Udviklingen i det private erhvervsliv 2000-2008

For at fortsætte mine poster om finanspolitisk holdbarhed, har jeg været inde og kigge på udviklingen af faste stillinger inden for det private erhvervsliv i perioden 2000-2008 (Tabellen "AKU15", som baserer sig på arbejdskraftundersøgelsen, altså stikprøver blandt omkring 37.000, og kan findes hos Statistikbanken ved at søge på samme i søgefeltet - af en eller grund er det umuligt at linke direkte).

Udviklingen ser deprimerende ud, specielt for industrien, hvor antallet af faste ansatte er faldet fra 320.000 til 243.000. Ikke at det nødvendigvis, er et tegn på at så mange industrier har forladt landet, der findes jo vikarer fra Øst og Vest.
Men som udgangspunkt, er der nok mindre arbejdspladser under alle omstændigheder.

I landbruget er antallet af arbejdspladser røget ned fra 37.000 til 31.000 tusinde.

I Bygge og anlæg, trods myten om den store mangel på håndværkere, der gik stadig mange arbejdsløse under byggeboomet, så er antallet af fastansatte faldet fra 137.000 til 123.000.
Igen, med evt. forbehold for personer ansat som vikarer.

I Transport, post og tele er antallet faldet fra 125.000 til 98.000.

I finansiering og forretningservice er antallet faldet fra 150.000 til 126.000

Den eneste branche, der kan fremvise decideret vækst er Handel, hotel og restauration:
Hvor 330.000 er blevet til 363.000. Hvad angår fødehandelens stigning, som ikke kan isoleres her, er den af naturlige årsager blevet større, da vi er blevet flere mennesker i Danmark, hvor de andre dele er større som betinget af murstens millionærer, opsving, måske øget turisme? osv.

Når vi så kigger på registrerede private ansatte, Altså baseret på registertal og som findes i statistikbanken som RASOFFX og RASOFF11, men som gælder også aktiverede, vikarer, altså ikke kun fastansatte, samt selvstændige, så er der sket en vækst i fuldtidansatte, omend det yderligere skal siges, at ansatte i den private sektor, som i stigende grad arbejder for det offentlige, også kommer med her.

Mellem 2001 og 2006 hvor regeringen allerede var ude og brøste sig med flere ansatte, var stigningen i den private sektor dog kun på 5.500 tusinde. Derefter steg antallet med 86.000 i 2008 som vi nu er i færd med at miste igen.
Hvis vi kigger overordnet på det, uden at regne de arbejdpladser som indfinder sig i kraft af midlertidige booms, eller i service fag som er relateret til, at vi bliver flere mennesker, uden at det siger noget om, hvem der putter de penge i hånden på borgeren som handler i supermarkedet, og ja flytningen af offentlige arbejdspladser over i det private, så ser det måske knap så godt ud.

Når industri flytter udenlands, mister vi ikke bare de arbejdspladser som findes på virksomheden. Vi mister de arbejdspladser som ligger i transportsektoren, vi mister skatteindtægter fra selve industrivirksomheden.

Min opfattelse er klar nok, katastrofen er ikke sket endnu, men den er under opsejling, og vi handler som om alt er ved det gamle, og som Schlüter i sin tid sagde "Det går ufattelig godt" Og Fogh, hvad var det nu?

Politikerne taler måske nok et, og ved noget andet bag lukkede døre, det vil jeg ikke udelukke.
Men jeg ser ikke personligt, "at det går ufattelig godt". Og vi snakker stadig om indvandring, mens virksomheder udvandrer, mennesker førtidspensioneres, går på efterløn og antallet af personer på offentlig førsørgelse, i arbejdsalderen, er uændret mellem 800.000 og 900.000 i årtier.

Finanspolitisk er det fuldstændigt uholdbart på langt sigt, bare at skære de 30-40 milliarder væk fra olieindtægter kommer til at koste blod med sparekniven.