Gloriepudsere, fine facader og andet godt folk be damned.
I det mindste findes der antistjerner, som ikke er krøsus pudsende ego trippere i evig selviscenesættelse.
Nok af anoreksivrag, sorte negle, og ikoner som bruger mere tid hos stylisten, end på scenen.
Han var en krøsus, på sin egen måde, i sine unge dage, i dag er han bare antistjernen, der vist aldrig bruger et minut hos en stylist, eller i et fitness center:
Gudrun velsigne ham, for jeg er træt af nutidens farisæere og skriftkloge.
Hvorfor gøre alting, inklusive rockmusik mere kompliceret, end det egentlig er?
Og lidt nostalgi:
onsdag den 23. september 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar