Frankenstein eller evigt liv og sundhed

Et af de mest interessante perspektiver i moderne videnskab er genmanipulation. Det er også vores tids største moralske spørgsmål. Min holdning til moral er utilitaristisk. Kan det gavne og vil det gavne, så er det godt. Gavner det ikke og skader det endda passivt. Så er det ligegyldigt, hvor etiske og gode hensigter man havde.

Mange vil stejlt afvise genmanipulation. "Vi ved ikke, hvad vi leger med". Det ved vi så bare, når vi gjort det i nogle år og har lavet grundige forsøg og vi skal naturligvis lave grundige forsøg.
For mig er det uetisk at være i mod genmanipulation. Ikke at der ikke vil gå noget galt undervejs. Men vi ophører altså ikke med at udføre bygninger, fordi det er et af jordens farligste erhverv.

Perspektiverne i genmanipulation er for lovende. Mere intelligente mennesker, med stærkere helbred og bedre kroppe. Mennesker der kan klare sig bedre i livet og gøre tilværelsen bedre for alle. Mennesker der lever længere, hvis biologiske ur går noget langsommere. Mennesker der har mistet tænder, får dem manipuleret til at vokse ud igen. For nogle år siden snakkede jeg meget på ICQ med en forsker i Skotland. Hun arbejdede dengang med det mål, at få mistede lemmer, arme og ben til at vokse ud igen. Det er kun et handikap som kan forsvinde ved genmanipulation, for at slet ikke tale om at mennesker ikke behøver at bliver født med handikap.
Hun havde fået en ekstra hale til at vokse ud på en mus, der tænker mange sikkert frankenstein, men pointen er at et menneske som har mistet en arm i en ulykke, kan få sin arm til at vokse ud igen.

Så er der kræftens gåde, den sporer vi os langsomt ind på. Der er flere virksomme kure allerede, eller på vej, og der er flere ruter at gå i kampen mod kræft - både at styrke kroppens evne til at bekæmpe kræft, tilføje gener som som effektiv holder kræft væk, samt knock oute de gener der giver kræft.

Kræft er nok det eksistentielle vilkår hvor genmanipulationen har flest tilhængere. Det giver sig selv, da det er næsten 30.000 om året der bliver ramt. Alene i min omgangskreds kan jeg bruge bruge alle fingrene på min hånd og lidt til, med at tælle dem som døde tidligt på grund af kræft.

At finde en kur mod kræft, har været tusinder af videnskabsmænds og kvinders mest ophøjede mål i årtier.

Men genetikkens fordele stopper ikke ved kræftbekæmpelse. Et er at undgå en tidlig død. men at leve et godt liv, med en god hjerne og en sund krop, er også en gave som burde være alle forundt.

Cynthia Kenyon forsker i at forlænge livet for orme, nu snart også mus. Det biologiske ur tikker for os alle, men man kan angiveligt få det til at tikke langsommere og blive gamle som Methusalem.

Det synes jeg personligt er det mest visionære og perspektivrige inden for videnskab, forudsat vi får gode hjerner og kroppe at leve længe med.
Det lyder måske underligt i en verden der er overbefolket, at forlænge livet mere end klassisk medicin allerede har gjort det.
Men forestil dig et sundt og intelligent menneske og endda med superhukommelse, hvis optimale læringsfase er længere end den er i dag og hvis arbejdsevne fungerer længere, med mere og mere erfaring til følge. Det ville give ordet ekspert en helt ny betydning. Det ville ikke blot blive et bedre liv for personen selv, men for de personer som vedkommede beriger.

Men omvendt kan det være pandoras æske, hvis man gør det på den forkerte tid og under de forkerte forudsætninger. Problemet med genetik er, at man kan godt eksperimentere på små bestande og gå langsomt frem, men når vi manipulerer hele menneskeheden, så kan vi ikke helt kende resultatet.

Det er skal derfor være meget klart, hvad vi kan opnå og klart at vi opnår præcis dette, så det har lange udsigter.

Medmindre katastrofer tvinger os til at springe i med begge ben.