Et konkret eksempel:
Og dér kommer forholdet til den civile borger der udøver nødværge ved at blande sig. Denne borger er jo med det samme på kant med de normer der eksisterer i.f.t. kriminalitet, og han er med det samme en del af en straffesag, i bedste fald som vidne og i værste fald selv som tiltalt, hvor hans skyld i.h.t. gerningen (fysisk indgriben) allerede er bevist i.f.m. den primære straffesag OG hvor hans uskyld ikke er en formodning men en sag hvor HAN skal bevise at hans ageren udi nødværgen var proportionel og nødvendig. En meget sværere situation end gerningsmanden i den primære sag, som jo uskyldig ved der er en “rimelig tvivl” om hans skyld...
Mig bekendt nægter straffeprocessuelle eksperter hidtil at anerkende, at man som tiltalt i en sag om anvendelse af vold som nødret reelt er under omvendt bevisbyrde, da selv gerningsindholdet – altså den konkrete magtanvendelse med skub, greb, slag og andet – jo er materiale, som er bevidst enten via egen vidneforklaring eller dokumentation i primær-sagen. Man skal herefter selv påvise, at eens adfærd for hver enkelt skub, greb, slag var nødvendigt og proportionelt i.f.t. at standse forbrydelsen.
Der kører mig bekendt ingen debat på området om, hvorvidt det skal være anklagemyndigheden der skal bevise at volden IKKE var proportionel, nødvendig m.v.
Kommentarer af KBH
Jeg kan kun opfordre politikerne til at ændre på dette. I flere stater i USA placeres skylden og konsekvenserne altid juridisk hos angriberen. Man kunne ikke drømme om at placere noget ansvar andre steder. Vi bør have noget lignende her.
Kommentar af Sigwar
På hovedbanegården kom der 4-5 larmende elementer ind i det næsten tomme tog, de begyndte at ødelægge og udøve hærværk, til sidst begyndte de at genere en ung pige, og det endte med at de prøvede at flå tøjet af hende, der greb vi ind og kom i klammeri med de pågældende bøller.
Det endte med, at min ven fik banket den ene voldsmands hoved ind igennem en af de tykke ruder, som er mellem gang og kupe, og en anden fik en brækket næse.
Nu kommer det paradoksale, min ven kom i fængsel i 4 måneder, og jeg fik en dom og samfundstjeneste i 60 timer.
Personligt ville jeg sagtens kunne pacificere selv en pæn flok rødder, men bestemt ikke på nogen såkaldt proportional måde. Den ville jeg ikke overleve længe nok til at udføre til punkt og prikke, når det beskidte dusin er ude og sætte fut i fejemøget på deres måde.
Men ville jeg gøre det? Nej - ærligt talt ikke, folk må sejle i deres egen sø , medmindre jeg vurderer, at en persons liv er i direkte fare.
Årsagen skal findes i det ovenstående, jeg kan fremvise en ren straffeattest og har ikke deltaget i slåskampe for alvor siden min skolegang.
Kort sagt gider jeg ikke kæmpe andres kamp, når andre ikke selv vil kæmpe den.
Det tæller ikke en meter, at jeg aldrig har overfaldet nogen som helst. Når en af de her fyre, der samler voldsdomme på samlebånd går løs og endnu en gang får følelsen af, at han kan gøre, som det passer ham, så skal man i princippet lade ham gøre det, for fyren skal jo stoppes og stoppet bliver han af vold og magt - ikke en løftet pegefinger.
Det er utopisk, at man ikke skulle stoppe en sådan fyr uden at slå ham halvt fordærvet. Medmindre man da er håndværker og vant til at kunne holde med fast greb i lang tid af gangen, altså både stor gribestyrke og udholdenhed.
Her må jeg lufte min gamle traver igen. Offeret og hjælperen har langt færre rettigheder, end forbryderen.
Offeret kan gøre som han vil og stikke af, uden at nogen må gøre det der skal til, for at han ingen vegne løber, eller standser sin aktivitet.
Her tæller det ikke en meter, om man er pletfri på straffekontoen, eller har over ti voldsdomme, lovens blinde øje er virkelig blindt.
Hvis det her skal ændres, skal straffokusset være på den oprindelige aggressor og folk skal have friere hænder til at pacificere stodderen, der skal naturligvis stadig være vidner, og man skal ikke hoppe på hovedet, når forbryderen ligger ned. Og ikke nok med det. Det skal være slut med billige straffe for gentagne tilfælde af vold.
Begår du vold igen og igen, er du ikke uheldig, du er sygeligt voldelig.
Straffen skal stige med gentagelser, femte voldsdom, femdobbelte straf.
Begår du vold, der kan true livet, for eksempel sparker på personer, der ligger ned og lignende, vold med slagvåben. Så skal det være ligegyldigt om personen faktisk dør - straffen skal automatisk være hård og to tilfælde af den slags skal give fængsel på ubestemt tid.
Hvor drakonisk det end lyder, så kræver det noget i den stil for at reducere volden. På nuværende tidspunkt, lader vi kun Tordenskjolds voldelige soldater ødelægge livet for offer efter offer.
Og loven er ikke på ofrenes side, pigen i toget skulle ifølge loven selvfølgelig bare have revet tøjet af sig, og hvad der nu måtte ske, hvis vi skal følge loven. For det giver sig selv, at de personer ikke stopper uden brug af magt og vold. De havde sikkert også sluppet af sted med det, uden at blive fanget, hvis de ikke direkte havde voldtaget og lemlæstet hende, som om sådan et angreb er en mild forbrydelse? For så havde politiet næppe prioriteret sagen så højt.
Lever den kvinde og de mænd som greb ind i et retssamfund?
Nej, ikke hvis du spørger mig, her har forbryderne initiativretten og kan blive ofre, hvis nogle vil standse dem i tide.
Det skal, der ændres på.
0 kommentarer:
Send en kommentar