Hvis vi skal formode, at han har ret og byer som New York er truet. Hvad tror han så det vil koste at bygge kyst og havnebarrier og effektive dræn til de enkelte skvulp over? Er det noget som er så meget dyrere i forhold til at bygge et nyt rådhus, en ny hovedvej?- Vi vil se flere katastrofer og mere intense katastrofer som følge af den globale opvarmning, siger FN's vicegeneralsekretær for humanitære anliggender, John Holmes, i en tale i dag.
Sidste år spillede klimaet en rolle i ni ud af ti katastrofer verden rundt, og skaderne løber op i langt over 1000 milliarder kroner, fortæller han.
Det er en "enorm bekymring".
- Effekterne af klimaforandringerne føles allerede nu, det er ikke bare en trussel i fremtiden, siger Holmes og tilføjer, at byer i verden med befolkninger på over ti millioner er i en særlig risikozone, fordi de ligger i kystområder.
- Risikoen for en megakatastrofe i nogle af disse megabyer stiger hele tiden, konstaterer han.
Verdens største problem er ikke vandstigning eller temperaturstigning, selv om det kunne lyde sådan i medierne.
Det er hvis man antager overhovedet at vandet stiger betragteligt. Samt at årsagen primært er menneskelig, det er der ingen grund til!
Her er nogle argumenter for, hvorfor der er derimod grund til at tage den slags udmeldinger med et meget stort gran salt:
1. Først og fremmest er indflydelsen af CO2 på klimaet ikke specielt klokkeklar. Her taler jeg ikke om at der ingen indflydelse er, men om at styrken af indflydelsen er uklar.
a. Det viser sig blandt andet i det forhold, at CO2 indholdet har været langt højere i atmossfæren, når vi går millioner af år tilbage i tiden:
Det høje CO2 niveau i atmossfæren dengang forhindrede ikke jorden i at opleve en istid på 30 millioner år i perioden mellem for 460 og 430 millioner år siden. Eller igen mellem for 350 og 260 millioner år siden.
b. Hvis den nuværende stigning i global temperatur er menneskeskabt og skyldes udviklingen i CO2 udledningen. Hvorfor faldt temperaturen så mellem 1880 og 1910, samt 1945 og 1980?
Et argument der bruges, er at svovlsulfat udledningen var højere mellem 1940 og 1970 og svovlsulfat har en kølende effekt.
Sagen er bare, at svovlsulfat andelen i atmossfæren var højere mellem 1910 og 1940, end den var efter 1950. Mellem 1910-30 steg temperaturen med 0,35 grader, eller lige så meget som efter 1970. Det samme var den vulkanske aktivitet, som også virker nedkølende, altså ville temperaturstigningen mellem 1910 og 1930 have været højere, hvis det ikke var for denne nedkølende effekt.
Graf over kollektive faktorer:
Stigningen i CO2 udledningen har været konstant siden 1800 tallet. Man kan ikke have en primært "menneskeskabt" faktor som kun virker i perioder og ikke virker i andre perioder. Så kan den simpelthen ikke være helt så menneskeskabt og knyttet til CO2 udledning som nogle vil påstå.
Citat:
»Jeg har ikke noget klart svar lige nu, men jeg får dog en enkelt tanke: Tidspunktet for kurveafvigelsen falder sammen med at antallet af meteorologiske stationer frem mod årtusindeskiftet blev reduceret kraftigt fra omkring 6000 til 2000. Det tidsmæssige sammenfald af disse to begivenheder viser, at vi nok bør se nærmere på den mulige effekt af denne reduktion i antallet af meteorologiske stationer,«
2. Året 1875 var faktisk det koldeste år på Grønland i 10.000 år. Temperaturen har været højere på Grønland end den er nu tilbage i tiden. Her taler vi om længere tilbage end den varme middelalder.
Citat:
Det er et symptom på, at varmefordelingen ændrer sig mellem nord og syd. En forklaring er, at de store havstrømme, The Global Conveyorbelt, har et cirkulationsmønster, der trækker en masse varmt vand fra ækvator op nordpå, så den sydlige halvkugle kommer til at mangle den varme. Når strømmen så vender igen, er der overskudsvarme ved ækvator, som så begynder at trække sydpå og opvarme Antarktis. Det er det, man kalder The Bipolar Seasaw. Varmen skvulper frem og tilbage mellem polerne.Antarktis vokser og får mere is, vi hører næsten kun om at Vest Antarktis smelter. Ikke at Øst Antarktis vokser og hele kontinentet generelt får tilføjet mere is end det mister.
I øjeblikket er skvulpet altså oppe hos os, så de varme vintre har ikke så meget med udledning af drivhusgasser at gøre...
Det er 250 millioner år siden, at der har været så meget is på Jorden uden for en istid. Derfor kan debatten om den globale opvarmning måske synes en anelse skinger.
3. Vandstigning. Selve denne i det hele taget skal tages med modifikationer. På Maldiverne, som angives som værende truet med hensyn til oversvømmelse, er vandstanden faktisk faldet 30 centimeter de sidste halvtreds år.
I de danske farvande ser udviklingen sådan her ud mellem 1890 og 2004:
Vandstanden kan variere meget og i nogle områder kan den stige, mens den falder i andre. Vandstanden er ikke ligeligt fordelt, selv om man skulle tro det. Så resultatet afhænger af hvor du har målestationer. Desuden spiller landhævning og sænkning også ind. Danmark er et land som både hæver sig og sænker sig, alt efter landsdel.
Men hvad der er vigtigt at forstå, er at kystbarrierne allerede er bygget til worst cases af naturens rasen. Og naturlige processer kan skabe midlertidige ændringer i vandstand på op over 20 meter hvis en masse forskellige helt naturlige forhold stacker på samme tid og sted:
Se selv her omkring naturligt forekommende vandstigninger som f.eks vand der presses mod kysten på grund af en storm hvilket kan forandre vandstanden ved kysterne med 5 meter, tsunamier eller bølger over 10 meter, atmosferisk tryk som kan forandre vandstanden med op til 1,3 meter. Tidevand der skaber forandringer på op til 10 meter.
Forandringer i vandets tæthed som kan skabe forskelle på op til 1 meter.
I betragtning af havniveauet i Danmark ikke er steget de sidste mere end hundrede år og der intet faktisk belæg er, for at vandstanden overhovedet vil stige så meget som en meter og angiveligt langt mindre. Så er denne stigning småting i forhold til naturens rasen, som verdens kystsikringer allerede er bygget til at modstå, samt de eventuelle ændringer i kystsikringer er i småtingsafdelingen i forhold til øvrige ingenørmæssige bedrifter vi påtager os, både udførelses og omkostningsmæssigt.
4. Nu er sammenhængen analogt mellem CO2 og klima jo langt fra troværdig, hvad angår menneskets indflydelse som hovedfaktor i udviklingen. Men taler vi om olie, er der naturlige grænser i forbruget. På et ukendt tidspunkt i fremtiden vi fænomenet Peak Oil indtræde. Fra det punkt vil produktionen af olie naturligt falde.
Det er transportsektoren som står for hoveddelen af CO2 udledningen. Da olie er en ressource som betyder en del for økonomien og verdenspolitikken kan der være andre årsager til at sænke forbruget af denne ressource.
a. Prisen forhøjet på olie via afgifter ville sænke forbruget af en forgængelig ressource og dermed styrke lokal industri og gøre den mere konkurrencedygtig. Men tiltaget har kun fuld effekt hvis det er globalt. Ligeledes ville den incitere privatbilister til at vælge alternativ tekonologi og drivmidler, hvilket vil skabe en betragtelig økonomisk vækst på et område, specielt for dem som er længst fremme i udviklingen.
b. Det ville tvinge OPEC til at holde prisen nede, da de ellers vil bidrage til at holde prisen på et niveau, hvor de mister kunder på stribe. Det vil sænke indkomsten for regimer som ikke er vores bedste venner og tvinge dem til at satse på deres ungdom og deres uddannelse i stedet.
c. Det vil give indtægter til vores lande, i stedet for at vi spilder penge på CO2 bekæmpelse i blinde.
2 kommentarer:
Wow...er imponeret. En sjælden kritik af teorien om klimaændringer. Jeg har længe haft en mistanke om, at noget var uldent her.
Og så skriver du om Peak Oil. Også interessant. Jeg tvivler på, at de fleste danskere overhovedet aner hvad det står for mens de alle har været en tur forbi Grønland for at se isen smelte.
Men en ting savner jeg: Hvorfor er det sådan? Hvordan er vi nået til det punkt, at alle videnskabsmænd er enige? Er de det? Er det et komplot eller hvad? Og hvorfor taler vi ikke om Peak Oil i stedet?
Danmark kommer jo indenfor den nærmeste årrække at opleve sin Peak Oil når Nordsø-olien slipper op.
Der findes en video her, med nogle forskere som går mod teorien om den menneskeskabte opvarming.
Men når man ser medierne, skulle man i blandt tro de ikke eksisterede.
Noget komplot er det næppe. Men det sælger aviser lige som der er folk der går i biografen og ser katastrofefilm i ægte Hollywood stil:)
Men det er muligt journalisternes personlige tro spiller. Det er jo set før, med foreksempel journalistikken omkring EU. Tilbage i tiden, da en skeptiker var noget du fandt primært blandt almuen, ikke blandt journalister og politikere.
Men der findes langt flere end disse, her har senatet i USA en liste med 650 videnskabsmænd som er uenige.
Peak Oil er heller ikke noget man snakker meget om, men sådan er der så meget. Det bliver et kæmpeøkonomisk problem når olien ikke blot dyr, men eventuelt slet ikke til at skaffe.
Der er dog mange der kan skifte oliefyr ud med noget andet, det er værre med transport som bruger det meste af olien. Men der kan selvfølgelig laves bil og flyfrie dage.
Send en kommentar