Lex Balvig

Har du nogensinde hørt om Lex Balvig? Hvis ikke, så går den i alt sin enkelthed ud på følgende:

Flere anmeldelser af vold=Højere anmeldesesfrekvens ganget med evigheden.

Altså når volden er seksdoblet siden 60´erne, så skyldes det overvejende, at vi er blevet mere tilbøjelige til at anmelde volden, der kan faktisk ikke tænkes andre årsager og ethvert forsøg i retning af andre teorier, eller forklaringmuligheder, er enten tendentiøse eller populistiske.

I årevis har Flemming Balvig med disciple og meningsfæller forsøgt at italesætte en faldende vold i Danmark.

Dagens mediehav byder på denne lille flyder i denne slipstrøm, italesættelse er magt, og det italesatte behøver bestemt ikke være sandt:
Overskriften lyder:

"Flere kvinder anmelder voldtægt".

Balvig har bestemt ikke levet forgæves. Artiklen konstaterer, at aldrig har så mange kvinder anmeldt voldtægt, nemlig 566 i 2007. (Dette bliver angiveligt snart rettet, så nyd det, mens det varer)
Det er ikke sandt! I 1986 blev der til eksempel anmeldt 587 voldtægter og i 1988 var det 576.

Det tog mig fem minutter at tjekke dette, hvis man ulejliger sig ind på kriminalstatistikken, og derefter anmeldelsesstatistik på KRIMs hjemmeside, kan man hurtigt se, at voldtægtsanmeldelserne går op og ned. Det skyldes det simple forhold at det er relativt få voldtægter. Jo færre af en slags forbrydelse, jo større mulighed for markante udsving. Kigger man over længere tid, kan man hverken konkludere, at voldtægtanmeldelserne er steget, eller at der er flere voldtægter. Voldtægtsanmeldelserne i 2007 var ganske vist syv procent højere end dem i 2006. Men journalisten havde ikke behøvet at gå længere tilbage end til 2004 for at finde et lignende tal, nemlig 562, kun fire mindre end i 2007. Men nok om det.

For at vende tilbage til Lextor Balvig (som ganske vist har formået at tiltuske sig en Prospin titel).
Med afrundede størrelser på to og tre (Figur 11 - I må selv scrolle rundt i Pdfen), viser han at den procentdel af befolkningen som bliver udsat for vold, har været stabilt på samme niveau længe. Når vi er nede i så små størrelser, kan den kvikke jo hurtigt regne ud, hvor stor forskellen er på f.eks. 1,51 og 3,49.
Balvig er godt på vej mod sin pointe, men han har flere trumfer i ærmet, for at citere en anden "forsker" som vender sin kikkert forkert, han "trækker ikke sine meninger i en automat". (Figur 12), viser, at i midten af halvfjerdserne anmeldte kun 17 procent af dem udsat for vold tilfældet. I 2006 er det 47 procent. Altså Balvig har underbygget sin påstand, eller har han?
Kig godt på tabellen der mangler tal for perioden fra 1977 til midten halvfemserne. Ikke for at være paranoid, men det lugter af håndplukning af data. Uanset hvad, burde de tal have været med.

Når du er der alligevel, så kig lige på figur 10. Volden er i følge den steget seks gange siden slutningen af tresserne. Men husk, volden er stadig ikke steget. Kun anmeldelserne.

Den alvorlige vold, er næsten fordoblet inden for de sidste ti år (gå selv i statistikbanken).
Er det kun anmeldelser? Nej, det kunne jo faktisk tænkes, at volden reelt var steget.
Det kunne også tænkes, at volden har ændret karakter og går over grænser, så lysten til at anmelde den naturligt stiger?
Faktum er, at anmeldelserne for vold er steget drastisk de sidste 40 år.
At hævde at volden reelt er faldet. Det er noget af en påstand.
Faktisk kunne det tænkes, at der har været et skred i opfattelsen af vold, så hvad man tidligere betragtede som vold, er blevet noget man ikke længere anmelder. Med andre kunne grunden til forøget anmeldelse være mere grænseoverskridende vold.

Der findes også andre tal at håndplukke, hvis det er det, man vil. Foreksempel skadestuestatistik over voldsramte kvinder.

Et skred i normer starter altid hos ungdommen.

Den danske spørgeskemaundersøgelse Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen fra 2000
Bemærk antallet af deltagere, over 5483 og at 3,7 procent har været udsat for vold. Gå selv Balvigs undersøgelsesgrundlag nærmere i gennem, bemærk den lave svar procent.

Sådan kunne jeg blive ved hvis jeg havde tid, hvis Balvig ikke vil udfordre sin hypotese selv, må andre gøre det!

Mere skadestuestatistik








UPDATE 7 Okt. 2008:

En forsker skal afprøve sine påstande, en professor som Balvig, der er skolet gennem åretal, eller burde være skolet, i videnskabelige metoder, kritisk tænkning og i hvordan påstande og hypoteser skal kraftigt opbakkes og gennemgående forsøges modsagt, pro et contra, burde ikke levere påstande som at. "volden er stagneret/faldende, det er anmeldelsesprocenten som stiger. Strengere straffe hjælper ikke, for han har ikke dokumentationen eller argumentationen for påstandene.

Det kan godt være at antallet af anmeldelser er steget, men de tal er altså hentet på et løst statistisk grundlag, en repræsentativ undersøgelse, hvor man spørger selektioner fra alle områder og alle klasser i Danmark, hvor mange områder har lidt vold og få andre har meget, kan ikke nøjagtigt gå ned og ramme de få mennesker som bliver ramt af vold.
Når man taler om en gruppe på 2-3 procent, så er sandsynligheden for at ramme forbi denne gruppe og få et mere unøjagtigt billede noget større, end ved en undersøgelse af hvem der vil stemme ja og nej til EU.

Men det stopper ikke her:

Anmeldelsesprocenten siden 1995 er steget 34 procent, sager med simpel vold er kun steget med 30 procent MEN, sager med alvorligere vold er steget med 79 procent. Volden kan max siges at have stabiliseret sig.
Men hans påstand holder ikke, Vi skal jo også se på hvad domstolene mener og de har fældet dom i 50 procent flere domssager. i 2006 end i 1995, så skal man altså ud i at påstå, at domstolene er blevet 50 procent mere tilbøjelige til at fælde voldsdomme i løbet af 11 år.

Balvig gør sig ingen synlige bestræbelser på at afsøge andre forklaringer på hvorfor anmeldelserne steget.

Vold kan kan have ændret karakter og flyttet sig over i andre områder.
Vold mod offentlige ansatte er næsten femdoblet de sidste tyve år, her taler vi altså om den dømte vold, altså mon ikke det kunne være en del af forklaringen på at anmeldelserne stiger?
Vold hvor våben af forskellig karakter indgår er steget fra 13 procent til 20 procent, hvor kniv er anvendt fra 3 procent til 5 procent. Det kunne jo også være en del af forklaringen på øget anmeldelse.
Dertil kommer gruppevold er steget, tllfælde hvor man ikke kender overfaldsmanden, begge med 2 procent. også noget der kunne trække i retning af øget anmeldelse.
Der bliver ikke undersøgt under hvilke omstændigheder overfaldene bliver begået, hvis de bliver begået med meget lidt årsag og med spark og slag der kommer ud af det blå og fortsætter mens man ligger ned, så kan omstændighederne og karakteren altså også øge tilbøjeligheden til at anmelde.
Det Samme kan være tilfældet, hvis dem der bliver udsat for vold i stigende grad er almindelige mennesker, der er langt fra slagsbrødre, der overfaldes på gaden uden grund, eller hvis det er det stigende antal som udover røveri bliver udsat for vold i samme omgang.
Der kan være mange forklaringer på at anmeldelser stiger, men forklaringen er ikke nødvendigvis at volden er mindre eller den samme.

Vi taler altså en forsker som har tiden til at forske og får penge for det, som er professor. Han burde ikke levere sådan noget makværk med svag underbyggelse og uden afprøvelse, eller subjektivt politisere, hvis det er det han gør?

Der er ingen solid underbyggelse af hans påstand, tværtimod har han undladt at informere om os anmeldelsesstatistikken mellem 1977 og 1995, hvorfor har han det? Da det dækker den periode han hævder, at volden har stabiliseret sig i.

Hans (Og Kyvsgaards) forskning er fuld af huller, oversete detaljer, uunderbyggede hypoteser.
En skændsel!

Kilder:

I statistikbanken: STRAF2: Anmeldte forbrydelser og sigtelser efter område, overtrædelsens art og anmeldte og sigtede (1995-20069 og STRAF3: Strafferetlige afgørelser efter område, overtrædelsens art, alder og køn. (1990-2006)


DANSKERNES UDSATHED
FOR KRIMINALITET
2005/2006
Midtvejsrapport fra en offerundersøgelse Af

Flemming Balvig & Britta Kyvsgaard

Mere om Skadestuestatistikker:

“Antallet af
skadestuekontakter som følge af vold steg fra ca. 17.000 i
1995 til 20.000 i 2005. Stigningen er specielt sket blandt
kvinder og især blandt de unge kvinder (15-19 a?r). Ogsa?
forekomsten af politiregistreret vold er steget siden 1990.

Link til kilde

“Jeg har bedt en læge kigge lidt på undersøgelsen. Han pointerer at der ikke er standardiserede regler for hvorledes patienter indlægges, og at der derfor er forholdsvis stor usikkerhed, hvilket gør at tallene ikke er sammenlignelige med politiets statistik. Han fortæller eksempelvis at jo sværere skaderne er, jo større sandsynlighed er der for at tilskadekomne ender på sygehuset uden om skadestuen. Konkret kan han berette om en skadestue der sender brækkede næser direkte til et Øre-Næse-Hals ambulatorium. Bevidstløse går på samme måde direkte til en intensiv/neurologisk afdeling, og svært voldsramte kan i visse tilfælde komme direkte til operationsbordet.”

”

Link til kilde:

Voldshandling som årsag til skadestuebesøg: 1997 = 17 492 og 2002 = 19 864

Af skaderne ved vold er 52 pct. hovedlæsioner.

Link til Kilde:

Og tallet på voldsskader skadestuer i 2006 er nu over 21000 altså 3500 flere end i 1997

Link til kilde:

“Antallet af voldsrelaterede skadestuekontakter blandt mænd har i perioden 2003-2006
været nogenlunde uændret, men blandt 15-19-a?rige er antallet steget 15 %. Det er dog en mindre stigning end den registrerede stigning i samme periode pa? 22 % blandt 15-19- a?rige kvinder.”

Samtlige antal skadestuetilfælde af vold mod mænd er dog stadig steget

2003 = 14674

2006 = 15136

Hvad der er faldet, er antallet af mænd som er blevet udsat for vold, det vil sige, stigningen i vold er ikke i stigning i personer som er blevet udsat for vold, men en stigning i tilfælde - altså samme person udsat for mere end et tilfælde af vold i løbet af et år.
Dermed er antallet af voldstilfælde ikke faldet, antallet af mandlige enkeltpersoner som udsættes for vold er det.
For kvinder er angiveligt antallet af enkeltpersoner steget, men afgjort tilfælde steget.

Link til kilde:

Øvrige indvendinger:

Skader som knubs og blå mærker er stadig et resultat af vold, men ikke noget som kræver behandling,