“Hvis ikke tiden honorerer Torben Møller-Hansens optimisme, kan omfanget den samfundsmæssige katastrofe dårligt forudses med den fantasi, vi har til rådighed i dag.”
Tiden kommer ikke ikke til at honorere Torben Møller Hansens optimisme, den har ikke en jordisk chance.
1. Vi har og får problemer med at skabe nettoarbejdspladser, modregnet væksten i offentlige arbejdspladser og de private arbejdspladser relateret til offentlig service, samt serviceerhvervs-arbejdspladser, der følger at vi bliver flere mennesker, En udvikling, der iøvrigt på sigt ikke er råd til at opretholde, da det offentlige ikke har råd og af det offentlige betales stadig mere af gildet. Så vil antallet af arbejdspladser ikke blive forøget i Danmark og kunne absorbere den stigning i den yngre del af befolkningen, der langt kommer til at overgå det antal som reelt forlader arbejdsmarkedet. Med reelt mener jeg, at halvdelen over 55 år allerede er uden for arbejdsmarkedet, som førtidspensionister, efterlønnere, langtidsledige.
2. Vi bliver flere mennesker i Danmark. 20 pct. indvandrere og efterkommere vil ikke kunne gøre det i 2050. Dels vil muslimske indvandrere presse antallet af gennemsnitsfødsler op – over de næste 20-25 år, hvilket alene er tæt nok til at forøge antallet, der skal beskæftiges i 2050 betragteligt. Dels er vil indvandringen fortsætte. Hvis vi siger, at befolkningen er 6,05 mio. i 2050, som Danmarks Statistik gør, så vil det kun kræve omkring 12.500 om året i en tilvækst båret af både indvandrere og efterkommere. Et meget lille antal realistisk set, og det vil langt fra holde sig på det niveau, medmindre der indføres noget nær nulindvandring på et tidspunkt snart! I Danmarks Statistiks prognose regner de kun med 176.000 flere indvandrere i 2050, hvilket svarer til en nettoforøgelse på kun sølle 4400 om året. Hvor realistisk er det lige? – givet er det, at nok er nogle af indvandrerne er oppe i årene og vil dø i perioden, men flertallet har ikke en særligt høj gennemsnitsalder.
De seneste par år har nettoindvandringen været på næsten 25.000 om året, altså indvandring alene, forsætter det ti år er prognosen, hvad angår indvandrere i 2050 allerede nået før 2020, selv med dødsfald.
Nettoindvandring på under 5000 har vi knap haft siden 80'erne, og kun kort da den såkaldt stramme indvandringslov blev indført efter VKOs indtog i 2001, kom vi i nærheden af en indvandring på 4400:
De sidste tre år har nettoindvandringen i gennemsnit været på : 24879 indvandrere per år!
En tendens jeg kun kan forestille mig bliver større, ikke mindre, altså den gennemgående trend, for antallet fra år til år skal nok bølge op og ned. Stramninger skal der nok komme ude i fremtiden, men næppe i dette årti og når de kommer, er det af økonomisk nød, altså på et tidspunkt, hvor blyloddet allerede er bundet solidt fast om foden på samfundet.
Tilvæksten i efterkommere går indtil videre langsomt, men det fortsætter den ikke med, eftersom basen af fødedygtige indvandrere og efterkommere vokser. Smid en dæmning i floden og strømmen sender vandet uden om den. Alene væksten i indvandrere inden for landet grænser vil øge presset, da stadig flere familie og venner, bekendte og immigrationslystne med adgang til research på internettet vil høre om den gyldne danske velfærdsgås, der endnu ikke er helt slagtet, og så har vi de udbredte arrangerede ægteskaber vi ikke bryder os om at snakke om og selv med lukkede grænser kommer demografien med en kraft, vi ikke forstår.
Jeg tror ikke engang, det er af ond vilje, eller for at være politisk korrekte, at det kniber for selv Danmarks Statistik at få væksten på plads. Vi er bare ude, hvor konsekvenserne er uoverskuelige, og de uregerlige viljer er for mange. Lidt som i det offentlige budget, hvor man ikke kan holde styr på alle de løbende haner, selv om man gerne vil.
Det er kort sagt dem, som føder mange børn, der bliver flere af, som igen føder endnu flere børn. Bare se forholdet i dag:
Indvandrere og Efterkommere 2010 Vestlige lande 162 410 og 16 971 Ikke-vestlige lande 252 012 og 111 345
Så klientellet uden arbejde, med lav socialklasse og anden etisk herkomst (ikke en stavefejl) , med dårlig perspektiver og derfor uden motivation, eller forældre til at tilvejebringe den, til at yde en indsats i skolen. Dem der føler sig som en del af et parallelsamfund, både etnisk og socialt, både med brun og hvid hud. De vil vokse. De vil ikke føle ansvar for en skid og vil ikke se sig selv om del af det her samfund. Konsekvenserne har ingen gjort sig klart, men vi er kun på det første stykke af glidebanen.
Og optimisternes drømme, som Torben Møller Hansens, har ærligt talt ikke en jordisk chance, spørgsmålet for dem bliver, “hvad gik der lige galt?” De vil dø uden at kunne svaret, for det er, at de blinde leder de blinde, og blinde mennesker dør i reglen som blinde.
Spørgsmålet er ikke om det bliver værre, for det gør det. Spørgsmålet er, hvor meget værre, det bliver, og her er det korrekt, at der får selv fantasien det nok svært.
Kritisk blog med et logisk snit, hvor politiske dogmer, zombie diskurser, alment accepterede påstande, tages under kærlig behandling - pressen og sagkundskaben får tiltale efter behov.
Jeg er journalist-studerende på DJH. Derfor bliver en del af mine udgydelser nok præget af øjeblikkets fænomener i pressens urolige strøm og (gab) politik. Men mine interesser er spredte. Så forvent blandet tankevirksomhed inklusive religionskritik, frihedsfilosofi, forskellene på kønnene, og andre, mere eller mindre, politisk ukorrekte og dybt irrationaliserede emner, eller alternativer til disse.
Kommentarer, forslag, ros og ris, hatemails. Evt. interessante indlæg som passer ind i bloggens emneområder. Kan sendes til denne email: Thomabolding2@live.dk
“One is often told that it is a very wrong thing to attack religion, because religion makes men virtuous. So I am told; I have not noticed it.”
"Fredens" religion
Statements:
1. Jeg mener, at ytringsfrihed er et ubetinget gode.
2. Jeg mener, at fornuften er menneskets største force, det eneste som skaber fremskridt og de rigtige løsninger. Fornuften kan suppleres med fordel, men ikke tilsidesættes med fordel.
3. Jeg mener, at religion og politik bør adskilles totalt, hermed mener jeg også politik bør afideologiseres og afdogmatiseres.
4. Jeg mener, at lovregler og religiøst/ideologiskt motiverede sværmerier, forbud og tabuer, aldrig bør blive en erstatning for en rationelt funderet personlig etik, hvor etisk adfærd er en logisk underbygget handlemåde, både til glæde for en selv og andre, eller en samfunds-investering med minimalt spild, til alles fordel. Det mener jeg, fordi etisk motivation i sig selv sjældent fører til fornuftig adfærd og endda ofte til uetisk adfærd og fordi religions baserede bud oftest fører til undertrykkelse og umoralsk adfærd.
5. Jeg mener ikke følelser og religion skal respekteres, for de er synonym med overtro og de forkerte løsninger på både rigtige og ikke eksisterende problemer. Selv når de er harmløse, set i forhold til konsekvenser i ydre forstand, repræsenterer de en kapitulation til tankeløsheden og en latent trussel om at knap så harmløs overtro kan erstatte den harmløse en dag.
6. Jeg mener, at fornuften er begrænset, ens individuelle overblik er begrænset, ens mulighed for viden er begrænset. Men et menneskes bestræbelse på at bruge fornuften, opnå viden og udvide ens horisont bør ikke have nogle grænser.
7. Jeg mener de politiske fløje har udlevet sig selv, en tredje vej mellem dem er en midlertidig løsning. Fremtiden kalder på noget nyt som aldrig er prøvet før.
Tiden kommer ikke ikke til at honorere Torben Møller Hansens optimisme, den har ikke en jordisk chance.
1. Vi har og får problemer med at skabe nettoarbejdspladser, modregnet væksten i offentlige arbejdspladser og de private arbejdspladser relateret til offentlig service, samt serviceerhvervs-arbejdspladser, der følger at vi bliver flere mennesker, En udvikling, der iøvrigt på sigt ikke er råd til at opretholde, da det offentlige ikke har råd og af det offentlige betales stadig mere af gildet.
Så vil antallet af arbejdspladser ikke blive forøget i Danmark og kunne absorbere den stigning i den yngre del af befolkningen, der langt kommer til at overgå det antal som reelt forlader arbejdsmarkedet. Med reelt mener jeg, at halvdelen over 55 år allerede er uden for arbejdsmarkedet, som førtidspensionister, efterlønnere, langtidsledige.
2. Vi bliver flere mennesker i Danmark. 20 pct. indvandrere og efterkommere vil ikke kunne gøre det i 2050. Dels vil muslimske indvandrere presse antallet af gennemsnitsfødsler op – over de næste 20-25 år, hvilket alene er tæt nok til at forøge antallet, der skal beskæftiges i 2050 betragteligt. Dels er vil indvandringen fortsætte. Hvis vi siger, at befolkningen er 6,05 mio. i 2050, som Danmarks Statistik gør, så vil det kun kræve omkring 12.500 om året i en tilvækst båret af både indvandrere og efterkommere. Et meget lille antal realistisk set, og det vil langt fra holde sig på det niveau, medmindre der indføres noget nær nulindvandring på et tidspunkt snart!
I Danmarks Statistiks prognose regner de kun med 176.000 flere indvandrere i 2050, hvilket svarer til en nettoforøgelse på kun sølle 4400 om året. Hvor realistisk er det lige? – givet er det, at nok er nogle af indvandrerne er oppe i årene og vil dø i perioden, men flertallet har ikke en særligt høj gennemsnitsalder.
De seneste par år har nettoindvandringen været på næsten 25.000 om året, altså indvandring alene, forsætter det ti år er prognosen, hvad angår indvandrere i 2050 allerede nået før 2020, selv med dødsfald.
Nettoindvandring på under 5000 har vi knap haft siden 80'erne, og kun kort da den såkaldt stramme indvandringslov blev indført efter VKOs indtog i 2001, kom vi i nærheden af en indvandring på 4400:
De sidste tre år har nettoindvandringen i gennemsnit været på : 24879 indvandrere per år!
En tendens jeg kun kan forestille mig bliver større, ikke mindre, altså den gennemgående trend, for antallet fra år til år skal nok bølge op og ned.
Stramninger skal der nok komme ude i fremtiden, men næppe i dette årti og når de kommer, er det af økonomisk nød, altså på et tidspunkt, hvor blyloddet allerede er bundet solidt fast om foden på samfundet.
Tilvæksten i efterkommere går indtil videre langsomt, men det fortsætter den ikke med, eftersom basen af fødedygtige indvandrere og efterkommere vokser. Smid en dæmning i floden og strømmen sender vandet uden om den. Alene væksten i indvandrere inden for landet grænser vil øge presset, da stadig flere familie og venner, bekendte og immigrationslystne med adgang til research på internettet vil høre om den gyldne danske velfærdsgås, der endnu ikke er helt slagtet, og så har vi de udbredte arrangerede ægteskaber vi ikke bryder os om at snakke om og selv med lukkede grænser kommer demografien med en kraft, vi ikke forstår.
Jeg tror ikke engang, det er af ond vilje, eller for at være politisk korrekte, at det kniber for selv Danmarks Statistik at få væksten på plads. Vi er bare ude, hvor konsekvenserne er uoverskuelige, og de uregerlige viljer er for mange. Lidt som i det offentlige budget, hvor man ikke kan holde styr på alle de løbende haner, selv om man gerne vil.
Det er kort sagt dem, som føder mange børn, der bliver flere af, som igen føder endnu flere børn. Bare se forholdet i dag:
Indvandrere og Efterkommere
2010
Vestlige lande 162 410 og 16 971
Ikke-vestlige lande 252 012 og 111 345
Så klientellet uden arbejde, med lav socialklasse og anden etisk herkomst (ikke en stavefejl) , med dårlig perspektiver og derfor uden motivation, eller forældre til at tilvejebringe den, til at yde en indsats i skolen. Dem der føler sig som en del af et parallelsamfund, både etnisk og socialt, både med brun og hvid hud. De vil vokse.
De vil ikke føle ansvar for en skid og vil ikke se sig selv om del af det her samfund. Konsekvenserne har ingen gjort sig klart, men vi er kun på det første stykke af glidebanen.
Og optimisternes drømme, som Torben Møller Hansens, har ærligt talt ikke en jordisk chance, spørgsmålet for dem bliver, “hvad gik der lige galt?” De vil dø uden at kunne svaret, for det er, at de blinde leder de blinde, og blinde mennesker dør i reglen som blinde.
Spørgsmålet er ikke om det bliver værre, for det gør det. Spørgsmålet er, hvor meget værre, det bliver, og her er det korrekt, at der får selv fantasien det nok svært.