»Min klient er sikker her. Hans egen landsby er domineret af fattigdom og sharialovgivning, men her får han god mad og kan spille fodbold og se fjernsyn. Han mener, at toilettet i hans celle er fantastisk«, siger advokaten.
»Han vil sende bud efter sin kone og børn så snart han er løsladt fra fængsel. Han ved, han ikke kan blive sendt tilbage til Somalia uden stort besvær. Han elsker Holland«, siger Willem-Jan Ausma til NRC Handelsblad.
Det er hvad vi er oppe i mod, mennesker der intet har at miste og alt at vinde.
Vi har til gengæld intet at vinde og alt at miste.
2 kommentarer:
Forstår dem jo godt at de hellere vil leve i Europa når forholdene er de ting de kun kan drømme sig til i deres eget land.
Forstår også at vi som mennesker der har været succesrige i et skabe de ting vi har drømt om, er uninteresseret i at få de mennesker op og bo hos os da vi kun vil få problemer i samfundet af det med tiden, hvilket nogle er uenige i og andre er enige.
Men som alting, så er der to sider af mønten og hver har deres historie og meninger.
Hvad kan vi gøre i vores magt til at løse de problemer som andre folk skaber ved at selv at løse deres problemer?
Løsningen ville jo være at yde landet hjælp og få brudt deres onde cirkler, deres folk mangler håb og redskaber til at gøre deres liv en smule lysere. Der er intet at sige til at landet er ramt af voldsplager, mord, korruption og hvad der nu ellers foregår når folk hver dag lever dagen som var det deres sidste uden håb for en bedre fremtid.
Problemet er, at Afrika har fået meget hjælp.
Så der findes næppe nogen let løsning.
Hvis du spørger mig, skal de demokratiske lande i verden forme en union.
Hvor lande som i den takt de reformerer sig selv til demokratier, kan blive en del af, uanset hvor de ligger.
Hvor støtten til udvikling vokser i den takt med, de lever op til demokratiske kriterier og bekæmper korruption, ligestiller kvinder, bekæmper de høje fødselstal osv.
Den ultimative pris for at hellige sig den udvikling skal være både på sigt ingen toldmure og stigende økonomisk støtte.
De problemer der udvikler sig i den tredje verden, først og fremmest gennem fødslen af for mange børn, men også gennem dysfunktionelle regimer gennemvædet af korruption og nepotisme, er så store, at vi ikke har økonomi til at gøre noget for dem.
Hvis vi spilder vores ressourcer bliver vi selv fattigere og fremskridtene i den tredje verden bliver af overfladisk karakter, der ender med at gøre dem ikke meget rigere, men os meget fattigere.
De må selv ændre nogle ting, og tage et eget ansvar, før vi kan hjælpe dem.
Det eneste vi kan gøre for at hjælpe dem på vej, er gulerødder for hvert skridt de tager og ingen gulerødder, hvis de ikke tager disse skridt.
Som tingene er nu, kalder vi os selv rige, men vi har ikke engang råd til at tage os af de mest svage i vort eget samfund heller.
Derfor skal alt vurderes i forhold til Cost/Benefit.
Jeg er en tilhænger af, at vi selv tager personligt ansvar. Alle os der kan overkomme det( Og det kan vi - jeg har haft op til fire børn i børnefonden på SU), adopterer en familie i den tredje verden, bygger op nedefra, sørger for at den familie får det basale, børnene uddannelse, får smidt nogle penge i direkte omløb mellem hænderne på de fattige i lokalsamfundene uden at de forsvinder i et korrupt politisk system.
Hvilket giver muligheder for lokale bønder, virksomheder i form af betalende kunder.
Ja, og som det var fremme i medierne fornyligt, så forsvinder der også penge i det system, som aldrig når frem til børnene.
Men noget skal der gøres, og med de rigtige samarbejdspartnere som Børnefonden og Christian Childrens Fund, er der ikke nødvendigvis så meget spild.
Men Cost/Benefit, gulerodsmetoden, problemet er ikke så simpelt at vi er rige og har råd til at hjælpe dem. Det har vi faktisk ikke, når vi bliver 9 milliarder mennesker på jorden og vores egen økonomiske base bliver udkonkurreret af asiatiske og østeuropæiske virksomheder.
Vi er nødt til at nøjes med et isoleret fremskridt af gangen.
At læse Theodore Dalrymples betragtninger angående Afrika kan i øvrigt anbefales After empire
Send en kommentar