sig først.
Per økonomisk lov, skal der jo så bare flere indtægter, eller besparelser til. Øgede indtægter er afgjort udelukket under skattestop og finanskrise.

At man tidligere brugte 20 procent af det samlede børn og unge budget og nu vil bruge endnu mere på utilpassede unge, er ikke noget som nævnes som besparelsesårsag!

Men flere penge bliver der brugt (genlinkning af budget aftale), både til kulturhus i Tingbjerg, mandsopdækning og en masse andet:



Listen over udvidelsen i "bekæmpelsen af bandekriminalitet" findes detaljeret her på side 14-15, (genlinkning)

Samlet bliver der tilføjet 30,5 millioner, hvilket så ikke er så meget, men næppe heller afspejler fuldt de stigende udgifter på området. Det inkluderer for eksempel ikke idræts og kulturpakken, hvor 44 millioner går til etablering af bibliotek og kulturhus i Tingbjerg.
15 millioner ekstra til døgnforanstaltninger. 10 millioner ekstra til døgntilbud, det hele af det sidste er en blandet pakke.

Der er få tydelige minusser i budgettet, men der bliver sparet på de ældre og "attraktiv arbejdsplads". I alt over 40 millioner.

Der skal jo som sagt også rationaliseres, som så spinnes til at så bliver der flere penge til det sociale område:



Virkeligheden er nok lidt mere broget. For det er jo ikke nødvendigvis sådan, at pengene var spildt, hvor de før blev brugt. I højere grad end der hvor de bliver spildt/brugt nu.

Københavns kommune regner i alt med merudgifter for 670 millioner i 2010. Hvor af de demografiske forandringer som sagt står for 237 millioner. Det store spring i forbrug på kriminalitesforebyggelsesområdet var allerede taget før dette budget, men fylder alligevel pænt også i forøgelsen 2010 i mere eller mindre vagt - udtrykte udgifter.

Og hvad hele spinnet her ikke nævner, andet end i overfladiske termer, "vi sparer som sagt kun på administration osv. og giver samtidig bedre social service."
- Det er; at selvfølgelig per økonomisk lov, skal der også spares internt i børn og unge området, når nu der skal bruges så mange flere penge:

Københavnere kan se frem til store besparelser på børne- og ungeområdet næste år.

Onsdag blev der besluttet generelle besparelser for i alt 257 millioner kroner på hele børne- og ungeområdet i København på et udvalgsmøde.

Men Børne- og Ungdomsudvalget valgte samtidig at udskyde en beslutning om, hvordan en konkret besparelse på daginstitutionerne på 47 millioner kroner skal udmøntes.

Det er spin og kontrolleret italesættelse af højeste klasse, kan i se det?

Det kan godt være at Fogh var ekstra god til det, men alle partier gør det! SF er i øvrigt mindst lige så gode.

Superstat eller ikke superstat

En journalist stiller spørgsmålet, hvis EU ikke er en superstat, hvad er det så? til kommisionens formand Barroso.

Det er det samme som at sende en politiker ud af en lang, vævende tangent. For unionen er som sagt hele tiden stendød, indtil den dukker op igen med mere skæg, hat og blå briller.

Barroso væver: "nej, ikke en superstat" - dette upopulære ord. Han kan ikke se britisk eller tysk nationalitet forsvinde sådan lige med det samme, hvilket så siger intet omkring, om han ikke hellere så en europæisk identitet i stedet.


Som han indrømmer: EU færdrene havde forestillet sig. Så er det en skridt for skridt bevægelse for at skabe en "føderal solidaritet", som de/han foretrækker at kalde det. Som Schuman deklarationen allerede i 1950 omtalte som det første skridt mod en føderation i Europa. Vi er jo "uidentificerede politiske objekter", det vil sige formbart ler, omend man skal have tålmodighed, når man vil presse kameler ned i halsen på Europas befolkning, i bogstaveligste forstand.
Han prøver et mere, forhåbentligt populært ord, som ikke skurrer så meget i ørene. At Europa er en "organisation af imperier". Tænk hvor store vi kan blive! Tænk hvor stort! Når over 500 millioner mennesker fra Øst-Europa til Nordafrika er samlet under en fælles politisk overenhed, som er meget lidt glad for lokal nationalisme og nærdemokrati, men elsker tanken om en supernationalisme med det besværlige demokrati vingeskudt. Mærker i suset? Af historiens vingeslag, når den helt unikke konstruktion - EU - vokser til verdens største union og skridt for skridt får dannet en føderal identitet i hjerterne på mennesker på kryds og tværs.
Tidligere imperier var dannet med magt. havde en diktator i midten. EU er anderledes, Lande der "fuldstændigt samarbejder", når man altså lader være med at spørge befolkningen.

Margot Wallström bryder ind, med formildende humor - som nogle siger, for at forstå EU skal man enten være et "geni eller fransk", dette forsøg på humor kan stå helt for sig selv og er værd at tænke over.
Men så er det man kan italesætte det hele så smukt, "solutions united", ih hvor det lyder. Når man italesætter en gennem udemokratisk, centraliseret kommision der spytter så mange love og regulativer ud, at ingen kan overskue dem.

EU er stort! Og skal helst blive endnu større, strække sig fra mellemøsten til Nordpolen, Fra Island til Sorte havet.

17 lande kaldet de outer seventeen har fået stillet følgende i udsigt, hvis de laver tilstrækkelige reformer:

“This initiative offers the EU’s neighbouring partners, in exchange for tangible political and economic reforms, gradual integration into the expanded European internal market and the possibility of ultimately reaching the EU’s four fundamental freedoms: free movement of goods, services, capital and people. Ministers are also expected to back the Commission’s proposal1 to set up a Euro-Mediterranean Foundation for the Dialogue of Cultures, a Euro-Mediterranean Parliamentary Assembly.”

Med andre ord, så skal Europas økonomiske magt og Nordafrikas og Mellemøstens demografiske magt kombineres i det største sociale og politiske eksperiment nogensinde, så Europa kan blive en samling af imperier, eller rettere verdens største superstat. Selv om det er er et tabuord. Stykke for stykke har vi bevæget os i den retning siden 1950.
Bid for bid oprettes denne stat, helst uden om folket, lettere ubemærket, uden at tage et for stort og kontroversielt skridt af gangen.

Barroso for åben skærm:

Lex Balvig 2

Min oprindelige kritik af den såkaldte forsker Balvig, er blevet uddybet og udbygget, rettet, det var nødvendigt for at få min pointe across, kan jeg forstå.

Læs her:

Min samlede kritik af Balvig og konsekvenser findes her:

Mere ros tak - for vi har afskaffet arbejdsløsheden

Som tidligere nævnt i denne post. Så er der ikke for alvor blevet færre på overførselsindkomst siden begyndelsen af halvfemserne.

Regeringer ynder at rose sig selv med, hvor gunstig netop deres politik er med hensyn til afviklingen af arbejdsløsheden. Selv mere kritiske medier kolporterer myten om den historisk lave arbejdsløshed.

Men det interessante er jo i den sammenhæng, at sjovt nok har vi knap nok færre på overførselsindkomst. Faktisk er antallet, med en del god vilje, kun faldet med lidt mere end 100000 over 15 år med hensyn til dem som vurderes som modtagere af ydelser et helt år.

Når jeg siger med god vilje, skyldes det, at vi igen taler om personer som er blevet forflyttet til en anden kategori, nærmere end mennesker der har fundet et reelt arbejde.
Erhvervsfrekvensen ligger omkring samme niveau (i 1995 78,3 procent og i 2006 78,9 procent- Danmark I Tal 2008)

Har over 100000 personer virkelig fået et nyt arbejde? Er der virkelig blevet flere arbejdspladser i Danmark?

Vi kan konstatere, at antallet af folkepensionister er steget fra 683216 i 1995, til 829 177 i 2007.
Altså næsten 150000 personer, måske over dette antal, fordi gennesnitslevetiden er steget? Som har veget pladsen for personer i den arbejdsdygtige alder.

Kigger vi på antallet af personer som modtager overførselsindkomst i løbet af et år, så er antallet stort set det samme, som det fremgår af min tidligere post.

Nu kommer det spændende. Kigger vi på de personer som i over et halvt år har modtaget henholdsvis :

Arbejdsløshedsdagpenge
Sygedagpenge
Kontanthjælp
Revalidering
Kommunal aktivering
AF-aktivering
Ledighedsydelse

Så var antallet faktisk lavere i begyndelsen af halvfemserne, end det var i feks. 2003 0g 2004.
Og det var faktisk lykkedes for Nyrupregeringen i 1999, at få tallet lige så lavt, som det lykkedes VK-regeringen i 2005. (Tabel SAM5 i statistikbanken)

For at vende tilbage til antallet af folkepensionister, så steg de i perioden 2004 til 2007 med omkring 140000!

En masse mennesker er blevet flyttet over i andre kategorier: Sygedagpenge, efterløn, pension aktivering, som sjældent repræsenterer en reel ny arbejdsplads, og sidst men ikke mindst - folkepension.

Som en sidste brik i puslespillet, skal det anføres, at nok er befolkningen vokset med 300000 personer siden 1990. Men! Andelen af personer i aldersgruppen 20-59 er faldet fra 55,3 procent i 1990 til 53,5 procent i 2007. Kun 73000 er kommet til i den gruppe. (Danmark I Tal 2008)

Når regeringen praler med, at den har fået arbejdsløsheden ned på under tre procent og har skabt 100000 arbejdspladser, så taler vi ikke bare om en sandhed med modifikationer, men om en omskrivende italesættelse af virkeligheden af kæmpedimensioner. For at slet ikke at tale om en, med alt for stor sandsynlighed, direkte løgn.
Hvor er de 100000 arbejdspladser?

Er der skabt arbejdspladser de sidste 15 år, er det ganske få. Og muligheden for at det reelle antal er faldet er tilstede. Arbejdstyrken er samlet faldet med omkring 50000 siden begyndelsen af halvfemserne, antallet af 16-66 årige er faldet med 25000 fra 1995 til 2006 (Danmark I Tal 2008) Antallet i aktivering ligger generelt oppe over 60000.

Spin og camouflering. Det er i tre ord, hvad der er sket, nærmere end vi har afskaffet arbejdsløsheden eller fået flere arbejdspladser.

(Kilde hvor ikke andet er anført: Statistikbanken.)

Stereotyper og fordomme

En af mine yndlingstænkere er Thomas Jefferson og et af mine yndlingscitater af denne herre er dette:

Nothing can stop the man with the right mental attitude from achieving his goal; nothing on earth can help the man with the wrong mental attitude.
Thomas Jefferson

Vi tænker ikke altid over vores egen indstilling til tingene, hvor meget denne betyder. Vi har det med at give samfundet og omgivelserne skylden når noget går galt.
Men dybest set er vores største fjende måske netop os selv, vores egen mentalitet, vores egne fordomme og stereotyper.

Der er en spændende artikel om dette forhold at finde på Scientific Americans hjemmeside.

For at give et kort resumé: Så kan ens egne fordomme spille en rolle på ens præstationer. Altså hvis en kvinde går til prøve i matematik, kan hun ende med at underminere hendes egne individuelle evner, ud fra en stereotype om at kvinder er dårligere til matematik og rumlige forhold.
Ligeledes kan et på papiret dårligere sportshold underpræstere, og som man kan se med danske fodboldlandsholdskampe, kan et ellers godt hold få alvorlige problemer med underdogs når de går friskt til værks. Fodboldens Wilbek needed.

På Stanford i begyndelsen af halvfemserne satte man afro amerikanske topelever til at løse en prøve, som man fortalte i det ene tilfælde var en intelligenstest og i den anden at det ikke var nogen prøve af betydning. Da de troede det var en intelligenstest underpræsterede de i allerhøjeste grad.
Når man taler social arv og køn, taler man også om fastgroede forestillinger og naturligvis også om stimulation eller mangel på samme.
Men det er vigtigt at forstå, at det er individet selv der gør forskellen, og i allerhøjeste grad dette individs indstilling.

Når vi taler om samfundets svage, om at mænd er bedre ledere, om at kvinder ikke kan parkere, om at grupper af andengerationsindvandrere er bander. Så italesætter vi også en virkelighed som ikke er givet.
Den vigtigste italesættelse er dog naturligvis individets egen. Det selvbillede et menneske skaber og opretholder af sig selv, har lettere ved at blive virkelighed end et menneskes dybeste drømme.

Derfor skal man også for at bryde sociale mønstre i samfundet, forandre den måde vi tænker på.
Der går masser af kræfter til spilde inde i båse af fordomme og stereotyper. Som samfund præger vi individet og individet positionerer sig delvist i sine båse ud fra herskende stereotyper i samfundet.

Et menneske skal have frihed, og den frihed er både noget indre og noget ydre, at befri sig selv for fordomme og stereotyper, de indre og de ydre, er en frihedskamp, der er ikke mindre vigtig end at befri sig politisk autokrati.

Sproget gør forskellen

Her er et spritnyt eksempel hvor meget sprogbrug egentlig betyder:

Kunsten ligger altid i selve formuleringen, men det er ikke altid man kan måle effekten så nøjagtigt som her.

Lex Balvig

Har du nogensinde hørt om Lex Balvig? Hvis ikke, så går den i alt sin enkelthed ud på følgende:

Flere anmeldelser af vold=Højere anmeldesesfrekvens ganget med evigheden.

Altså når volden er seksdoblet siden 60´erne, så skyldes det overvejende, at vi er blevet mere tilbøjelige til at anmelde volden, der kan faktisk ikke tænkes andre årsager og ethvert forsøg i retning af andre teorier, eller forklaringmuligheder, er enten tendentiøse eller populistiske.

I årevis har Flemming Balvig med disciple og meningsfæller forsøgt at italesætte en faldende vold i Danmark.

Dagens mediehav byder på denne lille flyder i denne slipstrøm, italesættelse er magt, og det italesatte behøver bestemt ikke være sandt:
Overskriften lyder:

"Flere kvinder anmelder voldtægt".

Balvig har bestemt ikke levet forgæves. Artiklen konstaterer, at aldrig har så mange kvinder anmeldt voldtægt, nemlig 566 i 2007. (Dette bliver angiveligt snart rettet, så nyd det, mens det varer)
Det er ikke sandt! I 1986 blev der til eksempel anmeldt 587 voldtægter og i 1988 var det 576.

Det tog mig fem minutter at tjekke dette, hvis man ulejliger sig ind på kriminalstatistikken, og derefter anmeldelsesstatistik på KRIMs hjemmeside, kan man hurtigt se, at voldtægtsanmeldelserne går op og ned. Det skyldes det simple forhold at det er relativt få voldtægter. Jo færre af en slags forbrydelse, jo større mulighed for markante udsving. Kigger man over længere tid, kan man hverken konkludere, at voldtægtanmeldelserne er steget, eller at der er flere voldtægter. Voldtægtsanmeldelserne i 2007 var ganske vist syv procent højere end dem i 2006. Men journalisten havde ikke behøvet at gå længere tilbage end til 2004 for at finde et lignende tal, nemlig 562, kun fire mindre end i 2007. Men nok om det.

For at vende tilbage til Lextor Balvig (som ganske vist har formået at tiltuske sig en Prospin titel).
Med afrundede størrelser på to og tre (Figur 11 - I må selv scrolle rundt i Pdfen), viser han at den procentdel af befolkningen som bliver udsat for vold, har været stabilt på samme niveau længe. Når vi er nede i så små størrelser, kan den kvikke jo hurtigt regne ud, hvor stor forskellen er på f.eks. 1,51 og 3,49.
Balvig er godt på vej mod sin pointe, men han har flere trumfer i ærmet, for at citere en anden "forsker" som vender sin kikkert forkert, han "trækker ikke sine meninger i en automat". (Figur 12), viser, at i midten af halvfjerdserne anmeldte kun 17 procent af dem udsat for vold tilfældet. I 2006 er det 47 procent. Altså Balvig har underbygget sin påstand, eller har han?
Kig godt på tabellen der mangler tal for perioden fra 1977 til midten halvfemserne. Ikke for at være paranoid, men det lugter af håndplukning af data. Uanset hvad, burde de tal have været med.

Når du er der alligevel, så kig lige på figur 10. Volden er i følge den steget seks gange siden slutningen af tresserne. Men husk, volden er stadig ikke steget. Kun anmeldelserne.

Den alvorlige vold, er næsten fordoblet inden for de sidste ti år (gå selv i statistikbanken).
Er det kun anmeldelser? Nej, det kunne jo faktisk tænkes, at volden reelt var steget.
Det kunne også tænkes, at volden har ændret karakter og går over grænser, så lysten til at anmelde den naturligt stiger?
Faktum er, at anmeldelserne for vold er steget drastisk de sidste 40 år.
At hævde at volden reelt er faldet. Det er noget af en påstand.
Faktisk kunne det tænkes, at der har været et skred i opfattelsen af vold, så hvad man tidligere betragtede som vold, er blevet noget man ikke længere anmelder. Med andre kunne grunden til forøget anmeldelse være mere grænseoverskridende vold.

Der findes også andre tal at håndplukke, hvis det er det, man vil. Foreksempel skadestuestatistik over voldsramte kvinder.

Et skred i normer starter altid hos ungdommen.

Den danske spørgeskemaundersøgelse Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen fra 2000
Bemærk antallet af deltagere, over 5483 og at 3,7 procent har været udsat for vold. Gå selv Balvigs undersøgelsesgrundlag nærmere i gennem, bemærk den lave svar procent.

Sådan kunne jeg blive ved hvis jeg havde tid, hvis Balvig ikke vil udfordre sin hypotese selv, må andre gøre det!

Mere skadestuestatistik








UPDATE 7 Okt. 2008:

En forsker skal afprøve sine påstande, en professor som Balvig, der er skolet gennem åretal, eller burde være skolet, i videnskabelige metoder, kritisk tænkning og i hvordan påstande og hypoteser skal kraftigt opbakkes og gennemgående forsøges modsagt, pro et contra, burde ikke levere påstande som at. "volden er stagneret/faldende, det er anmeldelsesprocenten som stiger. Strengere straffe hjælper ikke, for han har ikke dokumentationen eller argumentationen for påstandene.

Det kan godt være at antallet af anmeldelser er steget, men de tal er altså hentet på et løst statistisk grundlag, en repræsentativ undersøgelse, hvor man spørger selektioner fra alle områder og alle klasser i Danmark, hvor mange områder har lidt vold og få andre har meget, kan ikke nøjagtigt gå ned og ramme de få mennesker som bliver ramt af vold.
Når man taler om en gruppe på 2-3 procent, så er sandsynligheden for at ramme forbi denne gruppe og få et mere unøjagtigt billede noget større, end ved en undersøgelse af hvem der vil stemme ja og nej til EU.

Men det stopper ikke her:

Anmeldelsesprocenten siden 1995 er steget 34 procent, sager med simpel vold er kun steget med 30 procent MEN, sager med alvorligere vold er steget med 79 procent. Volden kan max siges at have stabiliseret sig.
Men hans påstand holder ikke, Vi skal jo også se på hvad domstolene mener og de har fældet dom i 50 procent flere domssager. i 2006 end i 1995, så skal man altså ud i at påstå, at domstolene er blevet 50 procent mere tilbøjelige til at fælde voldsdomme i løbet af 11 år.

Balvig gør sig ingen synlige bestræbelser på at afsøge andre forklaringer på hvorfor anmeldelserne steget.

Vold kan kan have ændret karakter og flyttet sig over i andre områder.
Vold mod offentlige ansatte er næsten femdoblet de sidste tyve år, her taler vi altså om den dømte vold, altså mon ikke det kunne være en del af forklaringen på at anmeldelserne stiger?
Vold hvor våben af forskellig karakter indgår er steget fra 13 procent til 20 procent, hvor kniv er anvendt fra 3 procent til 5 procent. Det kunne jo også være en del af forklaringen på øget anmeldelse.
Dertil kommer gruppevold er steget, tllfælde hvor man ikke kender overfaldsmanden, begge med 2 procent. også noget der kunne trække i retning af øget anmeldelse.
Der bliver ikke undersøgt under hvilke omstændigheder overfaldene bliver begået, hvis de bliver begået med meget lidt årsag og med spark og slag der kommer ud af det blå og fortsætter mens man ligger ned, så kan omstændighederne og karakteren altså også øge tilbøjeligheden til at anmelde.
Det Samme kan være tilfældet, hvis dem der bliver udsat for vold i stigende grad er almindelige mennesker, der er langt fra slagsbrødre, der overfaldes på gaden uden grund, eller hvis det er det stigende antal som udover røveri bliver udsat for vold i samme omgang.
Der kan være mange forklaringer på at anmeldelser stiger, men forklaringen er ikke nødvendigvis at volden er mindre eller den samme.

Vi taler altså en forsker som har tiden til at forske og får penge for det, som er professor. Han burde ikke levere sådan noget makværk med svag underbyggelse og uden afprøvelse, eller subjektivt politisere, hvis det er det han gør?

Der er ingen solid underbyggelse af hans påstand, tværtimod har han undladt at informere om os anmeldelsesstatistikken mellem 1977 og 1995, hvorfor har han det? Da det dækker den periode han hævder, at volden har stabiliseret sig i.

Hans (Og Kyvsgaards) forskning er fuld af huller, oversete detaljer, uunderbyggede hypoteser.
En skændsel!

Kilder:

I statistikbanken: STRAF2: Anmeldte forbrydelser og sigtelser efter område, overtrædelsens art og anmeldte og sigtede (1995-20069 og STRAF3: Strafferetlige afgørelser efter område, overtrædelsens art, alder og køn. (1990-2006)


DANSKERNES UDSATHED
FOR KRIMINALITET
2005/2006
Midtvejsrapport fra en offerundersøgelse Af

Flemming Balvig & Britta Kyvsgaard

Mere om Skadestuestatistikker:

“Antallet af
skadestuekontakter som følge af vold steg fra ca. 17.000 i
1995 til 20.000 i 2005. Stigningen er specielt sket blandt
kvinder og især blandt de unge kvinder (15-19 a?r). Ogsa?
forekomsten af politiregistreret vold er steget siden 1990.

Link til kilde

“Jeg har bedt en læge kigge lidt på undersøgelsen. Han pointerer at der ikke er standardiserede regler for hvorledes patienter indlægges, og at der derfor er forholdsvis stor usikkerhed, hvilket gør at tallene ikke er sammenlignelige med politiets statistik. Han fortæller eksempelvis at jo sværere skaderne er, jo større sandsynlighed er der for at tilskadekomne ender på sygehuset uden om skadestuen. Konkret kan han berette om en skadestue der sender brækkede næser direkte til et Øre-Næse-Hals ambulatorium. Bevidstløse går på samme måde direkte til en intensiv/neurologisk afdeling, og svært voldsramte kan i visse tilfælde komme direkte til operationsbordet.”

”

Link til kilde:

Voldshandling som årsag til skadestuebesøg: 1997 = 17 492 og 2002 = 19 864

Af skaderne ved vold er 52 pct. hovedlæsioner.

Link til Kilde:

Og tallet på voldsskader skadestuer i 2006 er nu over 21000 altså 3500 flere end i 1997

Link til kilde:

“Antallet af voldsrelaterede skadestuekontakter blandt mænd har i perioden 2003-2006
været nogenlunde uændret, men blandt 15-19-a?rige er antallet steget 15 %. Det er dog en mindre stigning end den registrerede stigning i samme periode pa? 22 % blandt 15-19- a?rige kvinder.”

Samtlige antal skadestuetilfælde af vold mod mænd er dog stadig steget

2003 = 14674

2006 = 15136

Hvad der er faldet, er antallet af mænd som er blevet udsat for vold, det vil sige, stigningen i vold er ikke i stigning i personer som er blevet udsat for vold, men en stigning i tilfælde - altså samme person udsat for mere end et tilfælde af vold i løbet af et år.
Dermed er antallet af voldstilfælde ikke faldet, antallet af mandlige enkeltpersoner som udsættes for vold er det.
For kvinder er angiveligt antallet af enkeltpersoner steget, men afgjort tilfælde steget.

Link til kilde:

Øvrige indvendinger:

Skader som knubs og blå mærker er stadig et resultat af vold, men ikke noget som kræver behandling,