Djævlens advokat i pragmatismens ånd

I dag bliver det altså mig.

I forgårs var der en kommentar fra Karen Jespersen i Berlingske. Temaet var den nye moske i København sponsoreret at Irans præstestyre gennem en proxy, og dermed med rette mistænkt for at blive et center for præstestyrets aktivitet i Danmark, og for spredningen af fundamentalistisk Islam:

Det er uholdbart, hvis det danske samfund ser passivt til, mens kræfter i andre lande investerer i udbredelsen af reaktionære islamistiske holdninger. Erfaringen viser, at det er vigtigt at få indblik i hvilke udenlandske kilder, der måtte være til finansieringen af moskeer og andre religiøse institutioner. Samtidig er det nødvendigt, at samfundet har en føling med, hvad der er grundlaget for disse moskeers arbejde, skriver Karen Jespersen (V) i en kommentar i Berlingske Tidende.

- Fra andre europæiske lande ved vi, at stormoskeer, der er støttet af muslimske lande, ofte bliver brugt til at sprede rabiate islamistiske budskaber vendt mod det omgivende samfund og de værdier, det bygger på, skriver Karen Jespersen videre.

Hun nævner Saudi Arabien som hovedsponsor bag fænomenet, radikale moskeer omkring i verden. Og det kommer nok heller ikke til at vare længe, før Saudi Arabien melder sig på banen med sponsorpenge til en stormoske i København, med en knap så "integereret" wahhabisme som den Islamisk Trossamfund står for.

Samtidigt får DSUs formand hårde ord med på vejen, fordi han har luftet idéen om en folkeislam, med folkekirken som forbillede.

Jeg synes faktisk ikke, man skal forkaste det forslag. Ærligt talt er jeg enig i, at det er en god idé.

Min åbenhed over for denne tanke, hviler på følgende præmisser.

1. Islam og muslimer i Danmark er en realitet.

2. Hvis vi ikke "adopterer" religionen, så bliver det netop Saudi og Iran sponsorerede moskeer, der bliver de største og primære samlingssteder, for de mere moskesøgende muslimer.
Altså indflydelsessfæren for radikale muslimer bliver større.

3. Over 60 procent af muslimerne i Danmark afviser at koranen på nogen måde skal stå over grundloven. At de ikke støtter muhammadtegningerne, er ikke det samme som de ønsker Sharia. En folke-Islam med adskillelse af religion og politik, som betragter Islam som en privat tro, og ikke som en politisk magt, der skal sætte spor i juraen i form af sharia. Det er faktisk noget vi kan skabe, fremfor at pive over fraværet af den. Det er en Islam som er i overensstemmelse med de fleste muslimers forhold til religionen, der som regel er kultur islam, hvor der hverken bedes hyppigt, eller gåes så meget op detaljer, eller en moderat form for islam, hvor de fem søjler kun sporadisk, eller delvist praktiseres.

4. Det kan skabe et overblik over hvem der hvem i islamisk forstand, ergo de rigtig radikale ville ikke være tilfredse med "Folke - Islam".

5. Det vil anerkende at den del af Islam, som består i at tro på gud, bede til gud, og leve et liv efter regler, som ikke at spise svinekød, eller den del af synet på ægteskabet, som ikke er meget anderledes end katolikkernes syn, ikke er et problem i sig selv. Vi kan ikke forvente at mennesker, skal droppe deres tro på gud, eller den måde at tilnærme sig gud på, som er den måde de finder rigtig.
Omvendt kan vi ikke acceptere sammenblandingen af religion og stat, sharia, eller kvindens svage stilling, eller militant jihad.
Den verdslige lov, demokratiet, ligestillingen mellem kønnene, står over den religiøse, og skal altid gøre det. Det skal være en central søjle i en folke-Islam.

Folke-Islam skal finansieres af muslimer over skattebilleten, på frivillig basis. Andre religioner i Danmark skal naturligvis have samme mulighed.
Til gengæld skal vi holde øje med radikale muslimer og smide radikale freelance imaner ud, i de radikale moskeer. Hvis de skaber for mange problemer, skal vi overveje at helt lukke moskeer.
Imaner som fungere inden for folkeislam, skal uddannes i Danmark og leve op til folke-Islams adskillelse af religion og stat. De skal kunne afskediges, hvis de ikke lever op til kontrakten med staten.