Social arv giver kriminalitet?

Den normale smøre omkring kriminelle, er at de selv kommer fra fattige og marginaliserede familier. En kryptomarxistisk forklaring på at fattigdom avler kriminalitet og gør denne mere eller mindre nødvendig.
Mine egne erfaringer fra mine perifære og interne kontakter i det ungdomskriminelle miljø i min hjemby, viser at mange af kriminelle faktisk kommer fra de bedre sociale lag.

Min egne største anke mod sammenfaldet mellem kriminalitet og fattigdom, er at kriminaliteten var meget lavere i Danmark i f.eks 1930erne, hvor fattigdommen var reel, og langt mere udbredt.
Ligeledes var alle de våben som var i omløb efter besættelsen, kombineret med fattigdom, ikke en årsag til at vold med våben og røverier accelererede.

Så i mine øjne skal forklaringen findes i helt andre sammenhænge, og nu bekræfter politiet i nogle nye udtalelser, at langt fra alle kriminelle involveret i bander er fra fattige hjem:

- Alle gætter på, at bandemedlemmerne har siddet skævt på potten og kommer fra familier med sociale problemer. Men mange kommer altså fra ganske almindelige familier, siger vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale

Tag for eksempel Jønkes livvagt, som kommer fra et overlægehjem.
Jønke selv mener at halvdelen af deres medlemmer kommer fra almindelige hjem:

Talsmand Jørn ’Jønke’ Nielsen fra Hells Angels mener, at ca. halvdelen af de unge AK81’ere er, hvad han kalder »glemte børn«, som er blevet »mulet i skolegården«, og som kan have store sociale problemer i familien, mens den anden halvdel kommer fra helt almindelige familier.

Så hvad er egentlig årsagen?

Jeg mener at den første årsag skal findes i, at man ikke mener, man kan tjene nok penge på ærlig vis. Altså utilfredshed med de midler, som ens arbejde eller overførselsindkomst stiller en til rådighed. Altså med et andet udtryk, grådighed.

Den næste skal findes i, at man i tilfældet af børn fra rige familier, er blevet stukket lette penge i hånden, samtidigt med at man er blevet ladt til at passe sig selv, altså ikke opdraget. Man har lært at holde af lette penge og mistet forbindelsen mellem hårdt arbejde og det at fortjene penge

Den tredje forklaring er naturligvis, at man har rodet sig ud i narkorelateret, eller anden gæld og der venter dummebøder i bredeste forstand, hvis man ikke får betalt.

Den fjerde skal findes i stof og alkohol forbrug selv, dårlig kost, der delvis lammer ens sans for sociale værdier, empati og selvrespekt for den sags skyld.

Den femte skal findes i den spænding og den machostil, som hård gut, som et kriminelt miljø kan tilbyde.

Den sjette skal findes i socialt miljø, hvem bliver man venner med og møder gennem sit liv? Hvis man ender i kredse, hvor kriminalitet er en livsstil, er det let at blive smittet. Det breder sig som ringe i vandet.

Den syvende er, at man er blevet antagonistisk over for samfundet, man føler sig udelukkende trådt på, vil skide på det hele og føler ikke noget socialt tilhørsforhold, til andre end ens bande, gruppe eller åndsbeslægtede.
Den antagonisme kan komme af flere årsager, men primært at man føler, at man har et andet kulturelt tilhørsforhold, her tænkes ikke kun på muslimsk, men også at man føler sig som en, der ville have nydt at blive født i det vilde vesten, eller i Bronx.
Derudover kan antagonismen opbygges af, at stort set alle mennesker har behandlet en som skidt, gennem ens tilværelse, undtaget naturligvis ens bande, som for at citere Xerxes i filmen "300".

"Unlike the cruel Leonidas, I demand not that you stand, I demand only that you bow"

Bøjer du dig for deres simple regler, kan du stole på dem.

Så vi skal se på kriminalitet i en bredere forstand, end blot send flere penge.

Et af de allermest vigtige skridt, er at få unge kriminelle væk fra det miljø de er i, behandle deres problemer og attitude og tilknyttet dem et normalt miljø og et fremtidigt arbejde, hvor de lærer at lykken ikke ligger i lette penge, men i penge man har tjent med stolt sved på panden.