En af mine liberale venner udtrykker det således, at regeringen går alt for meget op i kontrol og for lidt op i tillid. Han synes faktisk slet ikke, det er borgerlig politik.
Hvis man laver en cost/benefit analyse af det offentlige, er der helt sikkert meget at komme efter. Men at pace de offentlige medarbejder med styringsteknologier og mistillid. Det er ikke så meget at spare, som det er at nedbryde menneske efter menneske, og det sparer man ikke meget på, når man skal ud og hente vikarer som er dyrere og mindre bekendt med opgaver og arbejdsgang - tværtimod skyder man selv sig i foden.
Når man påfører offentlige ansatte skemaudfyldning i lange baner, diverse kontrol og pacingredskaber. Så giver det for så vidt sig selv, at den offentlige sektor bliver dyrere, uden nogen som helst fornuftig grund.
Hvis man vil have en bedre og billigere offentlig sektor, kræver det en god ledelse og trivsel på arbejdspladsen, ikke så meget andet.
Alligevel er vi i stigende grad besat af kontrol. DJØFFERIET har gjort sit helt store indtog på det danske arbejdsmarked.
Med økononomer og øvrige klerikale med fast greb i selerne og håndfast greb om pisken er effektivisering blevet en faktor, vi tager for givet. Skal der spares, skal der effektiviseres.
Hvor isoleret fra omverdenen disse pacere er viser, blandt så meget andet, denne artikel fra JP.
Sæt økonomer i deres elfenbenstårn til at vurdere forholdene på gulvet, og du er sikker på, at det går ud af en tangent.
Hør blot dette guldkorn af professor Peter Nannestad fra Aarhus Universitet:
Man kan se, om der har været slack i en organisation, hvis man presser den til at være mere effektiv.
Så længe det er muligt at forbedre effektiviteten, er det bevis for, at der har været slack.
Jeg anbefaler hr. Nannestad, at melde sig til fremmedlegionen, så han kan finde ud af i hvor høj grad, der er slack i samfundet.
Der er jo ingen konkret top på, hvor meget vi kan få mennesker til at løbe hurtigere. Der er også stor forskel på, hvordan forskellige private virksomheder klarer sig. For der er en individuel forskel på, hvor meget individuelle mennesker kan præstere, sjovt nok. Jeg er ret sikker på, at Nannestad ikke vil bruge dem som klarer sig middelmådigt som parameter på, hvordan de øvrige bør klare sig.
Men andre ord, offentlige effektivisering er en skrue uden ende. Og frem for at bruge cost- benefit vurderinger, er der en tendens til at skrue den skrue ind i rumpen på den enkelte medarbejder.
Og flere DJØFFERE:
To økonomer, Henrik Christoffersen fra AKF og Martin Paldam fra Aarhus Universit, undersøgte for nogle år siden effektiviteten af rengøringen på mere
end 1.000 folkeskoler...
Resultatet var, at de private firmaer opnåede den samme rengøringskvalitet som de kommunale rengøringsfolk, men at de gjorde det 30 pct. billigere, fordi de var mere effektive. Ifølge forskerne var det omvendt udtryk for slack og mangel på effektivitet i den offentlige rengøring.
Jeg vil æde min gamle hat på, at de to herrer aldrig har arbejdet i den private rengøringssektor. Det har jeg. Og jeg kan garantere for, at der mange steder bliver løbet meget hurtigt, for hurtigt og er en urealistisk normering. (Omend der findes enkelte oaser, hvor der er rigeligt med tid). Også så hurtigt at mange ansøgere falder fra efter kort tid, får stress og mavesår. Så er det den med gyngerne og karrusellen. Hvem betaler for sygemeldinger, stress og mavesårsbehandlingen, invalidepensionen til personer med slidgigt og andre som falder ud af ræset?
Jo vist hyggesnakker de offentlige rengøringspersonager i blandt. Det gør DJØFFERE angiveligt også og går lige på facebook, på den private email og hyggesurfer lidt. Der er også penge at spare i DJØFFERNES rækker. Det ville være både en besparelse og en lettelse for de offentlige medarbejdere.
Antallet af personer på sygedagpenge er omkring fordoblet inden for det sidste årti.
Velkommen til den nye fagre pacing verden.
Husk vi kan allesammen yde mere.
Meld jer selv til fremmedlegionen og find ud af, præcist hvor meget.
0 kommentarer:
Send en kommentar