Med snablen i privatlivet

Bloggeren Rasmus Kongshøj har et ganske interessant og velskrevet indlæg på sin blog i dag.
Det er blevet moderne, at diverse personager placeret på diverse autoritære pedestaler skal blande sig i stadig flere og flere detaljer i privatlivet.
Man kan på den ene side argumentere for fornuften i den moderlige rolle, som samfundet påtager sig i stigende grad.
Omvendt, er der også tale om de facto intolerant eksklusions proces, hvor mennesker som ikke lever efter lineal stigmatiseres, dæmoniseres, problematiseres.
Vi kommer ikke uden om, at det de facto er et overgreb på individet, et personligt angreb på dets psyke og dets indre struktur. Eller med et tankebillede; "Microsofts" forsøg på at få deres software installeret på alle computere i verden.
Vi har med en monopol tankegang at gøre, hvor nogle mener de har patent på, hvad der er godt for andre.
Det er i sin yderste konsekvens, og i stigende grad i sin implementering, i skarp kontrast til den frihed som bør tildeles individet. I skarp kontrast til grundidéen om alle menneskers lige værd.

For noget tid tilbage, da jeg stod og spiste et lille mellemmåltid i solen, faldt jeg i snak med en indvandrer, som havde været længe i Danmark og var i færd med at skrive en bog om Danmark og danskerne. Jeg har desværre glemt hans navn.
Men en af hans definitioner, af at være dansk, glemmer jeg aldrig. Det er ikke mange steder i verden, hvor det ikke kun er lovligt, men accepteret at nyde en øl på en bænk i en park. I Sverige er det for eksempel helt forbudt. I Danmark er det, eller i stigende var det, noget, som ingen tager den store notits af.
Netop at den rummelighed, den tolerance, at det frisind var på retur, var noget han i høj grad begræd ved udviklingen i Danmark.

Når man i stigende grad italesætter, fra alle hold - ikke blot diverse autoriteter, men også såkaldte livstilsmagasiner, medier, hvordan mennesker skal være, gøre og tænke.
Så underminerer man per automatik den rummelighed, den tolerance, det frisind.

Men hvad langt være er. Man begår overgreb på individet og dets frihed til at være sig selv.
Man hetzer mennesker, for at være deres indre natur, deres biologiske arv, deres hjernes funktion. For at være sig selv. Placerer dem bag skillelinjer i en stadig mere omfattende eksklusionsproces. Placerer dem uden for samfundets af monopoltanker veldefinerede centrum.
Det er tragisk, det er at ødelægge noget af det, som er det bedste Danmark har at byde omverdenen, nemlig frisindet, tolerancen, respekten for det enkelte menneske uanset, hvem og hvad det er.
Mikrostasi og sindelags, samt adfærdskontrol kan aldrig forsvares på andet grundlag, end når de udgør en alvorlig trussel mod andre individer.