Demokrati og fornuft

"Man once surrendering his reason, has no remaining guard against absurdities the most monstrous, and like a ship without rudder, is the sport of every wind."

"To impose on our citizens no unnecessary burden, [* * *] [is one of] the landmarks by which we are to guide ourselves in all our proceedings. "

Thomas Jefferson

Demokratiet opstod ikke ved en tilfædighed. Demokratiet var et barn af oplysningstiden og vi kan takke stærke rationelle tænkere med en kombineret rationel og etisk fornuftsbase, som feks. Jefferson, Madison, Mill, Dahl, for dens udvikling i retning af det nogenlunde velfungerende demokrati som vi ser i dag. Jeg ved godt, at jeg undlader socialistiske tænkere. Det gør jeg fordi at socialismen i sin essens er klasseideologi, altså en ideologi som ekskluderer dele af menneskeheden - et majoritets-tyranni. (Keynes som økonomisk tænker, har dog bidraget til demokratiet, hans tanker passer både ind i socialliberalistisk såvel som socialdemokratiske ideologier. Socialdemokratiet i sig selv er i min optik et parti i krydsningsfeltet mellem socialliberalisme og socialisme.)
Der findes i mit perspektiv, kun en sand målestok for menneskeheden. Det er den som begrebligøres i individer. Og demokrati må tænkes i Individer!
Fra post marxistisk tradition kommer der ganske vist interessante tanker, som radikalt pluralistisk demokrati. Men i sidste instans er venstrefløjens udvikling ud i demokratisk tankegang en senere forekomst, i høj grad på grund af dens utilbøjelighed til at kappe livlinen til visse firkantede dogmer i Marx´s teorier.

Men når liberalismen i stigende grad går fra sit filosofiske og rationelle grundlag, og bliver ideologisk sejlskib drivende i meningsmålings strømme og stemmevinden. Forlader det også demokrati diskursen, og gør netop dermed denne post marxistiske tanke en vægtig kandidat til videreudvikling af demokratiet.
Ikke at jeg vil male fanden på væggen, men demokratiet er ved at stabilisere sig som Flertalstyranni plus lidt symbolsk leflen for vægtige mindretalsgrupper.
Et konsensus-demokrati som vores eget, er et skridt i den rigtige retning. Det er demokrati der ligger sig i mellem majoritets-demokratiet og individ-demokratiet.
Men et demokrati bliver aldrig fuldt udfoldet, før det tilsigter at give alle individer mulighed og rammer for, at det kan leve et liv i overensstemmelse med sin natur og med udpræget valgfrihed, uanset hvem man er.

Altså savnes der et andet udgangpunkt end meningsmålinger og stemmer i dagens demokrati. Der savnes en Jeffersonsk fritænkningsfornuft og respekt for det enkelte menneske. Der savnes en filosofisk dimension, hvor man gør sig dybe og seriøse overvejelser over, hvad det vil sige at bygge et demokrati, der er lige for alle i udgangspunkt? Hvad det vil sige, hvad kræver det at give individet frihed? hvad det vil sige, hvad kræver det at give alle mennesker, uanset hvem de er, et godt liv og et godt samfund?
Fornuften og respekten for det enkelte individ, er nøglesten i dannelsen af demokratiet.

Demokrati går ikke ud på at styre for individet, det går ud på at styre med udgangspunkt i individet.

Demokratiet må altid logisk opbygge og vedligeholde sig selv. bliver det taget for givet eller som fordelingen af stemmer. Så dør det langsomt.