Det er en dans, der altid har fascineret mig. Ultimativt er det en dans som skal opleves i et lille hyggeligt lokale, hvor lydene ikke forsvinder i det store rum:
Det har nok noget med temperament at gøre. Jeg har masser af temperament, men som andre danskere bryder jeg mig ikke om at lave et offentligt drama, eller andre laver det. Så når temperamentet kanaliseres ind i en dans i stedet, eller noget mere konstruktivt, så er det nok en del af forklaringen.
Men jeg elsker også rytmen, de knejsede nakker og ranke rygge, stoltheden og styrken:
Lyden er noget højere på den her, så skru lidt ned:
tirsdag den 1. september 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Flamenco er i øvrigt et godt eksempel på multikultur i aktion, eftersom det er en blanding af arabisk musik og gamle europæiske stilarter, primært udført af sigøjnere.
Lige netop den slags kulturel melting pot, som har gjort England til, hvad det er, har gjort Spanien til, hvad det er, og som vil gøre Vesteuropa til guderne må vide hvad, når det 21. århundrede er slut ... :-)
Og sigøjnerne er et godt eksempel på en gruppe som bevarer sin kultur, og ikke bliver integreret gennem århundreder.
Jeg er ikke mod multikultur, at musik og kulinariteter, eller befolkningsgrupper blandes.
Islamisme, som mere end blot en religion, er dog i sit udgangspunkt en intolerant monokultur, som har en politisk dimension, der er fuldstændigt inkompatibel med andre kulturer, og demokrati.
Vi har ikke reelt multikultur, men går et samfund i møde, med to store blokke i konflikt.
Dem som støtter en Islamisk Kulturs dominans. Et Islamisk Danmark.
Og dem som støtter det gamle folkestyre Danmark, sidstnævnte kommer til at tælle både verdslige muslimer, asiatere, folk med rod over hele verden, med forskellige religioner og kulturer, altså en reel pluralisme.
Den anden blok radikale muslimer, som ønsker et sharia domineret samfund, og er villige til at bruge alle midler.
For som deres profet sagde, "Vantro er værre drab".
Kun tidshorisonten for dette kan diskuteres.
Medmindre vi begynder at føde lige så mange børn som de radikale muslimer, som er dem som vil vokse, ikke os eller moderate muslimer.
Eller Islam forsvinder, en egentlig reformation uden at tage afstand til selve profeten, koranen og hadith, er umulig.
jaja, lad os se, hvordan det går. Time will tell! Forkærligheden for flamenco er i alle tilfælde et punkt, hvor vi er nogenlunde enige. Se f.eks. dette her:
http://www.modspil.dk/wordpress/?p=671
Ja, tiden vil vise det, næppe fuldt i vores levetid, islam har jo 1400 år på bagen med svingende tilgang til koranen og opfattelse af vigtigheden af jihad - i praktisk forstand i hvert fald, ikke teoretisk.
Jeg så gerne at optimisterne får ret. Det ville helt bestemt ikke genere mig. Men jeg tror lige så bestemt heller ikke, de får ret.
Send en kommentar