En sådan analyse skal dog være grundig, det er Bjørn Lomborgs bud ikke som lydende i denne artikel, med forbehold for detaljer som ikke røg med her:
1. og 8-10 Integration isoleret set, kan godt betale sig i form af integrationstillæg. However, sådanne stillinger går på sigt typisk ind og erstatter rigtige arbejdspladser, og skaber en tilknytning til arbejdskraft med tilskud.1. Integration
Øget beskæftigelsesfradrag til arbejdsløse indvandrere 38,10 kr. tilbage for hver investeret krone.2. Sundhedsvæsenet
Behandling af kroniske sygdomme 6,95 kr. tilbage for hver investeret krone.3. Sundhedsvæsenet
Forebyggelse af sygehusinfektioner 17,00 kr. tilbage for hver investeret krone.4. Sundhedsvæsenet
Helbredssamtaler i almen praksis 8,40 kr. tilbage for hver investeret krone.5. Transport
Større kontrol og sikkerhed på vejene 3,00 kr. tilbage for hver investeret krone.6. Transport
Reduktion af trængsel 1,50 kr. tilbage for hver investeret krone.7. Danmarks Økonomi
Nedsættelse af marginalskat 1,98 kr. tilbage for hver investeret krone.8. Integration
Reduktion af frafaldet på erhvervsuddannelserne 1,35 kr. tilbage for hver investeret krone.9. Integration
Øget beskæftigelsesandel for indvandrere 1,32 kr. tilbage for hver investeret krone.10. Interation
Aktivering med løntilskud til indvandrere 1,30 kr. tiltilbage for hver investeret krone.11. Klima/Miljø
Mere natur og biodiversitet - mindre landbrug 1,15 kr. tilbage for hver investeret krone.12. Danmarks Økonomi
Offentlige investeringer 1,28 kr. tilbage for hver investeret krone.13. Klima/Miljø
En ambitiøs dansk klimapolitik - 80 % reduktion af CO2 0,25 kr. tilbage for hver investeret krone. - Med andre ord taber man 0,75 kroner for hver investret krone.
Pengene var bedre investeret i at skabe bedre forhold for industrien, eller nye arbejdspladser.
12. Offentlige investeringer er sjældent rentable, enkelte kan være det. Men tager man Socialdemokratiets forslag om at investere i offentlige bygninger for at sætte gang i beskæftigelsen, vil effekten højst være midlertidig og kan omvendt være kontraproduktiv i og med private udgifter til bygning stiger, ved at materialepriser og håndværker priser holdes kunstigt oppe-.
Jeg har svært ved at se hvordan det skulle give et plus, omend moderat indhug i arbejdsløshedskøen kan spare lidt udgifter i form af dagpenge. Så giver det kun økonomisk mening i forhold til den danske arbejdsløshedskø. Ikke i forhold til at staten skal betale høje priser for råvarer og hårdt pressede håndværkere - hvor jeg i øvrigt kun kan forestille mig at under udliciteringen af opgaven - vil de offentlige kunder vælge det billigste firma, altså det som har polakker ansat og henter byggematerialet i udlandet, hvor det er billigere.
Nej, den stiller jeg mig meget tvivlende over for.
0 kommentarer:
Send en kommentar