Når jeg ser et rødt lam bræge

Carsten Jensen er ude med riven igen. De selvgode og i egen opfattelse højmoralske danskere har skudt forbi, siger det selvgode orakel, der mener at tilhøre en forstandig elite med den rette moralske indstilling til verden:

- Det er en fælles skandinavisk arv, at vi betragter os som moralske supermagter. At vi ikke sætter spørgsmålstegn ved vores egen godhed.

Det er bare ikke nogen fælles skandinavisk arv. Begrebet er en opfindelse af en selvgod elite i Sverige - selvmål Carsten. Det har intet med den opfattelse danskerne har af sig selv.
Det vi mener, og det som er velunderbygget af virkeligheden, er at vi har et nogenlunde demokratisk samfund. Et relativt set meget retfærdigt og velfungerende samfund som flertallet støtter. Hvor vi for noget tid siden også havde tillid til hinanden.
Denne tillid er efterhånden undergravet, af medier som man ikke kan tillid til. Af politikere som man heller ikke kan have tillid til. I det hele taget en elite af bedrevidende humanister, som har svækket selve fundamentet for samfundets sammenhængskraft med flere tiltag rettet mod opdragelse, familieliv, undervisning, kultur, samt belastet den danske økonomi med en stor indvandring, stik i mod folkets vilje.

Nej, nærmere end være selvgode og tro vi er moralske, ved vi, at det gode samfund vi havde hviler på nogle bestemte forudsætninger, som det ikke kræver meget for at tilte. Og når de ryger, så ryger tilliden, så ryger viljen til at betale skat. Så ryger det godes forudsætning. Og mennesket bliver i stigende grad et væsen der først og fremmest tænker på sig selv og sine nærmeste. Mennesket er et flokdyr, som samler sig med dem de ligner.

Det fleste mennesker ved godt, at det gode er noget kultiveret og næret, som kræver de helt rigtige forudsætninger. Og det er en erkendelse af, at det går galt, bliver blodigt, at folket vender ryggen til elitens selvgode, skinhellige, farisæiske, idiotiske eksperimenter, såsom indvandring og EU og den elitære foragt og udemokratiske magt de ligger for dagen i samme øjemed.

Derfor er de krige, vi nu pludselig bliver involveret i også det godes krig mod det onde. Og den forestilling om det demokrati vi kan opbygge, eller er ved at opbygge, i Afghanistan, er så naiv, at den befinder sig i tusmørkezonen mellem forbrydelse og dumhed.

Et manikæisk syn præger om nogen eliten, hvor DF er det onde, og de selv er det gode.
Danskerne generelt er nok godt klar over at virkeligheden er noget mere broget.

Og hvad angår Afghanistan, så er det nok de færreste, der tror på demokrati. Jensen forveksler nok igen en ideologi-idiotisk neokonservativ elites forestillinger med folkets.
Til gengæld bekæmper vi noget som er det helt modsatte af demokrati og frihed, nemlig Taleban. Den mest totalitære ideologiske gruppe i live på jorden i dag.
Og Afghanistan kan forandres til det noget bedre. Det kræver dog at vi bliver der i generationer, og at vi anvender mindre dialog og mere magt.
Kvinderne skal frigøres, undervises, Taleban skal tvinges helt ned under jorden og ikke have overflade magt i nogle områder. Radikal islam forbydes.

- Hvordan kan det være, at det kun er indvandrerne der skal opdrages?

1. Det er dem som har indvandret og skal tilpasse sig det land, de er kommet til.

2. Det er dem som har en lav tilknytning til arbejdsmarkedet, laver kriminalitet og opfører sig krævende, skaber besvær - hvorfor reagerer vi netop på muslimer og ikke vietnamneserne, sydamerikanerne, inderne, kineserne osv?
Hvis de opførte sig pænt og passede sit, ville de slet ikke være i fokus. Hvis politikerne havde tænkt sig om, og ikke startet en masseindvandring på et tidspunkt med stor arbejdsløshed, men i stedet et tidspunkt hvor vi faktisk manglede arbejdskraft, havde vi også været i stand til at se fornuften i det hele.

Den danske yndlingsfantasi er f.eks., at der ikke er ytringsfrihed i Sverige.

Det er der heller ikke, hvad angår indvandring. At få trykket noget i aviserne som er kritisk angående indvandring er meget svært, og det skydes straks ned som racistisk. Et parti som SD er gentagne gange udelukket fra medierne. Deres medlemmer bliver forfulgt voldeligt uden at nyde beskyttelse, eller at det overhovedet beklages. De er så nær frit jaget vildt, som man kan være i et samfund som nominelt kalder sig frit.

Der består debatten ikke af primalskrig, hvor de inderste følelser kommer ud i et frustreret hyl, når man vælter ud af bodega-erne og brækker sig ud over debatspalterne.

Når politikerne ikke gider at lytte til folket, og beslutter hen over hovedet på et flertal, så bliver folk vrede, det burde for så vidt være forståeligt nok.
At Carsten Jensen er en farisæisk idiot, der lukker det værste hadefulde og foragtprægede ævl ud fra tid til anden, gør ikke hans sag bedre. Han er jo heller ikke fuld, når han gør det.

Jeg mener, at der er en meget større rummelighed og et meget mere velfungerende demokrati i Sverige end der er i Dan-mark.

Det er dog en bizar definition af demokrati, at en elite påtvinger en befolkning en politik, de reelt ikke ønsker.
Et demokrati er per definition kun så vellykket som en regering lytter til folket og varetager landets interesser på en langsigtet måde.
Når politikere gambler med et lands fremtid, på en måde som ikke kan ombestemmes, eller omgøres - laves om af andre politikere. Så er det groft uansvarligt og meget udemokratisk.

- Vi skal igen turde åbne op og finde tilbage til den ånd der en gang styrede Danmark. Det gælder nemlig om, at rette blikket mod fremtiden og ikke tænke så meget over vores rødder og hvor vi kommer fra og vores forbandede identitet.

Det er noget uklart, hvad han mener med sådanne abstraktioner.
Men skulle jeg komme med et gæt; så drejer det sig nok om at finde tilbage til 1968 ånden og 1983 ånden, med åbne arme og grænser i naivitetens og drømmenes hellige og allermest skinhellige navn.
Men ikke identitet, værdier, personligt ansvar som betinger tillid, og slet ikke det samfund vi havde før de røde bukke og de bagstræberiske islamreligiøse, fik deres indflydelse på vores samfund til mere skade end gavn.