mandag den 7. september 2009

Respeeeeeeekt og ansvar

En lille kollage fra dagens Danmark, først Henrik Sass Larsen:

»De mennesker , jeg kender og taler med, lever sammen med flygtninge og indvandrere, som fucker deres liv op: i sportsklubben, i skolen, i alle mulige sociale sammenhænge. Og det er de rasende over. Men de får at vide, at det må de ikke være, at de skal holde op med at være racister. Den holdning irriterer mig helt grænseløst, og den kommer ofte fra De Radikale. De mangler i den grad social empati.«
Så Nicolai Sennels:
Det tredje chok kom ind af brevsprækken d. 9. maj i form af et “Opsamling og idékatalog” fra integrationskonferencen. 118 af de “bedste ideer” fra konferencen samlet i et flot katalog med billeder, grafik og en tak-for-sidst fra integrationsborgmester Jacob Hougaard. Ud af de 118 forslag er der 0 (nul) forslag om, hvad indvandrerne selv kan gøre. Derimod er der masser af krav til politiet og PET, kommunen, danskerne, medierne, politikerne og velfærdssystemet.

Konferencen blev på den måde til endnu et skridt i en retning, hvor de mennesker, som skaber problemerne, ikke stilles til ansvar, og de, som problemerne går ud over, skal sige undskyld og betale festen.


Den omvendte racisme, hvor indvandrerne er uskyldige ofre, som ikke kan gøre for det, er som børn, man ikke kan forvente noget af. Det som Pascal Bruckner kalder den nye stats-støttede apartheid, hvor vi skal kæmpe med løsningerne, og dem som skaber problemerne, skal bare handle som de plejer, for de kan ikke andet.

Og så tilbage til 2003, hvor problemet først for alvor var begyndt at dæmre, endnu en enkelt lille salamiskive skåret af Danmark:

Allerede sidste år fik beboere i Rantzausgade nok af ballademagerne. De sendte 100 underskrifter ind til politiet. »Der er natlig råben. De banker på vores vinduer. Vores cykler og biler bliver hærget. Vi tør ikke gå ud på gaden om aftenen. Mange af vores naboer er flyttet fra gaden fordi de føler sig generet af dem. Vi vil have vores gade tilbage,« lød beboernes skriftlige klager til politiet.
Også lige lidt om den respekt vi mangler, fra bogen af Morten Uhrskov "Et delt folk". Referat af en artikel i BT, 4 maj 2003, med overskriften "Fedt, at danskerne er bange":

Vi ved godt, at danskerne er bange for os, når vi er mange sammen. Det handler om respekt. Respekt er magt, og når folk har respekt for os, så fucker de ikke med os"...
"Danskerne virker svage. De mangler nosser, og derfor respekterer vi dem ikke."
Så har vi fået klarlagt, hvorfor vi skal give respekt, men bestemt ikke skal modtage den mindste form for respekt.

Fagre nye Danmark. Tilgiv, men glem aldrig. What is done, cannot be undone.

4 kommentarer:

Unknown sagde ...

Glimrende indlæg - meget af det er rigtigt. Men det ses også andre steder. Feks i undervisningssystemet - de unge skal hjælpes med ALT - intet krav til dem selv om at yde en "indsats"

Morten - - - sagde ...

"Den omvendte racisme" ?

Du mener altså, at der her er tale om noget positivt ? Nej, ikke hvis man forstår det udfra konteksten ...

Begrebet "omvendt racisme" stammer fra de frygtsomme firsere, og er efter min mening et af de fejeste begreber, som anvendes kan.

Det siger om brugeren, at han/hun ikke tør tale frit.

Jeg ved godt,at "omvendt racisme" betyder racisme - det gør enhver. Derfor forstår enhver også signalet, sprogbrugen udsender.

- - -

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Ikke at betragte som personer, der selv kan tage ansvar, selv kan tænke, og ikke forvente at de skal gøre det, behandle dem som ofre og børn.

Det vil jeg betragte som lige så racistisk, som at mene en hel race er født dumme.

Morten - - - sagde ...

Ja - jeg ved det godt. Men den racisme er der da ikke noget "omvendt" ved.

Er den ikke bare lige ud ad landevejen ?

- - -