1. Fordi man ikke er bange for den nøgne sandhed!
2. Fordi man ikke er til løgnen og (selv)indbildningen.
3. Fordi man ikke er til, at virkeligheden bliver gemt bort bag flere lag af fordomme, politisk korrekthed, ønsketænkning, ideologier og sympatier.
4. Fordi man insisterer på at skue klart gennem alle tåger, i alt mørke, gennem alle slør.
5. Fordi man vil sandheden, sandheden og intet andet end sandheden - hvor svært uopnåelig den end er, hvor lang ruten dertil end er, uanset prisen.
Viser opslag med etiketten fritænkning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fritænkning. Vis alle opslag
fredag den 3. juli 2009
torsdag den 18. juni 2009
Nye sole vil rejse sig
Jeg fik denne bog i gave nogle år tilbage, "New suns will arise", med tekst fra Henry David Thoreaus journaler og billeder af John Dugdale.
John Dugdale producerer cyanotype fotografier, en teknik der daterer helt tilbage fra 1841. Flere billede eksempler i linken.
Jeg vil dele et enkelt billede med medfølgende tekst af Thoreau med jer i dag (Klik på billedet for fuld størrelse):
John Dugdale producerer cyanotype fotografier, en teknik der daterer helt tilbage fra 1841. Flere billede eksempler i linken.
Jeg vil dele et enkelt billede med medfølgende tekst af Thoreau med jer i dag (Klik på billedet for fuld størrelse):
fredag den 29. maj 2009
Et kirkedigt i disse tider
Vi taler om adskillelsens af kirke og stat. Flygtningene i Brorsons har drevet flere til at melde sig ud af folkekirken. Det er nye tider. Er religionen en kulturarv, vi skal honorere, ja det synes jeg.
Den er en del af vor historie, og historien kan vi aldrig smide ud af vort blod.
Men kirken skal adskilles, den skal adskilles i vort indre, fra vor tanke. Her taler jeg om dogmerne og troen. Troen er et fortidslevn, men det er næstekærligheden ikke. Jesus kernebudskab er aldrig uden aktualitet, kun den indpakning kirken har givet den og de forvrængninger og gradbøjninger, for at slet ikke tale om særdeles totalitære forbrydelser den historisk forårsaget.
Med det mener jeg ikke, vi skal være naive eller tossegode, men vi skal hjælpe hinanden og tænke på omverdenen. Og vi skal hjælpe os selv uden tro på bønner og uden at blive båret frem af andre, det er det, vi skal have til at gå op i en højere enhed.
Personligt går jeg kun i kirkerne, for at tage del i familiens og bekendtes glæder eller sorger.
Når præsten taler, lytter jeg og forventer det værste, klar til at lukke af. Det sker man bliver både glædeligt overrasket og såvel, for at vende den modsatte side af mønten op ad, chokeret i et omfang man ikke havde forventet.
Jeg er stadig medlem af folkekirken, en længere historie jeg ikke vil komme ind på her.
Nej, den adskillelse af kirke og samfund som er den vigtige, er adskillelsen inden i. Den mentale adskillelse.
Den har altid eksisteret, mennesker har altid tænkt sit eget inde i sit indre, når præsten talte.
I dag er der nok færre end i tidligere tider, som lader sig bevæge til tungetale, det helt store amen.
Men den vigtige adskillelse sker stadigvæk inde i vores sind. Det er for så vidt ligegyldigt, hvor mange kirker eller moskeer vi har, eller ikke har, hvis denne indre adskillelse ikke finder sted.
Så hvorfor adskille i det fysiske, det som allerede er adskilt i det psykiske?
Det ville da være langt mere vigtigt, hvis vi var bevidste om troens uden-nådegaver i en bredere forstand.
At vi adskiller også politisk tro, alle former for ideologisk tro, fra vort mentale indre.
Det vigtige er vi tænker selv, og ikke lader andre tænke for os!
En af mine yndlingsdigtere er Henry Wadsworth Longfellow. Han skrev som 26 årig, så vidt jeg husker, et af hans bedste digte som netop var en selvstændig reaktion, et ungdommeligt oprør, inspireret af præstens gudstjenester:
Det er ikke første gang, jeg bringer et digt af Longfellow. Hans digt "Excelsior" bringer os om noget dybt ind i sjælen på det, som har skabt en stor kultur som vores. Det er nok hans mest kraftfulde digt, i min optik, og et yndlingsdigt af mine.
Den er en del af vor historie, og historien kan vi aldrig smide ud af vort blod.
Men kirken skal adskilles, den skal adskilles i vort indre, fra vor tanke. Her taler jeg om dogmerne og troen. Troen er et fortidslevn, men det er næstekærligheden ikke. Jesus kernebudskab er aldrig uden aktualitet, kun den indpakning kirken har givet den og de forvrængninger og gradbøjninger, for at slet ikke tale om særdeles totalitære forbrydelser den historisk forårsaget.
Med det mener jeg ikke, vi skal være naive eller tossegode, men vi skal hjælpe hinanden og tænke på omverdenen. Og vi skal hjælpe os selv uden tro på bønner og uden at blive båret frem af andre, det er det, vi skal have til at gå op i en højere enhed.
Personligt går jeg kun i kirkerne, for at tage del i familiens og bekendtes glæder eller sorger.
Når præsten taler, lytter jeg og forventer det værste, klar til at lukke af. Det sker man bliver både glædeligt overrasket og såvel, for at vende den modsatte side af mønten op ad, chokeret i et omfang man ikke havde forventet.
Jeg er stadig medlem af folkekirken, en længere historie jeg ikke vil komme ind på her.
Nej, den adskillelse af kirke og samfund som er den vigtige, er adskillelsen inden i. Den mentale adskillelse.
Den har altid eksisteret, mennesker har altid tænkt sit eget inde i sit indre, når præsten talte.
I dag er der nok færre end i tidligere tider, som lader sig bevæge til tungetale, det helt store amen.
Men den vigtige adskillelse sker stadigvæk inde i vores sind. Det er for så vidt ligegyldigt, hvor mange kirker eller moskeer vi har, eller ikke har, hvis denne indre adskillelse ikke finder sted.
Så hvorfor adskille i det fysiske, det som allerede er adskilt i det psykiske?
Det ville da være langt mere vigtigt, hvis vi var bevidste om troens uden-nådegaver i en bredere forstand.
At vi adskiller også politisk tro, alle former for ideologisk tro, fra vort mentale indre.
Det vigtige er vi tænker selv, og ikke lader andre tænke for os!
En af mine yndlingsdigtere er Henry Wadsworth Longfellow. Han skrev som 26 årig, så vidt jeg husker, et af hans bedste digte som netop var en selvstændig reaktion, et ungdommeligt oprør, inspireret af præstens gudstjenester:
A Psalm Of Life
By Henry Wadsworth Longfellow
What the heart of the young man said to the psalmist.
Tell me not, in mournful numbers,
"Life is but an empty dream!"
For the soul is dead that slumbers,
And things are not what they seem.Life is real! Life is earnest!
And the grave is not its goal;
"Dust thou art, to dust returnest,"
Was not spoken of the soul.Not enjoyment, and not sorrow,
Is our destined end or way;
But to act, that each to-morrow
Find us farther than to-day.Art is long, and Time is fleeting,
And our hearts, though stout and brave,
Still, like muffled drums, are beating
Funeral marches to the grave.In the world's broad field of battle,
In the bivouac of Life,
Be not like dumb, driven cattle!
Be a hero in the strife!Trust no Future, howe'er pleasant!
Let the dead Past bury its dead!
Act, - act in the living Present!
Heart within, and God o'erhead!Lives of great men all remind us
We can make our lives sublime,
And, departing, leave behind us
Footprints on the sands of time; -Footprints, that perhaps another,
Sailing o'er life's solemn main,
A forlorn and shipwrecked brother,
Seeing, shall take heart again.Let us, then, be up and doing,
With a heart for any fate;
Still achieving, still pursuing,
Learn to labour and to wait.
Det er ikke første gang, jeg bringer et digt af Longfellow. Hans digt "Excelsior" bringer os om noget dybt ind i sjælen på det, som har skabt en stor kultur som vores. Det er nok hans mest kraftfulde digt, i min optik, og et yndlingsdigt af mine.
torsdag den 30. april 2009
Når intolerance forsvares som tolerance
Når en person i medierne snakker om at verden blevet mindre tolerant på det seneste, så forventer man det værste kulturrelativistiske ævl, og en omgang hyklerisk dæmonisering af personer som netop vender sig mod intolerante tankesystemer som Islam.
Derfor var det en lise for sjælen, at læse et interview med den i Libanon fødte forfatterinde og skuespiller, Darina al-Joundi, som har en noget klarere definition af hvem der er egentlig intolerant i Berlingeren:
At synet på det område er præget af dobbeltmoral, har hun også en bemærkning til:
Og interviewet ender med den tankevækkende sætning:
Læs hele interviewet her:
Derfor var det en lise for sjælen, at læse et interview med den i Libanon fødte forfatterinde og skuespiller, Darina al-Joundi, som har en noget klarere definition af hvem der er egentlig intolerant i Berlingeren:
"Også moralske og religiøse kodeks strammede grebet om den sprælske Darina, hvis syriske far – en journalist og forfatter i eksil – ellers havde indprentet hende livets glæder, hver gang de passerede en moské:Også sigende er begivenheden ved hendes fars begravelse, de gode muslimer har vel ment det godt, tænkt på hans sjæl frelse, samt deres egen forkærlighed for ritualer:»Se, hvordan de har kastet sig ned, piger. Men I skal aldrig forære jeres røv til himlen. Til mænd lige så meget som I vil, men ikke til Vorherre. I har ret til at drikke, gå i byen, miste jeres mødom, blive gravide, men jeg gentager, jeg vil ikke se nogen bede eller faste i mit hjem.«"
For selvsamme faders død blev symbolet på frihedens endeligt, da naboer og slægtninge med vold og magt forsøgte at afspille båndoptagelser med korancitater ved hans begravelse, selv om han eksplicit havde frabedt sig ethvert religiøst islæt. Og da Darina begyndte at feste og gå med drenge, blev hun frosset ud af den øvrige del af familien, der efter faderens død sågar fik hende indlagt på et sindssygehospital.Fik i den. At være kvinde og ønske at have sit eget liv, samt et fornøjeligt et, tangerer i visse kredse sindsyge.
At synet på det område er præget af dobbeltmoral, har hun også en bemærkning til:
»At feste er en ting. Rigtig frihed er noget andet. At lave sin krop om med silikone, holde fester eller være elskerinde for en prins fra Golf-staterne – nogle er på den ene eller anden facon reelt ludere – det er velanset, fordi man så har penge. Men man har ikke ret til at have et frit seksualliv blot for lystens skyld,« svarer den storrygende al-Joundi. »Jeg blev kaldt luder, bare fordi jeg levede mit liv.«Hun forklarer at at tilbage i tiden var der mere tolerance, og noget godt skal venstrefløjen jo have kredit for:
»Der var meget mere tolerance for 30 år siden, for dengang i 1950erne og 1960erne skød den arabiske venstrefløj op. I dag findes den religiøse fanatisme overalt i verden,« mener hun.Men som hun siger, er intolerancen også ved at udbrede i vores verdensdel:
Man begynder at sætte spørgsmålstegn ved emner, som man lagde til hvile i 1980erne. Ikke kun i Frankrig, men i hele Europa,« siger al-Joundi, der også ser tegn på hvad hun kalder »socialt diktatur« i ikke-religiøse sammenhænge.Censur i Vesten
Eksempelvis er der på en plakat for en udstilling om den franske filminstruktør Jacques Tati, som i øjeblikket pryder metrostationer og busser i Paris, blevet sat en stor blomst over hans legendariske pibe af frygt for en ny lov, der gør det strafbart at forherlige tobak.
Og interviewet ender med den tankevækkende sætning:
»Jeg flygtede fra den slags, og nu finder jeg det her. Den slags gør mig bange«.Det spørgsmål er vi efterhånden mange`, der stiller, hvis det her vanvid af ensretning, overfladiskhed og hasardpolitik fortsætter, hvor skal vi så flygte hen?
Læs hele interviewet her:
torsdag den 2. april 2009
Essay - Det totalitæres usynlige magt
Mennesket er ikke ondt, men det er heller ikke godheden selv - sådan at forstå, at det besidder en personlig og uafhængig moralsk rygrad, der ikke lader sig knække af ydre pres og vold, social kontrol, intimidering eller autoritet.
De færreste blandt menneskeheden er psykopater, men de færreste er også engle.
Dette udsagn taler historien, og desværre også nutiden til, til ære for sandhedsværdien af.
I historien og i dagens verden har det totalitære alt for let spil. De fleste af verdens nationer er diktaturer i en eller anden form, og selv i de hædervundne vestlige demokratier kan vi ikke sige os fri fra en autokratisk og totalitær kontrol som er mere subtil, end den er nominel.
I Danmark, og mange andre vestlige lande, lever vi en relativt beskyttet tilværelse, der er unik, sjælden, prisværdig, men nærmere undtagelsen end reglen, hvis man ser på historiens gang og den tilværelse som tildeles flertallet på jorden i dag.
Det gør os både naive og tillidsfulde, alt efter om glasset skal være halvt fyldt, eller halvt tomt. Der findes mange eksempler på, hvordan vi retoucherer verden gennem vores medfødte lyserøde briller.
Der findes også eksempler på situationer, hvor denne naivitet bliver direkte skadelig, hvor en formodet godhed, bliver til "ondskab". Hvor en rygradsrefleks af isolationisme eller anti-imperalisme bliver til de facto "ondskab". Ser man på danskernes holdning til Afghanistan, Går en broget flok af anti dit og dat, pacifister, isolationister, hånd i hånd med vaklende opbakning til vores troppers tilstedeværelse i landet. Kort efter 9/11, var det vel kun de mest anti-amerikanske røster, der stillede spørgsmålstegn ved invasionen.
Nu rejser sig der flere og flere kritiske røster, og omend kritiske røster er godt, så er det spørgsmål, der ikke bliver rejst - Hvad ville der ske, hvis vi forlod landet? Svaret er både banalt og brutalt, Taliban ville genvinde magten i hele landet og genskabe et af de mest uhyggelige totalitære samfund, der er set i sidste århundrede. Man kan da kun håbe, at modstanden mod indsatsen i landet, skyldes ren uvidenhed omkring hvad Taliban står for, men det er næppe, desværre, tilfældet.
Jeg husker specielt en dokumentar, med et interview af små børn, der havde oplevet deres mor blive skudt ned foran øjnene på dem, fordi hun havde været så fræk at påtale, at Taliban uden grund gik ind i deres hjem. Dette er kun en enkelt historie ud af mange. Bøger som drageløberen, googling, giver ikke en gang toppen af isbjerget.
Forestil jer at gangstere brød ind i et hjem i Danmark og gjorde det samme. Hvad ville det offentlige ramaskrig være? Et godt bud er vel mere politi og en større indsats mod kriminalitet?
Ville der være nogen overhovedet, der ville foreslå afskaffelse af politiet, at man trak det tilbage, fordi det alligevel ikke kunne forhindre kriminalitet? Nej, vel. Alligevel er det præcis, hvad et substantielt antal danskere mener om vores indsats i Afghanistan.
Og hvad værre er, der findes endda dem som mener, at vi ville gøre Afghanistan en tjeneste ved at gøre det.
Når vi kan være blinde overfor den totalitære magt, i dette spørgsmål. Så er der vel ikke noget at sige til, at det totalitære er yderst succesfuldt - har altid været det, men vil forhåbentlig ikke altid være det.
I Bosnien, blev naboer og venner pludseligt ens bødler i stedet. Vi lever i et samfund, hvor vores menneskelighed ikke for alvor kommer på prøve. Vi kan være flinke på overfladen, uden at vores moralske kompas nogensinde bliver testet i en storm. Men hvis Milgram eksperimentet blev udført her i landet igen, eller en borgerkrig brød ud, så ville sandheden om vores moralske styrke, vores personlige etiske rygrad, komme frem. Poul Martinsen fra DR har interesseret sig bredt for ondskaben i mange år og fastslået, at vi i Danmark ikke fungerer så meget anderledes.
De tyske soldater under anden verdenskrig, som ved østfronten mejede uskyldige mennesker ned på stribe og lod dem dumpe direkte ned i en massegrav. De havde faktisk muligheden for at søge til en anden deling og funktion, men få brugte den mulighed.
Omend man kan sige det danske folk i anden verdenskrig blev prøvet under storm og besættelse, og kom ud af affæren med en etisk rygrad nogenlunde intakt.
Milgram og lignende forsøg viser, at alene med autoritet og med magtpositioner kan man nå langt.
I det gamle Sovjet, i Irak, vil man stadig finde tilhængere af Stalin og Saddam. Her går vi udover det blot autoritære hierarki, til tilbedelsen af den stærke alfa-leder.
Her kommer dyreriget frem i mennesket. Under millioners af års evolution, er det blevet indprentet i os, at vores overlevelse afhænger af flokken vi tilhører, og dens naturlige leder er den stærkeste i flokken.
Her går vi over i den sidste vigtige brik til forståelsen af det totalitæres magt. Det totalitære er nemlig ikke kun succesfuldt, fordi vi til tider tror blindt på autoriteter, eller fordi vi mangler empati i forhold til det som falder uden for flokken. ja, for et fåtals vedkommende, mangler empati over for alt og alle. Nej det totalitære er succesfuldt, ligeledes, fordi vi mangler mod og frygten i blandt er større end alt andet.
De fire største åbne sluser for den totalitære magt er:
Autoritetstro
Tilbedelse af magt og en stærk leder
Manglende empati
Frygt
I vores eget strukturerede samfund er de tre første menneskelige svagheder på forskellige måder tøjlede af kultur og opdragelse, mere var end er, dog. Det i form af et fokus på en selvstændig tankegang og tilværelse, så vidt muligt.
I form af et konsensus-demokrati og et veludbygget lov og straffesystem.
Ovennævnte forhold forandrer ikke menneskets natur, men sætter grænser for dens udfoldelse. Selv i militæret er der ret til at undlade at adlyde en ikke velbegrundet ordre.
Derfor er det netop frygten, der i dag er det mest virkningsfulde totalitære redskab.
For at illustrere det med en lille anekdote, så fortalte min mor, som bor i Sverige, at hun kendte mange som overvejede at stemme på Sverige-Demokraterne, men de turde ikke! Selv om afstemningen er hemmelig, så var de bange for, at man ville kunne se det på dem bagefter.
Hvis nogen kom og spurgte dig, hvem du stemmer på og kiggede dig ind i øjnene, hvad skulle du så som svensker svare, og hvis du ikke sagde sandheden, eller nægtede at svare, hvad ville dine øjne så ikke røbe?
Det er totalitært og autoritært og det virker! Helt uden trusler om vold, arveløshed, eller konkrete trusler om at blive udstødt af det gode selskab.
At det betragtes som et legitimt synspunkt, som knap ingen løfter et øjenbryn over, at ville hive de danske styrker ud af Afghanistan og lade afghanerne sejle i sin egen sø, mens det betragtes som illegitimt og moralsk på den forkerte side, at støtte DF eller Sveriges Demokraterne, eller endda blot stemme på Venstre, viser alt om, hvem der er autoritet på områder ikke omfattet af loven, og hvorledes frygten hæmmer, selv hvor en autoritet ikke har de store sanktionsmuligheder.
Mordet på Theo Van Gogh, og den efterfølgende effekt, at mennesker der ikke tør tegne Muhammad og nu ikke tør lave et print af tegningen, viser hvor lidt der skal til.
Islam er en religion, hvor skarer fastlåst i frygt for helvede, fastlåser sig selv og omverdenen i frygt.
Netop religionerne, specielt Kristendommen og Islam, var de første store totalitære ideologier, som fortsatte og fortsætter, uafhængigt af enkeltpersoner. Med en evig diktator i himlen og en evig trussel om helvedes bål og brand til dem som ikke retter ind, har de opnået, hvad alle konger og diktatorer har forsøgt forgæves, at sikre deres efterkommere magten gennem århundrede efter århundrede.
Det er skræmmende simpelt, og skræmmende lidt der skal til.
Når autoritær kontrol virker uden trusler om vold eller brug af den, uden trusler om arveløshed, udstødning eller lignende. Er der så noget at sige til, at den virker i de samfund, hvor vold bliver brugt, så snart det er nødvendigt? Hvor udstødelse virkelig er udstødelse?
Forestil dig at være født i Palæstina. Selv om du ikke i sjælen støtter Hamas, selv om ønsker fred af hele dit hjerte, ville du turde andet end at stemme på dem, når støtter af Hamas kan stille dig spørgsmålet? Ville du turde smide tørklædet? Ville du turde tale i mod? Ville du turde at give slip på din sjæl og åbent trodse Hamas?
Social kontrol med frygten som våben er en magtfuld faktor. Den bruges af muslimske indvandrere til at sørge for at deres piger ikke snakker med danske mænd og går med tørklæde. Den ville blive brugt af danske unge, hvis et antal mænd pludseligt besluttede at gå med kjole.
For manden vil det foretrukne våben være fysisk intimidering. For kvinden ville det være sladder.
Under alle omstændigheder er der tale om det totalitæres usynlige magt.
Det totalitære findes i alle mennesker, ingen går fri, derfor er totalitære regimer, den dag i dag, succesfulde.
De færreste blandt menneskeheden er psykopater, men de færreste er også engle.
Dette udsagn taler historien, og desværre også nutiden til, til ære for sandhedsværdien af.
I historien og i dagens verden har det totalitære alt for let spil. De fleste af verdens nationer er diktaturer i en eller anden form, og selv i de hædervundne vestlige demokratier kan vi ikke sige os fri fra en autokratisk og totalitær kontrol som er mere subtil, end den er nominel.
I Danmark, og mange andre vestlige lande, lever vi en relativt beskyttet tilværelse, der er unik, sjælden, prisværdig, men nærmere undtagelsen end reglen, hvis man ser på historiens gang og den tilværelse som tildeles flertallet på jorden i dag.
Det gør os både naive og tillidsfulde, alt efter om glasset skal være halvt fyldt, eller halvt tomt. Der findes mange eksempler på, hvordan vi retoucherer verden gennem vores medfødte lyserøde briller.
Der findes også eksempler på situationer, hvor denne naivitet bliver direkte skadelig, hvor en formodet godhed, bliver til "ondskab". Hvor en rygradsrefleks af isolationisme eller anti-imperalisme bliver til de facto "ondskab". Ser man på danskernes holdning til Afghanistan, Går en broget flok af anti dit og dat, pacifister, isolationister, hånd i hånd med vaklende opbakning til vores troppers tilstedeværelse i landet. Kort efter 9/11, var det vel kun de mest anti-amerikanske røster, der stillede spørgsmålstegn ved invasionen.
Nu rejser sig der flere og flere kritiske røster, og omend kritiske røster er godt, så er det spørgsmål, der ikke bliver rejst - Hvad ville der ske, hvis vi forlod landet? Svaret er både banalt og brutalt, Taliban ville genvinde magten i hele landet og genskabe et af de mest uhyggelige totalitære samfund, der er set i sidste århundrede. Man kan da kun håbe, at modstanden mod indsatsen i landet, skyldes ren uvidenhed omkring hvad Taliban står for, men det er næppe, desværre, tilfældet.
Jeg husker specielt en dokumentar, med et interview af små børn, der havde oplevet deres mor blive skudt ned foran øjnene på dem, fordi hun havde været så fræk at påtale, at Taliban uden grund gik ind i deres hjem. Dette er kun en enkelt historie ud af mange. Bøger som drageløberen, googling, giver ikke en gang toppen af isbjerget.
Forestil jer at gangstere brød ind i et hjem i Danmark og gjorde det samme. Hvad ville det offentlige ramaskrig være? Et godt bud er vel mere politi og en større indsats mod kriminalitet?
Ville der være nogen overhovedet, der ville foreslå afskaffelse af politiet, at man trak det tilbage, fordi det alligevel ikke kunne forhindre kriminalitet? Nej, vel. Alligevel er det præcis, hvad et substantielt antal danskere mener om vores indsats i Afghanistan.
Og hvad værre er, der findes endda dem som mener, at vi ville gøre Afghanistan en tjeneste ved at gøre det.
Når vi kan være blinde overfor den totalitære magt, i dette spørgsmål. Så er der vel ikke noget at sige til, at det totalitære er yderst succesfuldt - har altid været det, men vil forhåbentlig ikke altid være det.
I Bosnien, blev naboer og venner pludseligt ens bødler i stedet. Vi lever i et samfund, hvor vores menneskelighed ikke for alvor kommer på prøve. Vi kan være flinke på overfladen, uden at vores moralske kompas nogensinde bliver testet i en storm. Men hvis Milgram eksperimentet blev udført her i landet igen, eller en borgerkrig brød ud, så ville sandheden om vores moralske styrke, vores personlige etiske rygrad, komme frem. Poul Martinsen fra DR har interesseret sig bredt for ondskaben i mange år og fastslået, at vi i Danmark ikke fungerer så meget anderledes.
De tyske soldater under anden verdenskrig, som ved østfronten mejede uskyldige mennesker ned på stribe og lod dem dumpe direkte ned i en massegrav. De havde faktisk muligheden for at søge til en anden deling og funktion, men få brugte den mulighed.
Omend man kan sige det danske folk i anden verdenskrig blev prøvet under storm og besættelse, og kom ud af affæren med en etisk rygrad nogenlunde intakt.
Milgram og lignende forsøg viser, at alene med autoritet og med magtpositioner kan man nå langt.
I det gamle Sovjet, i Irak, vil man stadig finde tilhængere af Stalin og Saddam. Her går vi udover det blot autoritære hierarki, til tilbedelsen af den stærke alfa-leder.
Her kommer dyreriget frem i mennesket. Under millioners af års evolution, er det blevet indprentet i os, at vores overlevelse afhænger af flokken vi tilhører, og dens naturlige leder er den stærkeste i flokken.
Her går vi over i den sidste vigtige brik til forståelsen af det totalitæres magt. Det totalitære er nemlig ikke kun succesfuldt, fordi vi til tider tror blindt på autoriteter, eller fordi vi mangler empati i forhold til det som falder uden for flokken. ja, for et fåtals vedkommende, mangler empati over for alt og alle. Nej det totalitære er succesfuldt, ligeledes, fordi vi mangler mod og frygten i blandt er større end alt andet.
De fire største åbne sluser for den totalitære magt er:
Autoritetstro
Tilbedelse af magt og en stærk leder
Manglende empati
Frygt
I vores eget strukturerede samfund er de tre første menneskelige svagheder på forskellige måder tøjlede af kultur og opdragelse, mere var end er, dog. Det i form af et fokus på en selvstændig tankegang og tilværelse, så vidt muligt.
I form af et konsensus-demokrati og et veludbygget lov og straffesystem.
Ovennævnte forhold forandrer ikke menneskets natur, men sætter grænser for dens udfoldelse. Selv i militæret er der ret til at undlade at adlyde en ikke velbegrundet ordre.
Derfor er det netop frygten, der i dag er det mest virkningsfulde totalitære redskab.
For at illustrere det med en lille anekdote, så fortalte min mor, som bor i Sverige, at hun kendte mange som overvejede at stemme på Sverige-Demokraterne, men de turde ikke! Selv om afstemningen er hemmelig, så var de bange for, at man ville kunne se det på dem bagefter.
Hvis nogen kom og spurgte dig, hvem du stemmer på og kiggede dig ind i øjnene, hvad skulle du så som svensker svare, og hvis du ikke sagde sandheden, eller nægtede at svare, hvad ville dine øjne så ikke røbe?
Det er totalitært og autoritært og det virker! Helt uden trusler om vold, arveløshed, eller konkrete trusler om at blive udstødt af det gode selskab.
At det betragtes som et legitimt synspunkt, som knap ingen løfter et øjenbryn over, at ville hive de danske styrker ud af Afghanistan og lade afghanerne sejle i sin egen sø, mens det betragtes som illegitimt og moralsk på den forkerte side, at støtte DF eller Sveriges Demokraterne, eller endda blot stemme på Venstre, viser alt om, hvem der er autoritet på områder ikke omfattet af loven, og hvorledes frygten hæmmer, selv hvor en autoritet ikke har de store sanktionsmuligheder.
Mordet på Theo Van Gogh, og den efterfølgende effekt, at mennesker der ikke tør tegne Muhammad og nu ikke tør lave et print af tegningen, viser hvor lidt der skal til.
Islam er en religion, hvor skarer fastlåst i frygt for helvede, fastlåser sig selv og omverdenen i frygt.
Netop religionerne, specielt Kristendommen og Islam, var de første store totalitære ideologier, som fortsatte og fortsætter, uafhængigt af enkeltpersoner. Med en evig diktator i himlen og en evig trussel om helvedes bål og brand til dem som ikke retter ind, har de opnået, hvad alle konger og diktatorer har forsøgt forgæves, at sikre deres efterkommere magten gennem århundrede efter århundrede.
Det er skræmmende simpelt, og skræmmende lidt der skal til.
Når autoritær kontrol virker uden trusler om vold eller brug af den, uden trusler om arveløshed, udstødning eller lignende. Er der så noget at sige til, at den virker i de samfund, hvor vold bliver brugt, så snart det er nødvendigt? Hvor udstødelse virkelig er udstødelse?
Forestil dig at være født i Palæstina. Selv om du ikke i sjælen støtter Hamas, selv om ønsker fred af hele dit hjerte, ville du turde andet end at stemme på dem, når støtter af Hamas kan stille dig spørgsmålet? Ville du turde smide tørklædet? Ville du turde tale i mod? Ville du turde at give slip på din sjæl og åbent trodse Hamas?
Social kontrol med frygten som våben er en magtfuld faktor. Den bruges af muslimske indvandrere til at sørge for at deres piger ikke snakker med danske mænd og går med tørklæde. Den ville blive brugt af danske unge, hvis et antal mænd pludseligt besluttede at gå med kjole.
For manden vil det foretrukne våben være fysisk intimidering. For kvinden ville det være sladder.
Under alle omstændigheder er der tale om det totalitæres usynlige magt.
Det totalitære findes i alle mennesker, ingen går fri, derfor er totalitære regimer, den dag i dag, succesfulde.
søndag den 4. januar 2009
Den Latente ondskab
Et af verdens mest kontroversielle eksperimenter nogensinde er Milgram Eksperimentet startet på Yale i 1961. Lignende forsøg er ikke blevet foretaget siden, på grund af de etiske kontroverser som er opstået i kølvandet på dette eksperiment.
Forsøgets udgangspunkt var Stanley Milgrams undren - i kølvandet på sagen mod Adolf Eichmann - kunne nazisternes ondskab forklares med at de fulgte ordrer, som de selv undskyldte sig med?
Så Milgram besluttede at undersøge dette nærmere. Han fandt 40 mænd gennem en avisannonce, som var villige til at deltage i eksperimentet. Dette forhold er blandt kritikpunkterne, da mænd som melder sig selv via en annonce, kan eventuelt siges at være ekstra responsive i forhold til autoritet.
I der første forsøg deltog 40 kontrolpersoner. Måden Stanley Milgram valgte at undersøge sin hypotese var grundlæggende simpel. Kontrolpersonen blev etableret i en lærerrolle og fik at vide, at han deltog i et eksperiment som drejede sig om hukommelse og indlæring.
Han fik den besked, at når "eleven" svarede forkert på hans opgaver med fire mulige svar, skulle han give ham et strømstød, som startede med 15 volt og voksede med 15 volt for hvert forkerte svar. Kontrolpersonen var forudbriefet om at maskinen kunne give op til max 450 volt i stød.
Hvert niveau op i volt havde desuden et klart label som forklarede, hvor kraftigt et chok det var f.eks "danger - severe chock".
"Eleven" på den anden side var en skuespiller, som var instrueret i at svare forkert på 2/3 af spørgsmålene. Vedkommende var bevidst valgt som værende et menneske, der var meget sympatisk, for at udelukke at resultatet blev et udslag af antipati.
Kontrol personen blev overværet og pacet af en meget strengt og autoritativt udseende biologi lærer klædt i en kittel, der havde rollen som ekperimentets leder.
"Lærer" og "eksperimentleder" befandt sig i samme rum, mens "eleven" var i et separat rum med kontakt via et samtaleanlæg til "læreren".
Når "læreren" ikke ville give mere stød til "eleven", ville han aktivt forsøge at overtale ham til at fortsætte med incitamenter i følgende rækkefølge:
På dette tidpunkt begyndte "eleven" naturligvis typisk at gøre visse indsigelser. Han blev udover pacet efter ovenstående incitamenter informeret om, at han skulle betragte et manglende svar som et forkert svar, at forsøget skulle fortsætte indtil "eleven" havde svaret rigtigt på alle spørgsmål.
Nu kommer det chokerende. Kun fem ud af 40 droppede ud ved 300 volt, fire fortsatte med 315 volt. 65 procent af de 40, eller 26 ud af de 40 fortsatte op til 450 volt, selv om al banken på væggen og alle tegn på liv var ophørt!
Eksperimentet blev siden gentaget over hele verden og resultatet var det samme enerverende resultat, tendensen var nærmere en højere andel, der fortsatte op til 450 volt. Til sidst blev det betragtet som uetisk og droppet, på grund af de psykiske eftervirkninger på kontrolpersonerne. Der blev også udført forsøg med udelukkende kvinder, hvilket gav samme resultat, altså ikke mere empati fra dem, hvilket Stanley Milgram ellers oprindeligt formodede, hvilket var blandt årsagerne til, at han valgte mænd i første forsøg.
I Stanley Milgrams kontrolgruppe svarede dog 84 procent, at de var glade for at have deltaget i eksperimentet. Som en skrev til Milgram under Vietnamkrigen havde eksperimentet været en øjenåbner:
Overskriften "Den latente ondskab" er måske nok overdrevet. Men faktum er, at i disse eksperimenter udviser mennesket manglende empati, manglende selvstændig tænkeevne, og en kedelig respons til omstændigheder og pres fra autoriteter.
I dette eksperiment var ingen truet på deres eget liv eller levebrød, ved at ikke følge ordrer, heller ikke var de berørt af hadets stærke sindsgift.
Dette eksperiment er vigtigt for vores forståelse af os selv. Samt vores forståelse af hvor let spil det autoritære i enhver afskygning har i vores verden.
Det gælder ikke blot diktatur stater, manglen på selvstændig tænkning og selvstændig etisk stillingtagen uafhængig af autoriteter er et problem, der strækker sig udover alle områder som Homo Sapiens - Det såkaldt tænkende menneske - indtager, inklusive vores egen verden.
Det er på den baggrund, vores besættelse af vores krigen i Eks-jugoslavien og Nazismen skal forståes. Vi troede og stadig tror og håber, at den slags ondskab og barbaritet var forbeholdt stater uden for den demokratiske og vestlige verden.
Det er den ikke, både had og manglende selvstændig tænkning er en konstant latent trussel mod den civile og demokratiske orden, vi har opbygget.
Denne faktor alene kan ikke udløse den store katastrofe, men den viser at civilisation er en tynd overfladisk kappe over vores person, som kan flåes i stykker af ekstraordinære begivenheder, eller af had og vrede, forsmået stolthed, for at slet ikke tale om simpel autoritet alene.
Det er derfor af afgørende betydning, at vi lærer og oplærer hinanden i både selvstændig tænkning og i at afvise had. Bygger og styrker en personlig etisk rygrad, som er uafhængig af autoritet og lov, den offentlige mening, specielt uafhængig af religiøse autoriteter, eller ureflekterede normer og politisk korrekthed.
Update:
William Jansen i kommentarer gjorde lige opmærksom på dette link, at der er lavet et forsøg med aber, hvor aberne fik mad, når de gav stød til deres medaber, men flere valgte at sulte, da de fandt ud af vilkårene for deres føde:
Forsøgets udgangspunkt var Stanley Milgrams undren - i kølvandet på sagen mod Adolf Eichmann - kunne nazisternes ondskab forklares med at de fulgte ordrer, som de selv undskyldte sig med?
Så Milgram besluttede at undersøge dette nærmere. Han fandt 40 mænd gennem en avisannonce, som var villige til at deltage i eksperimentet. Dette forhold er blandt kritikpunkterne, da mænd som melder sig selv via en annonce, kan eventuelt siges at være ekstra responsive i forhold til autoritet.
I der første forsøg deltog 40 kontrolpersoner. Måden Stanley Milgram valgte at undersøge sin hypotese var grundlæggende simpel. Kontrolpersonen blev etableret i en lærerrolle og fik at vide, at han deltog i et eksperiment som drejede sig om hukommelse og indlæring.
Han fik den besked, at når "eleven" svarede forkert på hans opgaver med fire mulige svar, skulle han give ham et strømstød, som startede med 15 volt og voksede med 15 volt for hvert forkerte svar. Kontrolpersonen var forudbriefet om at maskinen kunne give op til max 450 volt i stød.
Hvert niveau op i volt havde desuden et klart label som forklarede, hvor kraftigt et chok det var f.eks "danger - severe chock".
"Eleven" på den anden side var en skuespiller, som var instrueret i at svare forkert på 2/3 af spørgsmålene. Vedkommende var bevidst valgt som værende et menneske, der var meget sympatisk, for at udelukke at resultatet blev et udslag af antipati.
Kontrol personen blev overværet og pacet af en meget strengt og autoritativt udseende biologi lærer klædt i en kittel, der havde rollen som ekperimentets leder.
"Lærer" og "eksperimentleder" befandt sig i samme rum, mens "eleven" var i et separat rum med kontakt via et samtaleanlæg til "læreren".
Når "læreren" ikke ville give mere stød til "eleven", ville han aktivt forsøge at overtale ham til at fortsætte med incitamenter i følgende rækkefølge:
- Please continue. (Fortsæt venligst)
- The experiment requires that you continue. (Eksperimentet kræver du fortsætter)
- It is absolutely essential that you continue. (Det er absolut vigtigt, at du fortsætter)
- You have no other choice, you must go on. (Du har ikke noget valg, du skal fortsætte)
På dette tidpunkt begyndte "eleven" naturligvis typisk at gøre visse indsigelser. Han blev udover pacet efter ovenstående incitamenter informeret om, at han skulle betragte et manglende svar som et forkert svar, at forsøget skulle fortsætte indtil "eleven" havde svaret rigtigt på alle spørgsmål.
Nu kommer det chokerende. Kun fem ud af 40 droppede ud ved 300 volt, fire fortsatte med 315 volt. 65 procent af de 40, eller 26 ud af de 40 fortsatte op til 450 volt, selv om al banken på væggen og alle tegn på liv var ophørt!
Eksperimentet blev siden gentaget over hele verden og resultatet var det samme enerverende resultat, tendensen var nærmere en højere andel, der fortsatte op til 450 volt. Til sidst blev det betragtet som uetisk og droppet, på grund af de psykiske eftervirkninger på kontrolpersonerne. Der blev også udført forsøg med udelukkende kvinder, hvilket gav samme resultat, altså ikke mere empati fra dem, hvilket Stanley Milgram ellers oprindeligt formodede, hvilket var blandt årsagerne til, at han valgte mænd i første forsøg.
I Stanley Milgrams kontrolgruppe svarede dog 84 procent, at de var glade for at have deltaget i eksperimentet. Som en skrev til Milgram under Vietnamkrigen havde eksperimentet været en øjenåbner:
"While I was a subject in 1964, though I believed that I was hurting someone, I was totally unaware of why I was doing so. Few people ever realize when they are acting according to their own beliefs and when they are meekly submitting to authority… To permit myself to be drafted with the understanding that I am submitting to authority's demand to do something very wrong would make me frightened of myself… I am fully prepared to go to jail if I am not granted Conscientious Objector status. Indeed, it is the only course I could take to be faithful to what I believe. My only hope is that members of my board act equally according to their conscience…"Forsøget blev skrinlagt i 40 år, men er for nylig blevet gentaget i en tillempet form, hvor der "kun" blev afgivet stød op til 150 volt. Dette blev foretaget af Jerry Burger på Santa Clara University. Resultatet blev at 70 procent denne gang var villige til at gå op på 150 volt, og en del var villige til at fortsætte udover denne grænse, selv om "eleven" gav tydelige lyd fra sig, når det gjorde ondt.
Overskriften "Den latente ondskab" er måske nok overdrevet. Men faktum er, at i disse eksperimenter udviser mennesket manglende empati, manglende selvstændig tænkeevne, og en kedelig respons til omstændigheder og pres fra autoriteter.
I dette eksperiment var ingen truet på deres eget liv eller levebrød, ved at ikke følge ordrer, heller ikke var de berørt af hadets stærke sindsgift.
Dette eksperiment er vigtigt for vores forståelse af os selv. Samt vores forståelse af hvor let spil det autoritære i enhver afskygning har i vores verden.
Det gælder ikke blot diktatur stater, manglen på selvstændig tænkning og selvstændig etisk stillingtagen uafhængig af autoriteter er et problem, der strækker sig udover alle områder som Homo Sapiens - Det såkaldt tænkende menneske - indtager, inklusive vores egen verden.
Det er på den baggrund, vores besættelse af vores krigen i Eks-jugoslavien og Nazismen skal forståes. Vi troede og stadig tror og håber, at den slags ondskab og barbaritet var forbeholdt stater uden for den demokratiske og vestlige verden.
Det er den ikke, både had og manglende selvstændig tænkning er en konstant latent trussel mod den civile og demokratiske orden, vi har opbygget.
Denne faktor alene kan ikke udløse den store katastrofe, men den viser at civilisation er en tynd overfladisk kappe over vores person, som kan flåes i stykker af ekstraordinære begivenheder, eller af had og vrede, forsmået stolthed, for at slet ikke tale om simpel autoritet alene.
Det er derfor af afgørende betydning, at vi lærer og oplærer hinanden i både selvstændig tænkning og i at afvise had. Bygger og styrker en personlig etisk rygrad, som er uafhængig af autoritet og lov, den offentlige mening, specielt uafhængig af religiøse autoriteter, eller ureflekterede normer og politisk korrekthed.
Update:
William Jansen i kommentarer gjorde lige opmærksom på dette link, at der er lavet et forsøg med aber, hvor aberne fik mad, når de gav stød til deres medaber, men flere valgte at sulte, da de fandt ud af vilkårene for deres føde:
"Humans -- who enslave, castrate, experiment on, and fillet other animals - -- have had an understandable penchant for pretending animals do not feel pain. A sharp distinction between humans and "animals" is essential if we are to bend them to our will, wear them, eat them -- without any disquieting tinges of guilt or regret. It is unseemly of us, who often behave so unfeelingly toward other animals, to contend that only humans can suffer. The behavior of other animals renders such pretensions specious. They are just too much like us.
In the annals of primate ethics, there are some accounts that have the ring of parable. In a laboratory setting, macaques were fed if they were willing to pull a chain and electrically shock an unrelated macaque whose agony was in plain view through a one-way mirror. Otherwise, they starved. After learning the ropes, the monkeys frequently refused to pull the chain; in one experiment only 13% would do so -- 87% preferred to go hungry. One macaque went without food for nearly two weeks rather than hurt its fellow. Macaques who had themselves been shocked in previous experiments were even less willing to pull the chain. The relative social status or gender of the macaques had little bearing on their reluctance to hurt others.
If asked to choose between the human experimenters offering the macaques this Faustian bargain and the macaques themselves -- suffering from real hunger rather than causing pain to others -- our own moral sympathies do not lie with the scientists. But their experiments permit us to glimpse in non-humans a saintly willingness to make sacrifices in order to save others -- even those who are not close kin. By conventional human standards, these macaques -- who have never gone to Sunday school, never heard of the Ten Commandments, never squirmed through a single junior high school civics lesson -- seem exemplary in their moral grounding and their courageous resistance to evil. Among these macaques, at least in this case, heroism is the norm. If the circumstances were reversed, and captive humans were offered the same deal by macaque scientists, would we do as well? (Especially when there is an authority figure urging us to administer the electric shocks, we humans are disturbingly willing to cause pain -- and for a reward much more paltry than food is for a starving macaque (cf. Stanley Milgram, Obedience to Authority: An Experimental Overview). In human history there are a precious few whose memory we revere because they knowingly sacrificed themselves for others. For each of them, there are multitudes who did nothing." ~Dr. Carl Sagan and Ann Druyan
tirsdag den 11. november 2008
Spørgsmål troende mennesker bør stille sig selv
1. Hvis Gud skabte os, hvem skabte gud?
2. Hvis gud er almægtig, alvidende og alkærlig, hvorfor tilbragte universet så milliarder af år i en livløs stjernetåge, hvorfor var det første der blev skabt amfibier, ikke mennesker? Hvorfor blev Hitler så magtfuld? Hvorfor bliver nogle født til et behageligt liv og andre til et elendigt?
Hvis gud er god, hvorfor har han ikke skabt os som gode og jorden som et godt sted, mangler han magten? Mangler han viden om sit værk? Mangler han kærligheden?
Kan gud virkelig være de her tre ting på en gang?
3. Hvis der er intelligent design bag universet, hvorfor er det så fuldt af fejl, og hvorfor har det været så lang en proces, for mere succesrige arter at udvikle sig?
Er Hitler, dårskab, ondskab, pest, sult, naturkatastrofer, smerte og lidelse noget godt argument for et intelligent design, endsige noget der kommer i nærheden en justifikation af begrebet?
4. Hvis godt og ondt eksisterer som en del af guds skabelse, skelner gud så selv mellem godt og ondt?
5. Hvis kristus var et eksempel på guds visdom og kærlighed, hvorfor talte Kristus så meget om helvede, beredte en masse frygt og lidelse for generation efter generation?
6. Kan religiøse mennesker siges at være mere moralske, end ikke-religiøse mennesker, i så fald vi definerer moral, som hvordan vi behandler vores næste? Kan religion betegnes som en nødvendighed, for at være et næstekærligt menneske?
7. Hvis sex er syndefuldt, hvorfor har gud så netop skabt verdenen, så vi reproducerer os selv via sex?
8. Hvad er meningen med at være udødelig? Ville vi kunne holde evigheden ud, ved at være os selv for evigt? Hvad skulle i så fald bestå evigt, for kroppen forgår og hvad et menneske er forandrer sig hele tiden, hvad kan overleve andet end hukommelse? bliver vi samlet som overjordiske væsener efter et liv, i så fald, hvorfor så ikke bare gøre det med det samme? I stedet for at byde menesker et enkelt liv for de fleste under kummerlige forhold? Hvis vi skulle fare til himmels, bliver vi evige babyer eller oldinge?
9. Hvis du mener, at livet kun har en højere mening, hvis gud eksisterer, mener du så at mennesker, der ikke tror på gud ikke har, eller finder en mening med tilværelsen?
10. Hvis du mener at moral kræver tro på gud og en højere mening (straf), hvordan forklarer du så forekomsten af moralske mennesker uden tro på gud, desuden, hvad er mest moralsk, at hjælpe sine medmennesker til et bedre liv her og nu, eller at forsage denne verden til fordel for en mytologisk fremtidig eksistens?
11. Bragte kristendommen eller andre religioner i øvrigt nogle etiske grundsætninger som ikke eksisterede i forvejen? I øvrigt hvis etiske regler samt bidrag, er det vigtigste, er følgende etiske grundsætning ikke andre overlegen og Jainismen dermed andre religioner etisk overlegen?
12. Hvis du vil hjælpe din næste? hvad er så bedst? At læse biblen eller anden religiøs litteratur og bede, eller at opfinde medicin, effektivisere landbrug eller andet som gavner mennesker og gør deres liv bedre?
Hvis du vil hjælpe mennesker og være næstekærlig, er tiden med at læse biblen og anden religiøs litteratur, at bede, være i, eller udbrede menigheder osv. Er det ikke spildt tid?
13. Hvis du tror på helvede, hvilket er det eneste argument for at spilde tid på ovenstående: Hvorfor skulle Gud være en evig diktator og sadist, som putter folk evigt i helvede, for at gøre noget som gud selv har skabt dem til at gøre, ikke forhindret, ikke skabt anderledes?
14. Hånden på hjertet, spiller frygt ikke en langt større rolle i religion end kærlighed?
15. Er der nogen som helst grund til at gøre gud værre end mennesker, hvis gud er? Er det så sandsynligt, at gud er mindre kærlig end det mest kærlige menneske, der har levet på jord? Er mindre retfærdig, end det mest retfærdige menneske, der har levet på jord? Er mindre klog og vis, end det klogeste og viseste menneske, der har levet på jord?
16. Har du overvejet, at hvis du er født i Tibet, ville du nok være buddhist? Født i USA, ville du nok være kristen? Født i Egypten, ville du nok være muslim etc.?
Hvis profeter og helgener er eksponenter for sandheden, hvorfor er der så en stor forskel på hvad de ser, hvorfor ser den ene en blåhudet Krishna og den anden jomfru Maria? Hvorfor er religion så præget af den lokale kultur den opstår i? Hvorfor hører den ene for sit indre øre, at vedkommende skal i klæde sig burka, en anden at vedkommende skal iklæde sig niqab, en tredje at vedkommende skal gå i laser og pjalter og prædike evangeliet, en fjerde at vedkommende skal ofre i templet til Shiva osv.?
Hvorfor siger gud ikke det samme til alle?
17. Hvor mange har ikke bedt og hvor mange har det hjulpet? Er det ikke bedre at handle?
18. Hvor meget bruger religioner på at at hjælpe fattige og lidende og hvor meget bruger de på at bygge bygninger og missionere?
19. Hvorfor er religion domineret af mænd?
20. Er dogmatisk tro det samme som sandheden, hvorfor er der så mange modsigende dogmas? hvis det er sandheden, hvorfor så tvivlen, kan man reelt tvivle på noget som er sikkert og sandhed?
Anbefalet læsning:
Christopher Hitchens: "Why God is not great" og "Portable Atheist"
Sam Harris: "Letter to a christian nation" og "The end of faith"
Richard Dawkins: "The god delusion"
Carl Sagan: "The demonhaunted world"
Betrand Russell. "Why I am not a Christian"
2. Hvis gud er almægtig, alvidende og alkærlig, hvorfor tilbragte universet så milliarder af år i en livløs stjernetåge, hvorfor var det første der blev skabt amfibier, ikke mennesker? Hvorfor blev Hitler så magtfuld? Hvorfor bliver nogle født til et behageligt liv og andre til et elendigt?
Hvis gud er god, hvorfor har han ikke skabt os som gode og jorden som et godt sted, mangler han magten? Mangler han viden om sit værk? Mangler han kærligheden?
Kan gud virkelig være de her tre ting på en gang?
3. Hvis der er intelligent design bag universet, hvorfor er det så fuldt af fejl, og hvorfor har det været så lang en proces, for mere succesrige arter at udvikle sig?
Er Hitler, dårskab, ondskab, pest, sult, naturkatastrofer, smerte og lidelse noget godt argument for et intelligent design, endsige noget der kommer i nærheden en justifikation af begrebet?
4. Hvis godt og ondt eksisterer som en del af guds skabelse, skelner gud så selv mellem godt og ondt?
5. Hvis kristus var et eksempel på guds visdom og kærlighed, hvorfor talte Kristus så meget om helvede, beredte en masse frygt og lidelse for generation efter generation?
6. Kan religiøse mennesker siges at være mere moralske, end ikke-religiøse mennesker, i så fald vi definerer moral, som hvordan vi behandler vores næste? Kan religion betegnes som en nødvendighed, for at være et næstekærligt menneske?
7. Hvis sex er syndefuldt, hvorfor har gud så netop skabt verdenen, så vi reproducerer os selv via sex?
8. Hvad er meningen med at være udødelig? Ville vi kunne holde evigheden ud, ved at være os selv for evigt? Hvad skulle i så fald bestå evigt, for kroppen forgår og hvad et menneske er forandrer sig hele tiden, hvad kan overleve andet end hukommelse? bliver vi samlet som overjordiske væsener efter et liv, i så fald, hvorfor så ikke bare gøre det med det samme? I stedet for at byde menesker et enkelt liv for de fleste under kummerlige forhold? Hvis vi skulle fare til himmels, bliver vi evige babyer eller oldinge?
9. Hvis du mener, at livet kun har en højere mening, hvis gud eksisterer, mener du så at mennesker, der ikke tror på gud ikke har, eller finder en mening med tilværelsen?
10. Hvis du mener at moral kræver tro på gud og en højere mening (straf), hvordan forklarer du så forekomsten af moralske mennesker uden tro på gud, desuden, hvad er mest moralsk, at hjælpe sine medmennesker til et bedre liv her og nu, eller at forsage denne verden til fordel for en mytologisk fremtidig eksistens?
11. Bragte kristendommen eller andre religioner i øvrigt nogle etiske grundsætninger som ikke eksisterede i forvejen? I øvrigt hvis etiske regler samt bidrag, er det vigtigste, er følgende etiske grundsætning ikke andre overlegen og Jainismen dermed andre religioner etisk overlegen?
"Do not injure, abuse, oppress, enslave, insult, torture, or kill any creature or living being".
12. Hvis du vil hjælpe din næste? hvad er så bedst? At læse biblen eller anden religiøs litteratur og bede, eller at opfinde medicin, effektivisere landbrug eller andet som gavner mennesker og gør deres liv bedre?
Hvis du vil hjælpe mennesker og være næstekærlig, er tiden med at læse biblen og anden religiøs litteratur, at bede, være i, eller udbrede menigheder osv. Er det ikke spildt tid?
13. Hvis du tror på helvede, hvilket er det eneste argument for at spilde tid på ovenstående: Hvorfor skulle Gud være en evig diktator og sadist, som putter folk evigt i helvede, for at gøre noget som gud selv har skabt dem til at gøre, ikke forhindret, ikke skabt anderledes?
14. Hånden på hjertet, spiller frygt ikke en langt større rolle i religion end kærlighed?
15. Er der nogen som helst grund til at gøre gud værre end mennesker, hvis gud er? Er det så sandsynligt, at gud er mindre kærlig end det mest kærlige menneske, der har levet på jord? Er mindre retfærdig, end det mest retfærdige menneske, der har levet på jord? Er mindre klog og vis, end det klogeste og viseste menneske, der har levet på jord?
16. Har du overvejet, at hvis du er født i Tibet, ville du nok være buddhist? Født i USA, ville du nok være kristen? Født i Egypten, ville du nok være muslim etc.?
Hvis profeter og helgener er eksponenter for sandheden, hvorfor er der så en stor forskel på hvad de ser, hvorfor ser den ene en blåhudet Krishna og den anden jomfru Maria? Hvorfor er religion så præget af den lokale kultur den opstår i? Hvorfor hører den ene for sit indre øre, at vedkommende skal i klæde sig burka, en anden at vedkommende skal iklæde sig niqab, en tredje at vedkommende skal gå i laser og pjalter og prædike evangeliet, en fjerde at vedkommende skal ofre i templet til Shiva osv.?
Hvorfor siger gud ikke det samme til alle?
17. Hvor mange har ikke bedt og hvor mange har det hjulpet? Er det ikke bedre at handle?
18. Hvor meget bruger religioner på at at hjælpe fattige og lidende og hvor meget bruger de på at bygge bygninger og missionere?
19. Hvorfor er religion domineret af mænd?
20. Er dogmatisk tro det samme som sandheden, hvorfor er der så mange modsigende dogmas? hvis det er sandheden, hvorfor så tvivlen, kan man reelt tvivle på noget som er sikkert og sandhed?
Anbefalet læsning:
Christopher Hitchens: "Why God is not great" og "Portable Atheist"
Sam Harris: "Letter to a christian nation" og "The end of faith"
Richard Dawkins: "The god delusion"
Carl Sagan: "The demonhaunted world"
Betrand Russell. "Why I am not a Christian"
fredag den 17. oktober 2008
Om religionskritik
Min religionskritik er ikke drevet af nogen fingeret fairness, den fairness kommer kun til, når den virkelig er på sin plads.
Den er heller ikke drevet af had til religion, jeg er en agnostiker, og mener man skal være åben over for det spirituelle, men med fornuften og skepsissen i funktion. Jeg afviser konsekvent alle religioner, som organiseret dårskab og hykleri.
Min kritik er drevet af harme. Af harme over at religioner som Kristendom og Islam, der har ført så meget formørkelse med sig. Været årsag til at så mange mennesker er dræbt og stadigvæk betragtes, som noget nobelt og ædelt, ja endda som væsentlige bidrag til civilisationen.
Man hører påstande fra islamiske teologer såsom, at islam fra begyndelsen var i mod slaveri - hvilket er så meget løgn, som noget kan være.
Man hører påstande om at kristendommen afskaffede slaveriet - hvilket er langt fra sandheden, omend kristendommen ikke altid var begejstret for slaveriet.
Men værst bliver det, når man giver religioner andel i videnskabelige fremskridt, i demokrati og velstand, osv.
Intet kunne være mere fra sandheden. At de ikke kunne kæmpe mod disse eller holde dem nede, eller var indifferente, det er langt fra det samme, som at de aktivt bidrog til dem.
Ikke blot har de effektivt og aktivt hindret både videnskabelig, økonomisk og politisk udvikling. Med vold og undertrykkelse, forfølgelse af jøder som blev for succesfulde, solidt diktatorisk greb om tankefriheden osv. Den tid hvor religionen herskede næsten totalt i åndsriget, har nu en gang været sammenfaldende med de perioder, hvor fremskridt har været lig med nul. Det samme mønster kan man se over alt. Jo mere oppe i det mentale højsæde religion er, jo mere fattig og materielt underudviklet er en kultur. Den regel er uden meget få historiske modsigelser.
Men passivt alene, bidrager religion også til formørkelse i kraft at mentale og tidsmæssige ressourcer, som kunne være brugt bedre, når de spildes på vås og overtro.
Buddhismen er næsten den eneste verdensreligion, som har min delvise respekt, fordi den er den eneste, der de facto respekterer andre udlægninger, men den har stadig ikke været beneficial, hvad angår videnskabelige og materielle fremskridt, altså den passive berøvning.
Tættest på noget som både er rummeligt og muliggør materielt fremskridt kommer måske Taoismen?
Kristendommen og Islam, har begge hævdet monoteismens overlegenhed samtidigt med, at de i en herretrofølelse har været de mest blodige, supremacistiske, intolerante religioner verden nogensinde har set.
Disse religioner skal ikke have status af noget nobelt, undtaget Jesus gerninger i sig selv, jeg holder da meget af nogle af lignelserne og specielt den historie om steningen af "horen" Magdalene, "den der er uden synd kan kaste den første sten".
Det var jo ikke den historie, som gjorde kirken til anstandsdame over tro med nidkær intolerance. Omvendt kan jeg kun drage en lige linje mellem hans helvedestaler og kirkens fanatiske tiltro til sig selv som den eneste vej til frelse.
Religionerne skal ikke betragtes som noget nobelt.
For at vende tilbage Jøderne, vil jeg gerne lige nævne denne lille minihistorie fra Jødernes liv i Europa. Nazismen byggede blandt andet på noget, som var gammelt som oldkirken:
Chilperic tvang alle jøder i 581 til kristendommen eller få stukket øjnene ud.
Sisebut tvang dem til omvendelse eller til at flygte, da var de blevet udelukket fra embeder, Egica forød dem at eje jord (693).
Til gengæld bød Jakob 1 dem jord og velkomte dem på Mallorca, i Valencia og i Katalonien. De havde en tid frem og tilbage der, med åbne arme og forfølgelse fra både muslimer og kristne på skift.
i 1313 blev jøderne mærket på den Spanske halvø - det havde, de dog lært fra muhammedanerne - med en gul farve som foretrukne markør. De fik senere en kopskat eller ejendomsskat på 33 procent + skat på varer.
De Engelske jøder udgjorde ved korstogets tid en kvart procent af befolkningen, men betalte otte procent af skatten til Richard 1. korstog.
I Tyskland erklærede en greve i 1463, at man måtte brænde jøder frit, efter gammel skik, eller tage en tredjedel af deres ejendom, hvis man ville vise nåde.
I Nordeuropa i den sene middelalder forbød stater på stribe, at jøder kunne arbejde med håndværk, de blev forbudt at sælge en del varer på markedet. De kastede sig over købmandskab og handel, og de stod for det meste af slavehandlen skal det lige siges i samme ombæring. Men Venedig forbød jødiske købmænd at lande i havnen og snart fulgte Hansaforbundet med i den politik. Så indenrigshandel blev alt de havde med restriktion på de varer de måtte sælge oven i. De kastede sig over bankvæsen, men der fik kristne siden også lov. Begge anvendte ågerrenter, men kun jøderne risikerede konfiskation af penge.
Innocens III for at give flere råd til at deltage i korstoget mod Albigenserne - i sig selv en makaber historie - tvang renteeftergivelse i gennem for kristne hos jødiske bankierer.
Ludvig IX for sin sjælefrelses skyld og andre kristnes eftergav en tredjedel af al gæld til jøder.
Henrik den 2. i 1187 påtvang Englænderne særskat, hvor en tiendedel af englændernes ejendom skulle beskattes, mens det var 25 procent for jøderne. i 1210 krævede kong Johan alle jøder skulle smide en skat på 66000 mark, alle jødiske mænd kvinder og børn blev fængslet, hvis nogen blev mistænkt for at skjule værdier blev en tand trukket ud indtil de tilstod.
Igen i 1230 og 1239 blev de afkrævet en trediedel af løsøre.
60000 mark, hvilket svarede til kongens hele normale årlige indtægt, afkrævedes igen i 1244 i England. Flere afgifter få år efter gjorde jøderne så desperate, at de bad om at måtte forlade landet i hobetal, de blev nægtet det. Edward beordrede endelig alle jøder fængslet og al deres ejendom konfiskeret, 280 blev hængt, sprættet op og parteret.
I 1290 blev alle Englands jøder, 16000, forvist fra England, efter al ejendom var frataget dem.
Jøderne blev mærket med gul stofmølle eller cirkel i England 1218, Frankrig 1219,
Ungarn 1279.
Innocens den tredje, en "herlig" fyr, også primus motor bag nedslagtningen af Katharerne, krævede det jødiske kendemærke, altså mærke på tøjet og fastslog Jødernes "evige trældom" på grund af korsfæstelsen af Kristus. Dog holdt pavestolen også sine beskyttende hænder over jøderne i blandt, De blev aldrig drevet væk fra Rom. Fra Justinian og århundreder frem blev jøder også forfulgt af Byzans kejsere, og udsat for tvangskonverteringer.
Korstogets nedslagtning af omkring 4000 jøder i Tyskland er nok kendt. Men at xxxx jøder efterfølgende blev brændt og hele menigheder udslettet er knap så kendt:
1243 hele den jødiske befolkning i Belitz brændt.
1285 blev 180 jøder brændt inde i en synagoge.
1298 Alle jøder i Röttingen brændt. Würzburg, hele den jødiske menighed brændt og 698 jøder dræbt i Nürnberg og 140 jødiske menigheder udraderet på et halvt år.
Mange jøder havde dog immigreret til islamisk territorie, hvor de så også blev forfulgt, eller til Polen som endnu ikke havde forfulgt dem.
Under korstoget mod Albigenserne, blev 3000 jøder trampet til døde under hestehove, da de ikke ville omvende sig.
Philip den smukke udviste ca 10000 jøder fra Frankrig i 1306, med proviant til en enkelt dag.
Alt fra Will Durant bind 11 pp. 47-81.
Selve inkvisitionen med dens millioner af ofre er nok velkendt, den er vel en totalitær institution og et terrorregime som kun Stalins hemmelige politi kan konkurrere med.
Linken mellem imperialismens drab på millioner af mennesker og kristendommens supremacisme og pres for konvertering, kan nok etableres noget tættere end linken mellem videnskab og religion.
Men naturligvis står ikke kun religioner bag folkedrab, det kan være supremacistiske politiske monopoliideologier, som kommunismen, eller slet og ret overherrefolk som Tyskerne og japanerne:
Måske er det godt nok, at vi ikke er mere fremskredne civilisatorisk, da det betyder evnen til at slå mere effektivt ihjel?
Men omvendt ville følgende næppe have været sket, hvis vi havde givet demokrati, fornuft, videnskab, filosofi og filosofisk etik, individets værdi som tænkende væsen samme opmærksomhed og dyrkelse som de totalitære monopolideologier. Det hypotetisk set, for det kræver jo at fornuften og videnskaben, demokratiet ikke er et mindretalsforetagende.
Den mørke "civilisatoriske" dødsliste
Den er dog noget ufuldstændig, hvad angår muslimernes drab og imperialisme, men den får en post for sig selv, senere.
Den er heller ikke drevet af had til religion, jeg er en agnostiker, og mener man skal være åben over for det spirituelle, men med fornuften og skepsissen i funktion. Jeg afviser konsekvent alle religioner, som organiseret dårskab og hykleri.
Min kritik er drevet af harme. Af harme over at religioner som Kristendom og Islam, der har ført så meget formørkelse med sig. Været årsag til at så mange mennesker er dræbt og stadigvæk betragtes, som noget nobelt og ædelt, ja endda som væsentlige bidrag til civilisationen.
Man hører påstande fra islamiske teologer såsom, at islam fra begyndelsen var i mod slaveri - hvilket er så meget løgn, som noget kan være.
Man hører påstande om at kristendommen afskaffede slaveriet - hvilket er langt fra sandheden, omend kristendommen ikke altid var begejstret for slaveriet.
Men værst bliver det, når man giver religioner andel i videnskabelige fremskridt, i demokrati og velstand, osv.
Intet kunne være mere fra sandheden. At de ikke kunne kæmpe mod disse eller holde dem nede, eller var indifferente, det er langt fra det samme, som at de aktivt bidrog til dem.
Ikke blot har de effektivt og aktivt hindret både videnskabelig, økonomisk og politisk udvikling. Med vold og undertrykkelse, forfølgelse af jøder som blev for succesfulde, solidt diktatorisk greb om tankefriheden osv. Den tid hvor religionen herskede næsten totalt i åndsriget, har nu en gang været sammenfaldende med de perioder, hvor fremskridt har været lig med nul. Det samme mønster kan man se over alt. Jo mere oppe i det mentale højsæde religion er, jo mere fattig og materielt underudviklet er en kultur. Den regel er uden meget få historiske modsigelser.
Men passivt alene, bidrager religion også til formørkelse i kraft at mentale og tidsmæssige ressourcer, som kunne være brugt bedre, når de spildes på vås og overtro.
Buddhismen er næsten den eneste verdensreligion, som har min delvise respekt, fordi den er den eneste, der de facto respekterer andre udlægninger, men den har stadig ikke været beneficial, hvad angår videnskabelige og materielle fremskridt, altså den passive berøvning.
Tættest på noget som både er rummeligt og muliggør materielt fremskridt kommer måske Taoismen?
Kristendommen og Islam, har begge hævdet monoteismens overlegenhed samtidigt med, at de i en herretrofølelse har været de mest blodige, supremacistiske, intolerante religioner verden nogensinde har set.
Disse religioner skal ikke have status af noget nobelt, undtaget Jesus gerninger i sig selv, jeg holder da meget af nogle af lignelserne og specielt den historie om steningen af "horen" Magdalene, "den der er uden synd kan kaste den første sten".
Det var jo ikke den historie, som gjorde kirken til anstandsdame over tro med nidkær intolerance. Omvendt kan jeg kun drage en lige linje mellem hans helvedestaler og kirkens fanatiske tiltro til sig selv som den eneste vej til frelse.
Religionerne skal ikke betragtes som noget nobelt.
For at vende tilbage Jøderne, vil jeg gerne lige nævne denne lille minihistorie fra Jødernes liv i Europa. Nazismen byggede blandt andet på noget, som var gammelt som oldkirken:
Chilperic tvang alle jøder i 581 til kristendommen eller få stukket øjnene ud.
Sisebut tvang dem til omvendelse eller til at flygte, da var de blevet udelukket fra embeder, Egica forød dem at eje jord (693).
Til gengæld bød Jakob 1 dem jord og velkomte dem på Mallorca, i Valencia og i Katalonien. De havde en tid frem og tilbage der, med åbne arme og forfølgelse fra både muslimer og kristne på skift.
i 1313 blev jøderne mærket på den Spanske halvø - det havde, de dog lært fra muhammedanerne - med en gul farve som foretrukne markør. De fik senere en kopskat eller ejendomsskat på 33 procent + skat på varer.
De Engelske jøder udgjorde ved korstogets tid en kvart procent af befolkningen, men betalte otte procent af skatten til Richard 1. korstog.
I Tyskland erklærede en greve i 1463, at man måtte brænde jøder frit, efter gammel skik, eller tage en tredjedel af deres ejendom, hvis man ville vise nåde.
I Nordeuropa i den sene middelalder forbød stater på stribe, at jøder kunne arbejde med håndværk, de blev forbudt at sælge en del varer på markedet. De kastede sig over købmandskab og handel, og de stod for det meste af slavehandlen skal det lige siges i samme ombæring. Men Venedig forbød jødiske købmænd at lande i havnen og snart fulgte Hansaforbundet med i den politik. Så indenrigshandel blev alt de havde med restriktion på de varer de måtte sælge oven i. De kastede sig over bankvæsen, men der fik kristne siden også lov. Begge anvendte ågerrenter, men kun jøderne risikerede konfiskation af penge.
Innocens III for at give flere råd til at deltage i korstoget mod Albigenserne - i sig selv en makaber historie - tvang renteeftergivelse i gennem for kristne hos jødiske bankierer.
Ludvig IX for sin sjælefrelses skyld og andre kristnes eftergav en tredjedel af al gæld til jøder.
Henrik den 2. i 1187 påtvang Englænderne særskat, hvor en tiendedel af englændernes ejendom skulle beskattes, mens det var 25 procent for jøderne. i 1210 krævede kong Johan alle jøder skulle smide en skat på 66000 mark, alle jødiske mænd kvinder og børn blev fængslet, hvis nogen blev mistænkt for at skjule værdier blev en tand trukket ud indtil de tilstod.
Igen i 1230 og 1239 blev de afkrævet en trediedel af løsøre.
60000 mark, hvilket svarede til kongens hele normale årlige indtægt, afkrævedes igen i 1244 i England. Flere afgifter få år efter gjorde jøderne så desperate, at de bad om at måtte forlade landet i hobetal, de blev nægtet det. Edward beordrede endelig alle jøder fængslet og al deres ejendom konfiskeret, 280 blev hængt, sprættet op og parteret.
I 1290 blev alle Englands jøder, 16000, forvist fra England, efter al ejendom var frataget dem.
Jøderne blev mærket med gul stofmølle eller cirkel i England 1218, Frankrig 1219,
Ungarn 1279.
Innocens den tredje, en "herlig" fyr, også primus motor bag nedslagtningen af Katharerne, krævede det jødiske kendemærke, altså mærke på tøjet og fastslog Jødernes "evige trældom" på grund af korsfæstelsen af Kristus. Dog holdt pavestolen også sine beskyttende hænder over jøderne i blandt, De blev aldrig drevet væk fra Rom. Fra Justinian og århundreder frem blev jøder også forfulgt af Byzans kejsere, og udsat for tvangskonverteringer.
Korstogets nedslagtning af omkring 4000 jøder i Tyskland er nok kendt. Men at xxxx jøder efterfølgende blev brændt og hele menigheder udslettet er knap så kendt:
1243 hele den jødiske befolkning i Belitz brændt.
1285 blev 180 jøder brændt inde i en synagoge.
1298 Alle jøder i Röttingen brændt. Würzburg, hele den jødiske menighed brændt og 698 jøder dræbt i Nürnberg og 140 jødiske menigheder udraderet på et halvt år.
Mange jøder havde dog immigreret til islamisk territorie, hvor de så også blev forfulgt, eller til Polen som endnu ikke havde forfulgt dem.
Under korstoget mod Albigenserne, blev 3000 jøder trampet til døde under hestehove, da de ikke ville omvende sig.
Philip den smukke udviste ca 10000 jøder fra Frankrig i 1306, med proviant til en enkelt dag.
Alt fra Will Durant bind 11 pp. 47-81.
Selve inkvisitionen med dens millioner af ofre er nok velkendt, den er vel en totalitær institution og et terrorregime som kun Stalins hemmelige politi kan konkurrere med.
Linken mellem imperialismens drab på millioner af mennesker og kristendommens supremacisme og pres for konvertering, kan nok etableres noget tættere end linken mellem videnskab og religion.
Men naturligvis står ikke kun religioner bag folkedrab, det kan være supremacistiske politiske monopoliideologier, som kommunismen, eller slet og ret overherrefolk som Tyskerne og japanerne:
Måske er det godt nok, at vi ikke er mere fremskredne civilisatorisk, da det betyder evnen til at slå mere effektivt ihjel?
Men omvendt ville følgende næppe have været sket, hvis vi havde givet demokrati, fornuft, videnskab, filosofi og filosofisk etik, individets værdi som tænkende væsen samme opmærksomhed og dyrkelse som de totalitære monopolideologier. Det hypotetisk set, for det kræver jo at fornuften og videnskaben, demokratiet ikke er et mindretalsforetagende.
Den mørke "civilisatoriske" dødsliste
Den er dog noget ufuldstændig, hvad angår muslimernes drab og imperialisme, men den får en post for sig selv, senere.
onsdag den 15. oktober 2008
Religion og civilisation
Når man læser eller hører om, hvor avancerede de Græske og Romerske kulturer var, hvor meget som først blev genopfundet eller genopdaget sidenhen, så kan man kun undre, hvor mange hundrede år, religionerne Kristendom og Islam, kostede af vores teknologiske og civilisatoriske udvikling?
Man krediterer Islam og videbegærlige kristne munke for at have genoplivet den græske arv, men hvorfor behøvede den genoplivelse i første omgang, hvor forsvandt tusinder af filosofiske og videnskabelige skrifter hen?
Alexandria, var en summen af intellektuel aktivitet i fortiden, de første slag blev rettet af de kristne mod Hypatia, som blev slået ihjel hvorefter Alexandrias hedenske lærde, indså det var bedst at flygte til Athen, Skrifter blev spærret inde på klostre, kirken indtog et monopol på at læse og skrive, de havde alene retten til at læse og tolke biblen, privat personer i besiddelse af bøger risikerede i nogle tilfælde at blive dømt for heresi, som fra 435 e.kr var behæftet med dødsstraf.
Justinian nedlagde sidenhen skolerne i Athen i 529, og forbød hedninge at undervise, Som Will Durant kortfattet konstaterer:
Tilføjelse 17/10/08: En af de undskyldninger som oftest bruges omkring opståelsen af den mørke middelalder, er at bøger blev brændt og forsvandt på grund af den barbariske hærgen. Problemet i den sammenhæng er blot, at det ikke var tilfældet for Konstatinopel, som også var i besiddelse af et stort bibliotek.
Will Durant igen fra Verdens kulturhistorie bind 11, pp. 156-157:
Og videre pp. 158, lbid:
Bøger blev brændt af kristne i stor stil, ikke af barbarer alene. Fra koncililet i Nikæa i 325 til 1200, var der en hårdhændet dogmatisk ensretning som kostede tusinder af mennesker livet, som låste inde eller brændte gud ved hvor mange manuskripter.
Jeg mener, at selv om jeg ikke huske, hvor jeg har læst det, så var der i nogle dele af Europa i begrænsende tidsrum, direkte trussel om dødsstraf, hvis en privatperson var i besiddelse af bøger.
Kirken indsisterede på sin ret, at de også alene måtte eje, læse, og formidle biblen, et forbud der eksisterede langt op i middelalderen.
I øvrigt blot som en lille tragikomisk anekdote angående den tids kristendom. Så solgte Venezianerne kristne slaver til araberne, som de byggede helligdomme til deres helgener for.
Islam var i første omgang mere åben over den græske arv og gjorde at den ikke helt forsvandt, det var dog kun en periode som sluttede med Al-Ghazali som repræsenterer en overgang til et koran og hadith baseret verdenbillede med det mystiske (mysticisme, meditation) og religiøse i centrum. Han afviste fornuften som førende til tvivl, intellektuel bankerot, moralsk fornedring, samfundmæssigt sammenbrud. (Will Durant - Verdens kultur historie, bind 10, pp. 532.)
Han blev derved bærende filosofisk kraft i at den mørke tidsalder ramte Islam, som Augustin blev det i sin tid for kristendommens vedkommende.
Hvor kristendommen startede med en mørk middelalder, endte Islam med en, som ikke kan siges at være ovre endnu.
Men den muslimske åbenhed overfor fritænkning var også begrænset. Koranen blev erklæret officielt statsdogme under kalliffen Al-Mamun, ligeledes blev en islamisk inkvisition oprettet, den blev dog standset igen kort efter.
Men flere kaliffer forfulgte dem som faldt uden for den vedtagne dogmatik.
Omvendt kunne man også i blandt finde i den islamiske verden, en vidtgående tolerance over for meget religions kritisk tænkning. Al-Razis "kætterske" skrifter har dog sjovt nok ikke overlevet eftertiden.
Men de fleste filosoffer og videnskabsmænd inde for islamisk kultur blev udsat for forfølgelse og undertrykkelse, fængsling, trusler og drab. Som Renan er citeret for i Ibn Warrags. "why I am not a moslem" pp.274:
Udviklingen i videnskab, filosofi, fritænkning, skete under alle omstændigheder med basis i den gamle græske tradition, det er der vi har hentet det meste af vores kulturgods fra. Når religiøse mennesker valgte at sætte deres religiøse bøger over den arv, og det gjorde de, så betød det naturligvis et tilbageskridt. At skyde skylden på barbariske invasioner er forkert og fejlvisende, de religiøse skrifter og dogmer havde jo ingen problemer med at overleve disse.
At arven fra den græske civilisation har overlevet trods religiøs undertrykkelse, kan vi kun være glade for. Men vi bør også stille det spørgsmål: Havde vi mon ikke udviklet os hurtigere uden de intolerante monoteistiske religioner?
Hvis den græske tradition havde været, hvad vi byggede på hele tiden, kunne civilisationen angiveligt have udviklet sig noget hurtigere, At de havde slaver og kvindens stilling var svag, det forandrede sig jo ikke med kristendommen, tværtimod fulgte drab og forfølgelse på anderledes troende, undertrykkelse af viden, en overherre-mentalitet kategoriserede andre som mindreværdige, en fast tro på at kun deres vej førte til paradis og som udtrykt af Augustin
-hellere lidt pine af kættere på denne jord end deres evige fortabelse i helvede.
Islam og kristendom har været intolerante ud over alle grænser, har dræbt xxx millioner mennesker i religionens navn.
Som Russell skriver:
Men som der snart kommer en lang post om her på bloggen, så leder Islam klart i drab og undertrykkelse, intolerance og forfølgelse, af de to.
Den blotte trussel om drab, for at tænke anderledes, skal ikke undervurderes, se blot effekten af et mord alene, det på Theo Van Gogh.
Jeg ville have foretrukket, at vi havde fulgt den græske arv i stedet, med demokrati og videnskab, filosofi og fritænkning i centrum.
Oldtidens kundskaber i udvalg:
Aristoarchos fra Samos var den første som fik den idé at jorden drejede om solen som vi har kendskab til.
Eratosthenes målte jordklodens omkreds med næsten fuldstændig præcision.
Antikhytera mekanikken er betragtet som verdens første mekaniske computer, den simulerede himmellegemernes bevægelse.
Vandurets udvikling.
Nogle græske bidrag:
Romersk teknologi.
Og en artikel: The Tragedy of Theology: How Religion Caused and Extended the Dark Ages
Man krediterer Islam og videbegærlige kristne munke for at have genoplivet den græske arv, men hvorfor behøvede den genoplivelse i første omgang, hvor forsvandt tusinder af filosofiske og videnskabelige skrifter hen?
Alexandria, var en summen af intellektuel aktivitet i fortiden, de første slag blev rettet af de kristne mod Hypatia, som blev slået ihjel hvorefter Alexandrias hedenske lærde, indså det var bedst at flygte til Athen, Skrifter blev spærret inde på klostre, kirken indtog et monopol på at læse og skrive, de havde alene retten til at læse og tolke biblen, privat personer i besiddelse af bøger risikerede i nogle tilfælde at blive dømt for heresi, som fra 435 e.kr var behæftet med dødsstraf.
Justinian nedlagde sidenhen skolerne i Athen i 529, og forbød hedninge at undervise, Som Will Durant kortfattet konstaterer:
"Efter elleve hundrede år var det slut med den græske filosofi"
(Will Durant, Verdenskulturhistorie, bind 10, pp. 203-204)
Tilføjelse 17/10/08: En af de undskyldninger som oftest bruges omkring opståelsen af den mørke middelalder, er at bøger blev brændt og forsvandt på grund af den barbariske hærgen. Problemet i den sammenhæng er blot, at det ikke var tilfældet for Konstatinopel, som også var i besiddelse af et stort bibliotek.
Will Durant igen fra Verdens kulturhistorie bind 11, pp. 156-157:
Mindst halvdelen af denne kultur var indstillet på i al fremtid at bevare denne uvidenhed. Her måtte ikke udvikles nogen videnskab eller filosofi, der kunne anfægte denne uvidenhed og i tusind år øvede den græske kultur intet bidrag til menneskets kendskab.
Og videre pp. 158, lbid:
"Den overleverede og bevarede - indtil 1204 plyndredes af korsfarerne - nidkært de tekstkopier, hvori det antikke Grækenlands litteratur, videnskab og filosofi levede videre. Munke som flygtede fra billedestormende kejsere, bragte græske håndskrifter til Syditalien, hvor de genoplivede kendskabet til den græske litteratur. Græske professorer som i lige grad afskyede muhammadanere og korsfarere, forlod Konstatinopel slog sig ofte ned i Italien og tjente dermed som formidlere af den klassiske sæd."
Bøger blev brændt af kristne i stor stil, ikke af barbarer alene. Fra koncililet i Nikæa i 325 til 1200, var der en hårdhændet dogmatisk ensretning som kostede tusinder af mennesker livet, som låste inde eller brændte gud ved hvor mange manuskripter.
Jeg mener, at selv om jeg ikke huske, hvor jeg har læst det, så var der i nogle dele af Europa i begrænsende tidsrum, direkte trussel om dødsstraf, hvis en privatperson var i besiddelse af bøger.
Kirken indsisterede på sin ret, at de også alene måtte eje, læse, og formidle biblen, et forbud der eksisterede langt op i middelalderen.
I øvrigt blot som en lille tragikomisk anekdote angående den tids kristendom. Så solgte Venezianerne kristne slaver til araberne, som de byggede helligdomme til deres helgener for.
Islam var i første omgang mere åben over den græske arv og gjorde at den ikke helt forsvandt, det var dog kun en periode som sluttede med Al-Ghazali som repræsenterer en overgang til et koran og hadith baseret verdenbillede med det mystiske (mysticisme, meditation) og religiøse i centrum. Han afviste fornuften som førende til tvivl, intellektuel bankerot, moralsk fornedring, samfundmæssigt sammenbrud. (Will Durant - Verdens kultur historie, bind 10, pp. 532.)
Han blev derved bærende filosofisk kraft i at den mørke tidsalder ramte Islam, som Augustin blev det i sin tid for kristendommens vedkommende.
Hvor kristendommen startede med en mørk middelalder, endte Islam med en, som ikke kan siges at være ovre endnu.
Men den muslimske åbenhed overfor fritænkning var også begrænset. Koranen blev erklæret officielt statsdogme under kalliffen Al-Mamun, ligeledes blev en islamisk inkvisition oprettet, den blev dog standset igen kort efter.
Men flere kaliffer forfulgte dem som faldt uden for den vedtagne dogmatik.
Omvendt kunne man også i blandt finde i den islamiske verden, en vidtgående tolerance over for meget religions kritisk tænkning. Al-Razis "kætterske" skrifter har dog sjovt nok ikke overlevet eftertiden.
Men de fleste filosoffer og videnskabsmænd inde for islamisk kultur blev udsat for forfølgelse og undertrykkelse, fængsling, trusler og drab. Som Renan er citeret for i Ibn Warrags. "why I am not a moslem" pp.274:
"Science and philosophy flourished on Musalman soil during the first half of the Middle Ages; but it was not by reason of Islam, it was in spite of Islam. Not a Musalman philosopher or scholar escaped persecution...
"To give Islam the credit of Averroes and so many other illustrious thinkers, who passed half their life in prison, in forced hiding, in disgrace, whose books were burned and whose writings almost suppressed by theological authority, are as if one were to ascribe to the Inquisition the discoveries of Galileo, and a whole scientific development which it was not able to prevent.""
Udviklingen i videnskab, filosofi, fritænkning, skete under alle omstændigheder med basis i den gamle græske tradition, det er der vi har hentet det meste af vores kulturgods fra. Når religiøse mennesker valgte at sætte deres religiøse bøger over den arv, og det gjorde de, så betød det naturligvis et tilbageskridt. At skyde skylden på barbariske invasioner er forkert og fejlvisende, de religiøse skrifter og dogmer havde jo ingen problemer med at overleve disse.
At arven fra den græske civilisation har overlevet trods religiøs undertrykkelse, kan vi kun være glade for. Men vi bør også stille det spørgsmål: Havde vi mon ikke udviklet os hurtigere uden de intolerante monoteistiske religioner?
Hvis den græske tradition havde været, hvad vi byggede på hele tiden, kunne civilisationen angiveligt have udviklet sig noget hurtigere, At de havde slaver og kvindens stilling var svag, det forandrede sig jo ikke med kristendommen, tværtimod fulgte drab og forfølgelse på anderledes troende, undertrykkelse af viden, en overherre-mentalitet kategoriserede andre som mindreværdige, en fast tro på at kun deres vej førte til paradis og som udtrykt af Augustin
-hellere lidt pine af kættere på denne jord end deres evige fortabelse i helvede.
Islam og kristendom har været intolerante ud over alle grænser, har dræbt xxx millioner mennesker i religionens navn.
Som Russell skriver:
That is the idea -- that we should all be wicked if we did not hold to the Christian religion. It seems to me that the people who have held to it have been for the most part extremely wicked. You find this curious fact, that the more intense has been the religion of any period and the more profound has been the dogmatic belief, the greater has been the cruelty and the worse has been the state of affairs. In the so-called Ages of faith, when men really did believe the Christian religion in all its completeness, there was the Inquisition, with all its tortures; there were millions of unfortunate women burned as witches; and there was every kind of cruelty practiced upon all sorts of people in the name of religion.
-- Bertrand Russell, "Why I Am Not A Christian,
Men som der snart kommer en lang post om her på bloggen, så leder Islam klart i drab og undertrykkelse, intolerance og forfølgelse, af de to.
Den blotte trussel om drab, for at tænke anderledes, skal ikke undervurderes, se blot effekten af et mord alene, det på Theo Van Gogh.
Jeg ville have foretrukket, at vi havde fulgt den græske arv i stedet, med demokrati og videnskab, filosofi og fritænkning i centrum.
Oldtidens kundskaber i udvalg:
Aristoarchos fra Samos var den første som fik den idé at jorden drejede om solen som vi har kendskab til.
Eratosthenes målte jordklodens omkreds med næsten fuldstændig præcision.
Antikhytera mekanikken er betragtet som verdens første mekaniske computer, den simulerede himmellegemernes bevægelse.
Vandurets udvikling.
Nogle græske bidrag:
Romersk teknologi.
Og en artikel: The Tragedy of Theology: How Religion Caused and Extended the Dark Ages
"Nor was proscription for heresy limited to those who challenged specific tenets of the faith. All original thinkers lived under threat of condemnation. For example, from Boethius in the 6th century to Abelard in the 12th—a full 600 years—there was merely one original thinker in philosophy: John Scotus Erigena (810–877). So, naturally, several of his conclusions were condemned in 855—and one of his books so successfully burned that not a single copy of it survived."
During the medieval period, the freethinking human mind, best exemplified by heretics and dissidents, lived under perennial threat of condemnation, proscription, book-burning, excommunication, decrees of perpetual silence, even execution. Stark’s assertions to the contrary notwithstanding, the Church conducted relentless, pervasive, often lethal warfare against the independent mind.
Stark knows, of course, but makes little mention that the preponderance of Aristotle’s writings were lost in the West during the Dark Age of the 5th–9th centuries—and that, not accidentally,
tirsdag den 7. oktober 2008
Ytringsfrihed og tankefrihed
Der er mange debatter som slet ikke drejer sig om argumenter, de ender med at dreje sig om personlige angreb (Ad hominem), distraktion, stråmænd, også videre.
I mange debatter, indvandrere, miljø, Islam, politik, EU, er argumenter sjældne, men følelsesmæssig antipati og sympati er ekstremt hyppig.
Det værste overgreb mod ytringsfriheden er naturligvis fysiske trusler og vold. Det er så antidemokratisk som noget kan være.
Alene at trodse sådanne trusler, kan være grundlag nok for at fortsætte sin kritik, nej, det er en forpligtigelse til at fortsætte denne, når trusler bringes på banen, fortsætte og udbygge.
Det er en pligt over for den fritænkning og ytringsfrihed som er kernen i demokrati og videnskab.
I en tidsalder som er moderne og oplyst, fornægtes sandheden og retten til at søge denne stadig.
Mod dette skal der blæses til fuld kamp, sandheden må aldrig fornægtes og muligheden at tænke frit og lade argumenter kæmpe frit mod argumenter må der aldrig accepteres indgreb mod.
Som Orwell har udtrykt det:
John Stuart Mill har fat i den lange ende, når han siger:
Jo mere falsk en forestilling er. Jo lettere er den at modbevise med ARGUMENTER!
Og sandheden, når den er sandhed, vokser sig stærkere og klarere i kampen mod usandhed og fejlslutninger.
Så uanset hvor dumt og forkert noget er, har man ret til at mene det! Det er bolden og ikke manden man skal gå efter.
Vores civilisation hviler på skuldrene af dem som, tænkte videre end det accepterede, som kritisk gik til værks, som søgte sandheden fremfor overtroen.
Sandheden trives kun i den have, hvor kritisk analyse, argumenter og modargumenter, logik, fritænkning, nysgerrighed og åbenhed og den ubetingede ret til at forfølge sandheden eksisterer, som redskaber, gødning og muld.
John Stuart Mill igen:
Her følger en lille samling af citater som siger det langt bedre, end jeg kan:
I mange debatter, indvandrere, miljø, Islam, politik, EU, er argumenter sjældne, men følelsesmæssig antipati og sympati er ekstremt hyppig.
Det værste overgreb mod ytringsfriheden er naturligvis fysiske trusler og vold. Det er så antidemokratisk som noget kan være.
Alene at trodse sådanne trusler, kan være grundlag nok for at fortsætte sin kritik, nej, det er en forpligtigelse til at fortsætte denne, når trusler bringes på banen, fortsætte og udbygge.
Det er en pligt over for den fritænkning og ytringsfrihed som er kernen i demokrati og videnskab.
I en tidsalder som er moderne og oplyst, fornægtes sandheden og retten til at søge denne stadig.
Mod dette skal der blæses til fuld kamp, sandheden må aldrig fornægtes og muligheden at tænke frit og lade argumenter kæmpe frit mod argumenter må der aldrig accepteres indgreb mod.
Som Orwell har udtrykt det:
"If liberty means anything at all, it means the right to tell people what they do not want to hear."
John Stuart Mill har fat i den lange ende, når han siger:
“The peculiar evil of silencing the expression of an opinion is that it is robbing the human race; posterity as well as the existing generation; those who dissent from the opinion, still more than those who hold it. If the opinion is right, they are deprived of the opportunity of exchanging error for truth: if wrong, they lose, what is almost as great a benefit, the clearer perception and livelier impression of truth, produced by its collision with error.”
Jo mere falsk en forestilling er. Jo lettere er den at modbevise med ARGUMENTER!
Og sandheden, når den er sandhed, vokser sig stærkere og klarere i kampen mod usandhed og fejlslutninger.
Så uanset hvor dumt og forkert noget er, har man ret til at mene det! Det er bolden og ikke manden man skal gå efter.
Vores civilisation hviler på skuldrene af dem som, tænkte videre end det accepterede, som kritisk gik til værks, som søgte sandheden fremfor overtroen.
Sandheden trives kun i den have, hvor kritisk analyse, argumenter og modargumenter, logik, fritænkning, nysgerrighed og åbenhed og den ubetingede ret til at forfølge sandheden eksisterer, som redskaber, gødning og muld.
John Stuart Mill igen:
We can never be sure that the opinion we are endeavoring to stifle is a false opinion; and if we were sure, stifling it would be an evil still.
Her følger en lille samling af citater som siger det langt bedre, end jeg kan:
"Without free speech no search for truth is possible... no discovery of truth is useful... Better a thousandfold abuse of free speech than denial of free speech. The abuse dies in a day, but the denial slays the life of the people, and entombs the hope of the race."
Charles BRADLAUGH
British social reformer (1833-1891)
"Freedom of expression is the matrix, the indispensable condition, of nearly every other form of freedom."
Benjamin Nathan CARDOZO
American jurist (1870–1938)
"The Freedoms of Speech and Press are the necessary Conditions for the Enlightenment of Human Life, which again is the only Thing, that can save Peoples and Nations, and Experience teaches, that where these Freedoms exist, one will find comfort from much other Burdensomeness and Unpleasantness; but where it is not, and in particular where one feels deprived from it, the People either descends to the Beast or cut up rough like the Wild Animals, and in both Cases it is indeed the End to Human Life."
Niels Frederik Severin GRUNDTVIG
Danish social reformer and educationist, 1845 (1773-1872)
"Freedom of expression must be considered sacred and thought can only be corrected by counter thought."
Naguib MAHFOUZ
Egyptian novelist and screenwriter (1911-)
"What is freedom of expression? Without the freedom to offend, it ceases to exist."
Salman RUSHDIE
"The greatest threat to freedom is the absence of criticism."
Wole SOYINKA
Nigerian playwright, poet, novelist, and political activist (1934-)
Indian-born British novelist (1947-)
"I have always been among those who believed that the greatest freedom of speech was the greatest safety, because if a man is a fool the best thing to do is to encourage him to advertise the fact by speaking."
Woodrow WILSON
28th President of the United States (1856-1924)
The antidote for misuse of freedom of speech is more freedom of speech.
Molly Ivans
Thomas Jefferson:
I never submitted the whole system of my opinions to the creed of any party of men whatever, in religion, in philosophy, in politics or in anything else, where I was capable of thinking for myself. Such an addiction is the last degradation of a free and moral agent. If I could not go to Heaven but with a party, I would not go there at all.
tirsdag den 16. september 2008
Kreationisme
Penn and Tellers bramfrie bashing af Kreationistisk idioti er bestemt ens tid værd:
Del 1:
Del 2:
Del 3:
Penn and Tellers "bullshit" show kan i øvrigt stærkt anbefales, til alle som gerne vil have udfordret deres tankegang.
Man skal dog have en en DVD afspiller som kan afspille region 1 DVDer, Denver er som regel kodefri, som den de har i Harald Nyborg, men de fleste er låst til EU region 2. Så skal man også være god til engelsk, for der er ingen undertekstning
På Amazone UK, kan man finde enkelte som shipper sæson 1-3 pakken (9 dvder) fra EU, så man sparer toldgebyr på omkring 150 kroner og told og moms.
Men det bedste bud er nok er Amazon.ca, som kun skal have omkring 225,- (dags dato) kroner for sæson 1-3 samlingen. det bliver omkring 480,- kroner med toldgebyr og hele pivtøjet.
Del 1:
Del 2:
Del 3:
Penn and Tellers "bullshit" show kan i øvrigt stærkt anbefales, til alle som gerne vil have udfordret deres tankegang.
Man skal dog have en en DVD afspiller som kan afspille region 1 DVDer, Denver er som regel kodefri, som den de har i Harald Nyborg, men de fleste er låst til EU region 2. Så skal man også være god til engelsk, for der er ingen undertekstning
På Amazone UK, kan man finde enkelte som shipper sæson 1-3 pakken (9 dvder) fra EU, så man sparer toldgebyr på omkring 150 kroner og told og moms.
Men det bedste bud er nok er Amazon.ca, som kun skal have omkring 225,- (dags dato) kroner for sæson 1-3 samlingen. det bliver omkring 480,- kroner med toldgebyr og hele pivtøjet.
mandag den 26. maj 2008
Lidt eksistentiel snik snak
Lidt sang og musik og blomsterduft skal der til, det hele skal ikke være så alvorligt.
Ja, og dog så kan kunst jo også være en meget alvorlig affære. Faktisk kan jeg godt lide alvorlig og højtidelig kunst og er så gennemalvorlig, at humor helst skal have en samfundsmæssig brod.
Selv er jeg en svagpisser, der slåsser med de selv samme laster år efter år. Men jeg er alligevel pinligt bevidst om den magt, man faktisk har til at omforme sig selv.
Problemet er jo så, at man skal blive noget andet end sig selv, hvis man vil være perfekt.
Ja, det imperfekte har stor magt. ja og så virker det helt forkert for mange at bøje sig i støvet, blive en kamæleon, en der blender ind som en karikaturdel af den verden, man gerne vil inkluderes i.
For det er det, man skal. Hvis man vil være journalist, er der hel bestemte krav til ens adfærd og tankegang, som man er bedst tjent med at følge. Vil man være chef i et firma eller politiker, er der endnu mere klare og omfattende krav. Vil man være far, politibetjent, kontormus, soldat osv.
Faktisk kunne man udgive sådanne karrierer i kogebogsform, det er både simpelt og svært.
Det kræver finesse, at sublimere det, men det kræver ikke andet, end at man er villig til at følge opskriften fra punkt til prikke at opnå en god del succes.
Det er på sin vis både fantastisk, skræmmende og trivielt.
Alle kan jo få deres 15 minutters berømmelse, hvis de blot lige...
Men jeg har det også sådan, det at leve efter lineal og praktisk tilpasset ideal, det er ikke lige mig. Faktisk vender det sig lidt i halsen på mig ved den blotte tanke. Ikke at jeg mangler respekt for de mennesker, der gør det, jeg har fuld forståelse for, at mange gør det og det er jo ganske fornuftigt.
Nej, men jeg har det lidt som steppeulven i Herman Hesses roman af samme navn, det dufter godt, men det er bare ikke mig!
Nej, min respekt tilhører, dem som insisterer på at være anderledes, jeg mener, at hjørnestenene i vores samfund altid har været unikke individer, eller for at sige det med et frit citeret ordsprog:
-Kun det levende svømmer mod strømmen, det døde flyder med den.
Men livet belønner persistens, ikke nødvendigvis unik persistens, men blot den som bliver ved og aldrig giver op.
Min beundring tilhører disse mennesker, de unikke og dem som aldrig giver op.
Jeg kan ikke give andre skylden for min skæbne, jeg er selv min bedste ven eller min største fjende, eller rettere indholdet inden i mig.
Jeg kan være unik, hvis jeg vil, med de omkostninger det har eller blot persistent.
Jeg kan kæmpe med mig selv retningsbestemt øjemed, omforme mig selv eller blot aldrig give op.
Den tid vi spilder, ja den er kun vi selv skyldige i, at den bliver spildt.
Derfor er mit yndlingsdigt heller ikke "kuk, kuk, faldera".
Men dette:
Ja, og dog så kan kunst jo også være en meget alvorlig affære. Faktisk kan jeg godt lide alvorlig og højtidelig kunst og er så gennemalvorlig, at humor helst skal have en samfundsmæssig brod.
Selv er jeg en svagpisser, der slåsser med de selv samme laster år efter år. Men jeg er alligevel pinligt bevidst om den magt, man faktisk har til at omforme sig selv.
Problemet er jo så, at man skal blive noget andet end sig selv, hvis man vil være perfekt.
Ja, det imperfekte har stor magt. ja og så virker det helt forkert for mange at bøje sig i støvet, blive en kamæleon, en der blender ind som en karikaturdel af den verden, man gerne vil inkluderes i.
For det er det, man skal. Hvis man vil være journalist, er der hel bestemte krav til ens adfærd og tankegang, som man er bedst tjent med at følge. Vil man være chef i et firma eller politiker, er der endnu mere klare og omfattende krav. Vil man være far, politibetjent, kontormus, soldat osv.
Faktisk kunne man udgive sådanne karrierer i kogebogsform, det er både simpelt og svært.
Det kræver finesse, at sublimere det, men det kræver ikke andet, end at man er villig til at følge opskriften fra punkt til prikke at opnå en god del succes.
Det er på sin vis både fantastisk, skræmmende og trivielt.
Alle kan jo få deres 15 minutters berømmelse, hvis de blot lige...
Men jeg har det også sådan, det at leve efter lineal og praktisk tilpasset ideal, det er ikke lige mig. Faktisk vender det sig lidt i halsen på mig ved den blotte tanke. Ikke at jeg mangler respekt for de mennesker, der gør det, jeg har fuld forståelse for, at mange gør det og det er jo ganske fornuftigt.
Nej, men jeg har det lidt som steppeulven i Herman Hesses roman af samme navn, det dufter godt, men det er bare ikke mig!
Nej, min respekt tilhører, dem som insisterer på at være anderledes, jeg mener, at hjørnestenene i vores samfund altid har været unikke individer, eller for at sige det med et frit citeret ordsprog:
-Kun det levende svømmer mod strømmen, det døde flyder med den.
Men livet belønner persistens, ikke nødvendigvis unik persistens, men blot den som bliver ved og aldrig giver op.
Min beundring tilhører disse mennesker, de unikke og dem som aldrig giver op.
Jeg kan ikke give andre skylden for min skæbne, jeg er selv min bedste ven eller min største fjende, eller rettere indholdet inden i mig.
Jeg kan være unik, hvis jeg vil, med de omkostninger det har eller blot persistent.
Jeg kan kæmpe med mig selv retningsbestemt øjemed, omforme mig selv eller blot aldrig give op.
Den tid vi spilder, ja den er kun vi selv skyldige i, at den bliver spildt.
Derfor er mit yndlingsdigt heller ikke "kuk, kuk, faldera".
Men dette:
| Henry Wadsworth Longfellow. 1807–1882 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 62. Excelsior | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| THE SHADES of night were falling fast, | |
| As through an Alpine village passed | |
| A youth, who bore, 'mid snow and ice, | |
| A banner with the strange device, | |
| Excelsior! | 5 |
| His brow was sad; his eye beneath, | |
| Flashed like a falchion from its sheath, | |
| And like a silver clarion rung | |
| The accents of that unknown tongue, | |
| Excelsior! | 10 |
| In happy homes he saw the light | |
| Of household fires gleam warm and bright; | |
| Above, the spectral glaciers shone, | |
| And from his lips escaped a groan, | |
| Excelsior! | 15 |
| "Try not the Pass!" the old man said; | |
| "Dark lowers the tempest overhead, | |
| The roaring torrent is deep and wide!" | |
| And loud that clarion voice replied, | |
| Excelsior! | 20 |
| "Oh, stay," the maiden said, "and rest | |
| Thy weary head upon this breast!" | |
| A tear stood in his bright blue eye, | |
| But still he answered, with a sigh, | |
| Excelsior! | 25 |
| "Beware the pine-tree's withered branch! | |
| Beware the awful avalanche!" | |
| This was the peasant's last Good-night, | |
| A voice replied, far up the height, | |
| Excelsior! | 30 |
| At break of day, as heavenward | |
| The pious monks of Saint Bernard | |
| Uttered the oft-repeated prayer, | |
| A voice cried through the startled air, | |
| Excelsior! | 35 |
| A traveller, by the faithful hound, | |
| Half-buried in the snow was found, | |
| Still grasping in his hand of ice | |
| That banner with the strange device, | |
| Excelsior! | 40 |
| There, in the twilight cold and gray, | |
| Lifeless, but beautiful, he lay, | |
| And from the sky, serene and far, | |
| A voice fell, like a falling star, | |
| Excelsior! | 45 |
mandag den 21. april 2008
Kobling mellem spiritualitet og fornuft
Måske er det på sin plads, at understrege at jeg personligt ikke afviser guds mulige eksistens, eller noget som man godt kunne kalde Gud, men også så meget andet, foreksempel urenergien.
Det er en logisk antagelse, at noget kommer af noget. Altså har der været noget før universet blev til. En slags latent skabning og det kan ikke udelukkes, bevises eller modbevises, at det er noget alá en guddom eller skaberkraft.
Men der hvor filmen knækker for mig, er når religionerne begynder, at give deres ulogiske bud på, hvad denne Gud kunne være, kraftigt farvet af menneskelige egenskaber, som ikke engang udgør toppen af menneskelige kvaliteter? Endsige regner med denne som en absolut sikker og givet størrelse. Og oven i det "retfærdiggør" en tragisk og intolerant adfærd, der i yderste konsekvens koster menneskeliv.
Derfor mener jeg ikke, man skal afvise Gud, eller mystiske fænomener over en bred kam.
Men religionerne mener jeg ikke kan bruges til meget andet, end forskellige bud på spiritualitet. Bud der ikke nødvendigvis er bedre end andre bud. Bud der bestemt ikke er hævet over kritik og modsigelse. Bud der er meget begrænsede i både fornuft og empiri.
Det religiøse skal angribes med empiri og fornuft.
Der findes videnskabelige resultater som peger i retning af nytten af bøn og meditation.
men der findes også masser af empiri hvad angår religionernes fremme af intolerance, specielt i tilfældet Kristendom og Islam. Men kasteopdelingen i Hinduismen er ikke specielt sympatisk heller. Religiøse samfunds fiksering i fysisk og åndeligt armod, taler heller ikke for religionens fordel. Det er spildte kræfter i dogmatik og ritual konstruktionens navn.
Der findes muligvis mere mellem himmel og jord. Men der findes kun en vej til at skelne sandhed fra fiktion og løgn, det er den kritiske fornuft, koblet med substantielle beviser som ikke i sig selv skal overfortolkes.
Det ville nu engang være bedre, hvis intet var mere helligt for os end fakta, for at citere Harris frit.
Fakta er et vidt begreb, ikke blot et spørgsmål om videnskabelige fakta, men også et spørgsmål om hvilke faktuelle konsekvenser vores gerninger har over for andre.
Et fuldt fornuftsbaseret samfund eksisterer ikke, men hvis jeg skulle ønske noget, skulle det da være dette!
Det er en logisk antagelse, at noget kommer af noget. Altså har der været noget før universet blev til. En slags latent skabning og det kan ikke udelukkes, bevises eller modbevises, at det er noget alá en guddom eller skaberkraft.
Men der hvor filmen knækker for mig, er når religionerne begynder, at give deres ulogiske bud på, hvad denne Gud kunne være, kraftigt farvet af menneskelige egenskaber, som ikke engang udgør toppen af menneskelige kvaliteter? Endsige regner med denne som en absolut sikker og givet størrelse. Og oven i det "retfærdiggør" en tragisk og intolerant adfærd, der i yderste konsekvens koster menneskeliv.
Derfor mener jeg ikke, man skal afvise Gud, eller mystiske fænomener over en bred kam.
Men religionerne mener jeg ikke kan bruges til meget andet, end forskellige bud på spiritualitet. Bud der ikke nødvendigvis er bedre end andre bud. Bud der bestemt ikke er hævet over kritik og modsigelse. Bud der er meget begrænsede i både fornuft og empiri.
Det religiøse skal angribes med empiri og fornuft.
Der findes videnskabelige resultater som peger i retning af nytten af bøn og meditation.
men der findes også masser af empiri hvad angår religionernes fremme af intolerance, specielt i tilfældet Kristendom og Islam. Men kasteopdelingen i Hinduismen er ikke specielt sympatisk heller. Religiøse samfunds fiksering i fysisk og åndeligt armod, taler heller ikke for religionens fordel. Det er spildte kræfter i dogmatik og ritual konstruktionens navn.
Der findes muligvis mere mellem himmel og jord. Men der findes kun en vej til at skelne sandhed fra fiktion og løgn, det er den kritiske fornuft, koblet med substantielle beviser som ikke i sig selv skal overfortolkes.
Det ville nu engang være bedre, hvis intet var mere helligt for os end fakta, for at citere Harris frit.
Fakta er et vidt begreb, ikke blot et spørgsmål om videnskabelige fakta, men også et spørgsmål om hvilke faktuelle konsekvenser vores gerninger har over for andre.
Et fuldt fornuftsbaseret samfund eksisterer ikke, men hvis jeg skulle ønske noget, skulle det da være dette!
lørdag den 5. april 2008
Fornuftens ærkeparalysator
Jeg har for nylig haft en sand kampdebat på Uriasposten, med en liberal der ikke har mere liberal sans, end at han vil sætte et Erasmus Montanus logisk kvasiforsvar op for kristendommens rolle i udviklingen af demokratiet.
Jeg har Sam Harris´s "The end of faith", på vej med Post Danmark - som jo ikke er hævet over tro selv, slet ikke troen på at serviceforringelser, faktisk er serviceforbedringer, og jeg har tænkt mig, at lave min første boganmeldelse her på bloggen af netop denne bog.
Men her vil jeg første omgang frit behandle temaet religion.
Den eneste af de store religioner jeg finder nogenlunde sympatisk er buddhismen. Specielt i den Zen buddhistiske variant som er nogenlunde fri for dogmer.
Hvad angår resten, så var verdenen afgjort et bedre sted foruden dem.
Ganske vist der enkelte noble bestanddele af en religion - problemet er blot som Harris er inde på i "Letter to a christian nation" er, at den moral typisk er ganske elementær. Den kristne snob moral påviser han, at selv indenfor religionernes ramme er den overtrumfet af bare et enkelt af jainisternes bud, nemlig:
Det er et hyppigt argument, at pege på at efter kristendommen mistede sit greb om menneskeheden, opstod der frygtelige ateistiske ideologier som nazismen og kommunismen.
Men som Harris skriver, så var nazisternes jødehad en opsamling af kristendommens antisemitisme. Samtidigt var det en højst irrationel ideologi, præget af myter og okkultisme, profetier osv. Kommunismen var ligeledes en tro, ikke en fornuftsbaseret tilgang til tilværelsen. Som Harris skriver i en artikel:
Naturligvis en streng etisk kode som jainisternes, gør dem til harmløse selv uden fornuft.
Men kun Buddhismen af de store religioner kommer i nærheden af en sådan kode. Disse to religioner er nok harmløse i fysisk forstand, men de er også passive i fysisk forstand. Man kan ikke beskylde dem for at bruge kræfter på at udvikle det fysiske samfund - eller bekymre sig om retfærdig magtfordeling og samfundsmæssig udvikling på et større plan.
Hvad angår etikken, så er den for de store religioners vedkommende så banal, at de fleste niende klasses skoleelever ville kunne producere en bedre etisk kode på under en halv time!
Kristendommen har ganske vist sit universelle kærlighedsbud, "elsk din næste som dig selv". Man kan argumentere for at rigtig forstået, ville det føre alt andet godt med sig. Men for at gå lidt sofistisk til værks, hvis man ikke evner at elske hverken sig selv eller sin næste, så må man havde nogle konkrete etiske rettesnore at bevæge sig efter. Derfor har et fornuftsbaseret samfund også en masse love.
Kigger man på de andre religioner, så har Hinduerne karmaloven, som får dem til at regulere deres adfærd. Det forhindrer dem dog ikke i at betitle og behandle en kæmpegruppe af mennesker som pariaer, udstøde dem, holde dem udenfor - end ikke ville røre dem, urene som de er.
Muslimerne har så godt som ingen etiske love rettet mod andet end andre muslimer, tværtimod er der en masse opfordringer og eksempler på intolerance, samt på meget uetisk og grusom adfærd.
Religioner har grundlæggende aldrig ført noget godt med sig, og under alle omstændigheder ikke noget som fornuftsbaserede humanister ikke kunne have implementeret langt bedre.
Derimod er eksemplerne legio, hvad angår religionernes undertrykkelse og paralyserende overmagt over fornuften, for at slet ikke tale om aktiv forfølgelse af dem, som ikke tilhørte de frelste skarer.
Tro og fornuft er i yderste instans hinandens to direkte modsætninger. Hvor den ene dominerer har den anden umulige kår. For religioner er ufornuftige og absurde ideologier. Hvor de råder, er tanken fastlåst og fornuften er sat helt eller delvist ud af kraft, enten helt eller delvist overskrevet af dogmer.
Vi skal bort fra den grundholdning, det er at betragte religion som noget ædelt. Noget som paralyserer fornuften og deler verdenen op i rene og urene, frelste og fortabte, dem som har den sande tro og dem som tilhører satan. Med andre ord: Undermennesker og overmennesker. Det er aldrig ædelt og holder selv i dag milliarder af mennesker slavelænket i en rigid tanke og samfundsstruktur.
Og ikke nok med det, mennesker bliver stadig slået ihjel, fordi de tilhører den forkerte tro, eller bryder et af dens oldtidsagtige bud.
Fornuft og moral er de væsentligste menneskelige egenskaber vi har, religion er kun lidt opbyggende og meget fastfrysende hvad angår den sidste, og gennemgående meget undertrykkende og paralyserende, fastlåsende hvad angår den første.
Den frie fornuft, i alle dens dimensioner og alle dens lag, er og forbliver det bedste bud på det praktiske redskab som er strengt nødvendigt i dannelsen af fungerende og højtudviklede samfund.
Vi skal respektere ufornuft lige så lidt, som vi respekterer dens konsekvenser i yderste instans, nemlig når ufornuft bliver til tåbelige handlinger, for det er med ufornuften de starter, og det er med fornuften de skal afskaffes.
Jeg har Sam Harris´s "The end of faith", på vej med Post Danmark - som jo ikke er hævet over tro selv, slet ikke troen på at serviceforringelser, faktisk er serviceforbedringer, og jeg har tænkt mig, at lave min første boganmeldelse her på bloggen af netop denne bog.
Men her vil jeg første omgang frit behandle temaet religion.
Den eneste af de store religioner jeg finder nogenlunde sympatisk er buddhismen. Specielt i den Zen buddhistiske variant som er nogenlunde fri for dogmer.
Hvad angår resten, så var verdenen afgjort et bedre sted foruden dem.
Ganske vist der enkelte noble bestanddele af en religion - problemet er blot som Harris er inde på i "Letter to a christian nation" er, at den moral typisk er ganske elementær. Den kristne snob moral påviser han, at selv indenfor religionernes ramme er den overtrumfet af bare et enkelt af jainisternes bud, nemlig:
"Do not injure, abuse, oppress, enslave, insult, torture, or kill any creature or living being".Som så mange andre har påpeget, så rummede Kristendommen intet i moralsk henseende, som ikke allerede var udtænkt af filosoffer, vel at mærke af ateister eller agnostikere.
Det er et hyppigt argument, at pege på at efter kristendommen mistede sit greb om menneskeheden, opstod der frygtelige ateistiske ideologier som nazismen og kommunismen.
Men som Harris skriver, så var nazisternes jødehad en opsamling af kristendommens antisemitisme. Samtidigt var det en højst irrationel ideologi, præget af myter og okkultisme, profetier osv. Kommunismen var ligeledes en tro, ikke en fornuftsbaseret tilgang til tilværelsen. Som Harris skriver i en artikel:
I know of no society in recorded history that ever suffered because its people became too reasonable.Fornuften som en inklusiv proces der søger ikke bare logikken, men det fornuftige i samfundsindretningen og i den intermenneskelige ageren, ville aldrig resultere i et middelalderligt eller despotisk samfund. I så fald taler vi om en hæmmet og vingeskudt fornuft.
Naturligvis en streng etisk kode som jainisternes, gør dem til harmløse selv uden fornuft.
Men kun Buddhismen af de store religioner kommer i nærheden af en sådan kode. Disse to religioner er nok harmløse i fysisk forstand, men de er også passive i fysisk forstand. Man kan ikke beskylde dem for at bruge kræfter på at udvikle det fysiske samfund - eller bekymre sig om retfærdig magtfordeling og samfundsmæssig udvikling på et større plan.
Hvad angår etikken, så er den for de store religioners vedkommende så banal, at de fleste niende klasses skoleelever ville kunne producere en bedre etisk kode på under en halv time!
Kristendommen har ganske vist sit universelle kærlighedsbud, "elsk din næste som dig selv". Man kan argumentere for at rigtig forstået, ville det føre alt andet godt med sig. Men for at gå lidt sofistisk til værks, hvis man ikke evner at elske hverken sig selv eller sin næste, så må man havde nogle konkrete etiske rettesnore at bevæge sig efter. Derfor har et fornuftsbaseret samfund også en masse love.
Kigger man på de andre religioner, så har Hinduerne karmaloven, som får dem til at regulere deres adfærd. Det forhindrer dem dog ikke i at betitle og behandle en kæmpegruppe af mennesker som pariaer, udstøde dem, holde dem udenfor - end ikke ville røre dem, urene som de er.
Muslimerne har så godt som ingen etiske love rettet mod andet end andre muslimer, tværtimod er der en masse opfordringer og eksempler på intolerance, samt på meget uetisk og grusom adfærd.
Religioner har grundlæggende aldrig ført noget godt med sig, og under alle omstændigheder ikke noget som fornuftsbaserede humanister ikke kunne have implementeret langt bedre.
Derimod er eksemplerne legio, hvad angår religionernes undertrykkelse og paralyserende overmagt over fornuften, for at slet ikke tale om aktiv forfølgelse af dem, som ikke tilhørte de frelste skarer.
Tro og fornuft er i yderste instans hinandens to direkte modsætninger. Hvor den ene dominerer har den anden umulige kår. For religioner er ufornuftige og absurde ideologier. Hvor de råder, er tanken fastlåst og fornuften er sat helt eller delvist ud af kraft, enten helt eller delvist overskrevet af dogmer.
Vi skal bort fra den grundholdning, det er at betragte religion som noget ædelt. Noget som paralyserer fornuften og deler verdenen op i rene og urene, frelste og fortabte, dem som har den sande tro og dem som tilhører satan. Med andre ord: Undermennesker og overmennesker. Det er aldrig ædelt og holder selv i dag milliarder af mennesker slavelænket i en rigid tanke og samfundsstruktur.
Og ikke nok med det, mennesker bliver stadig slået ihjel, fordi de tilhører den forkerte tro, eller bryder et af dens oldtidsagtige bud.
Fornuft og moral er de væsentligste menneskelige egenskaber vi har, religion er kun lidt opbyggende og meget fastfrysende hvad angår den sidste, og gennemgående meget undertrykkende og paralyserende, fastlåsende hvad angår den første.
Den frie fornuft, i alle dens dimensioner og alle dens lag, er og forbliver det bedste bud på det praktiske redskab som er strengt nødvendigt i dannelsen af fungerende og højtudviklede samfund.
Vi skal respektere ufornuft lige så lidt, som vi respekterer dens konsekvenser i yderste instans, nemlig når ufornuft bliver til tåbelige handlinger, for det er med ufornuften de starter, og det er med fornuften de skal afskaffes.
fredag den 28. marts 2008
Fitna betyder vantro
Og alene når man står overfor en troisme, der betragter sig selv som eneste saliggørende tro og vej til himlen, hvor resten bare kan ryge helvede, så skal man sige "middelaldervås" højt og tydeligt.
Troismer, der manikæisk deler verden op i de sande og falske, rene og urene, vantro og rettro, dem som værdi og ryger i himlen, og dem som er uden værdi, der naturligvis ryger i helvede - baseret på et hamrende elendigt, skrigende til himlen latterligt, absurd og logikløst tekstuelt grundlag. De skal ved gud ikke respekteres, de SKAL kritiseres!
Kan nogen forklare mig forskellen på, at man betragter en race som bedre end en andre? Og bestemte racer for værdiløse og underlegne. Og at man betragter religioner med deres tilhængere efter samme skala, de rene og de urene og måske værdiløse. Jeg kan ikke se nogen forskel. Udover at man kan skifte religion, ikke race.
Troisme er ikke spor bedre end racisme.
Vi skal ikke kritisere muslimerne som mennesker, skære dem alle som en over en kam, for der findes en millard forskellige måder at være muslim på. Men vi skal kritisere religiøse dogmer, og specielt når religiøse dogmer fører til intolerance, forfølgelse og drab på anderledes tænkende og agerende. Og det er et generelt problem i den muslimske verden. Vantro, mennesker skyldige i såkaldt hor, homoseksuelle, kritisk tænkende mennesker, de dræbes på stribe og er blevet dræbt i et trecifret milliontal i Islams historie.
Det er ikke noget, vi skal vise respekt over for, det er noget, vi skal tage afstand over for, klar og utvetydig afstand. Et er hvad de tænker inde i deres stille selv, men ikke at tolerere andre, forfølge dem og dræbe dem, det er aldrig acceptabelt.
Hvis et nogenlunde intelligent menneske accepterer koranen i sin helhed, skal det menneske også kritiseres, man skal da være sociopat, kryster, psykopat for at godtage hele dette værk som et tænkende menneske. Det har intet at bidrage med som ikke findes langt bedre en million andre steder. Jorden har set millioner af almindelige mennesker som havde en langt bedre sans for moral og langt mere visdom end muhammad.
En almindelig skoleelev i dagens Danmark kunne på en halv time strikke en langt mere etisk vejledning i levned sammen.
Vi skal ikke acceptere en tro, bare fordi den har over 1 millard nominelle tilhængere hvoraf mange er ømskindede - med tryk på nominelle, for flertallet har sikkert forladt den religion i deres stille hjerter eller omformet den til noget i mere pagt med menneskelig natur. Men forlade den, tør de ikke.
Fitna er en propaganda film, enøjet spin, som Moores film, Guldbrandsen, Nybroes, som så meget andet, som rigtig meget andet.
Den er hamrende ensporet.
Men der er en grund til at radikale muslimer handler og siger som de gør, inklusive at myrde løs på vantro. Den grund findes i muhammads ord og adfærd, som beskrevet mest udførligt i hadith men også i koranen.
Fitna er ikke velegnet til at understrege dette faktum, fordi den kun omhandler isolerede vers og specielt grumme, afskyvækkende begivenheder.
Men dens pointe består, og problemet er ikke muslimer, problemet er islam som ideologi og tankevirksomhed, ligesom det var nazismen som ideologi og mentalitet, kommunismen som ideologi, imperialismen som tankesæt. Det var himmel og helvede dogmatikken der drev kirken til drab og forfølgelse
Den direkte kæde mellem fundamentalistiske muslimer og indholdet i koranen består. Den kan ikke sankkes væk.
De fleste muslimer er fredelige og forbliver fredelige, men de stikker selv hovedet i jorden og lukker øjnene for de afskyelige dele af deres tro, de dele der har resulteret i blodudgydelser i den store stil, og stadigvæk gør det.
Det er ikke fordi muslimer er fredelige, de bliver kritiseret, det er ikke fredelige muslimer, vi er bange for.
Islam er ulogisk, frastødende, elendig, hadsk og intolerant langt ind i sin sjæl, hvis du har hørt at jihad betyder en fredelig kamp med en selv, så gå ind her og tast "jihad" ind som søgeord i det mest læste og respekterede hadiths i Islam, og se hvad muhammad mente med ordet.
Og læs endelig selv koranen som kan findes her.
Og følg endelig med i hvordan man forholder sig til verden og fortolker islam i det mellemøstlige medieunivers udenfor vores egen mediers eventuelle gabestok.
De fleste muslimer er kulturmuslimer, de tager ikke koranen bogstaveligt, og tak skæbne for det. Men det nytter ikke noget, de holder hånden over nældens rod, nemlig koranen, hadith, profeten selv, som hvis man følger ham i gerning og ord, vil skabe elendighed i den store stil.
Den bedste tjeneste vi kan gøre muslimerne er, at befri dem for det åndelige fængsel, religionen islam udgør for dem. Frisætte deres kræfter til at bygge velfungerende moderne samfund, til at leve i fred fordragelighed med alt og alle, uanset tro, køn, seksuelle orientering, rationelle overbevisning.
Derfor skal de også kritiseres, at lade dem forblive hængende i middelalderen, er hverken til fordel for dem eller os.
Troismer, der manikæisk deler verden op i de sande og falske, rene og urene, vantro og rettro, dem som værdi og ryger i himlen, og dem som er uden værdi, der naturligvis ryger i helvede - baseret på et hamrende elendigt, skrigende til himlen latterligt, absurd og logikløst tekstuelt grundlag. De skal ved gud ikke respekteres, de SKAL kritiseres!
Kan nogen forklare mig forskellen på, at man betragter en race som bedre end en andre? Og bestemte racer for værdiløse og underlegne. Og at man betragter religioner med deres tilhængere efter samme skala, de rene og de urene og måske værdiløse. Jeg kan ikke se nogen forskel. Udover at man kan skifte religion, ikke race.
Troisme er ikke spor bedre end racisme.
Vi skal ikke kritisere muslimerne som mennesker, skære dem alle som en over en kam, for der findes en millard forskellige måder at være muslim på. Men vi skal kritisere religiøse dogmer, og specielt når religiøse dogmer fører til intolerance, forfølgelse og drab på anderledes tænkende og agerende. Og det er et generelt problem i den muslimske verden. Vantro, mennesker skyldige i såkaldt hor, homoseksuelle, kritisk tænkende mennesker, de dræbes på stribe og er blevet dræbt i et trecifret milliontal i Islams historie.
Det er ikke noget, vi skal vise respekt over for, det er noget, vi skal tage afstand over for, klar og utvetydig afstand. Et er hvad de tænker inde i deres stille selv, men ikke at tolerere andre, forfølge dem og dræbe dem, det er aldrig acceptabelt.
Hvis et nogenlunde intelligent menneske accepterer koranen i sin helhed, skal det menneske også kritiseres, man skal da være sociopat, kryster, psykopat for at godtage hele dette værk som et tænkende menneske. Det har intet at bidrage med som ikke findes langt bedre en million andre steder. Jorden har set millioner af almindelige mennesker som havde en langt bedre sans for moral og langt mere visdom end muhammad.
En almindelig skoleelev i dagens Danmark kunne på en halv time strikke en langt mere etisk vejledning i levned sammen.
Vi skal ikke acceptere en tro, bare fordi den har over 1 millard nominelle tilhængere hvoraf mange er ømskindede - med tryk på nominelle, for flertallet har sikkert forladt den religion i deres stille hjerter eller omformet den til noget i mere pagt med menneskelig natur. Men forlade den, tør de ikke.
Fitna er en propaganda film, enøjet spin, som Moores film, Guldbrandsen, Nybroes, som så meget andet, som rigtig meget andet.
Den er hamrende ensporet.
Men der er en grund til at radikale muslimer handler og siger som de gør, inklusive at myrde løs på vantro. Den grund findes i muhammads ord og adfærd, som beskrevet mest udførligt i hadith men også i koranen.
Fitna er ikke velegnet til at understrege dette faktum, fordi den kun omhandler isolerede vers og specielt grumme, afskyvækkende begivenheder.
Men dens pointe består, og problemet er ikke muslimer, problemet er islam som ideologi og tankevirksomhed, ligesom det var nazismen som ideologi og mentalitet, kommunismen som ideologi, imperialismen som tankesæt. Det var himmel og helvede dogmatikken der drev kirken til drab og forfølgelse
Den direkte kæde mellem fundamentalistiske muslimer og indholdet i koranen består. Den kan ikke sankkes væk.
De fleste muslimer er fredelige og forbliver fredelige, men de stikker selv hovedet i jorden og lukker øjnene for de afskyelige dele af deres tro, de dele der har resulteret i blodudgydelser i den store stil, og stadigvæk gør det.
Det er ikke fordi muslimer er fredelige, de bliver kritiseret, det er ikke fredelige muslimer, vi er bange for.
Islam er ulogisk, frastødende, elendig, hadsk og intolerant langt ind i sin sjæl, hvis du har hørt at jihad betyder en fredelig kamp med en selv, så gå ind her og tast "jihad" ind som søgeord i det mest læste og respekterede hadiths i Islam, og se hvad muhammad mente med ordet.
Og læs endelig selv koranen som kan findes her.
Og følg endelig med i hvordan man forholder sig til verden og fortolker islam i det mellemøstlige medieunivers udenfor vores egen mediers eventuelle gabestok.
De fleste muslimer er kulturmuslimer, de tager ikke koranen bogstaveligt, og tak skæbne for det. Men det nytter ikke noget, de holder hånden over nældens rod, nemlig koranen, hadith, profeten selv, som hvis man følger ham i gerning og ord, vil skabe elendighed i den store stil.
Den bedste tjeneste vi kan gøre muslimerne er, at befri dem for det åndelige fængsel, religionen islam udgør for dem. Frisætte deres kræfter til at bygge velfungerende moderne samfund, til at leve i fred fordragelighed med alt og alle, uanset tro, køn, seksuelle orientering, rationelle overbevisning.
Derfor skal de også kritiseres, at lade dem forblive hængende i middelalderen, er hverken til fordel for dem eller os.
Abonner på:
Opslag (Atom)
