onsdag den 15. oktober 2008

Religion og civilisation

Når man læser eller hører om, hvor avancerede de Græske og Romerske kulturer var, hvor meget som først blev genopfundet eller genopdaget sidenhen, så kan man kun undre, hvor mange hundrede år, religionerne Kristendom og Islam, kostede af vores teknologiske og civilisatoriske udvikling?
Man krediterer Islam og videbegærlige kristne munke for at have genoplivet den græske arv, men hvorfor behøvede den genoplivelse i første omgang, hvor forsvandt tusinder af filosofiske og videnskabelige skrifter hen?
Alexandria, var en summen af intellektuel aktivitet i fortiden, de første slag blev rettet af de kristne mod Hypatia, som blev slået ihjel hvorefter Alexandrias hedenske lærde, indså det var bedst at flygte til Athen, Skrifter blev spærret inde på klostre, kirken indtog et monopol på at læse og skrive, de havde alene retten til at læse og tolke biblen, privat personer i besiddelse af bøger risikerede i nogle tilfælde at blive dømt for heresi, som fra 435 e.kr var behæftet med dødsstraf.
Justinian nedlagde sidenhen skolerne i Athen i 529, og forbød hedninge at undervise, Som Will Durant kortfattet konstaterer:

"Efter elleve hundrede år var det slut med den græske filosofi"
(Will Durant, Verdenskulturhistorie, bind 10, pp. 203-204)


Tilføjelse 17/10/08: En af de undskyldninger som oftest bruges omkring opståelsen af den mørke middelalder, er at bøger blev brændt og forsvandt på grund af den barbariske hærgen. Problemet i den sammenhæng er blot, at det ikke var tilfældet for Konstatinopel, som også var i besiddelse af et stort bibliotek.

Will Durant igen fra Verdens kulturhistorie bind 11, pp. 156-157:

Mindst halvdelen af denne kultur var indstillet på i al fremtid at bevare denne uvidenhed. Her måtte ikke udvikles nogen videnskab eller filosofi, der kunne anfægte denne uvidenhed og i tusind år øvede den græske kultur intet bidrag til menneskets kendskab.


Og videre pp. 158, lbid:

"Den overleverede og bevarede - indtil 1204 plyndredes af korsfarerne - nidkært de tekstkopier, hvori det antikke Grækenlands litteratur, videnskab og filosofi levede videre. Munke som flygtede fra billedestormende kejsere, bragte græske håndskrifter til Syditalien, hvor de genoplivede kendskabet til den græske litteratur. Græske professorer som i lige grad afskyede muhammadanere og korsfarere, forlod Konstatinopel slog sig ofte ned i Italien og tjente dermed som formidlere af den klassiske sæd."


Bøger blev brændt af kristne i stor stil, ikke af barbarer alene. Fra koncililet i Nikæa i 325 til 1200, var der en hårdhændet dogmatisk ensretning som kostede tusinder af mennesker livet, som låste inde eller brændte gud ved hvor mange manuskripter.
Jeg mener, at selv om jeg ikke huske, hvor jeg har læst det, så var der i nogle dele af Europa i begrænsende tidsrum, direkte trussel om dødsstraf, hvis en privatperson var i besiddelse af bøger.
Kirken indsisterede på sin ret, at de også alene måtte eje, læse, og formidle biblen, et forbud der eksisterede langt op i middelalderen.

I øvrigt blot som en lille tragikomisk anekdote angående den tids kristendom. Så solgte Venezianerne kristne slaver til araberne, som de byggede helligdomme til deres helgener for.



Islam var i første omgang mere åben over den græske arv og gjorde at den ikke helt forsvandt, det var dog kun en periode som sluttede med Al-Ghazali som repræsenterer en overgang til et koran og hadith baseret verdenbillede med det mystiske (mysticisme, meditation) og religiøse i centrum. Han afviste fornuften som førende til tvivl, intellektuel bankerot, moralsk fornedring, samfundmæssigt sammenbrud. (Will Durant - Verdens kultur historie, bind 10, pp. 532.)
Han blev derved bærende filosofisk kraft i at den mørke tidsalder ramte Islam, som Augustin blev det i sin tid for kristendommens vedkommende.
Hvor kristendommen startede med en mørk middelalder, endte Islam med en, som ikke kan siges at være ovre endnu.

Men den muslimske åbenhed overfor fritænkning var også begrænset. Koranen blev erklæret officielt statsdogme under kalliffen Al-Mamun, ligeledes blev en islamisk inkvisition oprettet, den blev dog standset igen kort efter.
Men flere kaliffer forfulgte dem som faldt uden for den vedtagne dogmatik.
Omvendt kunne man også i blandt finde i den islamiske verden, en vidtgående tolerance over for meget religions kritisk tænkning. Al-Razis "kætterske" skrifter har dog sjovt nok ikke overlevet eftertiden.
Men de fleste filosoffer og videnskabsmænd inde for islamisk kultur blev udsat for forfølgelse og undertrykkelse, fængsling, trusler og drab. Som Renan er citeret for i Ibn Warrags. "why I am not a moslem" pp.274:

"Science and philosophy flourished on Musalman soil during the first half of the Middle Ages; but it was not by reason of Islam, it was in spite of Islam. Not a Musalman philosopher or scholar escaped persecution...

"To give Islam the credit of Averroes and so many other illustrious thinkers, who passed half their life in prison, in forced hiding, in disgrace, whose books were burned and whose writings almost suppressed by theological authority, are as if one were to ascribe to the Inquisition the discoveries of Galileo, and a whole scientific development which it was not able to prevent.""


Udviklingen i videnskab, filosofi, fritænkning, skete under alle omstændigheder med basis i den gamle græske tradition, det er der vi har hentet det meste af vores kulturgods fra. Når religiøse mennesker valgte at sætte deres religiøse bøger over den arv, og det gjorde de, så betød det naturligvis et tilbageskridt. At skyde skylden på barbariske invasioner er forkert og fejlvisende, de religiøse skrifter og dogmer havde jo ingen problemer med at overleve disse.
At arven fra den græske civilisation har overlevet trods religiøs undertrykkelse, kan vi kun være glade for. Men vi bør også stille det spørgsmål: Havde vi mon ikke udviklet os hurtigere uden de intolerante monoteistiske religioner?
Hvis den græske tradition havde været, hvad vi byggede på hele tiden, kunne civilisationen angiveligt have udviklet sig noget hurtigere, At de havde slaver og kvindens stilling var svag, det forandrede sig jo ikke med kristendommen, tværtimod fulgte drab og forfølgelse på anderledes troende, undertrykkelse af viden, en overherre-mentalitet kategoriserede andre som mindreværdige, en fast tro på at kun deres vej førte til paradis og som udtrykt af Augustin
-hellere lidt pine af kættere på denne jord end deres evige fortabelse i helvede.
Islam og kristendom har været intolerante ud over alle grænser, har dræbt xxx millioner mennesker i religionens navn.
Som Russell skriver:

That is the idea -- that we should all be wicked if we did not hold to the Christian religion. It seems to me that the people who have held to it have been for the most part extremely wicked. You find this curious fact, that the more intense has been the religion of any period and the more profound has been the dogmatic belief, the greater has been the cruelty and the worse has been the state of affairs. In the so-called Ages of faith, when men really did believe the Christian religion in all its completeness, there was the Inquisition, with all its tortures; there were millions of unfortunate women burned as witches; and there was every kind of cruelty practiced upon all sorts of people in the name of religion.
-- Bertrand Russell, "Why I Am Not A Christian,


Men som der snart kommer en lang post om her på bloggen, så leder Islam klart i drab og undertrykkelse, intolerance og forfølgelse, af de to.
Den blotte trussel om drab, for at tænke anderledes, skal ikke undervurderes, se blot effekten af et mord alene, det på Theo Van Gogh.
Jeg ville have foretrukket, at vi havde fulgt den græske arv i stedet, med demokrati og videnskab, filosofi og fritænkning i centrum.

Oldtidens kundskaber i udvalg:

Aristoarchos fra Samos var den første som fik den idé at jorden drejede om solen som vi har kendskab til.

Eratosthenes målte jordklodens omkreds med næsten fuldstændig præcision.

Antikhytera mekanikken
er betragtet som verdens første mekaniske computer, den simulerede himmellegemernes bevægelse.

Vandurets udvikling.


Nogle græske bidrag:


Romersk teknologi.


Og en artikel: The Tragedy of Theology: How Religion Caused and Extended the Dark Ages

"Nor was proscription for heresy limited to those who challenged specific tenets of the faith. All original thinkers lived under threat of condemnation. For example, from Boethius in the 6th century to Abelard in the 12th—a full 600 years—there was merely one original thinker in philosophy: John Scotus Erigena (810–877). So, naturally, several of his conclusions were condemned in 855—and one of his books so successfully burned that not a single copy of it survived."


During the medieval period, the freethinking human mind, best exemplified by heretics and dissidents, lived under perennial threat of condemnation, proscription, book-burning, excommunication, decrees of perpetual silence, even execution. Stark’s assertions to the contrary notwithstanding, the Church conducted relentless, pervasive, often lethal warfare against the independent mind.


Stark knows, of course, but makes little mention that the preponderance of Aristotle’s writings were lost in the West during the Dark Age of the 5th–9th centuries—and that, not accidentally,

14 kommentarer:

R.H. Iversen sagde ...

Æhrmmm.... I antikken var det muligt at "eje" andre mennesker og retten til deres liv. NOget som den kristne kirke med tiden trods alt fik fik gjort op med. Ditto for kvinders juridiske stilling i samfundet. Men ja, kirken var ikke særligt hooked på hverken hedensk filosofi eller videnskab.

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Det er jo et af de her skønmalerier, som er typisk.
Kristendommen husede ganske vist en del modstandere og kritikere af slaveri, men afskaffet slaveriet fik kristendommen ikke. generelt kan man sige at kirkens stilling var neutral. Så både og

Tilgengæld blev barbarerne fra nord en dominerende magt efter romernes fald, de havde ikke nogen tradition for slaveri for de flestes vedkommende og faktisk var der allerede flygtet mange slaver mod nord, for at leve en fri tilværelse og blive betragtet som mennesker.

Det var http://en.wikipedia.org/wiki/Dum_Diversas">Kirken som godkendte det store slaveri af saracenere, som også tog os som slaver, men mest af alt afrikanere som kom til at omfatte omkring 10 millioner skæbner.
Hvis jeg ikke husker forkert, blev der på et af den kirkelige møder på spindsfindig vis argumenteret for og besluttet, at Afrikaneren, som jo ikke havde præsteret nogen civilisation, ingen sjæl havde, og dermed ingen del i kristi nåde.
Ihvertfald har dette syn eksisteret.

Hvad angår kvindens stilling, kan jeg da ikke komme i tanke om noget konkret, som forandrede sig til det bedre, kan du?

R.H. Iversen sagde ...

"Barbarne fra nord" var for det første ikke specielt nordlige (de fleste af dem havde boet op af ned af de romerske grænseprovinser i adskillige århundreder før de ved romersk mellemkomst blev bosat indenfor de romerske provinser). For det andet var de for størstepartens vedkommende kristne allerede på det tidspunkt de blev bosat (omend arianske "kættere" for størstedelens vedkommende). Hvilket muligvis har haft en vis indflydelse på deres indstilling til slaveriet. Ikke desto mindre er det tilladt i de lovkomplekser vi har overleveret fra de frankiske, visigothiske og lombardiske kongeriger fra den tidlige middelalder. Så der tager du fejl. Slaveri var i høj grad tilladt og praktiseret iblandt "barbarerne fra nord". Derudover skrev jeg, at den kristne kirke fik gjort op med slaveriet ikke at den fik afskaffet det.

Hvad kirken og kvindens rettigheder i middelalderens samfundet angår (jeg skrev ikke noget om ligestilling. Det er din stråmand) kan jeg kun henvise til dette her:

http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/kirken_andrede_synet_pa_voldtagt

R.H. Iversen sagde ...

Desuden er det bemærkelsesværdigt, at de eksempler på kristendommens "ondskab" du fremhæver ikke er antikke, men derimod fra de sidste 650 år. Hvis du har tænkt dig at begræde den antikke kulturs forsvinden og dens erstatning med en kristent baseret ditto, burde du vel gøre det på baggrund af antikke eksempler (og ikke f.eks. med googlede henvisninger til moderne "Black liberation ideology"), no?

R.H. Iversen sagde ...

Måske er "ondskab" ikke det rigtige ord at betgne din holdning til den tidlige kirke. Lad os sige "teknologifjendsk" så. Jeg tror du får svært ved at finde eksempler på, at den tidlige kirke direkte modvirkede sekulær videnskab. Filosofi, ja (fordi de fleste filosofiske skoler forudsatte et hedensk eller ateistisk verdensbillede som deres forståelsesramme), men videnskab nej.

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Jeg indrømmer det er forkert, at sige de ikke havde nogen tradition for slaveri for de flestes vedkommende, slaveri og trældom har foregået over alt.
Men de områder du nævner, er områder som har været lang tid under Romerrigets kontrol.

Slaverne der flygtede fra Rom flygtede som sagt nordpå, ikke vest eller nordvest, de flygtede op til de Germanske stammer som havde trælle/livegne, men som.

Arianere, det blev de først da arianere flygtede fra forfølgelse tæt på Roms forfald, det har næppe spillet nogen rolle i deres generelle kultur, jeg mener i øvrigt at slaveflugten fandt sted tidligere. Slavens retsstilling blev dog bedre med de kristne.
Den var elendig i romerretten.

At kvinden blev betragtet som offer i voldtægter, det er naturligvis fint, kristendommen har dog nok ydet mere vægtige bidrag i fattiges stilling, i godgørenhed.
Hvad angår kvinden, Det drejer sig om, at kvindens stilling ikke bliver forbedret, hendes ret til at skilles med en utro mand. Det kan bare ikke gøre op for fastfrysning af evig, religiøs autoritær, art af kvindens status som forfører der leder mænd i synd, "et nødvendigt onde" "En attråværdig ulykke".
En repræsentant for Eva, som skal "tie i forsamlinger" og "lyde sin mand",
Eller med Aqiunas "kvinden er ifølge naturens lov en undergiven, slaven er ikke", "Kvinden er mandens begyndelse og ende".
Hun skulle lyde sin mand, være hans tjenerinde og han måtte tæske hende.
Eller heksejagt.

Jeg er da fløjtende ligeglad med om min kilde er Black Liberation, tror du de lyver? som jeg er fløjtende ligeglad om mine kilder til islamisk brutalitet er hinduistiske scoreboarders.
Pointen er at kristne mennesker har tænkt på den måde og han som er citeret er næppe den eneste.
Faktisk blev argumentet brugt, at de sorte ingen sjæl havde, ved et møde i den katolske kirke slavehandlen af Afrikanske startede. Jeg kan desværre ikke huske tid og sted og titel for mødet, eller hvor jeg har det fra?

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Den tidlige kirke modvirkede da bestemt sekulær videnskab, da det blev forbudt for sekulære at undervise og disse blev forfulgt.

Jeg har givet eksemplet Hypatia, hvorefter de resterende flygtede til athen, hvor der så lidt over et århundrede senere blev lukket for deres skoler.

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Min post er updated med mere ammunition, jeg investerer gerne lidt tid i denne kritik, da den er både vigtig og principiel.

Anonym sagde ...

Hej Thomas

Interessant indlæg. Jeg er dog ikke den store fan af begrebet "the dark ages". Ja der var forfølgelser osv. men der var også fremskridt. Man skal endvidere også tage den geografiske omstændighed i betragtning. Når vi snakker om Europa i antikken snakker vi om Italien og Grækenland. Når vi snakker om Europa i senantikken eller middelalderen snakker vi om central-, vest- og nordeuropa. Om end at disse områder selvsagt på sin vis har været i forbindelse med antikkens arv, var den dog stadig til dels geografisk 'afskåret'. Og endvidere skal der også adskilles mellem de forskellige 'videnskaber'/filosofier. Fx havde medicin en betydelig indflydelse på udviklingen af den monastiske hospitalstradition, Ptolomæus fik rimelig stor indflydelse på kirkens verdensbillede.

Det var lige kort. Skrev sådan set mest for lige selv at huske dit indlæg :)

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Min pointe er ikke, at der var lukket helt for videnskab som foreksempel medicin, eller for matematik og astronomi for den sags skyld.

Men alt hvad der lugtede af filosofisk fritænkning, var partout farligt. Alt hvad der kunne stille spørgsmålstegn ved kirkens dogmer.

Vi taler altså om en tid hvor tusinder blev dræbt alene på grund af et skisma om man måtte male religiøse ikoner eller ej.

Der blev ikke produceret nogle bidrag til den græske filosofi i den periode og dem som forsøgte blev dræbt, forfulgt, isoleret eller fik deres bøger brændt og erklæret kætterske.

Den antikke arv fandtes i øvrigt i mange biblioteker selv i Europa, der var bare ikke rigtig nogen der turde løfte hovedet med den.

Og den fandtes rigeligt i Byzantium, de som dyrkede den fik vel lov til det, bare det holdt hovedet dukket.
Byzantium var bestemt ikke afskåret, det var mauriske Spanien heller ikke. Men det religiøse stasi virker både aktivt og passivt, der skal ikke meget undertrykkelse til før at mennesker selv finder ud af at dukke hovedet.

Som sagt, se bare effekten af mordet på Theo Van Gogh.

Selv de fleste af de store Skolastikere, senere i senmiddelalderen, fik deres værker brændt og deres skrifter erklæret kætteriske omend de selv personligt slap for dommen og slap med livet i behold.

I 600-800 år forsvandt fritænkning på "mystisk" vis.

R.H. Iversen sagde ...

ET par kommentarer:

Barbarerne blev arianere det øjeblik de kom i kontakt med arianske kristne missionærer. Hvilket for størstedelens vedkommende skete i slutningen af det 4. årh. e.Kr. (Frankerne og Alemannerne som de væsentligste undtagelser her). Det har således ikke noget at gøre med flygtende arianske præster ol. (arianismen stod stærkest i den østligste del af Romerriget indtil kejser Justinians tid).

Hvad ideen om en "slaveflugt" til de "barbariske" områder angår, har vi reelt ikke meget kildemateriale der kan be- eller afkræfte dette udover det rent tilfældige (Goterfyrsten Alaruc der rekrutterer bortløbne slaver til sin hær f.eks. Eller diplomaten Priscus beskrivelse af Hunnerkongen Attilas lejr). Så det får du nok svært ved at opbygge et holdbart argument for.

I forhold til kvindens juridiske stilling i de antikke samfund generelt (formelt underlagt sin mands eller faders "Potestas" indtil hun døde) kunne den kristne kirke tilbyde et mål af frihed, forudsat at hun viede sit liv til Gud i bytte (læs de kvindelige martyrberetninger hvis du er i tvivl). Det var nu ikke ligefrem rødstrømpeskridt hen imod egentlig ligestilling, men det alternativ den tidlige kristne kirke kunne tilbyde kvinden var på ingen måde værre end den tilværelse hun førte under traditionel hedensk-romersk lov.

Hvad Black Liberation angår: Naturligvis lyver de hvis de tror det kan fremme deres politiske dagsorden. Forventede du andet? Desuden er det irrelevant i en diskussion om kristendommen i antikken

R.H. Iversen sagde ...

"Den tidlige kirke modvirkede da bestemt sekulær videnskab, da det blev forbudt for sekulære at undervise og disse blev forfulgt.

Jeg har givet eksemplet Hypatia, hvorefter de resterende flygtede til athen, hvor der så lidt over et århundrede senere blev lukket for deres skoler."

Som jeg allerede har bemærket forfulgte kirken de hedenske filosoffer (heriblandt HYpatia). Det var dog den sekulære magt, i form af kejserne THeodosius (slutningen af 4. årh.) og JUstinianus (første ½del af 6. årh.) der gennemførte de egentlige juridiske forbud imod de hedenske kulte, festlege og filosofien. Men forbudene har sikkert passet det kristne kleresi glimrende. Nu var skeen kommet i den anden hånd og ligesom de hedenske filosoffer havde applauderet de romerske kejseres centrale forfølgelser af de kristnes, i romerske øjne, modbydelige vranglære, kunne de kristne nu i forfølge deres gamle plageånder efter forgodtbefindende.

Hvad din bemærkning om undervisning angår er det korrekt, forudsat du her kun mener de filosofiske skoler. Jeg tror du får svært ved at finde eksempler på, at den tidlige kirke forbød videnskab som sådan. Men idet det i den (sen)antikke verden oftest var filosoffer der interesserede sig for videnskab og lægekunst, gik det i sagens natur ud over dem. It´s a bug, not a feature...

Desuden bemærker du jo selv, at den klassiske kultur jo levede videre i den (gennemkristnede) østromerske del af Romerriget, så kunne manglen på videnskabelig og akademisk aktivitet i den vestlige del ikke snarere skyldes, at de kongeriger der var opstået i de forhenværende vestromerske provinser for det første ikke kunne understøtte en sådan aktivitet økonomisk kombineret med det faktum, at samtlige af disse kongeriger var kronisk politisk ustabile (værst i FRankerriget) og for det andet, at der ikke var noget samfundsmæssigt incitament til at foretage sådanne aktiviteter længere efter den senantikke demografiske og økonomiske kollaps i den vestlige del af Romerriget. Når folk har nok at gøre med bare at holde sig selv i live, har de næppe tid til at tænke på astronomi.....

R.H. Iversen sagde ...

"Hvis den græske tradition havde været, hvad vi byggede på hele tiden, kunne civilisationen angiveligt have udviklet sig noget hurtigere, At de havde slaver og kvindens stilling var svag, det forandrede sig jo ikke med kristendommen, tværtimod fulgte drab og forfølgelse på anderledes troende, undertrykkelse af viden, en overherre-mentalitet kategoriserede andre som mindreværdige,"

Et par kommentarer:

-Antik civilisation (især den græske, men også i høj grad den romerske) besad i allerhøjeste grad en overherrementalitet i forhold til deres naboer (jvf. den antikke skelnen imellem "Barbari" og "Cicilisation"). Derudover finder du skam også forfølgelse af "anderledes troende" i de antikke samfund. Den romerske stat forfulgte lystigt manichaere, kristne, zoroastrianere og lejlighedsvist jøder (des idste dog primært af sekulære årsager) og bystyret i Athen tvang Sokrates til at drikke gift og forviste Aristoteles for ikke at ære guderne.

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Jo vist kunne kvinden som viede sit liv til gud blive inkluderet i menneskeligheden. Men det var jo ret så betinget.
Men hvad nu hvis hun valgte at blive skøge i stedet, var biologisk konfigureret som nymfoman, eller blot var ganske tækkelig, en lokkende skønhed der ledte mennesker i fordærv? om det sidste var analogt med hendes frustration eller selvbevidste forfængelighed for så vidt underordnet.
Kvindes stilling ændredes næppe, hvor mange kvinder kan vi tænke på, som havde andet valg end at gå i kloster, eller blive sendt derhen, eller gifte sig med den som faderen syntes?
Hvor mange kvinder fik lov til at leve deres eget liv?

Dette udviklede sig med tiden, kristendommen har jo med tiden udviklet sig til det bedre.

Forfølgelserne kan ikke bare ses som hævn for romernes forfølgelse.
Det samme mønster ser man gennem hele kristendommens historie, i oldtiden var det bizart, fordi de slog hinanden ihjel på stribe for små teologiske nuancer.
Men det fortsatte jo med albigenserkorstoget, inkvistionen, kvækerne, protestanter og katolikker osv.

Det drejer sig i bund og grund om man mente, de mente alle de havde en monopol på sandheden og den eneste salige vej til frelse.
Og intolerancen over for alt "kættersk" var ret så udpræget og dødelig.

Det var ikke svært eller dyrt, at sætte sig ned og skrive en kommentar til aristoteles, spørgsmålet var om nogen på det tidspunkt turde, det var jo ikke uden sværdslag og heresidomme da skolastikerne gjorde det langt senere.

Jeg hælder mest til tanken om at det dukkede hoved bliver ikke hugget af og den der lever stille lever godt.

Omvendt slugte kirken jo en masse begavede mennesker og bandt sikkert også nogle fritænkeriske op af slagsen på bispeembeder som bandt dem på mund og hånd i en win win situation.

Jeg er da godt klar over at det gamle Grækenland ikke var perfekt, men jeg ville hellere have levet der, end i den kristne middelalder.

Men Grækenland ville jo også have udviklet sig videre, min pointe er jo hvis man havde videreudviklet pådemokratiet, rationaliteten, videnskaben og filosofien, poesien osv. i stedet for denne "uden for kirken ingen frelse tro" så kan jeg kun forestille mig at vi have fået en noget bedre verden og var kommet langt hurtigere til hvor vi er i dag.
Der skete jo ting og sager da man igen begyndte at tage alvorligt, hvad de gamle grækere havde sagt.

Og iøvrigt i Konstatinopel var de ganske rige, havde de klassiske værker, de var ikke mere under pres end de kunne have gransket i de gamle bøger, bygget oven på dem - men med billedstormere og øvrig fanatisme var det nok noget man gjorde meget diskret.

De verdsligt orienterede logikere beskæftigede sig med matematik og astronomi, det var trods alt noget kirken kunne tolerere, filosofisk fritænkning derimod, det kunne koste en livet.