Velkommen til den nye hockeystavkurve

Forskere fra Niels Bohr Instituttet, har med mere eller mindre egne ord opnået nogle "epokegørende " resultater.
Denne epokegørende opdagelse er dog ikke helt så epokegørende som ti meters vandstigning, men grafisk set taler vi om en ny hockeystavskurve (Klik på link for grafer), hvor man er både sikker på, at temperaturen vil stige mange grader og vandstanden vil stige 1,4 og 1,8 meter, det som jeg har nævnt tidligere, andre forskere mener tangerer det fysisk umulige.
Man er reelt ikke sikker på nogle af delene. Det hviler på en forestilling om at CO2 er det primære som skaber temperaturstigninger og eftersom vi får mere CO2 i atmosfæren i hockeystavkurvestil - hvilket også betvivles om det reelt er tilfældet, her og her, så får det "Hockeystavs"konsekvenser.
Når man nu går ud fra hockeystavkurve 1 - CO2, så går man videre til hockeystavkurve 2 - temperaturen, og så til hockeystavkurve 3 - vandstigningen. Hockeystavkurve mig her og Hockeystavkurve mig der.
Det lyder jo meget tilforladeligt, men i virkeligheden taler vi om flere parametre, end vi egentlig kan overskue og beregne reelt i en model.

Når vi taler om en vandstigning som er omkring 5-8 gange vandstigningen under den varme middelalder, som var på 20-30 centimeter, baseret på en formodet temperaturstigning på 4 grader, desuagtet det i øvrigt endnu er er usikkert, om det overhovedet er varmere i dag end under den varmemiddelalder:

Så er der grund til at være skeptisk.

De anfører:

Iskapper kan smelte hurtigt viser undersøgelser fra istiden. Da istiden sluttede for 11.700 år siden smeltede iskapperne så hurtigt, at havet steg 11 milimeter pr. år – svarende til en meter på 100 år.

Nu ved man nok ikke meget om mængden af is fra dengang, bortset fra den dækkede et noget større område, end den gør i dag. Så hvis havet steg en meter dengang, er der vel god grund til at antage, at det vil stige mindre i dag, medmindre man kan sandsynliggøre, at vi taler om større ismasser.
Man ved nok mere om mængden af is i dag, men det vil stadig være estimater, man ved hverken hvor meget vand der vil komme af disse gletchere, man ved heller ikke, hvor det vil ende, hvor meget der vil indgå i atmossfæren, hvor meget der vil ende som nedbør og hvor? Man kan heller ikke være sikker på at temperaturen vil stige.

Som jeg citerede Nils Axel Mörner for, i en tidligere post, så steg vandstanden slet ikke mellem 1940 og 1970 og stiger nu omkring 1,1 millimeter om året.
Disse forskeres beregningsmodel viser sikkert, hvad de siger. Men hvorfor er det lige, at de såkaldte temperaturstigninger, hockeystavkurve 2, ikke har resulteret i en stigning indtil videre, som er over normalen. Stigningen per år skal tidobles, fra 1.1 milimeter årligt, til 11 milimeter årligt, for at vi kan få samme effekt på en meter, som de nævner ved slutningen af den sidste store istid for 11.700 år siden og endnu mere for at få de 1.8 meter.
Er der andre end computermodeller, der reelt tror på den? Ja åbenbart!
For at slet ikke sige, at alle hockeystavkurver hviler på disputabelt grundlag. Samt der er mange andre faktorer på spil, både dem som vi delvist kender, og dem som vi slet ikke kender.

Eftersom de nævner:

Hvis man nu antager, at klimaet i det kommende århundrede vil blive tre grader varmere, viser de nye modelberegninger, at havet vil stige mellem 0,9 og 1,3 meter. For at stige så meget så hurtigt betyder det, at iskapperne skal smelte hurtigere, end man hidtil har

Så må man jo antage, de er ret sikre på en stigning på nær 4 grader eller over.

Hvilket jo er 4-8 gange så meget som temperaturen steg under den varmemiddelalder og den er steget siden industritidens begyndelse, hvor de forskellige målestationer har målt alt mellem 0,6 og 1,1 grader celcius stigning.

Nej, lad ishockeystavene forblive i ishallen.