Den nedsatte kommission på området, har i dag anbefalet - citat Berlingske:
En blød frem for en fast hånd lyder oplægget fra regeringens ungdomskommissionBerlingske Tidende fortsætter:
I stedet for at ryge direkte i spjældet skal kriminelle unge tilbydes en mentor, der kan hjælpe dem med at skabe et nyt liv med uddannelse, fritidsinteresser og nye venner. Det mener regeringens ungdomskommissionenJeg ønsker initiativet held og lykke, men hvis man kigger på erfaringen med Ungdomssanktionen, var tilbagefaldet til kriminalitet på 80 procent.
Det med mildere straffe, fodlænke afsoning i hjemmet, og en pædagogisk indsats som opfølgning.
Til sammenligning var tilbagefaldsprocenten (Recidiv procenten) for dem som kom i fængsel, mellem 42,5 og 50 procent, alt efter år. (se ovenstående link)
Hele argumentet omkring straf ikke virker, bygger på det forhold, at personer som har siddet lang tid i fængsel, har en højere procentrate for tilbagevenden til kriminalitet.
I den sammenhæng skal man naturligvis spørge om ikke ægget kommer før hønen. Da personer med lange straffe naturligvis har begået langt mere kriminalitet, eller mere afstumpet kriminalitet, altså det er som udgangpunkt personer hvor kriminalitet har langt større mulighed for at være kronisk. Ikke noget argument for at slippe dem tidligere fri.
Man flytter opmærksomheden over på offeret, og siger fy fy skamme "primitiv" øje for øje, strafmentalitet.
Det er forkasteligt som argument, for jeg ville ikke have noget problem med at slippe selv en morder fri øjeblikkeligt uden straf, blot jeg var hundrede procent sikker på, at personen ikke ville begå kriminalitet igen.
Pointen er ikke øje for øje. men at forhindre forbryderen i at fortsat prikke øje efter øje ud, på offer efter offer!
Her vil "humanisterne" (de-facto uhumane) så gøre masseproducenten af ofre, en mand med kommende ofre på stribe, til et vigtigere offer som enkeltperson, end en lang række uforskyldte ofre for dette menneske.
Det er fordrejning af kernen i spørgsmålet og en forflytning af fokus, med katastrofale konsekvenser for de kommende ofre.
Der findes tikkende bomber, som glider let i gennem straffesystemet igen og igen, med over ti voldstilfælde uden de store sanktioner og hurtigt sættes fri igen. Det sker at de mennesker så en dag slår ihjel, eller giver permanente fysiske men på et offer.
Straffesystemet betragter i højere grad et ufarligt knivstik, som en grov forbrydelse, end at give et menneske permanent hjerneskade, fordi man tramper på hans hoved, som kun gav otte måneder i en aktuel sag.
Det er absurd og har intet med retsfølelse at gøre. For at slet ikke at sige, at et sådan vilkårligt, umotiveret overfald, selv om der ikke sker det store fysisk, kan give alvorlige psykiske skader, som der aldrig straffes for.
Igen et klassisk eksempel på at vejen til helvede faktisk er brolagt med gode hensigter. Men virker bestemt ikke hensigten.
Hvis alle de dyre initiativer for forebyggelse, som er i fuld gang, i hovedsagen vil skabe en lavere recidiv procent, end fængsel under nuværende blide vilkår, så kald mig "Mads".
Som Ungdomssanktionen viser, er det rent spild af penge uden effektivitet, at kaste sig ud i de store milde pædagogiske eventyr.
Og her er endnu et eksempel, dyrt og ineffektivt:
Omvendt kan det hjælpe, med noget mere basalt, nemlig at give forbryderne et arbejde og forbedre deres skoleegenskaber.
Der har rapporten fat i noget af det rigtige. Der vil så være en stor gruppe helt uden for pædagogisk rækkevidde som det hedder. Mod dem er der kun et middel, nemlig hårdere straffe, at holde dem fra livet af almindelige mennesker.
Men at spilde penge i blinde som Københavns Kommune gør med 20 procent af deres børn og unge budget. Det løser intet og problemerne vokser hurtigere, end pengepungen kan være med til.
Det gælder om at hjælpe på den rigtige måde. At få unge i arbejde og ud i et andet miljø, er en del at dette.
Men en blød pædagogisk hånd har forlængst spillet fallit, binder dyre blår i øjnene.
Ungdomssanktionen er lig med markant fallit, 80 procent vendte tilbage til kriminalitet.
Dyre, pædagogiske, lukkede institutioner næppe den store succes i forhold til fængsel, hvis overhovedet? Retsudvalget har under alle omstændigheder kendskab til denne undersøgelse fra den bløde pædagogiks højborg i Sverige, hvor 75 procent melder de vender tilbage til kriminalitet fra ungdomsfængslerne.
Project high five, en mindre succes i forhold til fængsel. Men det hører med at kun halvdelen i projektet har en dom. og 2/10 ikke engang har en plet i straffeattesten.
Opgøret med smagsdommere er feset lidt ud i ingenting. Nu står man med logrende haler for humanismens pudsede glorier.
Hårdere straffe står DF isoleret med, og som mange bemærker, har ikke en jordisk chance for at gennem Folketinget.
Gennem blændværk skal der skæres! Gode hensigter og humanistisk korrekthed gør ikke en mindre medskyldig i vold og drab, ødelagte menneskeskæbner og mere kriminalitet!
"Godhedens" frontkadrer af humanister er individuelt skyldige i langs flere forbrydelser, end forbryderne selv.
0 kommentarer:
Send en kommentar