Finanspolitisk sammenhængskraft

Jeg vil fortsætte lidt, hvor jeg slap i går, med artiklen "Indvandring og finanspolitisk holdbarhed", af Peter Stephensen.

I artiklen er der også nogle grafer over borgeres nettobidrag til det offentlige, eller manglen på samme.
Jeg har ikke tid til at opdrive de oprindelige tal, eller kan klart gennemskue, hvilke offentlige ydelser, direkte eller indirekte disse er baserede på? Altså om medicin tilskud og alt i den dur af indirekte udgifter med?

Men graferne selv fortæller en historie, som man kan ekstrahere nogle tendenser fra. For at starte med kvinderne:


Hvor meget vi end lever i en tid, hvor kvinder regnes som det stærke køn og mænd og drengebørn er nogle syge svæklinge. Så forholder det sig dog sådan, at finanspolitisk er kvinder en dårlig forretning. Det gælder alle kvinder. De putter mindre i statskassen, har en forkærlighed for offentlige stillinger, de lever længere tid og skal derfor have offentlig forsørgelse i længere tid, samt den store omgang inden for sundhedsvæsenet osv.
Før jeg bliver betragtet som en komplet mandschauvinist, vil jeg blot påpege at, jeg blot forholder mig til faktum, ikke hvad der er politisk korrekt.
Kvinder kan nok multitaske, og det er en herlig evne, men det er kun mænd som kan påtage sig og mestre alle former for arbejdsopgaver, fra det hårdeste fysiske arbejde til tungt intellektuelt på højeste effektivitets niveau.
Der findes flere superintelligente mænd, altså i den tunge intellektuelle afdeling, det betyder ikke, at der ikke findes mange superintelligente kvinder, det gør der! Min pointe er dog, at der ikke er noget arbejdsfelt, hvor manden ikke kan excellere overlegent i, hvis han altså vil det.

Når det så er sagt, så er der problemet med ligeløn, som dog ikke er så stort, som man gør det til, når kvinden vælger offentlige arbejdspladser, bliver lønnen også lavere. Noget man ofte overser, er at en mellemanciennitet politibetjent, faktisk tjener mindre end en ditto sygeplejerske. Årsagen er offentlig lønniveau, ikke kønsnoteret eller risikovurderet, jeg ville hellere arbejde som sygeplejerske end politimand, personligt.

Derudover yder kvinden et nødvendigt arbejde, i form af fødsel og barsel, til samfundets gode, som i det finanspolitiske regnskab ikke tæller opad, men nedad, og det tæller i samfundsnytte.

Og for at være retfærdig, findes der også flere superdumme mænd, end der findes superdumme kvinder.

Men som sagt, kvinder er som i kan se en halvdårlig finanspolitisk forretning, og når vi taler om indvandrerkvinder fra den ikke-vestlige verden, taler vi om en heldårlig finanspolitisk forretning, det altså under de tidligere betingelser af opsving og "mangel" på arbejdskraft, som vi har haft, det bliver værre i fremtiden.
Ikke vestlige indvandrerkvinder er en dårlig forretning, selv om de kommer til Danmark så sent, at vi sparer barndomsudgifterne helt og aldeles.

Som jeg nævnte, har selv den almindelige dansker problemer med opretholde en positiv finanspolitisk balance.

Kigger vi på mænd, bliver regnskabet lidt bedre, men overordnet kører det kun rundt på grund olieindtægter og skatteindtægter fra det private erhvervsliv, som det er nu, og det bliver værre, så enten stopper vi indvandring eller bliver verdensmestre i at skabe private arbejdspladser, ellers kommer sparekniven og den skærer ofte, hvor det gør ondt og ondt værre: