onsdag den 3. juni 2009

Demografi alarm

24 års reglen satte en midlertidig stopper for indvandringpresset fra den ikke-vestlige verden.

Nu er presset tilbage med ikke bare fuld kraft, men med større skvulp op over dæmningerne.

Rockwoolfonden har lavet en ny undersøgelse af indvandringen i Danmark. Den viser at den stramme danske indvandringspolitik ikke er stram endda:

Den har sat en stopper for personer som kommer som flygtninge eller familiesammenførte, men så kommer resten ind med arbejdstilladelser og uddannelsestilladelser.

Resultatet er, at der er i 2008 kom 28.000 ikke-vestlige indvandrere ind i Danmark, mod 22.000 i år 2000.

Hvis vi ser bort fra tendensen til at indvandringpresset er og har været eksponentielt stigende, så taler vi om 280.000 nye mennesker der skal være arbejde til, uddannelse til, boliger til, sygeplejesker til og så videre. Eller 2.800.000 millioner mennesker på et århundrede, plus det løse i demografi, plus den øvrige indvandring fra EU og den vestlige verden.

Hvor skal de arbejde? Hvor skal de bo? Hvad skal de leve af? Hvilke lærere skal undervise deres børn og hvilke læger og sygeplejersker skal sørge for et godt sundhedssystem og undervisningssystem under de forhold? Hvordan skal vi råd til integration og øvrige omkostninger?

Vi har skabt måske omkring 100.000 arbejdspladser de sidste tyve år. Det er dog kun den offentlige sektor og servicesektoren, der kan prale af at have skabt flere fuldtidsstillinger.

De fleste sektorer inden for det private erhvervsliv har mistet fuldtidsstillinger på det seneste:


Vi har stadig næsten 900.000 i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomst af en eller anden art.
Det på trods at over halvdelen af de over 55 årige allerede er på pension, og antallet af folkepensionister allerede er vokset med flere hundredtusinde.

Her er vi og snakker tronfølgelov og hvad vi ellers snakker om, mens velfærdstatens - ikke blot forstået som et tagselvbord, men som et rigt samfund i det hele taget- grundlag smuldrer mellem hænderne på os.

2 kommentarer:

raapil sagde ...

"Hvor skal de arbejde? Hvor skal de bo? Hvad skal de leve af? Hvilke lærere skal undervise deres børn og hvilke læger og sygeplejersker skal sørge for et godt sundhedssystem og undervisningssystem under de forhold? Hvordan skal vi råd til integration og øvrige omkostninger?"

Tag det nu roligt, Thomas. Mange af de 'nye indvandrere' er folk som tager hjem igen, som er her for at læse og tage en uddannelse, kineserne f.eks., som der er rigtig mange af.

Mange af dem med arbejdstilladelse tager også hjem igen, fordi de synes Danmark har et lorteklima og en tillukket befolkning.

Så spis nu lige brød til, det løser sig det hele :)

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Om det så kun er 10.000 der bliver, så har vi et problem med at holde statsfinanserne positivt, det har vi alene under nuværende omstændigheder med krisen.
Når oliepengene ikke længere er der bliver det værre.

Men hvad bygger du det egentlig på, at flertallet af dem som kommer ind vil forlade landet igen? Har du overhovedet nogle tal på det, eller er vi ovre i ønsketænkningens afdeling?

Se f.eks her

Eller her

eller her