Åh de tastefejl - og hvor vi intet har lært af Anker J.

Det gik lige lidt hurtigt både i skrive og redaktionsfasen på Ekstra Bladet:

Han er formentlig en af de første 14-årige, der har fået en fængselsdom og er sendt direkte til afsoning - efter at den kriminelle lavalder i sommer blev nedsat fra 15 til 14 år.

Under alle omstændigheder har en 14-årig dreng netop fået en lyn-dom for et røveri, som han og to andre knægte begik for seks dage siden.

Drengene, en 13-årig og to 14-årige fra hhv. Køge og fra Odsherred befandt sig i mandags i Ølby Centret i Køge, hvor de med en hobbykniv passede to andre knægte op og tiuede sig til penge og to koncert-billetter

Men samfundsmæssigt, er der da langt flere der tuder sig til andres penge. Her taler om vi milliarder og ikke de håndører og koncertbiletter, som drengene her truede sig til.

Men det føles naturligvis bedre, at overlade pengene til en der tuder, end til en der truer. Man er vel et menneske med hjertet på rette sted, der lader sig påvirke af grådkvalt vanskæbne, og hvor store ofre staklerne er.

Naturligvis er man nødt til at stjæle andre folks penge for at hjælpe mennesker, der vitterligt ikke kan klare sig selv i perioder, eller hele livet, men næsten 600 mia. kr. til overførsler og offentlige medarbejdere er måske lige i overkanten. Næsten 50 pct. arbejdsstyrken enten på overførselsindkomst - studerende ikke medregnet - eller ansat i det offentlige. Måske lige i overkanten?
Er andre lande, hvor der er færre offentlige ansatte og lavere skat blandt OECD-landene ringere at leve i?
Er et land, hvor der kun betales 2/3 dele af skatten i Danmark også kun 2/3 del så godt at bo i?
Er det et bæredygtigt samfund, der må ansætte så mange i det offentlige og iøvrigt løfte lønnen til dem med 37 mia. kr på kun to år?

Ja, igen regeringens nulvækstplan, hviler på den forudsætningen, at når BNP i 2013 når tilbage på 2007 niveau, så burde der jo være nogenlunde balance i regnskabet igen.
Men alene den offentlige lønninger er vokset med 37 mia. kr mellem 2007 og 2009 fra 284 mia. kr til 321 mia. kr., en stigning på 13 pct., så her er der alene yderligere 37 mia. kr., der skal hentes tilbage.

Oven i skal der hentes 55 mia. kr. i mistede skatteindtægter, ja og det er kun mistede skatteindtægter fra 2008 til 2009:

Taler vi altså perioden 2007 - 2009 kan der sagtens være tale om flere skatteindtægter, der skal hentes.
Og her taler vi i øvrigt kun om manglende skatteindtægter i statskassen, kommunerne mistede skatteindtægter kommer oven i - Disse er angiveligt ikke slået fuldt igennem, da kommuner og eventuelt regioner indtil videre har haft en nettoformue at dække noget af underskuddet af med. En nettoformue der faldt med 26 mia. kr. alene i andet kvartal af 2010, angiveligt for at holde underskuddet på løbende poster nede.

Dertil kommer at overførsler er steg med over 10 pct. mellem 2007-2009 - det primært på grund af flere folkepensionister og arbejdsløse. Her taler vi fra 257,7 mia. kr. til 284,3 mia. kr. på to år - Altså et ekstra offentligt højdespring næsten 27 mia. kr.

I alt er de offentlige udgifter steget med 108 mia. kr. på de to år mellem 2007 og 2009 fra 863,6 mia. kr til 971,9 mia. kr.
Det giver 108 mia. kr. i ekstra offentlige udgifter, hvortil skal lægges 55 mia. kr. alene i mistede skatteindtægter for staten alene, plus de mistede skatteindtægter i kommuner, der oven i købet har brugt af den nettoformue de står til at miste ved udgangen af i år, for at begrænse deres underskud.

For at skære det ud i pap, så er regeringens nulvækstplan baseret på at en budgetbalance, der allerede på indkomst og udgiftsiden er i et minus på langt over 150 mia. kr. Nulvækst, hvis man antager den overhovedet holder, betyder blot at det minus ikke bliver større, end det er nu. Det løser ikke selve problemet med underskuddet.

Det danske BNP er angiveligt tilbage til 2007 niveau i 2013, efter det store skud for boven med en negativ vækst i BNP på 4,7 pct i 2009.

Med dette hak ned vil det kræve tre år med over 1,7 pct. i gennemsnitsvækst for at komme op over på det real niveau, som BNP lå på i 2007- Personligt tror jeg ikke vi får 1,7 pct. i gennemsnitsvækst i de næste tre år.
Realvæksten i BNP faldt med 0,9 pct i 2008 og 4,7 pct. i 2009.

Men regeringens skatteindtægter er ikke nødvendigvis tilbage på 2007 niveau i 2013 og det offentlige udgiftniveau er helt sikkert ikke - Det indgår for eksempel ikke i planen at skrue de offentlige lønninger tilbage på 2007 niveau med 37 mia. kr.
Det indgår heller ikke i planen, at skrue udgifterne til overførsler tilbage til 2007 niveau, eller 27 mia. kr. ned.

Jeg er ikke økonom, men når økonomerne taler om underfinansieringer (langsigtede endda) på 12-15 mia. kr. i statens nulvækstplan, så må jeg stille et stort spørgsmålstegn, for alt andet lige er underskuddet konkret omkring 100 mia. kr. lige nu, hvordan det skulle løses med en nulvækstplan, når fundamentet for denne allerede er omkring 150 mia. kr. i minus, det hænger logisk ikke sammen for mig.

Vi havde overskud på statens finanser op til 2007, hvilket forklarer hvorfor minusset ikke bliver så stort, som de negative ændringer på udgifts/indtægtsbalancen foreskriver, men minusset er allerede stort, og medmindre der skabes 100.000-150.000 arbejdspladser uden om det offentlige, vil der ikke ikke blive rykket meget i den offentlige balance.

Fyrer man i det offentlige, ender personer på angiveligt lavere udgiftsniveau i arbejdsløshedsunderstøttelse. Men på det område er det kommuner og regioner, der primært vil spare, for de vil nok fyre flest, hvor staten vil få yderligere udgift, da staten skal betale arbejdsløshedsunderstøttelse og vil miste yderligere skatteindtægter, da de dyre offentlige medarbejdere betalte mere i skat og moms, da de var lønnet i kommunerne.

Før nulvækstplanen kom på banen, blev der givet gennemsnitlige lønforhøjelser på 10 pct. i det offentlige alene mellem 2007 og 2009, og antallet af offentlige medarbejdere blev øget oven i hatten.
Samtidigt ryger der flere på pension og selv om udgifterne til pension er lavere end til de andre overførselsindkomster, som mange af pensionisterne reelt kom fra, så venter der en ekstraregning i sundhedssystemet, hvor ældre koster mere end yngre - dog ikke så stor som alene de 37 mia. kr ekstra til offentlige medarbejdere. Men vi diskuterer stadig ældrebyrde, fremfor for mange og for dyre offentlige medarbejdere.
Det er her den demografiske omkostningsbyrde venter, løsningen er ikke flere indvandrere, da der ikke er konkret arbejde til andet end højtkvalificerede. Vi er blevet over 400.000 mennesker flere siden firserne, men arbejdspladserne er kun blevet omkring 200.000 flere. Korrigeret for væksten i offentlige arbejdsplader under 100.000 flere. Korrigeret for væksten i butiksansatte og andre fag, der vokser med flere mennesker og stigende efterspørgsel efter discount, er vi godt nede under 100.000 flere.

På den anden side står de mange tiggerhatte. Når offentlige lønninger steg med 10 pct. på to år, var det på grund af tiggerhatte fyldte med tårer: Jeg selv røg på den, indrømmer jeg, de havde vokset så lidt i så lang tid og fortjente det, syntes jeg dengang uden at tænke over, hvad det betød for det offentlige budget.
Så har vi overførselsindkomster, endnu en tiggerhat rakt ud som S og SF vil fylde med flere penge til dem på overførselsindkomster. Vi har kommunerne med stigende udgifter på flere kontoer, flere tiggerhatte. Summen af tiggerhatte er enorm og selv om de ikke alle blev mødt med almisser, lykkedes det som sagt, at lade de offentlige udgifter vokse med over 10 pct. på to år.
Vi har det sociale område, det kulturelle - tårefyldte tiggerhatte på stribe. Det holder bare ikke økonomisk. Skatten skal op med mindst 10-20 pct., hvis det skal holde, alternativet er besparelser i samme størrelsesorden.

En regering som den nuværende adskiller sig i mine øjne ikke fra Anker Jørgensen med dens nulvækst plan. I kulissen venter noget der er endnu værre, Anker Jørgensen med en faktor 1,5.

Det værste er den blindhed, der råder på området, vi ser åbenbart ikke gældsfælden, før den har klappet om benene.