Privatlivets ret til at slå 2

Så faldt der dom i Mou sagen fra Landsretten. Dommen er nu steget til et år fra fem måneder, for en i gennem fire år systematisk, daglig gennembankning, af en forsvarsløs lille pige, med hundekæder, cykelpumper og andet slagtøj.

Forsvarerens syn på sagen:

- Selvfølgelig er jeg skuffet, når jeg havde lagt op til en mildere straf. Der var ikke noget nyt i begrundelserne. De var de samme i byretten. Det eneste nye landsretten var frihedsberøvelsen, og det mener jeg ikke i sig selv har givet så meget mere, siger forsvareren..

Nu er forsvareren selvfølgelig en forsvarer, men ingen skal fortælle mig, at vi har hårde straffe for vold, når man kan slippe af sted med sådan en gerning, ødelægge en piges liv, der med stor sandsynlighed vil opsøge voldelige mænd resten af livet, for at få noget hun kender, for at håbe det brutale svin hun deler seng med, er en bedre primat end hendes stedfar. Når man kan gøre dette her og slippe med 1 år. Hvis fremmede mennesker havde kidnappet og behandlet hende voldeligt blot en dag, havde de fået en højere straf.

Nu er privatssfæren ikke noget man skal blande sig i generelt, men når en pige kan gennemgå dette her i fire år, uden at skole, myndigheder, naboer, den rigtige far opsnuser noget som helst. Så er der noget helt, helt galt.
Denne pige er ikke alene, det var hende fra Tønder heller ikke, man skal ikke altid tage den undskyldning for gode varer, at myndighederne ikke vidste noget. Og hvis man endelig ikke opdager det, så viser det hvor lidt opmærksom man er på børns trivsel i dette land, og hvor lidt man taler med dem, sulter de ikke ihjel og får andet end genbrugskitch at gå i, så er den vel ikke helt gal.

Der er titusinder af børn, der lever under forhold, de ikke burde leve under. Det ville selvfølgelig være dyrt, at fjerne dem alle, men det er også dyrt at lade være og angiveligt mere dyrt. Mange af dem bliver ikke til funktionelle mennesker, bliver selv voldsmænd, narkomaner, alkoholikere, kriminelle førtidspensionister. Selv om de måske er kvikke børn, hvilket udemærket kan være årsagen til at de bankes, får de aldrig en en god skolegang under frygtens skygge.
Menneskeligt, er det i hvert fald alt, alt for dyrt.

I kommunerne sidder man men sine rammebudgetter og stramme økonomi og er meget lidt tilbøjelige til at tvangsfjerne børn. Faktisk er det jo sket, at man sendte tvangsfjernede børn tilbage til de forældre, de var fjernet fra, fordi rammebudgettet var sprængt.
Hvis man skal dette til livs, skal der en statslig institution, man kan henvende sig til, som pålægger kommunerne at fjerne børnene og straffer dem hårdt økonomisk, hvis de ikke gør det.

Fjerner du barnet, redder du også ofte moderen, som sikkert lider samme skæbne i blandt, enten ved at dømme manden, eller få moderen til at indse konsekvenserne.

Vold starter i hjemmet, og vi tager ikke den vold særligt alvorligt!