Frustrationen og forargelsen går hånd i hånd, og jeg raser ærligt talt inden i.
1. Man taler, som om at man ikke har gjort en indsats.
Det har man naturligvis. Det er at binde sig selv og andre blår i øjnene, når man påstår noget andet:
194 mio. kr. brugte Københavns Kommune sidste år på at forebygge kriminalitet, og flere end en fjerdedel af de ansatte brugte deres tid på at føre 31 kriminalpræventive aktiviteter på det uroplagede Nørrebro ud i livet...Ud over de 194 mio. kr., som Københavns Kommune hvert år bruger på at forebygge kriminalitet, sender man årligt 220 mio. kr. til Nørrebro alene til socialt arbejde fra anbringelser af børn til gadeplansarbejde. Et beløb der svarer til 20 pct. af det samlede budget. Mikkel Warming ønsker at sætte endnu flere penge af i næste års budget målrettet udsatte børn og unge. (Kilde: JP)2. Hele tanken om, at send flere penge, så skal det nok løse sig. Den er absurd, og en økonomisk dyr - i længden uholdbar - virkelighedsflugt.
Her hvorfor min forargelse stiger, så bægeret løber over.
Som i kan læse har Børn og Unge Magistraten allerede brugt 20 procent af sit budget på ungdomsproblemer på Nørrebro. Og nu er det altså ikke godt nok, men der skal bruges endnu flere penge, og av min socialistiske hængerøv, vi kan ikke hæve skatten på grund af den fæle og sorte regering, der ikke kan se at problemet er, at vi ikke har brugt nok penge.
Der skal altså bruges endnu flere penge, og hvad betyder det? Ja, det betyder naturligvis noget alá: "Ja, kære Louise, vi ved godt, du har trukket en rigtig nitte i forældrelotteriet, men siden du kun skærer dig selv i håndleddet, og ikke begår kriminalitet, har vi altså ikke råd til at hjælpe dig."
At Hassan ikke er interesseret i forlade "Fuck dig", "jeg slår dig ihjel", "luderland" stadiet. Skal til gengæld næppe forhindre kommunen i at spendere løs på Hassan.
Forebyggelse hjælper. Den hjælper bare sjældent på mere end halvdelen. Hvis den overhovedet hjælper så på så mange.
Så hvad man måske skulle først og fremmest overveje, er en cost/benefit analyse.
Hvis man skal smide penge i nakken på disse unge, så skal man da som minimum være rimeligt sikre på at vedkommende faktisk vil samarbejde.
Ellers skal Hassan kun have discount konsekvens. Noget han kan føle, som ikke koster alverden.
De her penge kommer til at gå fra ellers værdigt trængende, og mange af dem.
Det er fuldstændigt respektløst, at smide skatteydernes penge i grams på denne hovedløse måde, uden at vide om man får noget for pengene.
Jeg kunne ærligt talt tage den ene socialistiske politiker og banke den anden med.
De mener selv, de er gode, men det, de gør, er ikke godt, det er ondt og ansvarsløst!
Demokrati skal være demokrati, og folket fortjener det de stemmer på. Men magen til inkompetent forsamling af verdensfjerne tosser, skal man da lede længe efter.
Det er UANSTÆNDIGT!
2 kommentarer:
De tal som du angiver er, som du véd, kun en del af den kollossale økonomiske byrde, som den muslimske indvandring, og efterfølgende formering, har medført. For nylig (var det i week-end'en?) fik tre "indvandrer-drenge" lyst til at stjæle en knallert, køre hen til en skole og parkere den, hvorefter de satte ild til. Resultatet var 700m² nedbrændt skole.
Noget bud på de totale omkostninger i denne ene sag?
En af mange sager om brandstiftelse på skoler og andre offentlige institutioner.
Brandvæsnet arbejde, politiets efterforskning, genopførelse af skolen ... 10, 15, 20 mill?
Og det er "bare" den økonomiske side af sagen.
Det er decideret skræmmende, at ikke bare vores politikere, men også en betragtelig del ef befolkningen tror på "flere penge til integration"-idéen endnu. Hvor slemt skal det blive før de fatter det?
Absolut. Indvandringen er langt dyrere end man tror.
Pyroman brande, overbelastning af fængsler hvor omkring hver fjerde indsatte er indvandrer.
Integrationsarbejde, behandlersystem, sundhedsvæsnet, samt dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet, for at slet ikke tale om, at selv om de er i arbejde, har de gjort det sværere for en af de 600-700 hundrede tusinde danskere på overførselsindkomst i den arbejdsdygtige at få et arbejde, har nødvendiggjort en tidlig pensionering af flere hundredtusinde, fordi der ikke var arbejde til dem.
Jeg vil skyde på (det er et bud), at det koster langt over 50 milliarder om året, at være en anstændig dansker på Radikal politisk vis.
I både indirekte og direkte udgifter.
Det er prisen for flygtninge og familiesammenføringsloven af 1983.
Og udgifterne kommer til at stige.
Send en kommentar