Man kan også argumentere for at denne etiske fordring er urealistisk. Den er derfor frataget personligt ansvar, den er et statsligt projekt, og for den individuelle person, er den blevet et symbolsk og farisæisk projekt. Et livsstil projekt, hvor "jeg" - i centrum - vil gøre noget godt. Noget de fleste mennesker vil, med hvert sit fokus som indholdsfyldning.
Den etiske fordring er lige så reel i alle situationer, hvor der er fortræd, som i denne.
Den er relevant, når farlige forbrydere slippes fri, til at begå nye forbrydelser.
Lige så relevant, når mennesker dør på grund af dårlig behandling i sundhedssystemet.
Lige så relevant, når folk bliver overfaldet, og vi kigger den anden vej, fordi vi er bange.
Den er lige så relevant, når vi svigter en kvinde som trues på livet af sin tidligere kæreste, og vi ikke tager hende alvorligt, når samfundet ikke griber ind, men betragter truslen som minimal og affærdiger hende.
Og når den går ud over grænsen, er den fuldstændig urealistisk, hvor den allerede er urealistisk inden for vores grænser.
Bekymrer vi os overhovedet om folkemordet i Sudan, om den grænseløse nød i verden, ondskabens hersken som den vil?
Hvis vi ærligt skal skue ind i vores selektivitet, hvor er så denne etiske fordring?
Der findes områder som har større medieopmærksomhed, end andre.
Jeg foretrækker personligt dem som kaster sig ud i at gøre en forskel i hemmelighed.
Det mener jeg bestemt ikke Ramsdal, eller andre involverede, gør.
Han udvælger et specielt fokus, defineret af mediernes interesse og fokus, nærmere end noget som er specielt etisk vigtigt, og det vender jeg tilbage til.
Bag ham står en gruppe, hvis klare målsætning er "Asyl til alle", for hvem medierne bare er et middel til en politisk og kulturel omkalfatrering af Danmark.
Med andre ord, en revolution i marxistisk forstand.
Er Ramsdal så drevet af sit kristne livssyn, som man må formode han har på en måde, eller er han både kølvands-marxist og kristen?
Det er svært at vide. For personer kaster sig over enkeltsager med ildhu, af decideret uransagelige årsager.
Hvorfor kaster et menneske sig for eksempel lige ind i kampen for en enkelt dyreart, fremfor en anden?
Men, hvad der ikke er svært at vide. Er hvilket syn på sagerne, dem han samarbejder med har.
At de er lovbrydere, udemokratiske, voldelige og ønsker samfundet omstyrtet.
Hvad der ikke er svært at vide, er at kirken og staten er adskilt i Danmark. Sådan skal det være.
Og Ramsdal har valgt at trodse både den skrevne, og uskrevne lov. Han har selv sat sig i mediernes fokus, og nok er han blevet en syndebuk, der skygger for det bagvedliggende. Men, det er i mine øjne på grund af, at han utaktisk, har sat sig selv i scene i medierne og benyttet lejligheden til at lyve, og i ovenkøbet været villig til at bryde loven. Samt, når han bryder den adskillelse, som er mellem religion og stat. Så går det ud over at være syndebuk. Det er ikke aktivisterne, som har overtrådt den grænse. De synes sikkert at adskillelsen i de fleste andre tilfælde ville helt ok.
Hvad er forskellen på Kirkeasyl, aktivister for flygtninge og den person som vælger at kæmpe for en truet dyreart?
For at starte med sammenfaldet mellem de to. Så vælger de et enkelt fokusområde i en verden med uendelige problemer. Det er for så vidt naturligt, eftersom det er, hvad de fleste mennesker gør, det gælder også højreorienterede osv.
Hvad er så forskellen?
Jo, forskellen er at den som kæmper for en dyrearts overlevelse, aldrig ville hævde, at det kun drejede sig om den dyreart. Det er mange andre forskelle, men lad os nøjes med denne.
Vi skriver utroligt meget om denne sag, men undgår i fuldstændig pagt med aktivist - spindoktorernes hensigt, at omtale hvad denne sag egentlig drejer sig om. Her kommer den:
ASYL TIL ALLE
Derfor havde Pittelkow ret i, at der ikke er gået kritisk til værks her.
Modsat aktivisten som kæmper for en enkelt dyrearts overlevelse, vil disse aktivister påstå, at det kun drejer sig om disse få Irakere.
Det er naturligvis løgn, og konsekvensen, hvis det skulle holde, er at vi fortsat skal afvise flygtninge, som vi altid har gjort, hvilket de også vil kæmpe i mod.
Præmisset med det farlige land, har jeg været inde på før:
Irak er ikke verdens farligste land.
Så lad os slå fast, hvad det her egentlig drejer sig om:
Et menneske møder op, og siger det er forfulgt og truet på livet.
Dette skal vi tro på, og aldrig afvise et sådant menneske.
For "Asyl til alle" flokken, venstreaktivister og præster med mere, skal man dog slet ikke sige nej. Heller ikke til Kosova Albanere.
Men lad os nu forestille os, at vi skulle give asyl til alle, som kom og sagde, de er truet på livet og personligt forfulgt.
Er en person, som er forfulgt af en bande kriminelle, mindre forfulgt end andre? Det kan jo være uforskyldt, man kunne have været uheldigt vidne til noget, og har ikke nødvendigvis noget at gøre med.
Er der noget land, som et menneske ikke kan være truet på livet i, og være i livsfare i? uden at myndighederne kan beskytte det menneske.
At kræve dette ville være at kræve det umulige. Og at kræve det at leve i et farligt land, eller man er truet på livet, er grund til asyl ville være at kræve, ja:
ASYL TIL ALLE
Så det er, hvad det her drejer sig om.
Selv i Danmark, er der personer som i så fald med rette, kunne kræve asyl i et andet land i håbet om, der ikke er nogle i det land som vil true dem på livet.
Ydermere er dette et spørgsmål omkring, at de skal beskyttes præcis i Danmark, hvor de kunne være beskyttet i en flygtningelejr. Altså er det et spørgsmål omkring at så mange som muligt skal opgraderes til dansk velfærdsniveau.
At hjælpe et menneske på denne måde, vil naturligt indskrænke midlerne, og dermed lysten, til at hjælpe andre i samme situation.
Det er altså et moralsk tunnelsyn, der vælger en snæver og begrænset løsning, på et problem af et omfang, der reelt er uendeligt.
Den etiske fordring er en realitet, som medfølelsen. Men at dreje det til at mennesker som ser det urealistiske i et snæversyn, det ugennemtænkte projekt, drevet af løgn og fordækte kort. At det er manglende moral, og ikke adlyder den etiske fordring, er absurd.
I mine øjne er den etiske fordring bredere og ikke et snæversyn, hvor penge spildes på det umulige, det dyreste, det som undergraver demokratiet og loven. Det som underløber samfundet, og skaber et dårligere og fattigere samfund, uden at løse nogle af de problemer, som findes i verden.
Jeg ser intet etisk i at dæmonisere fornuft, shame fornuftige mennesker. Forvente at andre skal spille et spil som ingen kan vinde. I at undergrave loven, promovere sig selv. Ved at bluffe og lyve. Ved at undergrave tilliden til kirkens adskillelse fra staten.
Jeg afviser for så vidt, at det her i særlig høj grad drejer sig om etik. Det er dog blændværk. Dette her drejer sig først og fremmest om "asyl til alle", som nogle vil betragte som et parameter på etik.
Jeg vil betragte det som manglende ansvarlighed og omtanke, selviskhed i farisæimens klæder, og et ego projekt som indebærer at fordele mennesker på manikæismens skala ud i sort og hvidt. En omfordeling af verdens rigdom af bagvejen, en snigløbning af samfundet. Ingen af delene, og der er meget mere, rimer på etik i mine ører.
Etik skal ses bredt, ikke snævert. Ellers er det et snæversyn som alle andre. At vælge fokus er en ting. Ikke at se konsekvensen af ens tankegang, eller se den og lyve med hensyn til ens hensigt.
Det er alt andet end etisk.
Den etiske fordring eksisterer i sig selv, men adskilles fra virkelighedens verden kan den aldrig.
6 kommentarer:
Du presser mit synspunkt, Thomas. Grundliggende er det pressens prioritet der irriterer mig.
Substantielt er Ramsdal i gang med at blive syndebuk. Det er problematisk.
Folkene bag Kirkeasyl og hele heppekoret har et langt større ansvar.
Det er for let at fokusere på Ramsdal.
"Jeg foretrækker personligt dem som kaster sig ud i at gøre en forskel i hemmelighed."
Hvorfor?
På hvilken måde er det bedre moral?
Ramsdal har selv valgt at indgå i pressemøllen. Han har hele tiden været meget i fokus. Det bliver han naturligvis også, når han bliver fanget i en løgn.
Men det irriterer da også mig, at man ikke graver mere i dem som er bag i kulissen.
Det vil jo sige Ekstra Bladet gjorde det. Og det blev tiet langsomt ihjel-
Jeg foretrækker personer som er gennemgående moralske, fremfor moralske i spotlight for en.
For det andet, så er vi i den situation, hvor moral defineres på en snæver måde og disse mennesker mener de har en moralsk ophøjethed over resten af befolkningen.
For det tredje, er rendyrket moral, for mig, det som på ingen måde kommer en selv til gode. Det gælder også anseelse og andre egoistiske forventninger, selv forventningen om at komme i paradis, for sin formodede moral, ville jeg kalde først og fremmest egoisme, og ikke noget som har med moral at gøre.
Moral er for mig forbundet med det som er givet uden forventninger om at det vender positivt tilbage, overhovedet.
Bliver man moralsk af at adlyde loven når straffen venter, når man ikke gør det?
Elementer:
Det er på det ene plan et godt råd: Elsk og ær Gud og elsk din næste som dig selv. Det er ikke det Ramsdal, Villklær med flere bruger for mig at se, de forsøger sig med trækken den rette holdning og handlen ud fra eksempler om hævdet anstændighed til tider med brug af eksempler fra evangeliet eller personsager.
Fortolket ret kunne det gode råd nævnt først i kommentaren her, medføre aktiv international handlen til glæde for mennesker når lande ikke behandler deres borgere godt, jvf. mine ytringer på de to Ramsdal tråde aktuelt nær toppen ovre på Uriasposten. Symptombehandling er ikke at bruge det gode råd. Det er at være selektiv og snævertsynet, frasigende sig ansvar for beggrunden og elementerne i flygtningeproblematikken undtagen få enkeltsager.
Love er det jeg opfatter som de verdslige love, det andet er- et råd.
I mine øjne.
Peter Buch
Jeg spotter ikke meget uenighed mellem os, og jeg sætter pris på, at der ser ud til at være åbnet en principiel debat vedr. moral. Du er god til at følge op på den slags.
"Bliver man moralsk af at adlyde loven når straffen venter, når man ikke gør det?"
Jeg hørte den tidligere biskop over Roskilde Jan Lindhart udtale sig i sagen i går, han sagde cirka det samme, som vi kommer frem til. Han distinkverede også mellem det konkrete og det principielle. Og HVIS vi skal frem til at løsning, der ekskluderer (man har lov at håbe) endnu mere ballade, så er denne debat måske den mest substantielle af dem alle. For at komme dertil, hvor den debat kan være progressiv tror jeg det er bydende nødvendigt, at vi ikke kun ser på de forargelige aspekter i disse sager, men også tager den kritiske vinkel meget alvorligt.
Jeg holder fast i at Ramsdal er forholdsvis ligegyldig. Lidt på linje med tørklædedebatten, de interessante er ikke dem med burka, de interessante er dem, der kører en åbenklys dobbelt standart af på samfundet i og med råbet om frihed (rimeligt råb) men SAMTIDIG forbeholder sig retten til at tilslutte sig og være i en ideologi, der ikke kan kombineres med f.eks. logik og mere formelle analyser af tingenes tilstand.
(Mange af de ting WIlliam har fingrene i) Jeg tænker du forstår koblingen.
Som Knud skriver i anden anledning på Eksistens:
"men det er vel en udmærket pointe, at man kan have “gode mennesker” som smadrer samfundet, og “dårlige mennesker” som gør det rigtige."
http://eksistens.wordpress.com/2009/09/05/god-moral/#comments
Hvis vi kan arbejde for netop det synspunkt, er der måske en mulighed for, at vi også kan tilbageerobre en form for rationalitet på det område.
Det vil jeg i hvert fald gerne arbejde for.
:-)
"men det er vel en udmærket pointe, at man kan have “gode mennesker” som smadrer samfundet, og “dårlige mennesker” som gør det rigtige."
ja, det er en ganske udmærket pointe. Den rituelle tilgang til moral, hvor rigtig og forkert, er snævert delt op i få ulogiske regler, er hylende forkert.
For det første, er moral en sjældenhed. Vi svigter og skider på hinanden, til højre og til venstre.
Det på børn, forældre, venner, mennesker vi møder på gaden, fordi det er mildt sagt vort eget ego, der er i centrum for absolut det meste af det vi gør.
For det andet er moral aldrig snæver, eller let. for det som er godt for noget, er nu engang tit dårligt for andre.
Vi lever i et samfund, hvor summen af penge, bestemmer hvad der er råd til. Det vil sige at hvis pengene bliver brugt på A, så kan de ikke bruges på B.
Men venstrefløjen er så marxistisk, at den tænker, "men ressourcerne og menneskerne eksisterer". "Så det er da bare at fjerne den kunstige kapitalistiske dimension, og så sætte folk i gang med producere føde og nødvendigheder, hjælpe hinanden, så ville vi kunne gøre det hele."
Problemet er at de ikke kan abstrahere fra den grundtanke, at pengene er en konstruktion, en kunstig grænse.
De mener, at man stadig skal hjælpe alt og alle, selv om der ikke er råd til det.
Igen mener jeg der er mere tale om politisk ideologi, end moral.
For moralsk vil de sjældent handle i det daglige, når det ikke er specifikt dikteret af, og giver point inden for deres politiske ideologi.
Eksempel, lever vegetarisk og køber økologisk.
Men opfører sig negativt, egoistisk, ligegyldigt, over for andre mennesker, som ikke er som dem selv.
Nej, det som er godt, skal ikke altid anskues udfra lommemoral, med nogle simple, kantede bud.
Det skal anskues ud fra sine samlede konsekvenser, i den samlede enhed, altså skal det rationelt analyseres.
Jeg mener faktisk, at det mest moralske, er det bedst gennemtænkte.
Broen til helvede er brolagt med godt fortsætter. Der er ikke nogle som har lavet så meget nærpermanent skade på striber af samfund, som kommunister, socialister, religiøse, der snakker stiv moral og manikæisme, hvert andet øjeblik.
Send en kommentar