mandag den 31. marts 2008

Liberalisme Light del 2

Det er vigtigt for ethvert parti at markere sig i offentligheden, komme ud over den position som tørvetrillende deltager i folketingets processer, eller som et fedtet medlem af diverse udvalg.

Når det gælder befolkningen, så ve det parti som ikke har en solid politik, og ve det parti der regner med, at man kan få stemmer ved at fremlægge en minutiøst udarbejdet politik for befolkningen. Her gælder programtalen gyldne middelvej.

Derfor har den politiske kampscene også udviklet sig i en retning af en kamp med mærkesager og selviscenesættelse, sloganagtig italesættelse, med andre ord, gid den bedste spin må vinde.

Det repræsenterer i sig selv et demokratisk problem i kraft af, at politikken indsnævres til det som sælger i medierne, men det er samtidigt en naturlig konsekvens af, at den politiske virkelighed ser ud som den gør, med mange "illoyale" zappervælgere, mange partier samt kort, eller dyrkøbt, medietid for hvert parti.

For at vende tilbage til Mette Frederiksens teser, så lyder den første:

1: Det enkelte menneskes frihed står over alt andet.
- udsatte børns behov skal vægtes højere end kulturelle normer
- den vigtigste frihedskamp er at bekæmpe negativ social arv
Altså, i sig rummer denne tese en vurdering af, at frihed som politisk fixord og som hovedtema er vigtigt.
Men begrebet frihed er et fleksibelt gummiord, det er vigtigt at forstå, at de fleste ord brugt af politikere ikke nødvendigvis indeholder den samme konkrete substans, som man tror. Som man kan se i uddybningen, menes der ikke det samme som hos Venstre. Ikke at venstre ikke vil inkludere disse som et tegn på praktisk levet frihed. Venstre ville dog nok sætte valgfriheden med hensyn til offentlig service højere, samt ytringsfriheden.

Men hvis man læser Venstres valgbrochure fra sidste valg "Frihed, tryghed og det personlige ansvar".
Sammenholder det med hvad Mette Frederiksens teser går ud på, kunne man faktisk som udenforstående let tro at man læste materialet fra nøjagtig det samme parti.
Med andre ord skellet mellem socialdemokratiet light og liberalisme light bliver hermed udvisket.

Det er sikkert ikke en tosset strategi, men vælgernes gunst er nok ikke sidste instans vundet ved retorik. Det drejer sig om noget mere subtilt, som hvilket parti der vurderes det bedste til at lede.

Socialdemokratiet må komme med nogle konkrete bud på, hvordan de gør Danmark til et bedre og rigere land at leve i. Det gælder i sær den socialpolitik som en del af deres vælgersegment savner, som er rykket ud til SF. Og den økonomisk politik som vil kunne rykke vælgere ind fra højre, blandt dem som hælder til en socialliberalistisk tankegang.
Hvis Socialdemokratiet vil vokse, må det først og fremmest generobre initiativet på de to områder.

Sprogligt nytter det ikke noget at lege liberal, medmindre den konkrete politik er sammenfaldende med liberale tanker.
Omvendt er frihed et universal begreb, som ingen kan være uenige i som udgangspunkt, som bør tilskikkes alle undtaget kriminelle. Så det koster ikke noget som sådan at anvende dette luftige begreb.

Friheden er jo hellere ikke blevet større for de fleste under Fogh. Tag foreksempel friheden til at bo hvor man vil - vel intet indgreb har der været over for stigende boligpriser.
Eller tag friheden for den arbejdsløse, vedkommende er blevet tvunget til at søge ledige jobs inklusive det arve skidt som de færreste vil havde. Heldigvis kan de jo søge løs af de gode jobs, som for længst er væk. Hvad med friheden for den psykisk syge, som er blevet kronisk frarøvet sin ret til behandling i kraft af stadige nedskæringer og fastfrysning af budgetter. Friheden for offentlige ansatte som presses til at udfylde skemaer en masse i et stadigt voksende spindelvæv af kontrol.
Men hvis socialedemokratiet kom til magten, kan man til gengæld forvente, at nogle ville miste friheden til at beholde penge de har arbejdet hårdt for. At de vil miste noget valgfrihed i forhold til at vælge selv og havde konkurrence i service sektoren. Samt at i øvrigt den offentlige medarbejder stadig skulle udfylde flere skemaer og den psykiske syge stadigvæk ville savne sengepladser.

I virkeligheden har vi ikke et liberalt parti i Danmark, Heller ikke blandt dem som betragter sig som mest liberale.
Frihed er frihed for alle, for store og for små, for de socialt udsatte og de velfungerende.

Frihed bliver først vægtigt begreb, når man tilsigter med det enkelte individ som udgangpunkt, at give det maksimal frihed.
I virkelighedens verden har vi et enormt ufrit samfund, som ingen partier reelt er opsat på at gøre mere frit.

Liberalisme light eller socialdemokratiet light, problemet er måske? Det er svært at skelne. Og ingen af dem faktisk er socialdemokratiske eller liberalistiske.

2 kommentarer:

FlemmingLeer sagde ...

Hej Thomas,

Først tak for linket til min hjemmeside. :)

Dit indlæg sætter kampen om midtervælgerne i perspektiv. Jeg græmmes over den meget lille forskel, som man virkelig på mange område skal bruge lup for at finde.

Lad os få de gode gamle dage med rigtige forskelle imellem Venstre og Socialdemokraterne tilbage. Her tænker jeg på den tid, hvor EF/EU ikke var et emne. Men det sker jo nok ikke og det er også en af årsagerne til, at der ikke er så stor forskel på A og V.

Spred Glæde...trods alt :/

FlemmingLeer
denmarkonline.dk

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Selv mange tak for henvisningen på din egen blog.

Jeg ville ønske jeg havde mere tid til at dykke ned i det her spørgsmål, som i sin ultimative model skulle indbefatte en analyse af stillede og støttede forslag i folketinget.

Forkellen er blevet udvisket, men omvendt så battede velfærdsrettigheder strategien heller ikke.

Men hvis man ville give folket tillid kunne man stoppe hetzen af arbejdsløse og offentligt ansatte, det er også store vælgergrupper.

Den nuværende regering har snildt kunnet acceptere at udgiften til sundshedvæsenet næsten er fordoblet i deres periode, mens psykiske syge stadig må leve med nedskæringer og sikkert mange andre.
Altså, det er ikke nødvendigvis en modvilje mod at bruge penge, men nok nærmere end vurdering af hvad der er stemmer i?
I Danmark skal man helst være boligejer eller højtlønnet, folkepensionist, studerende eller syg. tilhører du andre grupper så regn med kontrol og spark.

Socialdemokratiet kunne være et rigtig socialdemokrati til alles fordel, specielt dem som ligger og alligevel skal havde flere tæsk. Og Venstre kunne blive et bedre regeringsparti ved at blive liberalt og droppe tabuiseringen og formningen af flere grupper og give dem reel frihed.

Overskrifts/mærkesagspopulisme er der ganske vist stemmer i. Men hvad med visionær politik og værdier som bliver til mere end retorik?