Tiden løbet fra 24 årsreglen

Da Metock-dommen kom frem blev den betragtet som en bombe under den danske indvandringspolitik. Jeg vil nærmere kalde den en bordbombe, skæg hat og blå briller, opstyltet ceremoni i en indbildningsproces, den rene mentalhygiejne.

Til at begynde med virkede ordningen ganske godt og satte en stopper for arrangerede ægteskaber på samlebånd. Men løsningen har hele tiden været en spredehaglsløsning og nu synes jeg det er på tide, at det bliver grundigt undersøgt om den overhovedet virker.

Som Eivind Vesselbo har været inde på, så findes der masser af smuthuller.

Problemet er ikke mennesker der gifter sig med folk i andre lande, problemet er tvangsægteskaber og de foregår stadigvæk.

Hvis regler skal give nogen mening, skal de have den reelle problematik som mål.

Hvad kunne man gøre indføre af alternativer?

Først og fremmest, det er tvangsægteskaber vi skal til livs.

Men den mest oplagte måde at gøre dette på, er ved at undersøge det enkelte ægteskab, at tilkalde de involverede til samtaler i enerum og give dem beskyttelse, hvis de vidner og straffe dem som står bag tvangen hårdt.

Derudover kan man give fri ret til, at gifte sig med hvem man vil, bare man kan forsørge sin ægtefælle, eller ægtefællen kan forsørge sig selv. Altså ingen velfærdsydelser til de tilrejsende ægtefæller, andet end lægehjælp.

I led med det burde man overveje at gøre retten til velfærdsydelser betinget af, at man er enten kvoteflygtning med særligt behov for hjælp, eller at man er dansk statsborger, et statsborgerskab som bør optjenes ved at man ligger f.eks minimum en million kroner i den danske statskasse via arbejdsindtægter.
(Altså starthjælpen skal forblive, hvis man vil direkte ind i Danmark skal man være personligt forfulgt og have FN kvoteflygtning status.)
Det vil skabe en ny mentalitet hos indvandrere og skabe respekt blandt danskere for disse indvandrere som vitterligt har fortjent deres statsborgerskab.

En anden løsning man kunne overveje, er kvoteordninger som bestemmes af hvor mange indvandrere man har fra et givet område, det vil sige lande som Tyrkiet og Pakistan, som der er familiesammenført meget fra, vil få relativt mindre kvoter end lande hvor der ikke er kommet mange fra. Desuden bør fætter og kusine ægteskaber forbydes.
Dette er dog også en spredehaglsløsning, som kommer til at ramme dem som vil have Thailandske og Russiske kvinder herover osv.

Men for mennesker som har en uddannelse vi har brug for, bør der være smidig adgang og de skal gå uden om kvoteordningerne.

En afskaffelse af 24 årsreglen, er ikke nogen katastrofe, de fleste som vil familiesammenføre gør det allerede, kvinder som venter på de bliver gamle nok til arrangerede ægteskaber eller tvangs optager studie pladser som de måske aldrig kommer til at bruge, når de skal til at blive hjemmegående husmødre. Der bliver stadig tvangsgift og kvinderne udsættes for en tragisk behandling, når de er uden for beskyttelse og opfølgning.

Den her bordbombe er ingen katastrofe, den kan måske ende med en bedre politik på området der virkelig tager fat på nældens rod.