Allerede i mine mere røde dage, var jeg tilbøjelig til at give ham ret, hvad angår børneopvækst.
Det har intet med at kvinden partout skal gå hjemme hele sit liv, eller det hele taget gå fuldtid der hjemme på noget tidspunkt. Hun er kun for alvor nødvendig mens børnene er små.
Det er også at manden skal tage mere ansvar, når børnene bliver ældre og bruge mere tid hjemme med børnene og gå ned i tid.
Et lille udpluk fra Lennart Kiils nylige artikler om køn.
Først om hvordan feminister fik gjort kvinder ulykkelige:
Et nyt studie af lykke har vakt opsigt i USA. Så meget at New York Times i mandags dedikerede en hel kronik til dets resultater.
Undersøgelsen viser nemlig, at kvinder generelt er blevet mere ulykkelige siden halvtredserne og frem mod i dag...
Som i så mange andre tilfælde kan resultaterne tolkes på to måder. Feminister vil måske sige, at de skal ses som udtryk for en frustration over, at kvinder til trods for formelt lige muligheder stadig oplever, det er sværere at avancere.
Den teori er dog noget søgt, for toppen er svær at nå for alle inklusive 99 procent af mænd. Samtidigt giver feministernes forklaring måske endda i sig selv noget af forklaringen på, hvorfor kvinder er ulykkelige.
Har feministerne haft held til at bilde kvinder ind, at de systematisk diskrimineres, vil det resultere i, at kvinder vil føle sig som ofre for systemet. De vil føle sig hjælpeløse i et ondt patriarkat, som gør det svært for dem at selvdeterminere...
Jo, halvtredserne er jo feministernes yndlingsaversion. For her er billedet af en kernefamilie, hvor kvinden tager sig af børnene og man prøver at holde sammen. Manden tjener penge, og der er en hvis gensidighed i denne ofte karikerede arbejdsdeling. Ægteskab og familie - ikke individuel ambition, selvrealisring og nydelse - var i centrum...
Med andre ord teamwork, hvor manden var forpligtet til at passe ordentligt på sin familie og fik den kolde skulder, hvis han ikke gjorde det arbejde ordentligt, hvis han ville stikke af som han gerne gør i dag. Det er ikke kun kvinden, der blev frigjort ved at afskaffe de gamle normer.
Feministerne fik hurtigt - historisk set inspireret af specielt Engels - malet ægteskabet ud som en kvindeundertrykkende institution.
Og det var og er den da også!
Den undertrykker blot også manden.
Manden må i lige så høj grad - måske endda højere, men det kommer vi tilbage til - lægge en dæmper på sine naturlige impulser under ægteskabet som kvinden må.
Ser man evolutionært på det, kan ægteskabet ses som en strategi, der samordner de to køns interesser ved at forøge mandens chance for, at han er far til børnene og dermed også forøge kvindens chancer for, at manden fortsat vil bidrage til husholdningen.
Kort sagt opgiver begge parter en del af sin naturlige frihed mod en forøget stabilitet. Sådan forstår også modne mennesker, at man ikke kan puste og have mel i munden.
Det er dette simple faktum "progressive" ikke forstår. DE vil have personlig frihed, men ikke personligt tage konsekvenserne af denne frihed. De vil nemlig også have stabiliteten, men den afkræver de andre. Det vil sige de reducerer andres frihed så de selv både kan være frie og stabile.
Læs det hele her, det er værd at tænke over.
Som Schopenhauer skrev, så er ægteskab nu engang for begge parter:
Og som Francis Bacon skrev, i en tid før der var noget som hed politisk korrekthed - der var til gengæld dødsstraf for en lang række forhold, vi tager som giver i dag:To marry is to halve your rights and double your duties.
HE THAT hath wife and children hath given hostages to fortune; for they are impediments to great enterprises, either of virtue or mischief. Certainly the best works, and of greatest merit for the public, have proceeded from the unmarried or childless men; which both in affection and means, have married and endowed the public.
Og gifte kvinder her sover bedre:
Sover manden bedre?Gifte kvinder og kvinder, der for nylig har fået en fast partner, får en bedre nattesøvn end ugifte kvinder og kvinder, der har mistet en partner.
"Stabilt gifte kvinder får den allerbedste søvn, både målt på deres egen opfattelse og målt objektivt med instrumenter," siger studiets leder, Wendy Troxel fra University of Pittsburgh
Som første linkede artikel også nævner, så er kvinden biologisk set mest interesseret i et ægteskab:
Man skulle tro, at jo flere valgmuligheder mænd havde på kvindefronten, jo hurtigere ville de finde sig en passende partner og blive gift, men det præcist omvendte er faktisk tilfældet.Feministernes største sejr, er at manden har lettere ved at flygte fra det ansvar, han ikke var en rigtig mand, hvis han ikke tog ansvar i gamle dage.I områder, hvor kvinder er i overtal, gider unge mænd ikke gifte sig, selvom det er nemt at finde en partner. Mens de i områder, hvor der ikke er det store udvalg, bliver hurtigere gift, til trods for at det er sværere at finde en partner.
"Mønstret omkring giftermål er ikke rationelt, og det er det ikke, fordi mænd og kvinder har forskelige reproduktive strategier," forklarer Daniel Kruger, der forsker i hvordan evolution påvirker moderne adfærd.
"Mænd har større reproduktiv fordel ved mange kortere forhold end kvinder har, så når de er i undertal, kan de drage fordel af dette ved at bruge det til at opnå forhold med flere forskellige."
I dag er det nærmest en "socialt givet" faktor at flugttendenserne og angsten for villa, vovse, Volvo sætter ind hos manden i småbørnsalderen, mens han har lettere ved at finde sin rolle når børnene bliver ældre.
Det er fordi at som mennesker, er vi undergivet naturlove som er større end alt det overfladiske politiske og socialrevolutionære.
Hvis vi skal trives, og hvis vores børn skal trives, skal de havde trygge rammer og begge parter har et ansvar at tage, som halverer deres frihed og fordobler deres ansvar.
Det er teamwork og i teamwork fungerer hverken mandens eller kvindens fokus på egen næsetip og navle.
3 kommentarer:
Ja, den debat har altid undret mig. Hvorfor kæmper man ikke bare for mennesker og deres gensidige ret til selv at bestemme.
Svarene er selvfølgelig mange, men det foresvæver mig at feminist desværre stadig rimer på ensretning og tvang.
Og så burde man jo diskriminere. Det er indlysende at indvandrerkvinder med mange børn er stagnerede på anden vis end kvinder med dansk oprindelse. Når nu det argument kommer på banen, for det gør det så de skal have andre muligheder og der skal stilles anderledes krav. Danske kvinder har sejret (tabt) for længst...og familien gedigent undergravet på samme konto.
Ps. Lennart skriver at feminister har gjort kvinder mere ulykkelige.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er sammenhæng mellem brugen af antidepressive hos kvinder og det forhold.
Kvinder kan ikke tåle det pres at skulle navigere i det hele. Job, mand, barn, barsel, job, mand, barsel...
Ja, det kan mænd forresten heller ikke, men de er ikke hormonalt diponerede på samme konto.
Tilværelsen har flere fristelser i dag og er langt mere kompleks, end da man kun havde radio og færre materielle krav.
Økonomien knaser også med udviklingen i boligpriser og fødevarepriser etc.
Så det er ikke let at være familie i dag, men netop derfor skal man holde sig fra ikke essenser.
Vi er forskellige og gid vi kunne teams i stedet for ensrettere og næsetip fikserede mennesker.
Mænd har vundet og tabt - han har fået sin frihed til at flygte fra parforholdet så længe som muligt.
Men jeg tror ikke en mand kan trives ved at flygte fra ansvar.
Men han trives bestemt heller ikke ved at ikke kunne være sig selv.
Send en kommentar