Kunsten at genere Islam

Raapil har skrevet posten, mig og Islam, hvor han siger en masse som kunne modsiges, det gider jeg så personligt ikke mere.

Men han skriver blandt andet:

Når jeg forsvarer islam er det ikke fordi jeg beundrer denne religion - endsige er skabsmuslim, det er udelukkende for at give mit beskedne bidrag til at forhindre den slags ekscesser, som vi så ofte før har set i historien når en særlig gruppe af mennesker bliver lagt for had.

Jeg kan ikke tale for andre, men for mig drejer det sig ikke om at lægge for had, genere, håne eller spotte Islam.
Det drejer sig heller ikke om at provokere muslimer til at tænke. Jeg stiller mig heller ikke op foran Jehovas vidner heller og råber højt og med nedsættende gloser, eller gider at tage en debat med dem om deres tro. Hvis jeg kendte en som ville blive jehovas vidne, omvende sig, ville jeg dog tale i mod det.

I samme lys skal min Islamkritik ses. Det drejer sig ikke om at dæmonisere, eller genere muslimer.

Så skrev jeg på deres blogge, skrev for at udfordre deres tro specifikt.

Nej, kritikken er henvendt til mine meddanskere, omend tit med så lidt succes, som man ville have over for en fra Jehovas Vidner.
For vi ved ikke, hvad det er for en ild, vi leger med.
Vi skuer ikke frem i tiden, og forestiller os hvad der kunne ske, hvis muslimer blev 3-4 gange så mange, som de er den dag i dag.
Vi er ikke gearet til at kontrollere et stort muslimsk flertal med selv mindretalsradikalisme og antagonisme, vi kan ikke engang styre nogle hundrede autonome, og vi har ikke råd i velfærdspungen til traditionel Islam i Danmark - konen der går derhjemme og føder helst mange sønner.

Det drejer sig grundlæggende om at forstå, at de problemer vi har i dag med kriminalitet, beskæftigelse, integration, stenkast mod brandbiler osv. vil blive meget værre, og med øget indvandring og demografisk forøgelse, meget værre endnu.

Det drejer sig om, at uanset hvad man ønsker, bliver samfundet polariseret, uanset hvor mange Tøger Seidenfadens, der er.

For det ligger i deres natur, mindretallet men ikke fåtallet, at lave ravage i den og ikke respektere andre kulturer. I Sverige er det præcist lige som her, nej, det er værre, fordi der taler man ikke om det, reagerer ikke, uddanner ikke nok politi.
De kunne lige så godt gå rundt med et skilt, hvor der står,
"går du truende frem, så bakker vi".
"Er du radikal, så forstår vi dig, skal du ikke have lidt hjælp og støtte på vejen?"

Det drejer sig om at forstå indsatsen i dette her gamble med landets fremtid, hvad der er på spil.