George Foreman var en negativ attitude rod som ung og senere en bokser, der nød at andre var bange for ham.
Efter en boksekamp i 1977, havde han i følge sin egen opfattelse en nærdødsoplevelse.
Den forandrede hans liv. Han smed boksehandskerne på hylden og blev præst i stedet.
George Foreman er en ærlig og sympatisk person i dag. Han arbejder også med at bringe unge rødder på det rette spor.
Jeg har sagt det før. Hvis vi havde en million Tøger Seidenfadens i Danmark, ville vores problemer med indvandring og deres kriminalitet ikke bliver mindre, men langt værre.
Til gengæld, hvis vi havde blot 1/1000 del af en million af George Foreman typer, barske og venlige mænd, der har været nede i sølet og er kommet op igen.
Så havde vi nok færre problemer.
Fantastisk interview med George Foreman fra ABC Boston:
onsdag den 20. maj 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Jeg tror ikke at du har ret mht. Thøger - men du har måske ret i dine betragtninger om George Foreman. Det er i hvert fald sikkert at de ville præstere 1000 gange mere end bare en enkelt George Foreman :-)
1/1000 del af en million = 1000
(doh!)
I øvrigt ville vi i hvert fald ganske givet få en del sære problemer, hvis hver 6. af os pludselig var Thøger Seidenfaden :-O ... tænk bare på hvor mange huse der skulle bygges for at give tag over hovedet til alle de Thøger. For ikke at tale om hvor svært det ville blive at få noget som helst igennem på direktionsgangen på Politiken.
I forhold til de problemer der er, med indvandring og kriminalitet, der præsterer Tøger ikke meget andet, end vi slet ikke kan tale om de problemer, at det er os som det er galt med, vores debat og DF.
Forskellen mellem George Foreman og Tøger, er at Tøger aldrig vil kunne møde disse mennesker i øjenhøjde og de vil aldrig tage ham seriøst, han vil blot være endnu et let offer for gaderøverier, hvis menneskelighed de kan grine bag ryggen af ham.
Foreman kommer fra en baggrund de kan forstå og kender.
Han intelletualiserer ikke, han laver et center for netop den slags unge, hvor han forsøger at indprentet nogle andre værdier i dem.
Så havde vi tusind af hans slags, der gik ud på gaden, lavede centre for de unge, snakkede med dem i øjenhøjde, indprentede nye værdier i dem.
Så havde vi også en hel anden situation.
Forskellen er på en måde, at Tøger Seidenfaden hjælper de unge med at pege fingre ad andre, mens han selv peger fingre af DF og debatten.
Foreman lærer de unge, at de skal forandre sig, han peger fingre mod de unge selv.
Det vil sige uden at dømme, tackler han problemet, hvor det egentlig er.
Blandt de unge med forkerte forebilleder og forkerte attituder.
Mens Tøger placerer problemet hvor det ikke er, hos DF og danskerne, samfundet osv.
Så ja, bare 1000 af Foremans slags, kunne gøre en kanon forskel, mens 1 million Tøgers - som ikke skal forståes sådan at der skal være en million Chefredaktører på Politikken:) - men en million danskere som giver DF skylden, intellektualiserer, apologerer, anklager tonen osv. Kun kan gøre ondt værre, fordi de intet gør ved grundproblemet, men spiller peg fingre ad samfundet og danskerne spillet.
Send en kommentar