Selvfølgelig er man religionsskeptisk

Alt andet ville være ufornuftigt.

Og på Information har man også gjort Hitchens til fast klummeskriver, som tidligere nævnt. Ham har jeg godt nok ikke set meget til.

Til gengæld er Shabana Rehman også blevet en nogenlunde fast feature på det seneste i Information.

Her først lidt udpluk fra et interview i forbindelse med hendes nyeste bog:

"Det var det konservative, muslimske miljø, der blev provokeret af min frihed; af det jeg tillod mig som kvinde med muslimsk baggrund. Som udgangspunkt var jeg ikke kritisk over for islam, det var faktisk omvendt,« siger hun og ler."
...
Historien om volden, der blev begået af Rehmans daværende kæreste har været delvist kendt i Norge. Han var af pakistansk afstamning, søn af konservative muslimer, men levede et moderne liv med stoffer og råt natteliv, altimens han brugte islam som begrundelse for at banke sin unge kæreste. Rehman forlod ham som 19-årig efter tre år med fysisk og psykisk fornedrelse. Han døde senere af en overdosis.

En historie, der er mindre kendt, er, at Shabana Rehman også blev misbrugt af en af de socialarbejdere, som var ansat på det ungdomshjem, hun som 15-årig flyttede til, fordi hendes familie ikke kunne håndtere den frie kærlighed, hun levede ud med den voldelige kæreste.

Hun fik en abort, og socialarbejderen blev senere dømt...

»Jeg blev både misbrugt af en ung mand med muslimsk baggrund og en repræsentant for det norske system, der skulle passe på mig. Det gjorde mig mere generelt samfundskritisk. Jeg så hykleriet og løgnene i flere dele af samfundet...«

»Jeg måtte ikke have min egen stemme og enkelte intellektuelle sagde, at min virkelighed ikke var sand. Jeg skulle være en del af en gruppe, det var synd for...«

"Jeg er netop gået ud med min beretning om mit liv med volden, som ikke er så kendt i offentligheden, fordi jeg vil vise, at jeg ikke er født stærk og aktivistisk. Det er mine erfaringer med volden, der har gjort mig til det. Hvis jeg var stærk fra starten, ville det være det samme som at sige, at andre ikke kan gå den samme vej som jeg. Alle mennesker har de ressourcer, som jeg har og kan arbejde for at gøre det samme,« siger hun."

"I dag er truslerne hørt op. Hun tror på, at det er, fordi, tingene har forandret sig. At det ikke er lykkedes at få hende til at holde mund, at det ikke har kunnet betale sig at true og at indvandrermiljøerne har fået øjnene op."

To virkeligt bemærkelsesværdige dele af dette interview i mine øjne. Dem som vil have indvandrerene til at være svage ofre, der ikke selv kan gøre for det.
Og så den anden side, dem som mener at de som bryder ud er nødvendigvis stærke.
De er ikke nødvendigvis stærke, de er mennesker som alle andre, hverken svage eller stærke, men begge.
Som regel skal de have hjælp af ydre begivenheder, for at forandre sig. Eller hjælp af ydre begivenheder for at vedblive ofre - hånden der bliver holdt over dem.

Men at betragte kvinder som Hirsi Ali, Wafa Sultan, som stærke, og andre som svage, er at sende det signal, at kun få kan smide lænkerne. Det kan alle, specielt hvis alternativet er værre, end frygten for konsekvenserne.

Og mere Shabana Rehman fra en klumme i information om koranskoler:

I 80’erne blev min lillebror heldigvis slået særdeles brutalt af en koranskoleimam. Heldigvis, fordi episoden var så alvorlig, at jeg slap for nogensinde at gå i koranskole igen. Aldrig mere skulle jeg tildække mit hoved og holde kæft med kritiske spørgsmål. I et miljø, hvor bare et minimalt lag neglelak eller samtaler med nogen af det modsatte køn - ja bare at sidde ved siden af dem - er totalt forbudt.

Uden for moskeen stod slibrige mænd, hungrende efter kontakt med det modsatte køn, og kom med frækheder til småpiger, som var opdraget til at rødme. Blev en pige fra koranskolen set med en norsk fyr, eller klædte hun sig lidt for moderne og vestligt, var hun et frit bytte for mobning. Jeg er lykkelig over, at koranskolen aldrig blev del af min hverdag. Og jeg takker Allah for, at ingen af mine brødre blev hjernevasket til at acceptere kønsadskillelse og kontrollere deres søstres ære.