lørdag den 31. januar 2009

Kompleksitetens kunst

Striden mellem tilhængere af rationalitet og intuition, mellem det mystiske og det konkrete, er urgammel.

På en måde kan man sige, at historien bevæger sig i bølger og epoker, eller i en Hegeliansk dialektik, hvor det mystiske tager overhånd over det rationelle, for at igen bøtten vender og processen gentager sig selv på et stadigt højere niveau.
Eller omsat mere konkret, blev den klassiske epokes rationalitet erstattet af det kristne, mystiske verdenbillede, som så igen blev udfordret af en gryende videnskab, som kulminerede i oplysningstiden, der igen fik en modreaktion i form af romantikken som satte følelserne frm for alt, for at fornuften igen fik overhånd med videnskabens endelige udbredelse og teknologiens tidsalder, som så igen fik en modsvar i for af 1968 revolutionens "fantasien til magten".
Dette er naturligvis groft skitseret og med mange forbehold. Men faktum er, at intution vs logik, mystik vs det konkrete, er spørgsmål som stadig "plager" menneskeheden, hvad er egentlig bedst?

I dag er spørgsmålet flyttet ind på universiteterne og ind i domænet af kontrollerede forsøg. Men disse forsøg kommer, vanen tro, med forskellige bud på hvilken af de to kognitive tilgange er den mest effektive.

Faktum er jo, at vi som mennesker i mange tilfælde, er i fuld stand til at tage de rigtige beslutninger, uden at reflektere meget over det.
Michael Laudrup og Lionel Messi har/havde jo for eksempel ikke tid til at logisk gennemgå enhver bevægelse, de laver på en fodboldbane.
Det samme er tilfældet for personen som er tæt på et trafikuheld. Vedkommendes eventuelle liv afhænger måske faktisk af, at han/hun kan træffe en meget hurtig beslutning, uden at tænke over det.
Så der er jo en pointe i at, at vi kan træffe de rigtige beslutninger uden at tænke nævneværdigt, og at vi faktisk i ovennævnte tilfælde ville ødelægge det hele for os selv, hvis vi begyndte at tænke det hele logisk i gennem.

Men Laudrup ved i det øjeblik, han betragter det, hvor modspillerne er placeret. Han ved hvordan man skal ramme bolden, hvordan foden skal vendes, hvilken kraft der skal bruges og så videre. Det samme gælder bilisten, han/hun kan se, faren er, hvor udvejen er og ved også hvilken retning det er mindst farligt at sende bilen i.
Altså de er begge klædt på til opgaven på forhånd, og er de det ikke, går det slet ikke godt.
Altså kan man sige, at ens forudviden, som angiveligt er reflekteret med logik og erfaret/verificeret, gør udslaget, selv når man "handler uden at tænke" over det.

Jo mere vi ved forud, jo lettere er det at træffe den rigtige beslutning.

Men når man kommer ind i laboratoriet, udsættes man vel for noget nyt? Altså man er på forskerens mark, nærmere end herrens.
Forsøg viser jo som sagt skiftevis værdien af at ikke tænke over komplekse beslutninger og det, at man gør det:


Pouget says that Kahneman's approach was to tell a subject that there was a certain percent chance that one of two choices in a test was "right." This meant a person had to consciously compute the percentages to get a right answer—something few people could do accurately.

Pouget has been demonstrating for years that certain aspects of human cognition are carried out with surprising accuracy. He has employed what he describes as a very simple unconscious-decision test. A series of dots appears on a computer screen, most of which are moving in random directions. A controlled number of these dots are purposely moving uniformly in the same direction, and the test subject simply has to say whether he believes those dots are moving to the left or right. The longer the subject watches the dots, the more evidence he accumulates and the more sure he becomes of the dots' motion.


Forskerne havde som hypotese:


We wanted to see if, in fact, humans are really good decision makers after all, just not quite so good at doing it consciously.


Så er resultatet jo lige som givet. Forsøgspersonerne var dog gode til gætte resultatet, det skyldes ikke viden om de matematisk/logiske beregninger bag prikkernes bevægelser, som forvirrer de fleste, men menneskets evne til underbevidst tænkning kan give et f.eks. 60-70 procents nøjagtigt estimat på forholdsvis kort tid.

Men der er jo sandsynligt, at denne metode kun er mere effektiv, givet at vi ikke evner at tage en bedre beslutning på et logisk og gennemtænkt grundlag.

I et andet forsøg, når man også frem til at komplekse beslutninger ikke er noget, det kan betale sig at tænke for meget over:



The researchers found that there are situations where unconscious thought will not result in the best choice being selected. The findings showed that in some instances (when the payoffs were similar), thinking about the task for as only as long as it takes to make a decision was as effective as unconscious thought, resulting in the most profitable options being chosen. However, when there were large differences in the amount of money to be won, mulling over the decision at their own pace led the volunteers to larger payoffs than unconscious thought.


Bemærk dog, at når der var stor belønning, blev menneskets evne til at træffe bedre beslutninger ved dybere refleksion.
Men de har dog en vigtig pointe som kan være en del af forklaringen på, hvorfor kort tankevirksomhed eller underbevidst tankevirksomhed kan være en fordel:


The authors explain that those volunteers had “too much time to think” about the task and suggest that their attention shifted “to information of lesser relevance,” resulting in less profitable decisions.


Jo længere tid man tænker, jo større bliver sandsynligheden for at tankevirksomheden bliver spredt og mindre målrettet, men det kan man jo omvendt se som et kraftigt argument for graden af målrettet tænkning.

Er det så bedre at sove på en beslutning, eller at træffe den med det samme?
Et tredje forsøg, vil anbefale en middelvej mellem de to:


But in the new study, to be published in The Quarterly Journal of Experimental Psychology, scientists ran four experiments in which participants were presented with complex decisions and asked to choose the best option immediately ("blink"), after a period of conscious deliberation ("think"), or after a period of distraction ("sleep on it"), which is claimed to encourage "unconscious thought processes".

In all experiments, there was some evidence that conscious deliberation can lead to better choices and little evidence for superiority of choices made "unconsciously". Faced with making decisions such as choosing a rental apartment and buying a car, most participants made choices predicted by their subjective preferences for certain attributes (for example, safety, security, colour or price), regardless of the mode of thinking employed.


Logisk tænkning afhænger af, at man har nogle konkrete parametre at arbejde ud fra og stykke sammen. Personligt vil jeg hælde til den logiske variant, omend det bør medregnes, at jo mere kompleks en ligning er, jo større er chancen for fejlberegning.
Det rokker dog ikke ved, at hvis man kender alle parametrene, kan man lave udregningen med 100 procents nøjagtighed. Det gælder for så vidt alt. Selv en rullende stens bane ned af en bjergskråning. En orkans opståen og rute. Problemet er så, at vi i rigtig mange tilfælde ikke kender alle parametrene, derfor er intuitionen og gætteværket, en del af vores grundvilkår.

Det skal derfor ikke udelukkes, at intuitionen kan være logikken overlegen fra tid til anden.
En ting er sikkert. Den arkaiske kamp mellem intuition og logik, mystik og det konkrete, fornuft og følelse fortsætter.

Jeg vil slutte med et digt af Piet Hein, en mand der om nogen brugte begge sider af sin natur:

Kuglen og Digtet

Den, som har opfundet kuglen
gjorde det ikke gradvis
føjende del til del.
Den, som har opfundet kuglen,
så den som et syn i rummet
afsluttet, endelig, hel.

Sådan skal digtet fødes,
ikke stykkevis stables
til en syntetisk præken,
men som et mene tekel
skabt ved et spring i sindet
stå som et vers på væggen.




Wiki artikel om Logik for dem som vil vide mere.

0 kommentarer: