Økonomien i verdensklasse

Den danske konkurrenceevne er blevet forringet kraftigt over de seneste år. Ganske vist har vi formået at få eksporten til at vokse, men sammenlignet med væksten i det generelle eksportmarked har vi mistet 1/4 del af vores andel i markedet.
Nationalbanken har analyseret Danmarks konkurrence evne i forhold til væksten i lønudgifter, og det falder ikke ud til vores fordel:

Tyskland er vort vigtigste eksportmarked, og bemærk hvordan landet har klaret sig selv i konkurrencen med Kina og øvrige skarpe globale konkurrenter. Vi burde i teorien følge udviklingen i Tyskland tættere, da hjulenes omdrejningshastighed i Tyskland burde smitte af på Danmark, da landet så vidt jeg husker er aftager af omkring 40 pct. af vores eksport. Jeg kan dog her huske forkert.
Det er dog virkeligt interessant, at Tyskland har klaret sig bedre end USA, hvilket burde stoppe en klud i munden på dem som hyler op omkring, at Neoliberalisme er både vejen frem, eller det system som "onde kapitalister" plotter i de små rundbordscirkler. Man kan sagtens have en velfærdsstat, der løber rundt foruden sink or swim. Det kræver dog sit, af både arbejdskraft og ledere - mindre piveri og mere arbejde for at sige det kort.
Men forholdet sammenlignet med Tyskland viser også, at det er virkeligt katastrofalt, hvis vi ikke får omstruktureret økonomien i tide og oppositionen får indført sin højning af selskabsskatten til 28 pct. fra de nuværende 25 pct.

Helt katastrofalt bliver det, hvis Tyskland sænker sin selskabsskat til 15 pct.

Blandt hovednøglerne i Tysklands stærke økonomi er løntilbageholdenhed og øget produktivitet. Det er udover, at Tyskland har undgået boligboblen ved at undlade, at gøre det gratis at låne penge, en rentepolitik vi praktiserer nu, og noget som USA har gjort i lang tid før krisen ramte, sjovt nok boligmarkedet og bankerne.


Lad os spole lidt tilbage i tiden og give den tidligere statsminister ordet:

Jeg er derfor ikke i tvivl om, at i det kommende år vil de fleste opleve at få flere penge mellem hænderne. Det giver mere aktivitet, flere jobs og mindre arbejdsløshed.

Heldigvis har vi klaret os bedre end så mange andre, fordi danske virksomheder har en god konkurrenceevne.

Arbejdsløsheden i Danmark er trods alt lavere end i de fleste andre europæiske lande. Men det er en ringe trøst for de familier, hvor en mor eller far har mistet arbejdet.

Jeg er ikke tilfreds, før alle, der kan arbejde, har fået et arbejde.

Danmark er sluppet så nådigt igennem den internationale nedtur, fordi vi har en bundsolid økonomi. Det skyldes den linie, som er lagt af skiftende regeringer siden 1982. Den linie skal vi holde fast i.

Danmark er økonomisk godt rustet til fremtiden.

Vi har et solidt overskud på de offentlige finanser. Og vi afvikler gælden.

Vi har et massivt overskud på betalingsbalancen.

Prisstigningerne er små, så både løn og pensioner får bedre købekraft.

Renten er lav, så investeringer betaler sig.

Vi har en samlet konkurrenceevne, som er i top. Vi er faktisk blandt de fire bedste i verden.

Alt i alt gik det jo den rigtige vej i Foghs første år, så det er mere profetien som er forkert, end skamrosningen af situationen i 2004, omend jeg vil stille et stort spørgsmålstegn ved positionen blandt de fire bedste i verden.

Nationalbankens arbejdspapir handler primært om lønomkostninger i relation til konkurrenceevnen, her kan det igen anbefales, at sammenligne Danmark med vores nabo i syd:

Tyskerne stærke konkurrenceevne er ikke kommet uden at spænde livremmen ind, og vores er figurativt talt forringet af for meget fast food. Det er grundproblemet for den danske økonomi og i øvrigt den offentlige sektor, at kroppen har taget så meget på, at det går ud over mobiliteten.

Både den private og offentlige økonomi i mine øjne er alt for højthævede babelstårne.

De som sælger boliger og forbrugsvarer og goder i Danmark har ikke været sene til at udnytte de mange penge i danskernes hænder, det samme gælder staten, som undskyld udtrykket Fogh, har ladet pengene fosse ud af statskassen de sidste ti år.

Vi står over for et folk tilvænnet mere og stadig mere modermælk og vat fra staten, samtidigt med at vi har en privatsektor, som frit har kunnet tilbyde os verdens højeste leveomkostninger, koblet med verden højeste skattetryk.
Det er altså fuld synergi i hele kredsløbet. Det bliver svært at argumentere for løntilbageholdenhed, når leve- og boligomkostningerne er, som de er. Det bliver svært at skære i det offentlige og det er mildt sagt også svært at finde politikere, der tør tale om nødvendigheden af nedskæringer og stå ved den.

Altså bliver udkommet mest sandsynligt,at skatten stiger, hvilket blot bliver et fortsat langsomtvirkende kvælertag på den danske økonomi.

Nedskæringer kommer vi dog overhovedet ikke uden om, selv om vægten bliver lagt på stigende skatter, der bliver gråd og tænders gnidsel i de kommende årtier, det gik faktisk ikke så ufatteligt godt, som statsministeren troede ved årsskiftet til 2004.

For at sætte tingene i perspektiv, hvor meget eksporten og industrien betyder for landet, så her et direkte citat fra Nationalbankens arbejdspapir:

Eksporten af varer og tjenester udgør godt halvdelen af det reale danske bruttonationalprodukt, BNP. Eksporten har således stor betydning for vores beskæftigelse, produktion og indkomstskabelse.

Industrieksporten tegner sig i dag for omkring tre fjerdedele af Danmarks vareeksport og for ca. halvdelen af vores samlede eksport. Ca. to tredjedele af Danmarks industriproduktion afsættes på eksportmarkedet i dag, og omtrent to ud af tre jobs i industrien er skabt som følge af eksport.