Siden 1997 er privatforbruget kun vokset med 1,2 procent årligt, og det er den tredjelaveste stigningstakt blandt alle 27 EU-lande. Det skriver dagbladet Børsen.
Kun tyskerne og italienerne har holdt sig mere væk fra butikkerne. Og derfor er det danske privatforbrug styrtdykket fra at ligge nummer syv på den europæiske rangliste i 1997 til at ligge nummer 15 sidste år.
...
Så peges der på den lave vækst, som vi har haft i BNP og den manglende produktivitet. Det giver selvfølgelig sig selv, at vi kan bruge penge, vi ikke tjener.
Men, der er også andre penge vi ikke kan bruge. Når huspriserne stiger på landsplan med over 60 pct. på ti år og stiger kraftigt i byerne fra et allerede højt niveau, for eksempel over 100 pct. på Frederiksberg, Så ryger der flere penge ud af kredsløbet fra forbrug til betaling af stadig højere lån på bolig - omend stadig mange har valgt et afdragsfri lån.
Altså vi fik varmen, ved at save den gren over vi sidder på, for nok føltes det godt, mens boligboblen blæste sig op og håndværkere ikke savnede arbejde. Nu er det bare slut og en masse penge er låst i boliger, som i mine har kostet et fald i det indenlandske forbrug.
Lønnen er i hvertfald steget mere end med 1,2 pct. om året, Også det offentlige har haft en lønfest nær den private - så nok har BNP væksten været begrænset, men Danmark har haft noget nær den højeste lønvækst i OECD, så når privatforbruget ikke følger med, så må pengene jo blive ædt op et sted.
Den gennemsnitlige lønvækst har så vidt jeg kan regne mig frem været på næsten 4 pct. årligt for både offentlige og private medarbejder.
Hvis vi måler forbruget per gode, på den producerede enhed, ser det helt forfærdeligt ud. I mine øjne forsvinder mange penge på overpriser på boliger og på varer.
Det skaber ikke flere arbejdspladser, at danskernes høje lønninger går til for eksempel højere pris på boliger, højere pris på el, højere pris på en liter mælk.
Det ville skabe flere arbejdspladser, hvis der kunne købes mere for pengene og dermed var plads til at købe flere produkter - i antal altså.
Det bliver i øvrigt svært, at få lønningerne ned, så eksporterende erhverv kan blive konkurrencedygtige på andre markeder, end det det danske, når både leveomkostnings- og skatteniveauet er så højt.
Omvendt kan man jo også spørge om forbruget virkeligt er steget så lidt. Danmarks Statistik har her et tal, der lyder på 2 pct. stigning i det private forbrug:
Opdatering:
Cepos tal stammer fra Eurostat og er korrigeret således:
Eurostat har opgjort størrelsen af det private forbrug pr. indbygger i EU samt Schweiz, Norge og
Island. Tallene er købekraftskorrigerede, så Ifølge opgørelsen er det private forbrug ikke højt i Danmark sammenlignet med andre lande.
Sammenlignes der med EU27-landene samt Schweiz, Norge og Island, så ligger det danske forbrug pr. indbygger på en 15. plads (lige under Italien) ud af de 30 lande
Her er de lande vi ligger under:
0 kommentarer:
Send en kommentar