Totalitær vision

Som Theodore Dalrymple nævner som i en lille detalje i sit Essay, the barbarians at the gate of Paris, ville arkitekten Le Corbusier jævne det "gammeldags" Paris for at bygge noget nyt - rationelt og moderne, med lige linjer og skarp opdeling af byen i forskellige funktioner, Velhavere for sig, middelklasse for sig, arbejdere for sig, erhverv for sig.

Le Corbusier tilhørte første generation af en skole, som kaldte sig "internationalisterne" og var tilhænger af funktionalismen og naturligvis beton og atter beton.

Men det som gjorde mest indtryk på mig, var citatet han bringer af Le Corbusier, et citat der virkeligt skærer ind gennem øjnene og ind i hukommelsen:

"The despot is not a man. It is the ... correct, realistic, exact plan...that will provide your solution once the problem has been posed clearly.... This plan has been drawn up well away from ... the cries of the electorate or the laments of society's victims. It has been drawn up by serene and lucid minds."

Det er nemlig sandt. Totalitarisme kræver ingen diktator, ingen despot.

Alt det kræver er en absolut plan og vision, lysende klar, rationel, som helst skal holdes så langt fra indflydelse som overhovedet muligt, som modstandere af, helst skal henrettes åndeligt, hvis man ikke kan henrette dem fysisk.

Denne tankegang er bestemt ikke død. Og her mener jeg inden for Europa grænser, som Peter Mandelsons ord om den post demokratiske tidsalder vidner om.

Under de store visioners magt, forventes mennesker at bøje sig i støvet og lade vejen mod "fremskridt" stå fri og åben.

Stalins betonkasser til Le corbusiers. Det er det som ligger bag vores golde ghettoørkener i dagens verden.

Vi er ikke glade for at bygge disse arkitektoniske monstre af beton, glas og stål længere.

Men på det politiske plan er de rene, rette linjer, de skystræbende betonklodser stadig normen i EU samarbejdet, det er Le Corbusier omsat til politik.

Kan man trives som mennesker i et miljø som dette, er det noget befordrer at mennesket føler sig respekteret og lyttet til?



For at citere Dalrymple i en anden artikel:

Hvis de magtfulde ikke bekymrer sig om verden, hvorfor skulle de magtesløse så gøre det?

Nej. Det er ikke Danmark vi skal havde tilbage. Det er demokratiet som udvandes af både EU og elitær arrogance.


Update bonus info fra Enclopædia Britannica:

New Brutalism

one aspect of the International Style of architecture that was created by Le Corbusier and his leading fellow architects Ludwig Mies van der Rohe and Frank Lloyd Wright and that demanded a functional approach toward architectural design. The name was first applied in 1954 by the English architects Peter and Alison Smithson to the post-1930 style of the major French architect Le Corbusier.

Le Corbusier's expressionist interpretation of the International Style involved the use of monumental sculptural shapes and of raw, unfinished molded concrete, an approach that, in contrast to Mies van der Rohe's use of glass and steel, represented a New Brutalism to the English architects. Brutalism, as a reform movement, advocated the return to functionalist principles—in services, materials, and structure. The Smithsons, Sir Denys Lasdun, and other New Brutalist architects displayed a willful avoidance of polish and elegance in their buildings, in which such structural elements as steel beams and precast concrete slabs are exposed to view and convey a stark, austere rectilinearity.

Brutalisme som arkitektonisk ideal, velkommen til den fagre nye verden af golde byørkner i glas og stål, beton.