Med Hamas ved roret om som væsentlig faktor, bliver der ingen løsning foreløbig, medmindre de er villige til at indgå deres 50 årige våbenhvile, uden kravet om tilbagevendelse af de næsten 700.000 flygtninge fra 1948.
Denne 50 års våbenhvile ligger Hamas ikke skjul på skal bruges til at styrke Palæstinenserne, så de bliver stærke nok til at nedkæmpe Israel, en våbenhvile som dog ikke nødvendigvis skal gå alle 50 år.
Eller som Nizar Rayyan, et højtstående medlem af Hamas, som det for nylig lykkedes Israel at dræbe, udtrykte det:
The only reason to have a hudna is to prepare yourself for the final battle. We don't need 50 years to prepare ourselves for the final battle with Israel. Israel is an impossibility. It is an offense against God.Det er så let at mene, hvad Israel skal gøre og beskylde dem for at ikke ville anerkende en Palæstinensisk stat, men det var de villige til under tidligere forhandlinger med PLO, hvis Arafat ikke lige havde krævet, at de mange flygtninge med efterkommere skulle vende tilbage, noget som kun giver mening, hvis man vil demografisk undergrave Israel. Han startede en Intifada, da han ikke fik, hvad han ville havde.
Når man i dag tøver støtte til en selvstændig stat, skyldes det Hamas, deres position og indflydelse, deres uvilje til at ophøre med angreb på Israel, selv hvis Israel fjerner bosættelserne som de gjorde i Gaza. Deres kun midlertidige våbenhvile betinget af at Israel æder de mange flygtninge genkomst, selv om 450.000 jøder ligeledes blev fordrevet og flere sidenhen, så der er få jøder tilbage i den islamiske verden, hvilket Israel forståeligt betragter som en bytter.
Kompromis er ikke noget Hamas er særligt villige til, og selv om de fik alle deres krav opfyldt, er deres ultimative krav stadig, at staten Israel helt skal forsvinde og hele området være under muslimsk styre og dominans.
Nu er Joe Biden, USAs vicepræsident, ude med den løftede pegefinger, Israel skal anerkende en Palæstinensisk stat under de nuværende betingelser.
Jeg er for så vidt enig, Israel skal være villig til at fjerne alle bosættelser, selv dem som er bygget på grund, købt og betalt ærligt hos palæstinensiske ejere. Israel skal trække sig helt ud af den Palæstinensiske stat.
Jerusalem bør man overveje at gøre til international by, en hellig by for tre religioner bør styres demokratisk og ikke være en brik i primitiv magtpositionering.
Men en pragmatisk løsning kan ikke være ensidig. Palæstinenserne må opgive kravet om tilbagevendelsen af flygtninge og ophøre med alle angreb rettet mod Israel.
Det hele er dog urealistisk af ovenstående årsager, reelt set er der ingen løsning på denne konflikt, så længe Hamas, eller lignende som Islamisk Jihad er en faktor.
Det er ikke fordi fjernelsen af bosættelserne er umulig, den er fuldt mulig, omend nogle bosættere vil ty til vold og modsætte sig.
Det urealistiske ligger i at få Hamas til at reelt anerkende Israel og droppe kravet om tilbagevendelse af flygtninge, at få dem til at ophøre med angreb.
De er modsat PLO ikke en verdslig organisation, men er drevet af af en religiøs fundamentalisme og stolthed.
Derfor har Israel ret i, at Hamas skal væk, før der kan komme fred.
Alle løsninger som kun kræver Israel giver sig, er en fejlplacering af nøglen til fred, de kan ikke erklære ensidig fred, medmindre de vil vende den anden kind til under stigende provokationer.
Netanyahu, har derimod fat i noget af det rigtige, når han tænker i at udvikle økonomien i de Palæstinensiske område.
Et økonomisk velstående Palæstina, vil have for meget at miste, og for lidt at vinde, ved at fastholde støtten til Hamas. Omvendt vil et økonomisk velstående Palæstina under Hamas betyde store våbenindkøb og aflønning af flere stormtropper.
Der findes ikke nogle lette løsninger, men hvad der kan svække Hamas er en del af løsningen.
0 kommentarer:
Send en kommentar