torsdag den 11. juni 2009

De små ringe i vandet

For nogle år siden advarede en højtstående betjent om udviklingen i kriminalitet blandt anden-generations indvandrere - jeg glemte desværre at gemme den artikel, men kan nogenlunde huske den i hoveddetaljer.

Han sagde lige ud, at om nogle år ville vi ikke kun have problemer med nogle få hundrede hærdede kriminelle anden-generations indvandrere. Men ville tælle tusinder i stedet.
Dels rekrutterede de lystigt i deres omgangskreds, dels voksede de små brødre op som endnu mere forhærdede forbrydere, efter at have udviklet sig som små, meget hardcore forbrydere allerede mens de lå under den kriminelle lavalder.
Han brugte det udtryk, at det ville brede sig som ringe i vandet.

Det er velkendt, både qua international erfaring og og vores egen, at anden generation bliver langt mere kriminelle, end første generation af indvandrere.

Integration er ren mentalhygiejne, en diskurs båret af ønsketænkning som ingen værdi har, hvis der ikke bliver sat konkret og omfattende handling bag.

Det giver sig selv at i et opsving, vil der bliver flere som arbejder blandt indvandrere og når nu arbejdsløsheden stiger, vil der blive flere som er uden for arbejdsmarkedet, det er intet, der kan tildeles en laurbær krans for integrationssucces her.

Vi vil se langt mere kriminalitet i fremtiden, fordi det spreder sig som ringe vandet og det har intet at gøre med at regeringen er dårlig til at integrere og er for passive, det er en udvikling alá snebolden, der ruller ned bjerget og bliver større og større.

Når børn ikke bliver standset i tide, ikke bliver fjernet hjemmefra. Ikke bliver hjulpet på ret kurs. Så er det helt naturligt at udviklingen i en positiv retning skrider i svinget.

Når vi har et system, hvor ingen vil tage ansvar. Hvor kommunerne ikke mener de har råd til at tage ansvar, og lærere og ikke vil yppe et kiv, fordi de risikerer at sætte sig selv i centrum og bliver alligevel ikke taget alvorligt. Så er der intet til hinder for at ringene spreder sig i vandet og lavinen ruller ned ad bjergskråningen.

Når unge bliver markant mere voldelige, mere tilbøjelige til at banke deres stakkels små kærester, så er det igen ringe som spreder sig i vandet, og der skal mere til end snak og ubehag, for at komme til en løsning. Og der er en kedelig udvikling i gang, som kan berørt før her og her.

En rapport fra sidste år anslog at 40.000 unge i alderen 16-24 udsættes for partnervold, fysisk og psykisk. 10 procent af de unge kvinder har været udsat for fysisk eller seksuel vold indenfor det sidste år af en partner eller ekspartner.

Enkelte unge har valgt at dele historier på denne adresse:


Hej, jeg er en pige på 14 snart 15. Min kæreste er sindsyg stærk af en dreng på 14 år. Jeg synes, han gør vores forhold uudholdelig.Han slår mig hele tiden, kan ik styre sig når han er sammen med sine venner og veninder, sidder og sviner mig til over for dem. De er ved at blive træt af at han sviner sin egen kæreste til grufuldt meget !!

Og her:

Da jeg var 15 mødte jeg en fyr, han var 6 år ældre end mig og fra Palæstina, han var facinerende, klog og kastede penge efter mig hver gang jeg så ham. Vi kom hurtigt i et forhold. Der gik 2 uger, så sagde han at han elskede mig.
Der gik 2 måneder og så røg han i fængsel, da han kom ud fandt jeg ud af han havde været mig utro.

Utroligt nok blev jeg med ham i 3 år. Han røg ud og ind af fængsel var mig utro flere gange, og jeg mistede
alle mine venner, blev indelukket og fik en mild depression. Jeg fandt min trøst i Islam, så jeg blev muslim, naturligvis skulle vi giftes efter det, så det blev vi. Vi skulle også have børn, som man jo får når man er blevet gift, så jeg blev gravid da jeg var 16, han sad i fængsel, men beslluttede at stikke af for at være sammen med mig.

Det var der volden begyndte, vi skændes om hans familie som han ikke ville fortælle om min graviditet hvilket udløste et raseri anfald placeret på mit ansigt så jeg var gul og blå i hele hovedet. Han var selfølgelig altid ked af det. Han kom i fængsel igen og ud igen da vores søn var 3 måneder. Han lovede bod og bedring, ikke mere hash, eller kriminalitet.
Men det endte med at han sov i stuen for at den lille ik skulle ødelægge hans søvn, og der skulle ikke noget til før jeg fik en lussing eller han tog hårdt fat i ansigtet på mig. Tilsidst beyndte jeg at sove med en stor køkkenkniv under sengen fordi jeg var bange for han ville dræbe mig.
Næste:

jeg var lige blevet smidt ud hjemmefra og flytter så hjem til ham, han gik til boksning og var meget voldlig over for mig. den sidste måned fik jeg tæsk 1- 3 gange om ugen så jeg ville slutte det, for ville ikke være med til det mere, for ville ikke ødelægges, så jeg snakkede med en veninde, som han ikke kendte til, om jeg måtte komme hjem til hende når jeg havde gjort det forbi, og så lade være med og fortælle nogen andre hvor jeg var, for at beskytte dem.

men da jeg sagde til ham at det var slut, så fik jeg en knytnæve lige i hovedet, flækkede mit kindben, men jeg brugte bare den undskyld, at jeg var gået ind i en mur. min læge forstod ikke at det havde forudsaget sådanne skader som den havde. en månede efter ringer hans søster og fortalte at min ekskæreste havde hængt sig selv, fordi jeg var gået fra ham. jeg talte meget med mine veninder om det. hans storesøster, hun forstod slet ikke hvorfor hun ikke havde set det noget før...



Sidste:

Jeg var ca. 15 år gammel da jeg kom ind i mit første seriøse faste kæreste forhold, og var virkelig lykkeligt ingen tvivl i det, de første 6 måneder gik skide godt lige ind til at min eks kæreste begyndte at sparke og slå mig med knytnæve i hoved. det blev ved i nogle måneder sagde stop op til flere gange men det hjalp ikke, jeg var bange for at gå fra ham, turde ikke at tage hjem til mine forældre for at søge hjælpe, løj for mine forældre og sagde til dem at jeg var gået ind i en dør, og at jeg havde drukket for mig til nogle fester som vi havde holdt og var væltet ned af trappen osse selv om at det var ham der havde skubbet mig ned af trappen.

jeg viste ikke hvad han skulle finde på næste gang. han sparkede mig i maven og i hoved, tog kvælertag på mig. jeg var bange virkelig bange, så bange at jeg heller ikke turde at melde ham til politiet, jeg gik med det i mig, løj over for mine venner, familie osv., måtte droppe alt min kontakt til mine venner fordi jeg var så bange for at han ville gøre flere voldelige ting imod mig.


Det er ikke kun personer som selv bliver udsat for vold under deres opvækst som udfører den.
Men den alene spreder sig som ringe i vandet.
Det er også "almindelige" middelklasse unge som ikke bliver taget alvorligt og opdraget ordentligt.

God normativ adfærd kommer ikke af sig selv, børn skal opdrages.

Børn kan ikke altid selv tage ansvar, det er noget de også skal lære. Det er de voksne som skal tage ansvar, ellers skider man højt og helligt på disse unge, og fy fy og du skal bare opføre dig ordentligt mens vi øvrigt skider på dig, for du er bare i vejen, hjælper ikke.
Ansvar er at bruge sig selv, ikke blot sin løftede pegefinger, men sig selv som menneske, der vil lære alt fra sig.

Ellers spreder ringene sig i vandet og det er netop, det de gør lige nu.

0 kommentarer: