Jihad - kampen for Islams overherredømme

Jihad er et begreb som får sukkertungerne i aktion. Ulven kommer ikke, den er i virkeligheden et får, som blot har grå pels.
Medierne og ønsketænkningens rækker stiller sig velvilligt op til placeboforklaringen.

Her er et eksempel fra TV2:

Den store jihad er den personlige kamp: Kampen for at være et retskaffent menneske, dvs. en indre bestræbelse på at være et bedre menneske. Til disse bestræbelser kan også høre, at man bestræber sig på i offentligheden at gebærde sig mere i overensstemmelse med koranen og troen.

Den lille jihad er den hellige kamp for at beskytte den muslimske tro over for andre. Det betyder også, at man som muslim har pligt til at bekæmpe ikke-muslimers besættelse af islamisk jord.
Den lille jihad kan dog føres med alt fra legale, diplomatiske over økonomiske til politiske midler. Er der imidlertid ikke fredelige muligheder for at forsvare troen og landet, tillader islam brugen af magt og våben - men kun under iagttagelse af strenge regler: Uskyldige, dvs. kvinder, børn eller handicappede og ikke-bevæbnede må aldrig rammes af krigen og dens våben - og man har pligt til at acceptere enhver fredelig tilnærmelse fra fjendens side.

Den bedste form for spin, er naturligvis den som udelader det, som ikke skal frem, og fortæller den version af virkeligheden, som spinnets ophav gerne vil have frem.

Og det er jo sandt, at Jihad betyder andet, end hellig krig. Såvel som det er sandt, at en del af militant jihad er kun selvforsvar.

Men der er noget, de glemmer at fortælle os. Der er faktisk meget, de glemmer at fortælle os.

For eksempel at der er et overordnet mål, at kæmpe mod resten af verden, indtil de betaler Jizya (dhimmiskat). Det vil sige er underlagt Islamisk herredømme og undertrykt deraf

Quran- 9:29, Fight those who believe neither in Allah nor the Last Day, nor hold that forbidden which hath been forbidden by Allah and His Messenger, nor acknowledge the religion of Truth (Islam), even if they are of the People of the Book (Christians and Jews), until they pay the Jizya with willing submission, and feel themselves subdued.

Dette mål er universielt, og jihad er midlet, inklusive fysisk krig.

Nogle muslimer vil sige, at det var kun da Muhammad var svag og stadig ikke havde sikret Islam et brohoved, at jihad var nødvendig. Det ville da være rart, hvis det hang sådan sammen.
Men de 1000 års jihad der fulgte Muhammad tog udgangspunkt i noget andet, nemlig pligten til at sprede islam - universielt - med sværdet, som er den klassiske islamiske ideologi ubetinget, og stadig er det, den dag i dag.
Det eneste der er anderledes i dag i Islam, er at de ikke har midlerne, militært, til at føre offensiv jihad. Teologien og viljen er den samme.

Ganske ærligt har Islam problemer med at forsvare sig selv, og leve op til sin primære målsætning, nemlig at generobre de tabte territorier, primært Israel, men sandelig også Andalusien - Den store muslimske lærde, Qaradawi:

All the school of Islamic jurisprudence - the Sunni, the Shiite…- and all the ancient and modern schools of jurisprudence - agree that any invader, who occupies even an inch of land of the Muslims, must face resistance. The Muslims of that country must carry out the resistance, and the rest of the Muslims must help them. If the people of that country are incapable or reluctant, we must fight to defend the land of Islam, even if the local [Muslims] give it up.

They must not allow anyone to take a single piece of land away from Islam. That is what we are fighting the Jews for. We are fighting them... Our religion commands us... We are fighting in the name of religion, in the name of Islam, which makes this Jihad an individual duty, in which the entire nation takes part,

Som i kan se er fred med Islam en umulighed på alt andet, end midlertidig basis, og nødtvungen af våbenbalancen.
Dels vil de kæmpe mod Israel, så længe landet eksisterer.
Dels vil de have Andalusien og Balkan tilbage.
Dels vil de opfylde Muhammads profeti om at erobre Rom, som han profeterede de ville erobre Konstantinopel.
Og selv om Israel forsvinder, så vil de fortsat kæmpe. For hvad ovenstående fra TV2 ikke lige fik fortalt, så er der også en pligt til offensiv jihad, igen Qaradawi - men det er mainstream islamisk teologi:

Now we move to the 'offensive' Jihad. In this kind of precautionary Jihad, Muslims march into the lands of the disbelievers in order to avoid the harm they may cause in the future, and to secure the Ummah from the disbelievers' mischief. Muslims may resort to this Jihad to get through to the people in the non-Muslims lands to propagate Islam and convey to them its teachings. Further, Muslims may march into a non-Muslim territory to make it submit to the Islamic state and to the supremacy of the Islamic law which governs human life with its just legislation, and superior guidelines and instructions.

Denne pligt er kollektiv og ikke individuel som selvforsvaret.

Qaradawi er dog pragmatiker, og mener at når muslimerne er så svage som nu, er det ikke aktuelt med offensiv jihad. Det er ikke det samme som at det ikke bliver aktuelt igen, når muslimerne en dag har midlerne og evnerne. Og den dag kommer helt sikkert igen.
Givet deres velstand, befolkning, og teknologiske formåen vokser, mens vi bliver færre i den vestlige verden, og får både færre penge og personer, at forsvare os med, samtidigt med, at vi ikke aner hvad vi skal stille op mod en gang ihærdige "hamas krigere" - partisaner og terrorister i høje antal, er der ingen stat, der kan håndtere - hvilket vi helt sikkert opleve på lokal grund en dag, når de første skridt, med at skabe selvstændige muslimske småstater en dag på Europæisk grund, bliver opportunt for dem.
Offensiv jihad er en trussel i dvale, der vil vågne en dag. Så længe som at Islam eksisterer.

Hvad der egentlig overrasker mig, er at den ellers meget politisk korrekte "Encyclopædia Britannica", der ofte udelader ubehagelige detaljer om Islam, faktisk starter således:

(“struggle,” or “battle”), a religious duty imposed on Muslims to spread Islam by waging war; jihad has come to denote any conflict waged for principle or belief and is often translated to mean “holy war.”

Nemlig en indrømmelse af, at det oprindelige formål var at sprede Islam med våbenmagt.

Dog fortsætter de:

Modern Islam places special emphasis on waging war with one's inner self. It sanctions war with other nations only as a defensive measure when the faith is in danger. (jihad. (2009). Encyclopædia Britannica. Encyclopædia Britannica 2009 Ultimate Reference Suite. Chicago: Encyclopædia Britannica.)

Det er ingenlunde tilfældet, som Qaradawis ovenstående eksempler viser.

Jihad fortolkes ganske vist bredt, og det har det altid været tilfældet, også på Muhammads tid. Han førte heller ikke jihad, da han var svag og uden våben. Og dem som støttede Jihad dengang, med at helbrede de sårede, sørge for føde og husly, forhandle og vise gode eksempler osv. deltog naturligvis også i Jihad.

Et nyere eksempel på moderne, er økonomisk jihad (business jihad). For det er alt som gavner Islams udbredelse, med de midler som nu skal til.

Wiki artiklen om Jihad, er lidt mere kritisk over den "store" Jihad:

Within Islamic belief, Muhammad is said to have regarded the inner struggle for faith the "greater jihad", prioritizing it over physical fighting in defense of the Ummah, or members of the global Islamic community.^[8] One famous hadith has the prophet saying: "We have returned from the lesser jihad (battle) to the greater jihad (jihad of the soul)." However this hadith is of questionable origin...

Controversy has arisen over whether use of the term jihad without further explanation refers to jihad of the sword, and whether some have used confusion over the definition of the term to their advantage.^[20]

The hadith in which Muhammad is said to speak of "greater" vs. "lesser" jihad is of doubtful authenticity.It does not appear in any of the six collections of the Hadith, this quote from the hadith is considered a forgery by many scholars.^[21]

I koranen og hadith samlingerne lægges der heller ikke skjul på, hvad Jihad oprindeligt betød. De næsten 200 hadither om jihad i til eksempel Bukhari, og 164 vers i koranen omhandlende jihad, handler stort set alle om militant Jihad.

Moderate muslimer har altså en rigtig dårlig sag, når de forsøger at overbevise fundamentalisterne omkring jihad ikke længere er nødvendigt, men kontekstbaseret på Muhammads tid.
De har en noget lettere sag med vesterlændinge, der helst vil definere Islam, som en overvejende fornuftig religion, med en humanistisk dimension, en religion i kristligt afbillede.
Det konflikter med vores verdenssyn, at en religion faktisk kan være så blodigt bagvendt, og uden for fornuftens radius, og udpræget uden humanisme, som Islam er.

De to store grundlæggende problemer med Islam er:

1. Den universielle målsætning om at underlægge jorden islams herredømme, ikke blot åndeligt, men også politisk.

2. At Jihad, eller fysisk krig ikke blot er et middel, men et hovedmiddel, specielt givet at de færreste rationelle mennesker vil underkaste sig den religion frivilligt.

Hvis det kun var den universielle målsætning, men midlerne pacifistiske, demokratiske, ville det ikke udgøre et problem.

Hvis krig kun var et middel til selvforsvar, ikke en målsætning i sig selv og ønskværdigt for at blive martyr i himlen og påkrævet for dominans over hele jorden, ville Islam heller ikke udgøre et problem.

Nu er problemet, at Islam er kombinationen af begge elementer, hvilket putter den i liga med Nazismen og Kommunismen, nærmere end andre religioner.

Hvad vi har glemt, er at Islam i fortiden garanterede døde i hobetal, og det er slet ikke slut.
Jeg tror personligt at Islam stadigvæk har sit værste bidrag til verdenshistorien tilbage.
Selv om behandlingen af Indien tilbage i historien var særdeles brutal og blodig, og minder om et rent holocaust.

Enten opgiver Islam Jihad, eller den universielle målsætning. Hvilket i så fald ville være at gå direkte mod Muhammads ord og gerning, og allahs formodede evige bud, og i øvrigt i deres opfattelse at gøre os en tjeneste - fordi ellers ryger vi jo i helvede, så de gør os faktisk en tjeneste, ved at gøre de kan, for at få os til den rette tro. Såvel som sikrer deres egen indgang til paradis.
Afviser vi at følge Islam, er vi til gengæld ikke bedre værd og fortjener at ryge lukt i helvede.
I klassiske islamiske tekster, taler man ofte ikke om at slå ihjel, men om at sende vantro til helvede.

Det er altså ikke noget rationelt og humant verdenssyn vi er oppe i mod, og det er heller ikke løst funderet, eller en fejlfortolkning af Koranen og Hadith.

Det er blodig alvor, og vil blive det igen, den dag Islam har magt, som Islam har agt, med fundament i profeten, hans gerninger og hans ord.