Den historie var også fremme for et år siden og overskriften kunne minde om genbrug. Billedet blandt de muslimske kvinder vi bekymrer os om, forandrede sig ikke afgørende, som det ellers blev antydet i artiklen Garbi Schmidt med præcis samme vinkel for et år siden.
Dengang påstod artiklen:
Indvandrerfamilier i Danmark har i stor stil tilpasset sig et typisk dansk familiesmønster og får nu ligeså mange – eller lige så få – børn som en traditionel danske kernefamilie. På blot ti år er en søskendeflok i en indvandrerfamilie med rødder i bl.a. Tyrkiet, Pakistan, Mellemøsten og Somalia faldet fra omkring tre til to børn, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.
Det er faktuelt forkert og det ret så beviseligt, som behandlet her i en tidligere post:
Som Justus i post 2 her er inde på:
Filippinerne er formentlig det ikke-vestlige land, vi får flest indvandrere fra. Mit gæt er, at af de 500 filippinere, der indvandrede i 4. kvartal 2009, var næsten alle kvinder i den fødedygtige alder og stort set ingen har siden fået børn.
Det er nemlig overvejende korrekt og en au pair fra Filippinerne kommer ikke til Danmark for at få børn. Omvendt tæller hun som en ikke-vestlig indvandrer, der trækker gennemsnitsfertiliteten ned for de øvrige ikke-vestlige. Det er også tilfældet, at indvandringen fra muslimske lande er blevet mindre, altså keine hexerei i mindre fertilitet for indvandrerkvinder, eftersom deres sammensætning har ændret sig.
Det er spin, eller ureflekteret. Ingen af delene spor sympatisk for en forsker som Garbi Schmidt, der har måneder og år til sin rådighed til fordybelse og til at udrydde den overfladiske betragtning.
Der findes en helt naturlig forklaring på, hvorfor indvandrerkvinder føder færre børn.
Fra januar 2008 til april 2010 er pakistanske indvandrerkvinder mellem 15-49 vokset med 46 til 2049.
Somaliske ditto er faldet med 167 til 2001.
Tyrkiske ditto er steget med 91 til 8925. Her kan man passende gå ind og skelne for aldersfordelingen er ikke homogen. Der er relativt flere ældre, end yngre. Derfor er der en naturlig forklaring på, hvorfor de tyrkiske kvinders demografi er faldet over de sidste ti år. 35-49 årige føder ikke så mange børn som 20-34 årige. Kort og godt!
Her kan tilføjes i forhold til tyrkerne, at deres demografi burde falde, hvis den ikke gør det, altså over de næste fem år, så vil det virkelig kræve hokus pokus spin, at snakke solen sort.
Tager vi så andre ikke-vestlige indvandrerkvinder, mellem 15-49 år i Danmark.
Så er der på de lidt over to år sket store forandringer.
Filippinske kvinder (15-49 år) i Danmark er steget med 1817 til 5109
Thailandske ditto med 680 til 5216
Ukrainske ditto med 566 til 2380
Russiske ditto med 516 til 3554
Det siger noget om, at heldigvis forandrer den indvandring vi har sin karakter.
Hvad det ikke gør, er at minimere den trussel, som den stadigvæk relativt høje muslimske fertilitet udgør på langt sigt. Danmark er stadigvæk på vej mod muslimsk flertal, et “overraskende babyboom” og et velfærdsøkonomisk babelstårn.
Hvis man vil have indblik i marginalerne i spil, så læs her:
4884 somaliske kvinder – indvandrere og efterkommere – mellem 0-25 år nu, kan blive til over 3,3 millioner efterkommere om cirka 200 år. forudsat en gennemsnits førstefødselsalder på 25 og et gennemsnit på 4 barn per kvinde.
Ryger muslimske indvandrere under 2,5 barn per kvinde har det lange udsigter, men først når de gør det og hvem siger de egentlig gør det?
Det gør de næppe, for dem som føder mange børn, vil hele tiden presse gennemsnittet op. 10 pct. af muslimerne, der som konstant føder over 4 børn per kvinde kan gøre arbejdet på langt sigt, uanset om de øvrige muslimer føder 1,5 barn per kvinde. Nej, faktisk slet ikke på så langt sigt, omend ikke i vores levetid.
0 kommentarer:
Send en kommentar