De kvinder som snart skal føde, de 20-29 årige i dag, udgør de mindste generationer i Danmarks historie. Denne generation blev dog efterfulgt af en større generation, som i dag er 10-19 år, men antallet af børn af hunkøn er igen faldet blandt 0-9 årige.
Generationerne af danske kvinder ser sådan her ud:
30-39 årige: 319.152
20-29 årige: 256.653
10-19 årige: 303.812
0-9 årige: 288.507
Samlet set er dog lidt flere i generationen 0-19 årige, end der er i 20-39 årige. Omkring 17.000 i forskel.
Men den generation mellem 20-29 år, kommer til at præge fødselsbilledet de næste ti år og vil give et midlertidigt fald i fødsler af danske etniske børn.
Så kommer vi til de muslimske grupper. Der er det vigtigt at forstå, at ikke blot er der være 12 procent flere af hunkøn, blandt de 0-19 årige i de største muslimske grupper i Danmark, end der i de 20-39 årige.
De grupper som vokser, er dem som føder mange børn per kvinde, naturligvis.
Foreksempel er der færre tyrkiske, bosniske, iranske, og dog også pakistanere, af hunkøn (pakistanerne ligger ellers lige så højt som libaneserne i fødselsrate), blandt de 0-19 årige, end der er blandt de 20-39 årige. Tallene gælder både indvandrere og efterkommere.
Men overordnet er der 38.068 0-19 årige af hunkøn, mod 33.976 af de 20-39 årige kvinder blandt de ni største muslimske indvandrergrupper i Danmark. Altså der bliver relativt flere af dem til at føde, og dem som primært bliver flere af, er dem som har en væsentlig højere fødselsrate, end danske kvinder.
For eksempel de somaliske kvinder, som i perioden 2003-2007 fødte 241 procent flere børn end danske kvinder. Der udgør antallet af kvinder mellem 20-39 i dag 2510 kvinder. Mens pigerne i alderen 0-19 udgør 4202. Altså en vækst på 167 procent.
Indvandringen har de sidste fem år været minimal fra Somalia, væksten er altså i høj grad efterkommere og skyldes den høje fødselsrate, med en gennemsnitlig vækst 8,8 procent de sidste ti år, delvist drevet af indvandring - altså flere fødedygtige indvandrerkvinder, men uomtvisteligt også af et højt antal fødsler - Se selv forholdet mellem efterkommere og indvandrere her (kolonne F lig med indvandrere, kolonne G lig med efterkommere (begge kun hunkøn) og kolonne H lig med sammenlagt antal af forrige):
Men for at opsummere forholdet mellem 0-19 årige og 20-39 årige af hunkøn for alle ni lande, så det sådan her ud:
Bosnien
0-19 årige = 2881
20-39 årige = 3327 - Altså væsentligt færre
Tyrkiet
0-19 årige = 9981
20-39 årige = 11058 - Relativt færre
Marokko
0-19 årige = 1744
20-39 årige = 1549 - Lidt flere
Somalia
0-19 årige = 4202
20-39 årige = 2510 - Markant flere
Afghanistan
0-19 årige = 2698
20-39 årige = 1918 - Væsentligt flere
Irak
0-19 årige = 6000
20-39 årige = 4198 - Markant flere
Iran
0-19 årige = 1759
20-39 årige = 2159 - Væsentligt færre
Libanon
0-19 årige = 5717
20-39 årige = 3371 - Markant flere
Pakistan
0-19 årige = 3086
20-39 årige = 3886 - Væsentligt færre
Konklusion:
De unge piger mellem 0-19 år fra ovenstående ni lande udgør 5,7 procent af de samlede 0-19 årige.
Men kvinder fra Tyrkiet, Somalia, Afghanistan, Irak, Libanon, Pakistan. i perioden 2003 - 2007. Udgjorde 2,8 procent af kvinderne melem 18-42 år og fødte alligevel 4,8 procent af børnene, altså 1.71 gange så mange børn som danske kvinder.
Så vil denne generation med stor sandsynlighed overstige de 1.71 gange flere, fordi tyrkerne med en relativt lav fødselsrate fylder mindre, og somalierne, samt libaneserne og de fleste landegrupper med høj demografi fylder relativt mere. Der er ganske vist tale om efterkommere og ikke indvandrere. Men jeg ser ingen grund til at antage som udgangpunkt, at deres fødselsrate skulle være så væsentligt meget mindre. Slet ikke når de i højere grad er efterkommere af landegrupper med høj demografi, end af landegrupper med relativt lav demografi.
Om en generation er altså muligvis over ti procent af børnene født i Danmark, født alene som børn af ovenstående grupper, de fleste af dem, med et slag på tasken over 80 procent af de ti procent, født af somalier, libanesere, irakere, afghanere, pakistanere, marrokanere.
Dette mønster vil fortsætte generation efter generation, og forandringer vil komme langsomt og ikke i betydende omfang, da traditionen med tidlige ægteskaber, kvinden går hjemme, færre skilsmisser, og gerne flere drengebørn, er en garanti for fortsættelsen af dette mønster i mere, eller mindre markant grad af infinitum. Denne tradition er forankret i selve religionen Islam, og at forlade denne tradition, ville betyde et nærmest de facto ophør af Islam og dens traditioner, som er opbygget gennem århundreder.
Det er der ingen som helst grund til at tro skulle ske, for selv flertallets vedkommende, og selv om det skete for flertallet ville en hård kerne på 20 procent, som holder fast i en fuld traditionen islamisk familietradition, hurtigt vokse til at være flertal blandt muslimer igen. For det er dem som føder mange børn, føder dem tidligt, forbliver i ægteskaberne og helst ikke tilbringer livet som single. Som flytter fra forældrenes hjem, direkte til hjemmet sammen med ægtemagen.
Det er de mest problematiske og sværest integrerbare, som der vil være flest af.
Det er folkeskolen, retsvæsenet og så videre, som vil kæmpe med flere af dem, som allerede nu giver større problemer, end vi har midler til at i mødegå.
Forsætter mønstret, taler vi om 3-4 generationer, før halvdelen af børnene i landet samlet set, fødes alene af de seks syv største muslimske efterkommer grupper.
Flertallet af muslimer starter med flertal blandt børnene og de unge og det flertal, modsat flertal i befolkningen som helhed, kan vi sagtens nå at få i dette århundrede.
0 kommentarer:
Send en kommentar